I
/
! t i l at efterfslge ham og den v il blive dig stjenket, han v il selv fra sit K ors nedsende dig T ro s t, K r a ft og S tm k e 'til at taale.
Gjennem Lidelser gaaer Vejen t i l H e rlig hed ; saa gik den fo r ham, saa stal den og-
iaa gaae fo r d ig , om du taalmodig lider, th i v i have den dyrebare Forjæ ttelse:
* ) d e r s o m v i l i d e med h a m , s k u l l e v i og h e r l i g g j s r e S med h a m ; og
* * ) a l l e d enne T i d s L i d e l s e r ere i kke den H e r l i g h e d v a r d , som s k a l a a b e n b a r e s p a a os. * * * ) S . a l i g a l t s a a den M a n d , som t a a l m o d i g I l i d e r P r o v e l s e ; t h i n a a r h a n er b l e v e n p r o v e t , s k a l h a n f a a e L i v
sens K r o n e , h v i l k e n H e r r en h a v e r l o v e t d e m , som h a m elske.
8- 3 4
i dine Omstændigheder og pleje dig med omhyggelig T ro s ta b , da har du vist Aar- sag t i l at vcere Gud taknemmelig derfor og desto villigere og taalmodigere at bcere dine Lidelser, der dog saa saare meget lettes - ved den H je lp , du kan have^ Tcenk paa ! de mange ro o o , som lide ligesaa haardt og maastee haardere end d u , men maae der
ved savne den gode Pleje og de Bcqvem- >
meligheder, som du nyder. Medens du kan hvile d it udmattede Legem i den blode S e n g , ere der Tusinde, som paa et usselt Straaeleje i en msrk Krog maae hensukke deres D age, og neppe have det Allernod- torftigste t i l deres ufle Livs O p h old ; man
ge, som ncesten see sig fo rla v t a f al men
neskelig H je lp ; eller i det mindste nyde den ustcste Pleje og endog ofte maae betle sig denne t i l , fo rd i de mangle G enner, som uegennyttig ville tage sig a f dem og de ! mangle Evne t i l at betale beviste Tjene- ! ster. Sammenlign din F o rfa tn in g med deres, da v il du sinde Aarsag til. at be- stjcemmes over din Utaalmodighed, som du maastee dog ofte viser og erkjende, a t du skylder dine Skjcebners S ty re r inderlig Tak og de Mennesker Agtelse og Kjoerlig- hed, som )ned ufortroden V illighed opofre
deres '
'
deres Rolighed og Beqvemmelighed fo r at befordre din. D et er i saadanne Omstoen-,
digbeder at man kjender Venner, og aller-rneest lcrrer at satte P r iis paa o p rig tig Kjoerlighed oq uegennyttigt Venskab. B e
tænker du Hines elendige Skjsebne, sory Mangle nccstcn A l t , da v il du saa meget Mindre vcere stroeng i dine Fordringer t i l dem, som pleje dig og ikke blive utaalmo- d ig , om de en og anden Gang ikke kunne troeffe dine D yste r, eller opfylde ethvert d it Forlangende. T a n k ofte ved dig selv, hvad er dog jeg arme, usle, syndige M en neske, og hvad har jeg vel forud frem fo r andre, at jegstal have det saa godt! T an k paa ham — den eneste fuldkomne, den eneste uskyldige blandt Mennesker, din Jesus, han var den allerbedste Skjabne v a rd , men hvor tunge vare ikke hans V il- kaar. H an var saa fa ttig her i Verden, a t * ) h a n ej ede i kke d e t , h a n k u n de h e l d e s i t H o v e d t i l . Men betragt ham isser i hans sidste Lidelser, da han bar vore Sygdomme og tog vore P in e r paasig^
Udstrakt paa Korset, blot og nogen, i den smerteligste S tillin g sukkede han forgjceves efter den vedcrqvoegende H v i le , ' som du i
dine
8
,,
2 0«
dine Lidelser kan finde paa d it begvemme
Sygeleje. Ved hans oengstlige Klage over i Tors! paa Korset rcrkkeS ham en ringe Lced- ! skedrik af M d ik e , som han dog ikke kunde >
nyde. H a n ,-so m havde m å tte t, trostet, i glcedet saa mange , han, hvis H ierte var , fu ld t afDm hcds Folclse mod hver en siden- j de, o hvor fo rla d t var han ikke i fine egne
Lidelser! In g e n Barm hjertighed vistes >
imod ham, ingen trcstede ham, ingen let- i tede ham hans sidste Q valer ved nogen ^
Vederqvoegelse. F o rla d t a f sine Venner, i spottet af sine Fjender, hang han der, som z et M a a l fo r alle Elendigheds P ile . ,
Tcenk isoer ofte paa ham d u , hvis B il- . kaar her i Verden ere fattige og hvis tunge
Lod det blev, i din Sygom s Tilstand at - savne Trost og Vedergvcegelse. D u klager ^ . og jeg v il ingenlunde bebreide dig disse K la - I >
ger. Jeg foler sand Medlidenhed med dig. . ! Armod er jo a ltid tu n g , men aldrig tunge- > , rc end i Sygdoms Dage. Medens du end- > j nu kunde arbeide, forhvervede du d it B ro d ^ i d it Ansigtes Svecd, men nu ligger du der
og maae klage, at du seer ingen Udvej t i l ^ at faae del Nodvendige. D u trcenger i ^ Sygdommen t i l en bedre Pleje, og du maae
savne den. D et du kan forskaffe dig t i l at . mottte'
moette og loedste dig paa, kan dn ikke nyde eller ikke ta a le , og det, du kunde taale og
> havde Lyst t i l , kan du ikke forskaffe dig.
Dine Lemmer ere smertefulde af det haardL j Leje, som du maae tage t i l Lakke med.
! Ataastee 'avner du tillig e Venner. In g e n kjcerlig ALgtcfcelle rcekker dig hjelpsom H a a n v , ingen elskede B o rn omringe d it S ygeleje, fo r at bevidne dig deres Kjcer- ljghed ved omhyggelig T ils y n >>og P leje.
SjeeikLN seer nogen t i l d ig , og naar det skeer engang imellem i yderste N o d , saa er
detm ed U lyst, og enhver, som stal yde dig en tvungen P le je , lader dig ved hver en Lejlighed fole at de kun suste din D sd , fo r
§t bijoe den B yrde los. O m it Medmen
neske! jeg kan- forestille m ig, hvad d it
H je rte lider. Jeg onster at kunde tale et
! > d it S in d . O p lo ft dine m alteD ine fra d it usle Leje t i l ham, som hang paa Korset fo r din S k y ld . S a a fo rla d t er du dog a ld rig , som han var. S a a aldeles savner du dog ikke a lH je lp og Vederqvcegelse, som han; og
For di„ Skyld blev han saa forladt, Og af Guds Vrede raget fak,
At aldrig du. ferladeS stal
I Dodens grumme Dyb og Dal.
Trost
T rsst dig da ved den Kjoerlighed, han bar og boerer t i l d ig , da han, ved selv at mangle A lt, forhvervede dig den evige R ig dom og Gloede. Denne har du nu i Vente
og hvad overvindes ikke ved dette Haab.
I o v rig t maae du dog ogsaa vcere vis paa, a t den troengende T ils ta n d / hvori hans Forsyn« satte dig i denne Verden, maae vcere den, som han har feet mecst tje n lig og passende fo r dig t i l din evige Saligheds Fremme. Enten vilde du da heller, vcere en fa ttig Lazarus og ligge uden fo r den R i
ges D e r , men ved din Udgang a f Verden blive baaren a f Englene i Abrahams S k jo d , eller du vilde vcere den rige M and, som leve
de hver D ag herlig og i Gloede, men efter Doden opoaagnede i Helvede og i P inen.
D e r kan vel ej vcere T v iv l om, at du heller deler Skjoebne med Lazarus end med denne.
D g im id le rtid , medens du her stal leve og lid e , v il dog din alforbarmcnde Gud ikke slaae Haanden a f d ig ; naar du ogsaa maae see dig fo rla d t a f Mennesker, og savne Venner i Roden, saa.har du dog i haM tn V e n , som a ldrig forlader d ig , en Ven,
som
er vigmeer
end alle andre Venner.l
Han aldrig dem forlader
I nogen Modgangs Tid, Som kjende ham for Fader,
Og flaae til ham al Lid;
'Seer det end farligt ud, D u ror dog ikke grue.
D u stal dog Frelse stue.
Fra al MistunVhedS Gud.
K a ld dine forbigangne Dages E rfa rin ger i M in d e ! D a har du vist dog seet P r o bér paa, at han ofte har hjulpen d ig , naar a lt Haab syntes forsvunden, ofte sendt dig H je lp derfra, hvorfra du ikke ventede den, vg overalt in d til denne Time opholdt dig.
Har Nod og Skrak sig til din Hytte narmer.
D u ham har svgl og han har dig beskjarmet, * E j nogen N od, var den end' overmaade,
Har sikjult hans Naade.
L ro e da, at han seer endnu i Raade ned t i l dig paa d it S ygeleje, han horer dine Sukke og sender dig H je lp , naar hans
Tim e kommer.
Han kalke dine Dage,
D in Lykke og din Plage, ^ Mens bu usynlig la ae ;'
For
For du et Suk ham sendte, For du din Faver kjendte,
D in Hjelp han lonikte paa!
35
.D m S y g e , Bestig.
Ved at tale om den Syges mange L i
delser, som isoer forsges' ved hans træn
gende Omstcendigheder eller forladte T i l stand i det Udvortes, kan jeg ikke undlade at tale noget om de Sundes Besog hos de S yge. D et er ikke allene soedvanligt, at N aboer, Venner og andre Bekjendte a f og t i l bessge den S y g e , deels for at er
kyndige sig om hans T ils ta n d , deels fo r at komme ham t i l H je lp med Understottelse, T rost og O p m u n trin g , men dette er ogsaa en Christeus P lig t og en Kjcerligheds Be- v iis n in g , som al Verdens.Dommer selv anseer saa v ig tig , at han endog paa h iin Da,g v il komme den naadig ih u , og omtale den med Berommelse. * ) J e g v a r syg . og I b e s o g t e m i g , v il han sige — h v a d I h a v e g j o r t i m o d en a f m i n e r i n g e s t e B r o d r c , det h a v e J g j o r t i m o d m i g ^ Dog — fkulde diste Besog
hos
*) Matth. 25,
»45
> hos de Syge komme i B e tra g tn in g t i l at vinde hans belonnende B ie fa ld , sompaa h iin Dag skal vcere vor og alles Dommer, I La maae de ogsaa vcere sande Kjerligheds
B eviisninger imod den lidende Elendige, vg have t i l Hensigt at lette hans Omstcen- digheder« med virkelig H je lp , L ro st og O pm untring. Ikke . a ltid ere Bcsogene hos de Syge saaledes beskafne. L fte skee de b lo t fo r at syldestgjore S kik og B ru g , La man — iscer i den fornemme Verdens Omgangs - Kredse — hykler en Deelta- gelse, som man dog virkelig ikke foler.
L id t plages den S y g e , iscer ifa ld han har mange Bckjendte, med a lt fo r mange og troctlende Besog, hvorved han tillig e ofte ircettes ved mange tomme Ceremonier og i megen kjedsommelig S n a k , som ikke passer z t i l den alvorlige Gemytsstemning, hvori
! han befinder sig. L id t vise de Besogende
! sig meget tjenstagtige — og dette er vel oftest Lilfceldet blandt Folk a f lavere S ta n d — med at komme , den S yge t i l ' H je lp med gode R a a d , uden dog enten at kjende den Syges eller de M id le rs N a tu r, som de anprise, og gjsre altsaa derved ofte langt mere Skade end N ytte . A tte r andre
! ville komme den S yge t i l . H j e l p med
!
-
K cbri-,
christelig T ilta le og O p m u n trin g , men da de hverken kjende den Syges aandelige Tilstand og ofte ikke heller selv ere oplyste og sande Christne, der selv kjende og van
dre Salighedens V e j, saa gjore de ogsaa ofte med .deres T ilta le Skade i Stedet fo r N ytte . De neddysse ofte Synderens Sam vittighed i Sikkerheds S o v n ved falsk T ro s t, de advare den S y g e , som maaskee kan voere u ro lig over sine S y n d e r, imod a t, indlade sig med flige Tanker, og for- sikkre ham, at han har jo vceret en god og retskaffen C hristen, omendskjsndt hans S am vittighed maaskee siger ham langt andet. De undertrykke altsaa, ifa ld de kunne, den O ve rb e visn in g , som GudS Aand t i l Menneskets Frelse har sogt at vcekke, eller ifa ld Sam vittighedens Stemme >
ta le r hojere end hiin daarlige Stemme, da v il den Syge beklage, at disse hans V en
ner ere elendige Trostere, der ikke forstaae at lede ham t i l den rette Trostes og H jelp s K ild e . Andre Sygctrostere, som staae i den Tanke, at man gjor Gud en behagelig Dyrkelse med al lcr,e og bede, og at den maae nodvendig v«re vel beredt t i l Dsden, som kun lceser og beder id e lig , troe at gjore den S yge en Tjeneste dermed, naar de
trcette
«
1
s I 1 1 rZ
>
trcette ham ved uophsrlig Lcrsen, uden Maaskee engang at agte p a a , om det der lases og bedes er passende med den S yges Tilstand og T rang eller ikke. Saadanne Sygetrostere maatte man langt heller onske borte fra den S yge. T h i saavist som det kan vcrre t i l N y tte , nu og da med faa O rd at erindre den Syge om et eller andet V e rs eller S p ro g a f Guds O r d , som kan vare passende paa hans T ils ta n d , eller og, naar han selv onfker d e t, at foreloese ham noget opbyggeligt; saa vist er det ogsaa et u n y t
tig t Arbcide, at ville tilb rin g e Tiden paa Sygesengen med lu tte r Andagt og B o n . Den S yge behover H v ile , saavel fo r T a n
kerne som fo r Legemet , og er han kun ellers i den rette S in d s fo rfa tn in g , saa kommer det ikke an paa Låsningen; men fattes det paa denne S in d s fo rfa tn in g , saa kan den megen Låsning ikke erstatte denne M angel.
A t jeg saa u d fo rlig taler om denne S a g skeer, fo rd i jeg har erfaret at megen M is brug og M isforstand hersker hos de E n
foldige i denne Henseende.
V i l du altsaa, m it kjare Medmenneske!
voere den lidende S yge t i l N y tte ved d it Vesog, v il du fortjene h iin t skjonne V id nesbyrd paa hiin D ag af Forlsseren: J e g
v a r syg og I b e s o g t e m i g , — da vare du ikke den arme Lidende t i l B yrde ved tomme Beklagelser og hyklet M e d li
denhed, eller t i l Skade ved falst Trost.
E r d it lidende Medmenneske fa ttig t og du h a r Evne d e r til, o da vare det dig en G la d e , naar du ved en H je lp i det udvor
tes — ved en Gave a f din Overflsdighed, kan lindre ham nogle af hans smertefulde T im e r, og saaledes vare en Troftens Engel fo r ham. Den Armes Velsignelse og F o r
bonner fo r dig ville blive ihukommede a f ham , som har forsikkret, at end ikke et B a g e r koldt V a n d , som rakkes en af hans V enner, stal blive ubelonnet. Katr du vare d it syge, Medmenneske t i l sand O p
byggelse, da vare du det ved en kort og hjertelig Form aning eller O pm untring, uden at tra tte den S yge ved megen T ale eller LaS ning, og din Sam tale med den S yg e gaae fornemmelig ud paa at formane ham , om fornodent gjores, t i l a lv o rlig Omsorg fo r sin S j e l , henvise ham t i l den t i l alles H je lp og Frel,e saa beredvillige Jesus, opmuntre den nedslagne at fatte T illid t i l ham, og den , frimodige Troende a ld rig at flippe ham.
M en
-49
M en har d u , kjoereSyge! en saadan oprigtig V e n , der bessger dig aset sandt Menneskekjerligt H jerte — der enten med
lidende lin d re r din legemlige T ra n g , eller veed at tale med dig ester din S je ls T i l stand — o da vcere denne Ven dig dyrebar.
H an er et Sendebud fra H im le n , udsendt t i l at vederqvoege dig i dine Lidelser. Gloed d ig , naar du bessges iscer a f saadanne V enner, som kjende Vejen t i l Fred og S a lig h e d ; som selv i deres S ynders leven
de Erkjendelse har fundet T rsst hoS Jesum og nu kunne vise andre V ejen, de selv have . "
gaaet. H v o r lykkelig er d u , naar du kan fatte Fortrolighed t i l en saadan Ven og tale med ham om din S jelS T ils ta n d , d it Haab eller din F ry g t! Mangen en cengst- lig Tanke eller Forestilling kan han betage d ig , mangen en S tra a le a f et himmelsk Lys v il skinne ind i d it H jerte ved Sam tale med ham, og hvor sa lig t, ved Evighedens Ncermelse, at kunne underholde sig med en saadan Ven om det fryd e fu ld t H a a b , t i l hvilket v i ere igjenfsdte ved Jesu C hristi -Opstandelse, den uforkroenkelige ubesmit
tede og uforvisnelige A r v , som er bevaret t i l os i Him len. E n saadan Ven er og maae voere dig langt kjerere end alle de
andre,
andre, som b lo t a f Hoflighed bessge dig, eller maafkee endog plage dig med tom og forfængelig S nak. Jeg kjendte saaledes en retskaffen og oplyst C hristen, som i sine . sunde Dage havde havt megen Omgang og var bleven flittig besogt a f adskillige, som ej lode det mangle paa Forsikkringer om deres Kjerlighed. H an blev syg, og kunde ikke mere paa en behagelig Maade under
holde de Besogende, og de bleve borte.
Han var saa lykkelig, at han vidste selv godt paa hvem han havde tro e t, og bcho- vede ikke at nogen skulde sige ham hvad han skulde g jo re , at han kunde blive sa lig ; im id le rtid laae han saa allene og havde dog gjerne havt en fo rtro lig V e n , med hvilken han kunde underholde sig om det, som var hans H jerte v ig tig t, og som kunde opmuntre ham ved kjerlig T ilta le . D a alle syntes at have fo rla d t ham, fandt han dog en V e n , som a f egen D r if t kom t i l ham, yg fornyede siden, efter den Syges B egjering, sine Bessg oftere. O hvor vederqvoegende va r det ham, at kunne paa sin Sygeseng underholde sig en Time imellem med denne in fo rtro lig e V e n , om deres salige Sam - 'und med Jesu og deres foelles store Udode- ligheds H aab! Endnu paa hans DodSdag
talede
talede denne Ven med ham, deres H je rte r vare blevne stedse nsjere forbundne, og t i l , sidst toge de en kjerlig og rorende Affleed fra hverandre, som fo r den efterladte Ven stedse v il blive uforglemmelig.
8» 36*
V n r den hellige rTtadvcres B r u g i Spg«
doms Dage.
E t dyrebart M id d el t i l S ty rk e fo r din Troe og O pm untring fo r d it H jerte i dine Lidelsers Dage har d u , kjcere L«ser! id e t hellige og hoitidelige M a a ltid , som vor Jesus-kort fo r hans Hengang t i l Dsden indstiftede; jeg mener: den hellige Nad- vere, hvorved han saa naadig og kjerlig forener sig med sine B s r n . M en jeg kan ved denne Lejlighed ikke undlade at tale noget om den megen M is b ru g , som des- vcerre saa almindelig finder S te d i Hen
seende t i l dette hellige SacramenteS N y delse i Sygdomme. Hvad er vel sædvan
ligere, end at den uomvendte og ugudelige S ynder scetter en blind T illid t i l dette S a kramentes B ru g og tro e r, i hvordan hans S in d s fo rfa tn in g end e r, at han vist maae doe sa lig , naar han kun kan naae, forend'
- han
han doer, at nyde Sacramentet. Denne blinde T illid er desvcerre saare almindelig og i hvor oste og meget end derimod tales, saa lade Menneskene sig den ikte gjerne berove, fo rd i denne V e j t i l Himlen er saa let og magelig. Skade at Jesu hellige S tifte lse saa skjendig misbruges og hans . hellige Legeme og B lo d saaledes nydes a f saa mange uvcerdige Gjester, .hvilke dette Sacramente, i S tedet.for at vcere t i l V e l
signelse, langt mere bliver t i l S kade. T h i det er ikke nok, at de som nyde Sakramen
tet i en ubodfcerdig T ils ta n d , flet ingen N y tte kunne have deraf; men den blinde T illid t i l denne udvortes B ru g hindrer og afholder endog saadanne Mennesker fra a l anden a lv o rlig Beredelsetil D oden, i det de holde den fo r overflodig, naar de kun kunne blive berettede. Kun fo r at meddele dem Sacramentet kaldes Lcereren, og det ofte ikke forend i den sidste T im e , naar der neppe er S a m lin g tilovers mere t i l at hore paa nogen a lv o rlig Forestilling. H vad denne kunde tale med den S yge og fore
stille ham t i l Dpvcekkelse t i l at .prove sin S je ls T ilstand, om han og endnu har Evne d e rtil, agtes der dog kun lidet paa — det rorer sjelden den sikkre S y n d e r, som kun
153
bier efter at faae dette i hans Tanker sikkre Rejsepas t i l H im len, nemlig S a c r a - , mentet. En retskaffen.Lcerer kan ikke uden inderlig Vemodighed rcekke saadanne arme Mennesker dette hellige Naademiddel, og han faaer a lt fo r ofte Anledning t i l den F r y g t, at Skaden af den hellige Nadveres Meddelelse paa Sygesengen maastce er storrr end N ytte n . D og det faaer at vcere disse ufornuftige Daarers egen S a g , som saaledes, tvertim od alle A dvarsler, misbruge det saa skammelig. T h i hvor har vet den hellige S k r iv t paa nogen Maade givet den ugudelige S yn d e r G rund r il den L ro e , at Sacramentets blotte Nydelse
uden S in d sfo ra n d rin g kan skaffe ham Syndsforladelse og Salighed? S iges det ikke tydelig nok, * ) a t der s k a l prce- d i k e s O m v e n d e l s e og S y n d e r n e s F o r l a d e l s e f o r a l l e F o l k ; altsaa forsi Omvendelse og derefter S y n d s fo rla delse. Lcerer ikke P a u lu s , * * ) a t h v o som ceder og d r i k k e r u v c e r d e l i g : (og hvad v il det andet sige, end med et uomvendt og ubodfcerdigt S in d ) den ceder og d r i k k e r sig s e l v . D o m m e n . Langt fra d ig , kjoere S y g e ! vcere altsaa
h iin ') Luc. -4, 47. " ) 1 Cor. n , 29.
»54
/>
h iin blinde T illid t i l dette M id d el. Dom- mer d it H jerte d ig , at du er endnu et uom- vendt Menneske, da folg de A a a d , som her foran i dette S k r iv t ere i Overeens<
stemmelse med Guds O rd givne alle saa- danne, og naar du da forst ved Guds Raade har fa tte t et andet S in d , da kan du nyde Sacramentet paa vcerdig Maade og t i l Velsignelse. Endnu en anden O ver
tros finder S ted i Henseende t i l dette S a - - cramente, da mange betjene sig a f det i den Tanke, at dette stal gjsrc en Forandring med Sygdommen og vcere et M id d e l t i l Legemets Helbredelse; og dette er en A ar- sag hos mange t i l at de begjerlig betjene sig a f dette M iddel. M a n skulde neppe tro e , at fornuftige Mennesker kunde falde paa saadanne Tanker, eller foeste Lroe t i l slige Foregivender, og dog er denne O ver
tros almindeligere, end man toenker. Men foruden, at dette er en aldeles uvcerdig og u fo rn u ftig Hensigt ved Sacram entet- B r u g , saa g jo r den ogsaa den Skade, at at den maaskee hindrer mangen en fra a t bruge andre fornuftige Loegemidler i T ide . D og — jeg behover vist ikke fo r oplyste Christne at bevise, at det B ro d og V iin , >
som nydes i Sacramentet um ulig kan virke ^ Lege- !