Af AXEL LINVALD.
L
igesom i alle foregaaende Aar har Raadstuearkivet ogsaa i 1924 fra de forskellige kommunale Institutioner og Kontorer modtaget talrige Protokoller og Sager, som er blevet registreret og indordnet i de eksisterende Rækker. Afleveringerne har tilmed i dette Aar været sær
lig omfattende, ialt 165 Bind og 2352 Pakker (mod hen
holdsvis 236 og 1488 i 1923), Tryksager ikke medregnet.
Den store Stigning har dog sin naturlige Forklaring. Dels har Landstingsvalget den 16. September medført en Af
levering paa 312 Pakker, dels har Belysningsvæsenet i dette Aar afgivet sine Indtægtsbilag for Tiaaret 1905/06 til 1915/16, ikke mindre end 738 Pakker. Fraregner man disse Grupper, har Tilvæksten saaledes været lidt ringere end det foregaaende Aar.
Selvfølgelig er det vanskeligt at drage Sammenlig
ninger mellem Afleveringerne i de forskellige Aar. Blot et Par større Afleveringer fra et Kontor eller en Institution, som i længere Tid har opsamlet sine Sager, vil ganske forrykke Forholdet. Der er dog næppe Tvivl om, at Ad
ministrationens voksende Tilbøjelighed til at benytte Halvark formindsker Sagernes Omfang og dermed Pak
kernes Antal. Foruden Papirbesparelsen er det saaledes ogsaa en Fordel, at Arkivets meget begrænsede Plads der
ved faar Udsigt til at række noget længere, end det ellers
vilde have været muligt. Til Gengæld gør den stigende Anvendelse af Halvark det adskilligt vanskeligere at holde Styr paa en større Sags mangfoldige Koncepter og Skrivelser, Bilag etc.
Blandt Afleveringerne er der enkelte, som af en eller anden Grund frembyder særlig Interesse.
Saaledes en hel Del Sager vedrørende Hovedstadens Skolevæsen i ældre Tid. Hovedmassen udgør De forenede Kirkeskolers Arkiv 1723—1922, samt nogle Sager stam
mende fra Kommissionen af 29. Juli 1848 vedrørende Organisationen af de københavnske Kirkeskoler (1 Pakke). Dertil kom en Del ældre spredte Sager, som sup
plerede allerede tilstedeværende Arkivgrupper, vedrørende Nikolaj Kirkeskole 1696—1796 og Holmens Fattigskole 1823—66, samt endelig en Pakke, som vedrørende Køben
havns Skolevæsen i Almindelighed: Sager stammende fra Kommissionen af 10. December 1834 vedrørende Revi
sion af Reglementet for Københavns Skolevæsen. Disse Arkivgrupper er vel ikke særlig omfattende, men frem
byder dog adskillig historisk Interesse. At de først nu er blevet draget frem af deres Skjul, lader haabe, at der ogsaa rundt om hos andre Institutioner findes større eller mindre Samlinger af Arkivalier, som henligger gemt og glemt.
Fra Magistratens 1. og 2. Afdeling har Raadstue
arkivet modtaget en Del Fotografier, delvis Fotografipla
der, af forskellige Begivenheder, som Afsløringer af Min
desmærker (Dante-Søjlens Afsløring 1924), Magistrats- og Borgerrepræsentanters Besøg i Udlandets Byer (Stock
holm 1923, Prag 1924) samt Adressen i Anledning af Op
stillingen af et Mindesmærke over franske og belgiske Soldater, begravet under Verdenskrigen paa Assistens Kirkegaard. I Forbindelse med Omtalen af de nævnte Fotografier er der maaske Anledning til at fremhæve Be
tydningen af, at slige Billeder, som paa en eller anden
62 Meddelelser fra Raadstuearkivet 1924
Maade staar i Forbindelse med Byens kommunale Hi
storie, ikke faar Lov til at gaa til Grunde. Der ska
bes paa den Maade en Billedsamling, som sikkert en Gang i Tiden vil blive paaskønnet. Samtidig kan ogsaa nævnes, at Raadstuearkivet (fra 2. Afdeling) har mod
taget en Film, fremstillende et Magistratsmøde. Ogsaa en saadan vil selvfølgelig en Gang faa historisk In
teresse. I det foreliggende Tilfælde var den optaget spe
cielt for Kommunen — hvad der forhaabentlig ogsaa senere vil ske. Et andet Spørgsmaal er det, om der ikke var Anledning for Kommunen til at sikre sig Eksempla
rer af privat optagne Films, fremstillende vigtige Be
givenheder. Udvalget vil naturligvis være vanskeligt og Bekostningen ikke ringe. Nogen Tvivl kan det dog ikke være underkastet, at der her er berørt en Sag, som en Gang vil kræve sin Løsning. Om man vil betragte det som et Arkiv- eller som et Museumsanliggende, har min
dre Interesse.
Endelig skal oplyses — i Tilslutning til sidste Aars Meddelelser — at Raadstuearkivet nu ogsaa (fra 2. Afde
ling) har modtaget Forhandlingsprotokollen 8. August 1914—23. December 1919 for det den 7. August 1914 nedsatte saakaldte »Velfærdsudvalg«. Dermed er Største
parten af Kommunens vigtigere Akter vedrørende Hoved
stadens økonomiske Historie under Verdenskrigen blevet afleveret til Arkivet.
Gennem Hr. Borgmester Dr. phil. E. Kaper har Ar
kivet modtaget en Pakke Sager vedrørende det internatio
nale Spejderstævne i Sommeren 1924.
Det daglige Arbejde for Administrationens forskellige Kontorer og Institutioner har i det væsentlige haft sam
me Omfang som i tidligere Aar. Ialt har Udlaanene af tidligere afleverede Sager omfattet 289 Bind og Pakker samt 3269 Journalsager og andre Akter. Ikke blot de
nye Afleveringer er blevet ordnet og forsynet med Mangelslister; men samtidig har Arkivet i Lighed med, hvad der ogsaa er sket de foregaaende Aar, revideret adskillige af dets nyere Grupper. Det siger sig selv, at de stadige Ud- og Tilbageleveringer, Udtagelser af Sager, Til
bagelægninger og navnlig Fremvisninger og Sammenlæg
ninger ved nye Journalnumre af og til medfører Nødven
digheden af en Gennemgang. Dertil kommer, at det efter- haanden har vist sig forbundet med overordentlig Tids
spilde, naar en rekvireret Sag ikke findes til Stede og heller ikke i de sidste Aar er udlaant, at gennemgaa gamle Udlaansbøger for derigennem at faa oplyst, ved hvilken Sag den i sin Tid har været benyttet. Jævnsides Revisionen af Pakkerne foregaar derfor en Udskrivning af Udlaansbøgerne, saaledes at der for hver Sag, som er bleven »fremvist«, i den paagældende Pakke anbringes et Blad, som indeholder Oplysning om Udlaansdatoen samt eventuelt Henvisning til den Sag, ved hvilken den har været benyttet. Hele denne Revision har i 1924 om
fattet 2. Afdelings Livrente-Journalsager 1882—1916, Økonomikontorets Journalsager 1861—1918 samt Regn
skaber over Legater og Stiftelser 1879—1923.
Antallet af Besøgende paa Læsestuerne har udgjort 1193.
Som omtalt i Meddelelserne 1923 (Historiske Meddelel
ser om København Bd. 2 Rk. I. S. 435), er der paabegyndt en Omordning af Raadstuearkivets ældre Samlinger samt Udarbejdelsen af en ny og tidssvarende Registratur. Det er Hensigten dermed at skabe en Ordning af Arkivet, som nøje genspejler Administrationens Indretning til de forskellige Tider, d. v. s. Gennemførelsen af det saa- kaldte Proveniensprincip eller Hjemmehørsprincip.
Dette Arbejde er blevet fortsat i 1924 og har omfat
tet følgende Grupper:
64 Meddelelser fra Raadstuearkivet 1924
I. Af Raadstueskriverens Arkiv.
Magistratens Myndighed omfattede fra gammel Tid ikke alene Byens kommunale Anliggender, men tillige en Række forskellige Retsforhold: Bekendtgørelse af kgl.
Forordninger, Udstedelse af Proklamer, Beskikkelse af Værger, Kuratorer og Formyndere, Bevilling af Bor
gerskab, Udstedelse af Skibsattester og Behandling af Skifter. Vigtigst var det dog, at Magistraten som »Raad- stueret« tog Del i Retsplejen og fungerede som en Overret, hvortil Sagerne kunde appelleres fra Bytinget, og som for Byens Vedkommende erstattede Landstinget. Magistraten ophørte først at fungere som Domstol ved Oprettelsen af Hof- og Stadsretten 15. Juni 1771.
Over Magistratens Varetagelse af Retsplejen og dens øvrige retslige Forretninger førte Raadstueskriveren den saakaldte Raadstueprotokol, som nu — med et lille Hul (1688—90) — findes i en sammenhængende Række fra 1683 til 1795. For hele Periodens Vedkommende finder man her — i ulige Omfang og Fuldstændighed — ind
ført Meddelelser om bekendtgjorte Forordninger, Pro
klamer, Formynder-, Kurator- og Bærgebeskikkelser, Borgerskaber, Antagelse af Oldermænd for Lavene, Ro
demestre, Kirkeværger etc., Udstedelse af Skibsattester og Raadstuevidner. I Aarene 1683—1725 optager Be
handlingen af de egentlige Retssager en meget stor Plads.
Sagerne refereres og Dommene gengives udførligt. 1725
—71 er Retssagerne næsten fuldstændig udeladt eller erstattet med en kort Henvisning til Raadstuerettens Dom
protokol. Raadstueprotokollen er 1683—1725 forsynet med Navneregistre; efter dette Aar mangler de, undtagen for Aarene 1785—95, hvortil de er udarbejdet af Arkivet.
Ved Siden af Raadstueprotokollen har navnlig Raad
stuerettens forskellige Protokoller historisk Betydning:
Voteringsprotokollerne 1722—71 og Domprotokollerne, som er bevaret fra 1685—1708 (i spredte Aar) og fra
1710—17, 1719—20 og 1732—71. Denne Protokol falder i 2 Grupper. 1685—1720 indeholder den Afskrifter af de til Sagerne hørende Indlæg med Referat af Retsforhandlin
gerne og Domsafsigelserne; de sidste er dog som oftest kun lige paabegyndt, hvorefter der henvises til Raadstue- protokollen. 1732—71 er Protokollen en virkelig Dom
protokol og indeholder et kort Referat af Sagen med selve Dommen. Alle Bindene er forsynet med Registre.
Foruden Protokollerne er bevaret talrige Sager: Raad- stuerettens Domssager, ialt 51 Pakker. En eftersøgt Sag vil for Fremtiden være let at finde, idet det for Aarene 1702—05, 1718, 1721—31 i Raadstueprotokollerne ved Referaterne af Retssagerne er noteret, om der findes Bilag blandt Domssagerne. 1715—17, 1719—20 og 1732—71 er det paa lignende Maade noteret i Raadstuerettens Dom
protokoller.
II. Sager vedrørende Ildebranden 172 8.
Fra ældre Tid fandtes i Arkivet en større Gruppe Protokoller og Sager, blot betegnet som »Sager vedrø
rende Branden 1728«. En Undersøgelse viste hurtigt, at det væsentlig drejede sig om Arkivfonds, efterladt af de forskellige Kommissioner og andre Myndigheder, som efter 1728 fik til Opgave at lede Byens Regule
ring og Nyopførelse samt ordne de Brandlidtes Priori
tetsforhold. Gruppen er nu blevet adskilt i sine enkelte Dele, ordnet og registreret. Ganske vist er adskilligt, baade Protokoller og Sager gaaet tabt. Det bevarede er dog tilstrækkeligt til at give et Billede af det omfattende Arbejde, som blev udfoldet i Anledning af den store Ulykke, der var overgaaet Byen.
1. Raadstueskriverens Kontor. Diverse Sager.
En Del af de nævnte Sager vedrørende Branden 1728 stammede fra Raadstueskriverens Kontor og er
der-5
66 Meddelelser fra Raadstuearkivet 1924
for nu blevet henført til hans Arkiv. Navnlig drejer det sig om Koncepterne til de to berømte Mandtal, optaget i Anled
ning af Branden og offentliggjort i 1906 af Kjøbenhavns Brandforsikring i »Kjøbenhavns Huse og Indvaanere ef
ter Branden 1728«. De originale Eksemplarer blev til
sendt Danske Kancelli og findes nu i Rigsarkivet.
2. Gadereguleringskommissionen cif 5. November 1728.
1728 den 5. November blev det overdraget Generalbyg
mester Johan Conrad Ernst, Overlandbygmester Johan Cornelius Krieger, Stadsbygmester Hiller og Sekretær i Hofret ten Jochum Richard Paulli at træde sammen som Kommission. Da Hiller umiddelbart efter døde, traadte Assessor Nie. Banner Matthiesen i hans Sted, og samtidig fik Stadskonduktør Søren Balle Ordre til at gaa Kommis
sionen til Haande »med Maale Breve og aid anden Op
lysning, som de til Voris Tieniste af Dig herudinden maatte behøve og begiære«. Kongen ønskede at benytte Byens Brand til at gøre Gaderne bredere og mere regu
lære og vilde saa vidt muligt have de tidligere Bindings
værkshuse afløst af grundmurede Bygninger. Kommis
sionen skulde derfor »foretage sig« det gamle Kort over Byen og nøje overveje, »hvorledes de hidindtil irreguliere Gader til begge Sider kunde udviides, saaledes, at det herefter kand blive til Beqvemmelighed og Régularité, til hvilken Ende I et nyt Cort over de afbrændte Quar- terer haver at optage, og der udi efter den Maade, som I finder for hest, at Gaderne nu burde anlegges, at tildeele enhver sin Grund, som hannem proportionaliter kand tilkomme, hvilket Cort med Eders derhos føyede For
klaring og Betænkende Vi snarest venter«.
Arkivet findes ikke i Raadstuearkivet.
3. Den kombinerede Kommission af 19. November 1728 vedrørende Byens Forhold efter Branden 1728.
Ved mundtlig Befaling, meddelt gennem Oversekre
tæren i Danske Kancelli Chr. Møinichen og bekræftet ved kgl. Reskript 1728, 19. November, blev det i Anled
ning af Byens Brand befalet Magistraten at træde sam
men »med nogle de fornuftigste iblandt de 32 Mænd« og sammen med dem overveje 1) Prioritetsspørgsmaalet, 2) hvorledes Byens Erhvervsliv kunde holdes i Gang, 3) Over- daadighed indskrænkes og Guld og Sølv omsmeltes til Penge for at formindske Pengemanglen, og 4) hvorledes særlig Bryggernæringen paany kunde sættes i Virksom
hed. Af Kommissionens Forslag og Skrivelser (Indl. t.
Sjællandske Miss. 19. Novbr. 1728, Nr. 600, og t. Over
sekretærens Brevbog 19. Novbr. 1728, Nr. 306) kan det ses, at Kommissionen har bestaaet af Byens Præsident Etatsraad Johan Schrader, Borgmestrene Chr. Berre- gaard og Rasmus Byssing, Raadmændene N. Burmester, Jens Lassen, L. N. Fog, Caspar Rosenberg, M. A. Field- sted og Ilans Struve, samt desuden af P. Trojel, W. v.
Schindel, Jürgen Sohl etc. Ved kgl. Reskr. 1728, 19. No
vember føjedes dertil Assessor Enevold Falsen.
4. Bygningskommissionen af 18. Marts 1729.
Ved kgl. Reskr. af 18. Marts 1729 blev der nedsat en særlig Bygningskommission, bestaaende af Byens Præsident, Etatsraad Johan Schrader, Generalbygmester Johan Conrad Ernst, Overlandbygmester Johan Cornelius Krieger, Michael Fieldsted og Sekretær i Hofretten J. R.
Paulli. Stadsbygmesteren og Stadskonduktøren blev ikke optaget i Kommissionen, men fik at vide, at det »ex offi
cio« tilkom dem at gaa den til Haande. 13. Juni 1729 blev Professor Jochuni Ramus udnævnt til Medlem i Ste
det for Paulli, som var blevet Toldinspektør.
Kommissionen skulde træde sammen to Gange
ugent-68 Meddelelser fra Raadstuearkivet 1924
lig, Onsdag og Torsdag, og fik som Opgaver: 1) at af
gøre Stridigheder mellem de Brandlidte indbyrdes, som kunde opstaa ved Gadernes Regulering, 2) udarbejde en Normalkontrakt mellem Bygmester og Bygherre, deri fastsætte en passende Takst for Mur- og Tømrerarbejde samt Maalstok for rimeligt dagligt Arbejde, 3) føre Tilsyn med, at Bygningsanordningerne blev overholdt, og 4) at de anvendte Bygningsmaterialier var forsvarlige, 5) lade de nyopførte Bygninger syne og dømme i eventuelle Stri
digheder mellem Bygherrer og Haandværksmestre, 6) vaage over, at der saavidt muligt blev anvendt inden
landske Bygningsmaterialier. og 7) indenlandsk Arbejds
kraft, men om det blev nødvendigt at indkalde frem
mede, da at gøre det og føre Bog over dem, og 8) over
hovedet dømme i alle mulige opkomne Tvistigheder, dog i de vigtigere Sager med Appel til Højesteret. 9) Endelig havde Kommissionen Ret til at indkomme med Forslag angaaende Indbyggernes Soulagement og skulde 10) føre nøje Tilsyn med Opførelsen af de offentlige Bygninger.
Imidlertid viste det sig hurtigt, at Kommissionen ikke selv var i Stand til at løse alle disse Opgaver. Dron
ning Anna Sophies Broder, Grev Chr. Ditl. Reventlow blev derfor overordnet den. 14. Maj 1729 fik de forskellige statslige og kommunale Myndigheder Meddelelse om, at Reventlow havde faaet overdraget »Ober Directionen saa- vel over de her i Staden foretagne Bygninger som over den af Os her i Vores kongelige Residentz Stad Kiøben- havn anordnede Bygningscommission«. Denne fik ud
trykkelig Ordre til ugentlig at give ham Rapport om alt, som i Ugens Løb var passeret i Kommissionen, og iøvrigt indskærpedes det, at dens Medlemmer havde »udi alt, hvis Vores Ober Cammer Herre Greve Reventlou af Eder maatte forlange, som enten kunde consernere Vores Tieniste herud inden eller befordre Stadens Opbyggelse, hannem prompte at assistere og hannem de fornødne
Efterretninger paa Forlangende at meddeele«. Da Byg
ningskommissionen maatte antages at have nok at gøre med de partikuliere Bygninger, blev den fritaget for Til
synet med Kirkernes Opførelse. Samtidig fik Magistraten Ordre til at assistere Reventlow og meddele ham alle Oplysninger, han maatte ønske, medens Rentekammeret skulde sørge for, at Toldbetjentene daglig gav ham Med
delelse om ny ankomne Bygningsmaterialier.
Store Dele af Arkivet er gaaet tabt.
5. Prioritetskommissionen af 16. Juni 1729.
Ved kgl. Reskr. 1728, 19. November var det blevet overdraget Magistraten og de 32 Mænd i Forening at overveje, hvorledes »til Publici nogenledes Retablisse
ment og til Lettelse saavel for de Pandthavende som Pandtsettende herefter med Prioriteter og Pandter kunde forholdes, saa at de Pandthavende ikke skulde lide altfor stor Skade, og at Gielden i saa Maader ikke heller skulle altfor meget trykke dennem, som med slige Pandter vare behæftede«.
Efter at baade Magistraten og Regeringen havde arbejdet med Sagen, og talrige Forslag til en Ordning var indkommet, blev Resultatet, at man bestemte sig til at søge en Løsning paa Vanskelighederne ad Frivillighedens Vej. Da Magistraten imidlertid ikke var i Stand til ved egen Hjælp at bringe Sagen i Gang, blev der 1729, 16.
Juni nedsat en særlig Kommission, bestaaende af Dron
ning Anna Sophies Broder Overkammerherre Chr. Ditl.
Reventlow, Oversekretæren i Danske Kancelli Chr. Møini- chen, Biskop Christen Worm, kgl. Konfessionarius Søren Lintrup, Stadshauptmand Fieldsted, Kancelliraad Ramus og Raadmændene Jens Kuur og Jens Lassen samt Raad- stueskriver Raff.
1729, 4. November indgav Kommissionen sin Betænk
ning; 1729, 23. December fastsattes Ordningen,
Kommis-70 Meddelelser fra Raadstuearkivet 1924
sionen ophævedes og fik Ordre til at aflevere sit Arkiv paa Raadstuen. Senere opdukkende Sager skulde afgøres af Magistraten.
III. Regnskaber for Legater og Stiftelser 1 7 33—187 9.
Endelig er der ogsaa i Løbet af 1924 blevet fore
taget en Ordning og Registrering af Arkivets talrige Regn
skaber for Legater og Stiftelser, som til forskellige Tider har henhørt under Magistratens Bestyrelse, eller hvis Regnskaber det har paahvilet den at revidere. Skønt der aabenbart i Tidens Løb er forsvundet eller kasseret ad
skillige Legatregnskaber, er Gruppen dog stadig me
get omfattende og frembyder betydelig historisk Inter
esse. Stifteisernes Regnskaber indeholder talrige vig
tige Bidrag til deres egen Historie og giver desuden — hvad der ogsaa gælder Legatregnskaberne — mange per- sonalhistoriske Oplysninger. For følgende Stiftelser etc.
findes der Regnskaber: Det kgl. Opfostringshus 1771—
1879, Vartov Hospital 1779—1879, Abel Cathrines Stiftelse 1770—1879, Budolphi Stiftelse 1837—56, Getreuers Stif
telse 1850—58, det Harboeske Enkefruekloster 1819—56, Nissens Stiftelse 1789—1856, Trøstens Bolig 1811—57, desuden for Københavns civile og borgerlige Stænders Enkekasse 1733—1827, Enkekassen for Salt- og Kul- maalerne ved Københavns Vejerhus 1810—48 samt for Understøttelsesfonden for trængende Enker og aldrende ugifte Fruentimmere af Embeds- og Borgerstanden i København 1811—56 og for Børnehusets Kapitaler 1769
—1846. Legatregnskaberne omfatter de allerfleste af de Legater, som henhører eller har henhørt under Magistra
tens Bestyrelse.
Til Slut skal nævnes et Par enkelte Forhold.
Raadstuearkivet raader over en omfattende og meget værdifuld Samling af Grundtakster, der ikke alene giver
talrige personalhistoriske Oplysninger, men ogsaa er af den største Betydning for Udforskningen af Byens Topo
grafi og Historie. Nogle enkelte findes dog i Rigsarkivet.
Da det selvfølgelig for Forskeren er af stor Værdi at have netop den Art Materiale samlet for at kunne sammenholde de forskellige Opgivelser, og det desuden for Raadstue
arkivet maatte være vigtigt at raade over de manglende Takster, er der i Løbet af 1924 blevet taget Afskrifter, foreløbig af Københavns Grundtakst 1653 og Ændringer til Københavns Grundtakst 1677.
Et andet lille Arbejde vedrører Arkivets Bevaring og Konservering. Det kan ikke være andet, end at de mest benyttede Protokoller i Tidens Løb maa blive medtaget og trænge til Reparation. Dertil kommer, at flere af dem under de Brande, som er overgaaet Byens Raadhus, har taget Skade af Vand, og adskillige Blade er blevet skør
net. Det er derfor heldigt, at Arkivet ved Hjælp af en særlig Bevilling er blevet sat i Stand til at lade en Række Protokoller ombinde og Bladene, der var medtaget af Fugt, reparere. Ved de sindrige Metoder, som er i livlig Anvendelse rundtom i alle større moderne Arkiver, lader det sig gøre fuldstændigt at standse den paabegyndte Øde
læggelse.
Af Historiske Meddelelser om København er i 1924 udsendt 2. Rk. 1. Bd. 4—8. Hefte.
Endelig skal nævnes, at Raadstuearkivaren ved Be
villing fra Kommunen efter Indbydelse har deltaget i Hansischer Geschichtsvereins Aarsmøde i Danzig i Juli
1924.
SMAASTYKKER.
1. Københavnske Forlystelser i 1828.
AfC. BEHREND.
I det kgl. Bibliotek (Nyere Brevsamling) findes et Brudstykke af et Brev fra Trolddoms Forfatter, P. V.Jacobsen. Det er rimeligvis skrevet til lians Ven, Adjunkt P. G. Adler i Ribe, og hører saaledes til den af Jul. Clausen 1899 udgivne Korrespondance mellem disse, hvorfra det — uvist hvorledes — er kommet bort. Indholdet brin ger et lille Supplement til E. Nystrøms: Offentlige Forlystelser i Fr. VI’s Tid (1910) S. 178 IT. o. a. St.
En Sag, der vækker store Forventninger i København
— omtrent 1/ioooo Deel af dem i Anledning af Formælin
gen1) —• er det Pettolettiske Theaters Aabning2), der snart skal gaae for sig. I Adresavisen og Dagen har Man alt længe læst Bekjendtgjørelser, indeholdende Opreg- nelse af alle Kunstnere derved, der dele sig i acrobatiske og mimiske. Kjøbenhavnsposten støder alt forud i Trom
peten af al Magt over Hr. Lewin, der har udmærket sig i alle Lande i Europa ved sin Udførelse af Harlequin.
peten af al Magt over Hr. Lewin, der har udmærket sig i alle Lande i Europa ved sin Udførelse af Harlequin.