*
66
V.
/ /
z a ri glcedelige Opvcekkelse, hvorved S o r gen blev forvandlet t i l Gloede og Guds ALre saa herlig fremmet, viser ikke a lt dette tilstræ kkelig/ at han dog soerdeles naadig tager sig a f de S y g e , som ere hays V en
ner, og hvilke herlige O rd har han ikke just ved denne Lejlighed la le t alle sine Venner t i l Trost og O p m u n trin g , naar han siger:
* ) J e g e r O p s t a n d e l s e n og L i v e t , h v o s o m t r o e r p a a m i g , o m h a n e n d d o e r , s k al h a n d o g l e v e , o g . h v o som l e v e r og t r o e r p a a m i g , h a n s k a l a l d r i g doe. Lykkelig er du altsaa kjoere S y g e , du som er Jesu Ven og veeh d e t, at han ogsaa er din V e n , der er in t e t , som kan gjore Skilsmisse imellem dig ^ og ham , og hvad der kunde gjore og maa- skee engang tilfo rn gjorde et usaligt S k ils misse — dine S yn d e r — ere borttagne, udslettede og forladte. N u stal * * ) h v e r ken T r æ n g s e l e l l e r A n g s t , h v e r k e n
D o d e l l e r L i v , h v e r k e n d e t Noer- v c e r e n de e l l e r T i l k o m m e n d e s t i l l e d i g f r a d e n G u d S K j e r l i g h e d , som e r i C h r i s t o J e s u . Lad da den ugu- , delige S yn d e r ftjelve og bceve, du kan
med glad Frimodighed oplofte d it H jerte t i l
*) ZoL- r i , -5. , * ') Rom. 8', Z 5 — Z 3.
67
> kil F orlose r, med b a rn lig T illid bedtz A l i l ham og gloede dig ved, at hvert S u k , .
e fom du fender ham , er i Naade antaget«, g ^/^aflee skal du efter han- vise og naadige 2 ^ E ie lide noget, m e n d u v c e d j o ;
» Alt hvad han dig tilsender, t Det aldrig fra han« Hcender
: Som Straffebyrder faldt.
- D u veed, at han er hoS dig i N o d e n ,.
, styrker og hjelper dig og lader a ltin g tjene l t i l d it sande Bedste. Maaflee er din S y g - , dom et B u d fla b fra ham, fom f la l hente
^ dig hjem t i l ham; o ! da oprinder jo re t din Lykke, naar du f la l see ham i hanK i ^ Herlighed og vcere evig hos ham. F rie fra F ry g t ro r du med Frimodighed overlade , dig t i l de glade Forestillinger om a l den , S a lig h e d , som hier paa dig hisset og imod hvilken denye T id s korte Lidelser ikke ere i at regne. Frem fo r nogen T id fo r , maae
au i din Sygdom s D age, befinde, at det er Fordeel at have tje n t H erren, dg ' det v il t i l alle Gudsfornægteres dg frcekke D, Dynderes Befljemmclse gaae i Opfyldelse,
! < som loeses Malach. z , 14. 0. f. hvor H er
ren siger t i l alle saadanne: „ I sagde, det
" er forfæ ngeligt at tjene G u d , og hvad E s , „ V i n -1
/
„ V in d in g e r der h o s , at v i tage Vare
„ paa hans Varetcegt og at v i gaae i S o r-
„ geklceder fo r den Herre Zebaoths Ansigt.
„ Og n u , v i prise de Hovmodige salige,
„ t h i de, som gjorde Ugudelighed, ere
„b a a d e opbyggede og prsvede Gud og
„ undkom. D a talede de, som frygtede
„ H e rre n , hver t i l sin Ven, og Herren har
„ givet A g t derpaa og h o rt det og det er
„ skrevet t i l Ihukommelse i en B o g fo r hans
„ A n s ig t , dem t i l Gode, som frygte Her-
„ ren og toenke paa hans N avn. Og de
„ skal vcere mine, sagde den Herre Zebaoth,
„ paa den D a g , maar jeg v il gjore mig en
„b e syn d e rlig Ejendom og jeg v il spare
„ d e m , som enM and sparer sin S o n , som ,, tjener ham. D a flu lle I vende om og
„ see hvad F o rflje l der er ynellem en R et-
„fo e rd ig og en Ugudelig, imellem en, som , , tjener H erren, og. en som. ikke tjener
„ h a m ."
' §.
20.
Ogsaa den sande Christen maae dog ikke forglemme, ae der er Jesu N a a d e , han allene kan rilflriv e al stn Salighed. .
D og saa stor som din Lykke e r, kjcere syge Medchristen! at du.veed, paa hvem
^ har tro e t, og at du fra dine sunde Dage
^ af staaer i Sam fund med din Gud og F re l-s ser, vg^aa megenAarsag du nu i dine syge/
' Dage h a ra t
glade
dig derover, saamaae e drr dog a ldrig forglemme at det er b lo t? viaade, som du maae tilskrive dette d it l salige F o r t r in , som du har frem fo r sacr
? Mange Tusinde a f dine M edbrodre, og at du k endnu stedse trcenger t i l Jesu N aade og k B arm hjertighed, som det eneste du i Liv og
^ D od kan troste dig ved. Jeg siger: at det '
^ er b lo t Raaden som du kan tilskrive det, a t . ' du er et sandt og saligt Guds B a rn . H v o r dar det der aabnede dine L>jne og loerde dig ' at kjende dig selv i din syndige Elendighed og Jesum som din kjerlige Frelser og H je l-
! per? H yo drog d it Hjerte^med en usynlig
> M a g t ud af Forfcengelighedens S n a re r og ' S yndens Troeldom, at du kom t i l at ssge j og finde Livet r Jesu S a m fu n d ?
Sande-> l i g l deling din Omvendelse og Oversoet- telse. fra M orket t i l Lyset, fra S a ta n s M agr t i l G u d , var ikke d it eget Voerk.
i Det var Jesus, din gode H y rd e , der ssg-' ^ dig som er fo rta b t F a a r, in d til han fandt
!, dig og sorte dig tilbage t i l sin H jo rd . M ed Bojelse fo r ham maae du sige: L) min
! G u d !
Hvad.
7
<r . iH va d har bevaget d ig , med saadan F lid at fore M i n S je l fra SyndenS Lyst og V erdens Sikkerhed, D a jeg dig idelig kun M odstand monne gjore, O g lukke S je t fo r d ir Lyses H erlighed.
S o m daglig fulgte m ig og straalte paa m ig ind, A t jage M orketS M a g t og Kreester a f m it S in d ?
J a naar paa Livets den slibrige B a n e V erde ns Forforelscr lokkede m ig, N a a r jeg forvildet i Lysternes V a n e
G lem te m ig selv og din H im m e l og d ig ; G u d , du m ig dog ikke vilde forglemme,
D y re b a rt v a r dig m it evige V e l,
I m in S a m v ittig h e d talte din S te m m e , N o rte , oplyste og frelste m in S je l.
*
^ Og den samme Naade er det, fom siden har bevaret dig paa alle dine V e je , som har i de mange msdende Fristelser opholdet Lig in d til denne Tim e ved hans S am fund.
Ligesom en troe M oder roekker sit svage B a rn sin hjelpende H a a n d ,, og leder det ved samme sikker fo r F ald .og F a re , saa rakte ogsaa han din evige Lroe Forbarmer dig sin hjelperige Haand i saa mangt et svagt D je b lik , da du var noer ved at falde.
O p riis da hans N aade! — erkjend med-P a u lo : .
* »
P a u lo : * ) U f G u d s N a a d e er j e g
>, ^ ? t s om j e g e r ; og a lt hvad du kan t i l skrive d ig , er b lo t dette ene/ at du lo d M e hans Naade v«re forgjoeves, du blev E e ulydig imod det himmelske K ald — du lod dig frelse. J a endnu denne Tim e - Maae du erkjende, at du trcenger daglig t i l ,
Naade og Barm hjertighed. T h i omend«- ^ skjsndt h iin Omvendelse fra M o rke t t i l Lyset maaffee allerede fo r loenge siden er skeet, saa veed du jo dog nok, at du som et G uds B a rn har den daglige Omvendelse behov baade i sunde og syge Dage. Kjender du, som jeg form oder, noget ret t i l dig selv, saa veed du ogsaa at du uagtet al Naade som dig er vederfaret er dog et arm t, svagt, skrobeligt og syndigt Menneske, som dag- l . . lig forseer dig baade med at forsomme det l Gode, som du kunde og burde g js re , og j med at begaae det Onde i T an ke r, O rd og
> G jerninger. Omendskjondt du altsaa A deed, at dine Skrsbcligheder ikke stille
^ Guds Naade, veed, * ) a b d e r
! i n g e n K o r d o m m e l s e f o r . d i g ,
! du er i C h r i s t o J e s u og i k k e Mer e v a n d r e r e f t e r K j o d e t , m e n
5
s l e r A a n d e n ; saa maae du dog daglig er-') Rom. 8, r.*) r Cor. »5, lo.
^ erkjende dine F e il, ydmyge dig fo r din G u d , afbede ved Naadens Trone dine S y n d e r og udbede dig daglig nye Naade ' > og H je lp t i l forsget Troskab, stadigere
^ Aarvaagenhed og alvorligere F lid i din Christenyoms bldsvelse. K o r t s a g t : i syge s og i sunde Dage — i Livet dg i Doden
> b live r Jesus og hans Fortjeneste din eneste L it f l u g t , uden hans Fyldestgørelse kunde
! du a ldrig beftaae fo r G u d , hans Retfccr-
^ dighed maae daglig tildcekke dine S yn d e r og allene ved at tilegne dig denne i Troen, - kan du med Frimodighed see op t i l G ud,
> som en m ild og kjerlig Fader og troste dig , ved Adgang t i l et evigt L iv , .
. Z. 21.
^ v iv l og Beternkeligheder kan ofte. nedr slaae den sande Christen.
kclig frem fo r andre, og virkelig har A a r- sag t i l a t voere frim odig og glad i Gud sin Frelser; saa er det dog langt f r a , .at en
hver sand Christen ogsag virkelig har en saadan Frimodighed t i l enhver T id og det
' .
. D o g , uagtet den sande Christen saale-deS virkelig i ethvert M odgangs T ilfa ld e og i enhver paakommende S ygdom er
lyk-kan
^ kan ofte vcere, at mangen T v iv l og F ry g t,
^ tscrr i Sygdom s D age, kan indfinde sig.
Nraaske er dette T ilf a ld e t hos dig kjcere >
^ Lceser! det san vcere, at n a ar du nu paa
« ^ . ^ h g c l e j e , da du maaskee ncrrmer dig . bvigh^den, seer tilbage paa d it Livs hen-
^ farne D a g e , da kan d e t, siger je g , vcere,
^ . at du maaskee foler det mere end nogensin-
^ de f o r , at du er dog en arm S y n d e r, der
? staacr skyldig fo r Gud i saa mange S ty k
-^ rer. D u finder ved noje Undersøgelse saa ' meget hos dig selv, som ikke har voeret eller
' or som det burde vcere. D u mindes en og ' anden Gang, da Lu ikke vaagede tro lig nok
over d it H ie rte , og derfor lod dig henrive t i l at bcgaae en eller anden Forseelse, som du dog kunde have undgaaer; du erindrer dig meget G o t, som.du kunde og burde
! have udrettet, men som du forsomte; saa , mangen Lejlighed som du hunde have n ytte t I bedre. K o rt sagt ^ naar du lceggcr a lt det s fammen, saa bliver Summen af dine Over?
! Y d e ls e r saa stor, at du ikke udeirinch
i
Skgmfuldyed og Bsjelse.kan. see hen paa dine lilb'agelagte D age, og to r magffeo neppe iroe om dig selv, at du virkelig har i bceret et sandt G uds B a r n ,, eller at din! Gud og Frelser kan erkjende dig derfor.
-- DU
D u veed v e l, at din Retfærdighed og S a lighed ikke beroer paa dine egne Gjernm- ger, men * ) a t du b l i v e r r e t f s e r d i g - g j o r t og s a l i g u f o r s k y l d t a f N a a - de, ved den F o r l o s n i n g , som er skeet v e d - J e s u m C h r i s t u m , men d it H jerte opkaster dig en T v iv l efter den anden om din Omvendelses og Troes R e t
skaffenhed. D u synes, at du finder ikke det hos d ig , som Evangelium kroever; a l
tin g , ielv din Afskys fo r S y n d e n , din L ro e paa Forloveren, din Kjerlighed t i l ham og Lydighed mod Ham, er saa saare ufuldkomment. D u nedtrykkes af F ry g t, i det du vel inderlig onsker og beder oin Naade og S yndsforladelse, men ej to r med firld Vished t roe, at denne kan blive dig t i l D e e l; du haaber v e l, og a lt d it Haab er sat t i l din Forsoner, men dette H a a b e r svagt, fo rd i du synes, at du ikke
er
saadan, som du burde voere. Gaaec det dig.saaledes, kjoere syge Medchristen!da maae du t i l din L ro st og O pm untring leegge Mcerke t i l folgende: var det endog saa, som d it bange H jerte v il indbilde, dig, a t din Omvendelse og Troe h id til havde kun vceret falsk og hykkelfl; var det endog
l- i-r o rr
l -k e
t
e r« r r e
vu den forske G a n g , at du med sand F o r
ældelse vver dine S ynder vendte d ig a lv o r- l^a t i l din Frelser om Naade og S y n d s fo r
ladelse vg greb hans Fortjeneste i Troen, saa veed du jo , at han endog da vilde in
genlunde forskyde, men tvertim od kjerlig annamme dig. D et gjelder t i l enhver T id , som der staaer i V erset:
Saafremt det nu dit Alvor er, Og du for Synden Sorrig borr,
Skal ingen Ting hans Heender binde.
Troe kun, saa stal du, Naade finde;
Han gandste vist stal
Hjelp
bene, Thi han annammer Syndere.D ine forhen begangne S y n d e r, smaae dg store, faa eller mange, vitte rlig e og ilv itte rlig e , forsoetlige og uforscetlige e^s dig da alle tilg iv n e , og din kjerlige F o r
varmer tcenker ikke mere paa'dem. H an seer fo r saavidt ikke mere paa, hvad og J o rd a n du forhen har vceret, men hvor?
dan du nu er og herefter onflec at blive.
Havde du altsaa nu virkelig yceretdenugus s lig s te S yn d e r h id in d til, saa turd? du ikke forsage, men saa meget desmindre, da du dog virkelig ikke har vceret dette,
meu
76 / '
men tvertim od kan sinde, naar du ikke vi gjore dig selv U ret, tydelige S p o r , S Guds Aands Arbeide paa dig har ikke vel ret aldeles forgjeves. A t du ofte har fel let og forscet d ig , dette maae du med alk sande Jesu Troende bekjende; selv e!
P a u lu s m aaetilftaae: d e t G o d e , soli je g v i l , det g j s r j e g i k k e , og de O n d e , som j e g i k k e v i l , d e t gj s>
j e g . Men du kan dog uden T v iv l, ogsat med ham sige: a t V i l l i e n t i l vel G o d e h g v d e d u , din A ltra g e var del dog, at voere din Frelser tilB e h a g og ud«
rette hans B illie . V a r det en og ande»l G a n g , at du forsaae dig imod ham, sak bedrovede det dig siden og du var ikke rolig fo r du havde afbedet din Forseelse og i hvo"
mange F e il du end seer hoS d ig , saa maa Lu dog heller ikke gandske miskjende de G ode, som Guds Aand har virker hos dig F ra mangt et F ald som du kunde have g jo rt, bevarede han dig dog — i mangen Fristelses S tu n d styrkede han dig — fra udvortes aabenhare Laster bevarede han d ig ,, mangen en syndig L ilb o je ligh e d kun
de d u , styrket ved hans Naade, forncegte og er og andet G odt fik han dog ved dis
v
it-*) Rom.
r-re
rir t II lS
>t lt
!»r S v e k
» k ,
»
»
/
bitket og u d re tte t, om end ikke a lt det, som ved en stsrre Troskab og F lid kunde, have stect. D e tte vcere dig da et B c v iis
at hans.Naade imod dig har dog ikke bkret aldeles forgjceves. H a r hans E van-
6flium hos dig ikke baaren de rigeste*) — - i kke l o o F o l d F r u g t e r , .saachar det
dogmaaskee baaren e l l e r Z<? F o l d . D c tT rc r, som bcerliden, dog nogen F ru g t, v il den barmhjertige Viingaardsm and ikke afhugge: * * ) H v e r G. r e e n p a a m i g , siger.JesuS, som bcer F r u g t , d e n v i t F a d e r e n r e n s e , a t den skal bcr r e
^Nere F r u g t . D u sorger over, at d it er endnu saa ufuldkommen, saa fu ld a f F e jl o^ S y n d e r, men dette skal ikke bero- ve-dig din T illid t i l Synderes milde F rc j- c r; det stal lcere dig at flio n n e p a a , hvor ornoden han er dig og tilskynde dig at sogs ham desto alvorligere. V a r du syndelos vg fe jlfrie , da behovede du ingenForloser;
bu derimod, da du maae tilstaae at du er S y n d e r, staf du holde dig med T illid i i l Synderes Frelser. H an v il ikke forsky
de d ig ; th i han er jo derfor kommen r i l Derden, at gjore Syndere salige og der- svr dod, at du skulde leve.
> ' > § . 2 2 .
") Dlalch. i z , 2z^ " ) Zvh. iZ , 2.
i
O p m u n trin g for den svage T roe. .
Angribes d it H jerte paa d it Sygeleje
ns hine ncdslaaende Tanker og cengstlige T v iv l, da er din Troe svag; men den er derfor ikke desmindre en sand og gudvelbe
hagelig T ro e , naar den y ttre r sig i et a l
v o rlig t Had t i l S y n d e n , og en inderlig Loengsel efter Randen. Lcrg altsaa Mcerke tild e venlige og milde O r d , hvormed H er
ren i sit O rd opmuntrer den svage Troe.
De Trostes O rd og Forjettelser, som han har givet saadanne, ere saa mange, at det vilde vcere a lt fo r v id tlo s tig t at anfore dcM alle; th i . det synes som vor barmhjertige Gud og Ftelser har ret scerdeles havt'sag- danne arme, frygtsomme og svage S je le fo r D in e , som dog i deres Armod soge ham , saa godt de kunne, og har g jo rt dem t i l en besynderlig Gjenstanv fo r sin naade- rige Opmærksomhed. Tcenk kun i S tilh e d saadanne S p ro g ret ester, som f. E x. disse:
* ) J e g H e r r e n , s i g e r h a n s e l v , j e g b o e r i d e t H o j e og H e l l i g e , og h o s , e n s o n d e r k n u s e t og n e d r i g i A a n d e n , a t g j o r e de S s n d e r k n u
-sedeS
')SS. ?7, l5.
1
sedes A a n d l e v e n d e ; H a n v i l
" k e s o n d e r b r y d e d e t k n u s c d e R o r
^ Ej u d s l u k k e den r y x - e n d e H o r .
Kere end engang igjentages denne F o rs ik r
ln g : * * ) H e r r e n H e r r e n er en
^ a r m h j e r t i g og n a a d i g G u d , l a n g
m o d i g og a f s t o r M i s k u n d h e d og S a n d h e d , som b e v a r e r M i s k u n d
hed mo d 1 0 0 0 L e d , som f o r l a d e r
M i s g j e r n i n g , D v e r t r c e d e l s e o g S y n d . - D a vid fsje r t i l i Ps. i o ^ :
* ) H a n g j o r i k k e ved os e f t e r v o r e S y n d e r og b e t a l e r oS i k k e k s t e r v o r e M i s g j e r n i n g e r . T h r saa h o j som H i m m e l e n er o v e r k o r d e n , er h a n s M i s k u n d h e d mc e g t i g o v e r dem som f r y g t e h a m ; s a a l a n g t so.m D s t e n er f r a V e s t e n , l o d h a n v o r e D v e r t r c e d e l s e r vcere l a n g t f r a os. L i g e s o m en
v a d e r f o r b a r m e r si g o v e r B s r n , sag f o r b a r m e r H e r r e n si g o v e r som f r y g t e h a m , t h i h a n ,
^ a n f j e n d e r v o r S k a b n i n g , h a n A n im e r i h u a t v i ere S t o v . K o m
mer h i d t i l m i g , sagde vok milde F re l-Er. 42, z. "») 2 Mos. B. 34, 6.