ff den sande Gud
lad der dig dog engang sige
Din Gud han kan dig aldrig svige.
Nej han allette sviger ej!
M ed fry d fu ld t Haab seer du den evig§
D a g imode, som efter alle oyerstandne Li?
delser engang stal oprinde fo r dig. O er a l din Rod forvunden, da fia l"d u evH doe i h iin G uds S t a d , * ) d e t h i m m ske J e r u s a l : m , h v o r i n g e n N a t stal v « r e og S t a d e n h a r i kke b e h o v al S o l e n e l l e r M a a n e n s k a l s k i n n e * d e n , t h i. G u d s H e r l i g h e d o pl y s e s d e n og L a m m e t er d e n s L y s .
disse Tanker ofte i N attens M orke trost^
d it ' *) ^sabenb. r r , 'sz.
1
d it H je rte , saa skal du i det mindste ikke Nedsynke i modlos Kummer over din ud
vortes F o rfa tn in g ..
8. 30. .
vcm , som ssrge over, a t de for«
medelst S y g d o m mase savne Opbyggelsen a f,a r gase i G u d s H uns.
Maafkee bekymrer det dig under d in langvarige S y g d o m , og isccr ifa ld du seer
dig bunden t i l S ygelejet fo r din hele o v ri- ' ge Levetid, eller og du formedelst A ld e r
dom ogSkrobelighed ikke mere kan bivaane den offentlige Gudstjeneste, maafkee, siger jeg, bedrover det dig iscer, a r du nu maar undvcrre delte Gode, savne denne Opmun
trin g i fcelles Forening med andre Christ- ne, at kunne love og prise Gud og opbyg
ges af hans O rds Horelse. D u horer Klpkren at ringe og sammenkalde Folket paa ve hellige Dage t i l Guds H u n s , du seer saa mange glade og sunde ar ile der
hen, du har ogsaa sor kunnet gaae med vg ret va r dig ,aadan en Fornojelse. L u - sagde med D a v id : * ) J e g gl oeder m i g
ved d e m, som si ge t i l m i g ; v i v i l l e
H 2 g a a e
'* ) <ps. r r r , r.
-*
g a a e i H e r r e n - H u u s . D u forsomte ikke gjerne nogen Gudstjeneste, og nN maae du undvoere den fo r bestandig. Kjce- re Loeser, du som maafkee endnu er sund og frisk og tager denne B o g i Hcende, ds - seer heraf, hvor v ig tig en S a g det e r, at benytte dig a f Lejligheden t i l din O p ly ^
> ning og Opbyggelse, meden- du endr">
kan nytte og betjene dig a f den o ffe n tlig t Gudstjeneste i Guds H u u s , medens du et tin g og sund, her kan komme en T id da dN gjerne vilde gaae i Guds H u u s , men ikke k a n , og hvor smertelig v il det ikke da for
tryde dig, ifa ld du da opvaagner t i l E f ^ tanke, at du saa skammelig forsomte L e j ligheden imedens du havde den. D a kunde du have samlet dig en S k a t a f Kundskab og O p lysn in g a f Guds O r d , som nu kun
de have kommet dig t i l N y tte , t i l L ro st oS O pm untring i din S yg d o m ; men nu ^ d in Forstand og d it H jerte to m t, du veed in te t om G u d , du bekymrede dig ikke oM hans Kundskab i de sunde Dage., og ns Berden og dens Glceder forlader d ig , n^
ere.ogsaa Lejlighederne borte t i l at samle noget fo r d ir H jerte . Boer vis p a a , at disse Klager fores af, mange a lt fo r silvig' D u derimod, * ) hvis Lyst var t i l Herrens
Lov,
*) Ps. r, 2.
rr?
§ og som glcedede dig i de sunde Dage ved . at bivaane Forsamlinger i Herrens H u n s ,
, Siv dig tilfr e d s ;
dumaae
nu undvcere dette . G ode, men hvor lykkelig er du ikke dog,^ at du har benyttet dig a f d e t, medens du I ' kunde. N u kan dog det Guds O r d , du i
l dine sunde Dage horte og gjernte i d it H je r
te , kommme dig t i t N y tte og Velsignelse, og det maastee mere end nogensinde fo r .
Jeg kjender en sand Christen, som plejede
^ hvert A a r i Paaskefesten at bessge nogle k christelige V enner, i hvis Omgang han s opbyggede sig, og havde ogsaa paa samme s Eted, Leilighed t i l at hore en retskaffen
n e t, da han hjemme ikke havde en saa chri- stelig tcenkende Loerer, men tvertim od en M a n d , fo r hvilken C hristi K o rs var en Forargelse og D aarlighed. N u ncermede arter Paaskefesten sig, og han gloedede sig i Forvejen over den Fornojelse han vilde
vg den salige Fode fo r sit H je rte , som han evangelist Loercrs opbyggelige P r«dikener
^ , V O , v v v H v
Nyde i sine christelige Venners Omgang,
ne Glcede blev han nedlagt paa Sygesen-
j
gen faa Dage fo r Festen, og maatt-e opgi- >
ve a lt Haab om, at faae sit Dnske o p fyld t.
H a n kunde ikke engang komme ud a f Huset, men maatte i alle disse Helligdage holde Sengen. H ans M isfornojclseherovervar i Begyndelsen a f Sygdommen stor, han v a r ganske fo rtry d e lig derover og ansaae ! det som et stort Uheld og L a b fo r ham , at denne S ygdom nu just paa den T id skulde ! overfalde ham. M en snart randt dog den Tanke igjen op hos ham , at denne S y g dom jo ikke var en Hoendelse, men en T i l skikkelse a f hans vise og kjerlige G u d , som han med b arn lig Hengivenhed maatte an
tage og finde sig i. D a han nu maatte holde H o jtid paa Sygesengen, kom han der
ind i stille Eftertanke og B etragtninger >
over Festens vigtige M a te rie : Jesu gloede- >
lige og sejerrige Opstandelse, og Sandhe
dens A .,n d , om hvilken Jesus s ig e r :* ) h a n s k a l f o r k l a r e m ig , ledede hans H jerte ind i B etragtninger over alle de store Velsignelser og S a lig h e d e r, som ved Jesu smertefulde D od og oerefulde Opstandelse vare ogsaa.ham forhvervede, og det salige UdodelighedS H a a b , som derved var ham
st'jen- .
*) 2°h» »6, 14.
n
-, stienket, saa a t hans S je l fu ld a f F ry d og Gloede udgydede stgr stille Lov og T ak t i l ->
hans F orloser,. og han tilstod siden, da han igjen kom sig, at han havde siet in te t tabt ved at undvoere sine christelige V en
e r s O m gang, da den stille H jerte s - Om
gang med den opstandne Forloser havde saa
§ rig e lig erstattet ham h iin t G a v n , a t haa a ld rig vidste, at have nogensinde havt en - saa velsignet og gloedelig Paastefest, som den. L ro st dig d a , kjcere syge Medchri- sten! at G uds naadige Ncerhed og Velsig
nelse ikke er bunden t i l L id eller S t e k I ditSygekam mer, hvor dumaae see dig ind
s lu tte t, er han dig ligesaa noer, som i Herrens eget H u u s. Kan du nu ikke have den Gloede at.hore Prædikantens O rd og i Foredrag, saa kan du maaskee dog opbyg-
>' ge dig ved at loese i en eller anden gudelig B o g , og skulde du ogsaa savne denne O p m untring, fo rd i d it S y n maaskee var svagt, eller andre Omstændigheder forhindrede det, saa agte du desmere paa den him
melste Lcerer, den Sandhedens Aand, som
^ prcediker fo r dig indvortes i d it H je rte , i det han minder dig om het Guds O r d , du tilfo r n har h o r t, og soger nu at vende hvert Ord. du har beholdt, t i l Liv og K r a ft
fo r
- ^
!2 0
» ,
fo r dig. G js r du dette, da v il du ikke savne Velsignelse i din K ro g , men du v il kunne nyde den overflodig, og sinde Sjce- lefsde i Guds O r d , maaskee endog frem fo r mangen en, der sund og frisk kan i G uds H uns hore de opbyggeligste Preeke- n e r, og med Mcrngden der istemme Gud de j herligste Lovsange; du v il kunne sige med >
Sandhed om d it Sygekammer, hvad fo r
dum Jakob sagde i M os. B . 23, 16. om det S te d , hvor han eensom 'opholdt sig i
la n g t borte fra sine V enner: S a n d e l i g , H e r r e n er o g s a a p a a d e t t e S t e d og j e g v i d s t e d e t i kke. H e r er i n t e t a n d e t end G u d s H u u s o g h e r
er Him m elens
P o r t e .I
/§. Z r . >
Den S y g e , som er forftaanec fo r store S m e rte r, har Aarsag r il ac erkiende dette som en V
7
aade fra G u d .E r du saa lykke lig , i din Svaghed at Pcere forfkaanet fo r store S m e rte r; da har ^
du Aarsag t i l at erkiende dette, som en ^ . Naade a f Gud med skionsom,Taknemmelig
hed. Dette beteenke d u , naar du maaskce ! undertiden fristes t i l K lager over din S y g - >
, doms
» »
bomS Langvarighed og den Kjedsommelig- hed, du finder ved at vcere bunden t i l S y g e le je t; dette kan jo forekomme dig tu n g t nok, iscer ifa ld du ikke er van t i l S ygdom og S krobelighed, men naar du
! derved dog sammenligner din Skjoebne med i deres, som endnu d e rtil ere angrebne a f
skroekkelige S m e r te r , da v il du finde din T ilsta n d taalelig imod deres, og skamme dig ved enhver M tr in g a f Utaalmodighed, saa meget desmere, jo lettere det maatte voere dig frem fo r hine at vise Taalm odig- hed. Medens hine Elendige soge Roe og ikke kunne finde den, og efter et overftan- den A n fa ld a f S m erter maae berede sig j paa et andet stsrre, saa nyder du paa d it Sygeleje mangen qvoegende H v ile , man, gen styrkende S s v n , og kan toenke i den
> nocrvoerende T im e uden F ry g t paa den forestaaende. O ! anvend da den R o lig hed, du nyder, desto troere t i l at toenke
paa det, som kan vcere n y ttig t og isoer det, som kan tjene t i l din S ie le fre d , og din desto bedre Beredelse t i l den engang fore-
^ staaende Udgang a f Tiden. D it Sygeleje betragte du som en stille S a b b a ts H v ile , som Herren forunder dig d e rtil, at du, af-
! sondret fra Verdens Tum m el, stal i usor, sthrrct
styrret Roe kunne omgases med ham i d it H je rte . L u kan maaskee have meget at tale med ham , betroeffe''de Gang igien-i.em T id e n , og din ncervoerende S je le til- stand, og han kan maaskee ogsaa have meget at sige dig ved denne Leilighed; la v voere, at han erkjender dig fo r sit elstede B a r n , saa kan han dag have et. og andet, som han i Kjerlighed v il erindre dig om, der ikke e r, som det burde voere og som han v il have rettet og forandret hos d ig , eller og han v il i denne din smertefrie T ilstand fl-jenke dig en salig Nydelse a f hans K je r- lighed, en Forsmag paa Saligheden, som du har i Bente hisset i en fuldkomnere og u a fb ru d t Omgang med ham , og vcekke hos dig en stille Scengsel efter at komme hjem t i l ham. S aare velsignet kan d it S yg e leje blive d ig , naar du saatedes anvender det t i l at voxe i Selverkendelse og Jesu Erkjendelse — t i l at lade dig vise a f Guds Aand paa dine skjulte F e jl, angre, a f
bede og veb hans Naade afloegge dem, — - lade d it H jerte a lt mere og mere gjsre sig los fra det Jordiske, fs r du stal forlade det — indtroenge stedse dybere i Jesu S am fund og hans KjerlighedS B e tra g t
ning og Nydelse, og saaledes med et him
melst
i
« >
I2 Z' «