I2 Z' «
melsk Sind at gaae din salige Oplosning- '
e r en S m e r t e , som m i n S m e r t e . ! I hvor haarde dine Lidelser end kunne ^ v a re , saa ere, de dog ikke at ligne med
de Lidelser, som forenede angrede hans Legeme og S je l i hans sidste marterfulde L im e r. D u har Lejlighed t i l , at gjore dig en levende Forestilling om den K je rlig
hed, som maae have besjelet ham, da han, ! skjsnt uskyldig, saa v illig hengav sig fo r ! at kunde frelse dig fra langt storre end
disse ncervccrende Lidelser, som du nu foler
— fra evig Q v a l og S t r a f ; og du lider n u , fo rd i du skal, fo rd i du ikke kan und- gaae, men han leed, fo rd i han vilde og h vo rfo r vilde han da gaae i saa skroekkelig forudscet Q v a l og Ds d ? O du veed det, a t det var din F re d , din Frelse, din R o lighed og S a lig h e d , som laae ham paa H je rte . K an denne Tanke ikke troste d it ! H je rte ! J o bittrere dine Lidelser ere, jo ' stadigere hefte du d it Troes D je paa Je- sum og hente fra hans K o rs K ra ft t i l a t lide. H an kjender dine S m e rte r, og, som ^ selv for,ogt i Lidelser, kan han og have en l desto storre Medlidenhed med dine. D n klager, at du har allerede lid t saa loenge, men v il du da jorge fo r den L id , som er f o r b i? Lcenk petter: saa mange af.m ine
Lidel-Lidelsers Dage ere nu overstandne, de gik fo rb i og de tomme a ld rig mere iglen o g , i disse forbigangne D age, var ikke dog H er
rens H je lp hver M oigen nve? H an fo rlo d / dig a ldrig nogen Dag med sin H je lp og Aaade, han hjalp dig at bcrre en DagS
^ B y rd e efter den anden, og naar stsrre
Ledelser udfordrede storre K r a s t , saa stjoenkede han dig og,aa denne. T ro e ham da kun stadig t i l , at som han har hjulpen dig h id t il, saa v il han og hjelpe dig at boere de Lidelser, som endnu maatte forestaae. L u fry g te r, at det voerfte kan vcere tilb a g e , ar dine Lidelser tilsidst kunne stige t i l en utaalelig G ra d ; men h vo rfo r
v il yu plage d it S in d med cengstlige B e kymringer fo r det , som maastee a ld rig indtresser, fo r den T id - jom du maastee a ld rig oplever.
Kunde noget hcrnde sig.
! Som din fromme Fader saae.
At ver vilde stade dig,
Maatte du vel bange gaae.
Men du veed, dig intet steer.
Som han dia ej tjenligt seer.
126
H v o r oste g jo r ikke ogsaa en uventet Omstandighcd eller en anden tilstedende S ygdom en uformodet Ende paa smerte- >
lige Sygdomme. S o rg altsaa ikke fo t den D a g , som du ikke veed, om den no- /
gensinde kommer. H v o rfo r vilde du ved stige oengstlige Udsigter i Fremtiden foroge dine noervarende Lidelsers B y rd e . F olg altsaa din Forlosers R a a d , * ) o g l a d h v e r D a g h a v e s i n egen P l a g e ,
j
Gloed dig ved hver Lidelses D ag du la g - ger tilb a g e , den er overstanden, den kom
mer a ldrig mere ig je n , du har nu en D ag mindre tilbage at leve og at lide. H v e r
D a g formindskes saaledes T a lle t a f dine Lidelsers D a g e , hver D ag kommer du narmere t i l den glade D a g , da en salig
D o d stal forrose dig fra alle Lidelser. ! M en hold isar fast ved den trostelige F o r-
stkkrmg, som er dig givet. * * ) G ud er t r o f a s t , som i kke s t a l l a d e d i g p r s - v e s o v e r F o r m u e n , men g j o r e saa- d a n en E n d e p a a F r i s t e l s e n , a t d u k an t a a l e d e t . H id t il har du er- ! faret Sandheden a f denne Forjettelse, du >
stal ogsaa erfare den fremdeles herefter.
<Lre storre Lidelser dig forbeholdne, saa ! v iid ,
" ) i Kor. 10, iz.
') Matth. 6, Z4.
v iid , a t Herren kan. og v il fiyrke dig t i l at bcere dem. Ogsaa du stal kunne rose dig med P a u lo : * ) L i g e s o m L i d e l
s e r n e ere y v e r f l o d i g e t i l o s , saa- l e d e s er og v o r T r o s L o v e r f l o d i g ded C h r i s t u m ; og der mode d ig , hvad der end v i l , saa skal dog ingen og intet i stille dig fra den Guds K je rlig h e d , som er '
i Christo Jesu v o r Herre. I o v rig t kan du ogsaa troste d ig 'v e d , at heftige Lidel
ser ikke kunne vare meget loenge, men jo heftigere de blive jo snarere maae de endes.
G jerne har dog ogsaa den Lidende Mellem
rum som en H v ile , der forundes ham, og denne H v ile er den Lidende da saa meget
desto behageligere, jo hsjere han trccnger t i l den. Endelig tro e r jeg virkelig endog, a t man i en vis Henseende maae tilstaae, a t langvarige og endog smertelige Lidelser meget oste ere en sand stjondt ukjendt D e l- gjerning a f vore. Skjoebners vise S ty r e r , i H a n v il derved undertrykke den a lt fo r
! stoerke Levclyst. Mangen en , isser i Ung-
! ^ dommens bedste A a r , vilde finde det saare i I tu n g t, ifa ld den i den fulde Folelse a f
^ K ra ft og S tyrke og den fulde Nydelse a f Livets Gloeder skulde pludselig bortrykkes.
> Ogsaa
- >>
— _______ - - -
-Ogsaa den bedste Christen foler undertiden en stoerk Lyst t i l L iv e t, og v il nodig dse.
Anfaldes han uform odentlig a f en S y g dom , saa er det Dnske i Begyndelsen meget levende, at han dog maatte komme sig ig je n ; langvarige og iscer heftige Lidel
ser derimod give S je len en ganske anden S te m n in g ; man bliver mere van t i l at undvcere Livets Gloeder, man bliver mere fo rtro lig med Tanken om Doven og E v ig heden, man betragter nu D o v e n , denne ellers frygtelige Fjende, som sin Ven og B e frie r, der v il komme og forlsse en fra alle Lidelser og man har ofte seet den, der fo r yttrede den allerstærkeste Levelyst, om
sider at lcrnges inderlig efter denne Vens Komme. M en er dette ikke en sand og stor Fordeel af Lidelserne, at man derved fo r
beredes t i l den ellers fo r K jo d og B lo d saa tunge Skilsmisse fra L iv e t, og a lt det som kjoert er i Livet og bliver tilfre d s med, Livets HerreS B u d , naar han lader en kalde t i l at vandre herfra og komme hjem t i l ham. Maastee, kjcere Lceser! finder
Du, fra denne S ynspunkt betragtct, a t ! dine Lidelser dog have va re t en sand V e l- ^ gjerning fo r dig. — O >aa undertryk du da d in e 'K la g e r, saa godt du kan, og Loer
ot underkaste dig med v illig t H jerte din gode Herres allerviseste og bedste Forelse.
1
>
33
.Om Taalmodighed.
Lidelser ere en S k o le , hvori den sande Christen blandt andet skal lcere og stedse mere oves i Taalmodighed. T i l a l bevise denne, opmuutres Guds B o rn ogsaa i den hellige S k r iv t med de kraftigste Bevæg
grunde. * ) „ Kaster ikke eders Frjm odig-
„h c d b o rt, hvilken haver en fto r B c lo n ,
„ n i n g , siger P a u lu s ; th i I have L a a l-
„w.odighed behov, at naar I have g jo rt
„ Guds V illie , I da kunne bekomme F o r
r e tte ls e n ." Fremdeles siger han et andet S te d : * * ) „L a d e r os ved Taalmodighed
„ le b e i den os foresatte Kamp i det v i see
„h e n t i l Troens Begynder og Fuldkommcr
„J e s u m , hvilken i Steden fo r den G lade,
„s o m ham var foresat, lced taalmodigen
„ K o rs e t, i Let han foragtede den Skam
„ o g sidder hos Guds S to ls hojre S id e .
„ T h i betragter den, som haver taalmo- , , vigen lid t saadan Modsigelse a f Syndere
„ imod
*) Ebr. ro, zz. zs. »») Ebr. lr ,, r — iz.
izo
„im o d sig, at Z ikke blive trcette, i det
„ I forsage i eders T je le . I stode ikke
„ endnu imod in d til B lo d e t , stridende mod ,, Synden. Og I have glemt den L ro st,
„ d e r taler t i l eder, som t i l B o r n : M in
„ S o n agt ikke Herrens Revselse ringe og
„ve e r heller ikke fo rsa g t, naar du overbe-
„ viseS a f ham. T h i hvilken Herren elsker
„d e n revser han, men han hudstryger hver ,, den S o u , som han annammer. Dersom
„ I taalmodigen lide Revselsen, tilb yd er
„ G u d sig mod eder, som mod B o r n ; th i
„ h v o er en S o n , hvilken Faderen ikke
„re vse r. M en dersom I ere uden R e v
s e ls e , i hvilken de ere alle blevne deelag-
„ t i g e , da ere I ucegte og ikke B o rn .
„D ernoest, dersom v i havde vo rt KjodS
„Fcedre t i l Lugtere og frygtede, skulde
„ v i ikke da meget mere voere den Aandernes
„ F a d e r underdanige og leve. T h i de
„a n d re revsede os i faa Dage efter deres
„ L y k k e , men denne revser os t i l N y tte ,
„ p a a det v i skulle blive deelagtige i hans
„H e llig h e d . M en a l Revselse, i det den
„ e r ncervoerende, synes ikke at hore t i l
„G lo e d e , men t i l Bedrsvelse, men der
e f t e r stal han igjengive dem Retfcerdig-
„h e d s fredsommelige F ru g t, som ere ovede
„ d e
r-„d e ru d i. D e rfo r opretter de hcengende
„H cender og de forsmagtede Kncee, og
> „ g jo r e r visse T r in med eders Fodder; at
„ikke det H alte skal drages mere a f Lave,
„men heller blive loegt." A t du altsaa, kjoere S y g e ! ogsaa kunde ccre Gud med et taalm odigt F orhold i dine Lidelser, dette maae voere dig v ig tig t. M en Laalm odig- hed! D det er saa let at tale derom! men i uaar det kommer an paa at udove den, ja >
da finde v i det'saa vanskeligt, da erfare v i det saa o fte , at v i ere Mennesker, M g e Mennesker. I n t e t er sccddanligere, end at de Omkringstaaende formane den S yge
! t i l Taalmodrghed og forestille ham, at v i skulle jo sinde os i Guds V illic og tide, hvad vor Herre loegger os paa o. s. v.
M en det er derved ogsaa at bemcrrle, at man oste g js r den S yge U re l, naar man anseer de oste u friv illig e og nodtvungne M trin g e r a f Smerte fo r Beviser paa Utaalmodighed, fo rd i hans Sygdom maa- skee er a f den Beskaffenhed, a l den oste noder ham t i l at udstode smertelige S u k vg S k riig . Derimod roser man ogsaa undertiden den, som en rer Laalmodig og gudhengiven Christen, der i sin Sygdom
! b lo t forholder sig stille , omendstjondt
! ^ I s denne
denne maaskee bestod i en b lo t Udmattelse uden S m e rte r, og han alt saa havde let ved at vcere r o lig , eller og han var a f en mere haardfsr N a tu r, og vidste at hårde sig imod Smerterne. W iid altsaa, kjcere S y g e ! at Taalmodighed bestaaer ikke d e ri, at du kan forncegte dik Menneffe- fslelse, og vcere stille i de empsindtligste Lidelser. Dette sidste er dig oste ikke rime
l i g t , det kommer an paa din Sygdom s Beskaffenhed; denne kan ofte rwde dig t i l a t udbryde i D uk og Jammerraab. D u viser alligevel ester Omstændighederne Taalmodighed, naar du dog v illig tager
imod de Lidelser, som den gode Fader i Him len tilsender d ig , ikke forer crngstlige K la g e r, men bcerer dine Sm erter saa stille som du kan, uden at laste eller knurre mod hans Tilskikkelser, og. uden at falde dine Medmennesker t i l ftorre B yrde med
dine Beklagelser, end Noden udfordrer.
M en — klager du maastce, ak denne Taalmodighed, denne Hengivenhed i Guds H aa n d , denne Tilfredshed mcd hans .Fo
relse, denne tillid s fu ld e Vedhccngen ved Jesum endog i de morkeste Lim er finder jeg ingen K ra ft t i l . Jeg er saa ofte u ta a lm o d ig je g falder saa tidh hen. t i l !
u b il- !
1
^ '
ubillige Klager imod Guds Forsyn, jeg bliver oste ved m it fortredelige Lune dem, som.ere om m ig, t i l en utaalelig B y rd e . A t d u , kjere S y g e ! erkjender denne F e il vg sorger over den, er allerede et godt Tegn, vg lader formode, at du v il give de Fore
stillinger Rum hos d ig , som kunde tjene t i l at berolige d it S in d . Overvej da oste hos dig selv folgende: N aar du overvcrldes a f Utilfredshed og Utaalmodighed, da be- toenk: H v o r til nytter dig disse dineK lager;
bliver det derfor bedre, fo rd i du knurrer mod G u d , laster hans vise V e je , overfu
ser og bortskrcekker alle dem som skulle og ville hjelpe og pleje I dig i din Sygdom ? D u begriber jo dog, at dette forandrer ikke i ringeste Maade dine Omstændigheder t i l det B edre, meget mere du forvcrrrer derved selv din T ils ta n d , du besvcerer din S am vittighed og bersver dig.den trsstende Bevidsthed om Guds Bistand og Venskab, og derved ogsaa den saa beroligende T illid t i l ham , du derover dig selv den Beder- qvoegelse, som andres omme Decltagelse i dine Lidelser kunde forskaffe d ig , i det du . ved din uskjonsomme Knurren gjor dem kun - mere koldsindige og bortskroekke dem fra dig. Og hvorfor vilde du ogsaa gjore det
surt ^
1
. rZ4
surt fo r dem, som ere omkring dig og pleje d ig , dette var jo den storste Ubillighed.
T'ct er i sig selv et byrdefuldt Arbejde og forbunden med mange Uleiligheder og Ube
hageligt eder, at passe S yge. K un den ommestc Medlidenhed med den S yge og Venskab fo r ham kan gjore Sygeopvarte- ren dette Arbcide behageligt og let. M en hvor turigt bliver det fo r den bedste og kjerligste S ygeplejer, naar han paa ingen
Maadc kan gjore den S yge det tilp a s ! Voer altsaa taknemmelig imod dem, som pleje dig og udos ikke dine M isfornojelser ved hver ringe Anlcdnipg over dem, eller
g js r dem Bebrejdelser fo r smaae Ting..
Men frem fo r a lt , istedet fo r at toenkc be
standig paa din Elendighed og derved blive stedse mere m isfornojet med din T ilsta n d , saa gribe du fa t paa den trsstefulde Tanke om Guds Kjerlighed. Betcenk ret ofte,, at a lt , hvad du lid e r, tilsendes d ig a f en kjerlig Fader i allerbedste Hensigter; tro r- stadig, at han er hos dig og hjelper d ig ,
og a lt skal omsider ved hans. naadige S t y relse falde ud t i l d it sande Bedste. O ! hvor.
mcegtig er denne Tanke t i l at troste og be
rolige endog i de storste Lidelser, Altsaa r
' , i
Var.
V «r troflig, du Syge! bedrov dig «j meer, T«nk, at dig ril Bedste dog alle Ting skeer,
V il Gud del forordne,
> Lad lyne og tordne,
Saa kommer dog Solen omsider igjen, Bcrr derfor frimodig og Sorgen kast hen.
.
i
Man vinder dog intet ved Suk og ved Sorg, Tilfreds sig at give er tryggcste Borg,
At lade sig noje,
Som Gud det vil fsje, *
Det kalder man Himlen paa Jorden med Skjel, Thi hvad Gud behager det tjener oS vel.
Forestil dig ogsaa t i l din Opmun
trin g de mange, som have lid t eller endnu lide langt haardere og loengere, end du, blandt hvilke der dog gives mange, som have oeret Gud ved taalmodig Hengiven
hed i hanS Forelse. Lcenk paa J o b , som, da alle Ulykker styrtede, sammen over ham, og kastede ham fra Lykkens hojeste Spidse ned i den dybeste Jammer og Elendighed, dog med et Gud hengivent H jerte kunde udbryde i disse O r d : * ) H e r re n g a v , H e r r e n t o g . H e r r e n s N a v n vcere
l o v e t .
l o v e t . Men isser vende d u , n a a ru ta a l- modige Folelser ville bestorme d it S in d / dine Blikke -hen paa den lidende Korsfæ stede , det allerstorste Monster paa T a a l- modighed. O ! hvor fuld af Sm erter var h a n , og dog, hvor stille, hvor taalmo- dig endog i de allerstsrste Lidelser, endog ved den uretfærdigste B e h a nd ling , endog ved den bittreste S p o t, hvormed han end
nu i hans sidste O valer paa Korset blev overoset. O betragt ham,
dette
taalmo- dige Lam , og felg ham med dine Tanker fra Gcthsemane t i l G o lg a th a , du v il fo r- foerdes over hans Lidelser, men du v il fo rundres og rores ved den ulignelige T a § l- modighed, hvormed han boerer dem. D e heftige SM eangester kunde vel udpresse . det S uk a f ham : F a d e r! er det m u lig t, da tag denne Kalk fra mig. I n t e t Under, han var Menneske og folte som Menneske;
men ikke et K n u r, ikke et eneste b itte rt eller bebreidende O rd hortes fra . hans Lceber., O ! a f hvem skulde du bedre lcere Taalmo«
dighed, end af ham og ved hans K o rs . Beskuer du ham i Aanden ret , da v il du skamme dig ved din Utaalmodighed under Lidelser, der dog ikke ere at ligne mod hans, du v il udbede dig Naade og K ra ft
t i l
I
/
! t i l at efterfslge ham og den v il blive dig stjenket, han v il selv fra sit K ors nedsende dig T ro s t, K r a ft og S tm k e 'til at taale.
Gjennem Lidelser gaaer Vejen t i l H e rlig hed ; saa gik den fo r ham, saa stal den og-
iaa gaae fo r d ig , om du taalmodig lider, th i v i have den dyrebare Forjæ ttelse:
* ) d e r s o m v i l i d e med h a m , s k u l l e v i og h e r l i g g j s r e S med h a m ; og
* * ) a l l e d enne T i d s L i d e l s e r ere i kke den H e r l i g h e d v a r d , som s k a l a a b e n b a r e s p a a os. * * * ) S . a l i g a l t s a a den M a n d , som t a a l m o d i g I l i d e r P r o v e l s e ; t h i n a a r h a n er b l e v e n p r o v e t , s k a l h a n f a a e L i v
sens K r o n e , h v i l k e n H e r r en h a v e r l o v e t d e m , som h a m elske.
8- 3 4