HANI (29 år) – tilbage til rødderne

Hani blev født på Sankt Josefs Hospital på Nørrebro. Hans far kom fra Yemen til Danmark i 1970erne. Han havde mistet begge sine forældre og søgte derfor nye græsgange. Først rejste han til Tyskland og Frankrig for at finde arbejde, hvorefter han slog sig ned her i landet. Senere blev han gift i hjemlandet og fik sin kone hertil. Hun var analfabet, men fik efter nogle år arbejde som pædagogassistent. Hani synes selv, han har haft en god op-vækst sammen med sine forældre og fem søskende. Han har altid været stolt af sin far, og hans forældre er stadig sammen. Alle hans søskende har klaret sig godt, alle med videregående uddannelser.

Skoletiden

Hanis far var indstillet på, at hans to børn skulle have arabisk kultur og is-lam ind med modermælken. Derfor gik Hani i isis-lamisk skole, og fysisk af-straffelse var en del af opdragelsen. Der var mere disciplin i hans hjem, end

der var i mange andre etnisk minoritetshjem, han kendte til. Der blev holdt øje med, hvem Hani gik sammen med, hvor han gik hen etc. Han fik ikke lov til rende på gaden om aftenen. Faderen forsøgte at beskytte ham ved at holde strengt på, at han skulle være hjemme på bestemte tider.

Hani var meget optaget af skolen, han lavede lektier hele tiden. Religion fyldte meget på skemaet, og Hani følte, at det blot var noget han skulle kunne. Han identificerede sig ikke så meget med det. Muslimer, det var no-get, han og familien bare var.

I virkeligheden vidste han mere om religion end forældrene, men han troede ikke på det. Han havde ikke ånden med, som han udtrykker det. Se-nere begyndte han at bede fem gange om dagen og gik også med faderen til fredagsbøn.

I 6. klasse blev Hani rykket en klasse op, fordi han kedede sig og var hurtig til at indlære. Men da familien samme år flyttede til Valby, begyndte Hani i den lokale folkeskole. Her mente man ikke, han var moden nok til 7.

klasse. Han var alt for stille og tilbageholdende. Derfor blev han flyttet til-bage til 6. klasse. Det var nyt for Hani at gå i skole med så mange etnisk danske børn, og han følte sig udenfor.

Ungdommen

Hanis far stillede store krav til sine børn, også med hensyn til at få en ud-dannelse. Ingen af Hanis venner gik videre på gymnasiet. Deres forældre var mest optaget af, at deres børn skulle have familie og børn, hvorimod Hanis forældre gav ham et skub til at komme på gymnasiet.

Under gymnasietiden holdt Hani op med at bede. Han passede heller ik-ke længere sine lektier. Han kom længere og længere væk fra religionen i de følgende mange år. Da han var 17 år, besluttede han at flytte hjemmefra med sin kæreste, Lene. Han kunne ikke få ro til sine eksamensstudier der-hjemme. Det var et stort nederlag for Hanis far, som ville have, han skulle gifte sig med en pige med samme baggrund som han selv. Men at han fandt en etnisk dansk pige og oven i købet flyttede sammen med hende hos hen-des familie, det kunne han ikke acceptere. Derfor talte han ikke til Hani i to år. Moderen støttede faderen, men lukkede dog Hani ind, når faderen ikke var hjemme.

Forholdet til Lene varede i fire år. Derefter har Hani haft flere kærester, hver gang etnisk danske, men nu vidste faderen, at det måske alligevel ikke holdt. Det var bare en fase. Efter gymnasiet fik Hani arbejde som portør på Hvidovere hospital som portør i nogle år. Samtidig startede han sit eget firma, som dog hurtigt gik ned.

Væk fra islam

Hani havde ikke på noget tidspunkt været del af det kriminelle miljø. Han havde dog mødt enkelte unge, som lavede kriminalitet, og som han blev

fristet af for at tjene lidt ekstra penge. Men nu mødte han en ung mand, der blev en god ven, og som fik ham med til nogle vilde fester. Her blev han introduceret til stofmiljøet. Nu blev alting fest, hash og ballade, og Hani begyndte at beskæftige sig med narkosalg og indbrud. I dag kan han se, at han i virkeligheden nedbrød sig selv.

For to år siden gik det op for ham, at mange af rutinerne omkring de muslimske regler var væk, og han begyndte at tænke på, om han måske skulle vende sig til religionen igen. Han syntes, han var blevet meget uro-lig.

Hani havde tidligere fået nogle mindre domme, dog ikke fængselsstraf.

Der var noget ondt, han ikke kunne slippe, siger han. Hashen skabte de vil-deste tanker i ham. Han vidste godt, at han kunne vælge at stoppe og løse problemet på et par måneder. Men hvad så? Hvad med al den fritid han ville få? Hvad skulle han give sig til? Han kunne ikke slippe hashen, selv om han havde det dårligt. Men tanken om at vende tilbage til islam blev ved med at være der. Alt var jo gået galt, da han mistede sin religion.

I fængsel

Så skete det. Hani blev sigtet for besiddelse af en pistol og kom for første gang i et rigtigt fængsel. I dag er han glad for, at det skete. Så meget skulle der åbenbart til, før han stoppede op og så på sit liv. Det var virkelig skræmmende for ham. I fængslet mødte han en anden indsat, Sami, som selv er praktiserende muslim. Han sagde til Hani, at selv om han nu havde begået en fejl, så skulle han huske på, at han var et religiøst menneske, at han havde et fundament at stå på. Dette gjorde et stort indtryk på Hani.

Hani følte pludselig meget stærkt, at der ikke var noget af islam tilbage i ham, men at han havde brugt tid på alt muligt andet. Han havde skidt på det, han troede på, og det havde forringet hans selvværd, ja hele hans tilvæ-relse. Det måtte han gøre noget ved det, og Sami lovede at hjælpe Hani med at vende tilbage til hans religiøse rødder.

Tilbage til islam

Hani besluttede derfor at vende tilbage til det, han synes, kendetegner ham - det han tror på. Han begyndte nu at bede fem gange om dagen. Det var en stille og rolig proces. Ved at lade bønnen strukturere hverdagen, fik han nu overskud til alt andet. Han fik tid og energi til at få struktur på livet og til at læse i Koranen og om islam.

Når Hani en gang imellem er lidt nede, så hjælper bønnen ham til at få fred i sindet. Bøn er bedre end hash, som han siger. Han har været nødt til at lære at huske alle teksterne igen og sætte sig ind i den rituelle afvask-ning. Selv om han af natur er doven, står han tidligt op om morgenen for at bede. Bønnen er blevet en del af hans hverdag, og det har gjort ham meget

stærkere. Han har nu ånden med i det hele, som han udtrykker det. Det be-tyder, at det igen føles godt at trække vejret.

Vil have uddannelse

Hani er stolt af at være muslim. Han vil gerne være god og gavmild mod andre. Disse kvaliteter er ligesom kommet til ham nu, føler han. Derfor er han blevet mere åben – på trods af, at han tidligere har været meget reser-veret.

Hani gider ikke kriminaliteten mere. Før hoppede han over, hvor gærdet er lavest, men nu vil han tage kampen op for at få en uddannelse. Han har en studentereksamen, som ikke er blevet brugt. Egentlig ville han være ci-vilingeniør, men han blev skoletræt. Nu vil han læse til merkonom under afsoningen. Han har en broder, der har et firma, hvor han måske kan hjælpe til.

Politisk islam

Debatten om islam og muslimer udenfor i samfundet har virkelig irriteret og trættet ham. Den fik ham til at føle sig anderledes. Han følte det var ham selv, der blev skudt efter. Men han har aldrig været tiltrukket af poli-tisk islam. Tværtimod er han imod det. Islam er for ham et personligt an-liggende. Man skal selv finde Gud. Også når hans børn bliver gamle nok, må de selv finde Gud. Hizb ut-Tahrir misbruger bare religionen, siger han.

Der er ingen ånd i det.

De unges livsforløb

Baseret på ovenstående historier vil jeg for overskuelighedens skyld skitse-re en oversigt over typiske forløb for de to hovedkategorier af kriminelle, de livsstilskriminelle og de situationelt betingede (og dele af midtvejsgrup-pen).

Typisk forløb for en ung livsstilskriminel med etnisk minoritetsbag-grund

Den unge mand er født og opvokset i et socialt belastet kvarter, typisk Nørrebro eller en af hovedstadens forstæder. Hans forældre er skilt.

Faderen er ikke til stede eller er voldelig overfor sine børn på grund af traumer fra krig og tortur. Moderen/forældrene tager ikke særligt me-get del i den unges liv. Hvis der er en far, er han sandsynligvis ufag-lært og på overførselsindkomst, mens moderen er hjemmegående.

Den unge er typisk den ældste (eller evt. yngste) i en stor søskende-flok. Som den ældste søn føler han et stort ansvar for de øvrige sø-skende. Moderen taler dårligt dansk, har svært ved at klare børnene, er evt. fysisk og/eller psykisk syg. Hun (og evt. faderen) er ikke i stand til at støtte børnene fagligt i skolen.

││

Den unge skifter ofte skole, bliver smidt ud på grund af fravær eller ballade og placeres eventuelt udenfor hjemmet, på institution eller i plejefamilie. Måske lider han af PTSD eller ADHD. Begynder nu at hænge ud med vennerne på gaden og lave småkriminalitet sammen med dem, og moderen/forældrene har ikke kendskab til disse aktivite-ter.

││

Den unge påbegynder evt. teknisk skole, men dropper eller smides ud, ofte på grund af for megen fravær eller manglende held med at finde en læreplads eller på grund af fravær. Tager måske flere grundforløb, men kan ikke komme videre. Søger mange jobs, men kommer aldrig til samtale. Tager korttidsvarende småjobs, evt. i form af sort arbejde.

Mister troen på at kunne få et regulært job.

││

Er begyndt at ryge hash (helt ned til 15 års alderen). Søger venner med tilsvarende nederlagsoplevelser, som han hænger ud med på gaden.

Keder sig, leder efter spænding. Vænner sig til at have penge mellem hænderne. Anholdes og kommer i lukket institution, som ikke opleves som noget særligt. Efter første anholdelse bliver det endnu vanskelige-re at få job. Bliver måske del af en vennegruppe (”bandevanskelige-relatevanskelige-ret”) i gademiljøet eller i sjældne tilfælde af en religiøs-politisk gruppe så som Hizb ut-Tahrir. Nyder her frygt, respekt, status. Har eller får en stor vrede mod samfundet.

││

Den unge fortsætter sin kriminelle løbebane og kommer i ”rigtigt fængsel”. Ved løsladelse begynder det hele forfra. Kriminalitet er ble-vet en livsform, en vej blandt andre. Det er det, man kender til – det, man er god til. Kan ikke håndtere følelser, men spejler sig i omgivel-sernes opfattelse af ham som del af en generaliseret gruppe (muslimer, kriminelle, andengenerationsindvandrere etc.). Oplevelsen af uretfær-dig behandling og både individuel og kollektiv udelukkelse forstær-kes.

││

Når den unge kommer lidt op i tyverne, begynder han at vokse fra kriminaliteten. Det bliver kedeligt at sidde i fængsel, og den unge op-lever at være gået i stå. Men det er svært at komme ud, droppe hashen og vennerne. Lykkes det at bryde den onde cirkel, er det vanskeligt at fastholde en kriminalitetsfri tilværelse i længere tid. Tiltrækningen til vennerne og det liv, man er vant til, bliver for stor.

Typisk forløb for en ung situationelt betinget kriminel med etnisk mi-noritetsbaggrund

Den unge er typisk opvokset i en større familiesammenhæng og har et godt eller rimeligt forhold til sine forældre og andre søskende, som støtter ham, også i forhold til skolegang og fritidsaktiviteter. Foræl-drene (eller den ene af dem) er ofte i arbejde og har klaret omstillin-gen fra oprindelseslandet godt. Hans søskende klarer sig typisk godt, får uddannelse og/eller fast arbejde. Den unge føler sig tryg i hjem-met. Forældrene tager aktiv del i det danske samfund. Kan kommuni-kere med forældrene om mange ting, også når noget går galt.

││

Den unge har haft en forholdsvis sammenhængende opvækst, har kla-ret sig godt i skolen. Gennemfører oftest 10. klasse. Har sjældent haft en børnesag. Han kan dog godt have været mere eller mindre aktiv del af gademiljøet, fordi det har været svært at stå udenfor, men går dog ikke så langt som til at begå kriminalitet på grund af den ballast, han har hjemmefra.

││

Gennemfører oftere en uddannelse f.eks. på teknisk skole eller anden erhvervsuddannelse. Har lettere ved at komme ind på arbejdsmarkedet og få et regulært arbejde.

││

Håndterer følelsen af diskrimination og stigmatisering i medierne på en mere konstruktiv måde. Har i højere grad bevaret sit selvværd.

Har måske en oplevelse af at leve i to verdener, men har ressourcer til at takle det. Har ikke noget hashmisbrug. De fleste venner er udenfor det kriminelle miljø.

││

Den unge er typisk blevet varetægtsfængslet, da han var kommet i en risikabel situation, har måske begået en kriminel handling i forbindelse med indtagelse af alkohol. Kriminaliteten var ikke planlagt, men situati-onen opstod mere eller mindre spontant eller under pres fra vennerne.

Familien kommer på besøg og støtter den unge, mens han er i fængsel.

Sigtelsen trækkes undertiden tilbage, eller den unge frikendes i retten.

││

Den unge er stærkt besluttet på ikke at vende tilbage til fængslet, men at komme videre med sit liv.

Har et solidt netværk udenfor til at støtte ham i at holde fast i beslutnin-gen. Det lykkes derfor i højere grad at holde sig ude af kriminalitet.