NATIONALMUSEUMSPROJEKT.
Af VICTOR HERMANSEN.
N
u, da det endelig ser ud til, at det skal blive alvor med løsningen af det ofte drøftede spørgsmål om at sikre Nationalmuseets uerstattelige samlinger mod de to fjender: brandfaren og pladsmangelen, som i de sidste halvhundred år1) stadig har truet dem, vil det antagelig ikke være uden almindelig interesse at fremdrage det første, i virkeligheden hidtil ukendte udkast til indretningen af et Nationalmuseum2). Skønt det er over hundred år gammelt, virker det forbavsende moderne ved de krav, det stiller til den påtænkte museumsbygning. Den ud
sete bygning var nemlig blevet valgt, fordi den var både smuk og rummelig, fordi den lå ideelt: på éngang let
tilgængelig midt i byen og dog isoleret fra andre byg
ninger, så at den i ildebrandstilfælde ikke var så stærkt udsat for fare, og fordi den endelig lod sig indrette til sit nye brug med den mindst mulige bekostning for staten.
x) A. F. Krieger har i sine dagbøger (VII. s. 182) under 17. sept.
1879, noteret: Vi vandre igjennem »Prindsens Palais«. Hvor skalder blive Plads til den uhyre ethnographiske Samling? Det er Brand faren, som gjør Samlingernes Opbevarelse her utilraadelig. Men hvortil ellers bruge Palaiset?
2) Planen har ganske vist været omtalt allerede i Antiqvariske Annaler, I. 1812, s. 121, og enkelte gange senere, f. ex. af Chr. Axel Jensen: Nationalmuseet 1807—1907, Architekten, IX. s. 354, men selve akterne og tegningerne har ikke været fremdraget før nu.
Det er jo ord til andet de samme fordringer, som nutiden må stille. Noget andet er selvfølgelig, at selve den byg
ning, Nikolai kirke, som kunde tilfredsstille datidens krav, af gode grunde ikke kan inddrages påny i drøftel
sen af Nationalmuseets fremtidige ordning. Udviklingen har forlængst gjort det umuligt at ville tænke på at gen
optage den gamle plan, og den har derfor nu kun histo
risk interesse. Men dette forringer jo på ingen måde de mænd, som i sin tid fattede den. Tværtimod må man beundre det sikre omdømme, som fik dem til at frem
sætte en på sin vis genial plan, og beklage, at tidernes ugunst ikke lod dem se den ført ud i virkeligheden. Thi det må vi vel erindre, at det ikke i egentligste forstand var folk af faget, som udkastede dette projekt, sålidt som det skyldtes lang og moden overvejelse. Planen må være blevet fremsat og godkendt umiddelbart, før den blev ind
stillet til Danske Kancelli. Den er nemlig underskrevet d. 15. juni 1807, vistnok i det allerførste møde, som den nyoprettede Oldsagskommission har afholdt1). Hvem der er planens fader, kan man ikke sige med vished, navnlig ikke når man som lier har at gøre med en række mænd, der i lige høj grad mødte uden væsentlige forud
sætninger for det arbejde, de var udnævnt til. Deres varme interesse for vore mindesmærkers bevaring og den instruks, som Kancelliet havde givet dem, lod dem imid
lertid hurtigt finde sig til rette med det hverv, der var dem overdraget, og hjalp dem til at gribe sagerne for
nuftigt og praktisk an. En gennemgang af
kommissio-Oldsagskommissionen blev som bekendt nedsat d. 22. maj 1807. Hvorvidt et til d. 4. juni berammet møde, der i så fald bliver det første, virkeligt har været afholdt, fremgår ikke tydeligt af det brev fra Hofmarskal Hauch til Nyerup, som omtaler det.
(Addit. Fol. 16.) Indstillingen af 15. juni 1807 er under alle om
stændigheder den første udfærdigelse, som findes i kommissionens kopibog (på Nationalmuseet).
38 Det første Nationalmuseumsprojekt
nens medlemmer kan dog vistnok sætte os på sporet efter den, der i hvert fald til at begynde med har været den praktiske leder og derfor også med størst sandsynlighed må udpeges som planens ophavsmand. Overhofmarskal A. W. Hauch, biskop Miinter, kaptajn Abrahamson, pro
fessor Børge Thorlacius og kommissionens sekretær pro
fessor Nyerup medbragte naturligvis fra deres andre
Fig. 1. Projekt af Nikolai kirke, set fra syd. Forneden brandstation, foroven museumssal. Tårnet omdannet til vagttårn.
virksomheder et kendskab til administration, som kom dem til gode i deres arbejde i kommissionen; men de har i så henseende sikkert ikke kunnet måle sig med det sjette medlem, kancellideputeret Peter Johan Monrad.
At tanken standser ved ham, kan måske synes lidt vil
kårligt, men det lader sig på den anden side ikke nægte, at meget kan anføres til fordel for den. Det har dog vist sin betydning, at Monrad i den kongelige resolution af 22. maj nævnes næstefter o verhof marskallen og foran kommissionens øvrige medlemmer, af hvilke Sjællands
biskop overgik ham i rang. Men afgørende er det, at det var ham, der lod brandmajor Kirkerup udarbejde det overslag over Nikolai kirkes indretning til museum, som vi her skal meddele. Overslaget med de dertil hø
rende tegninger er dateret d. 1. juni 1807, hvad der — om datoen ellers er rigtig — må medføre den antagelse, at det er udarbejdet i tiden mellem 22. maj og 1. juni.
Fig 2. Længdesnit af Nikolai kirke.
Delte vil igen sige, at initiativet må være udgået fra Mon
rad selv, da kommissionen først ved Hauchs nu tabte rundskrivelse af 31. maj1) blev sammenkaldt til det før
nævnte møde og sikkert ikke i den mellemliggende tid (fra 22. til 31. maj) har været sammen. Kommissoriet, som blev tilsendt hvert medlem, pålagde desuden den enkelte at udfinde, »hvorledes med de mindste
bekost-Omtalt i Hauchs brev af 4. juni 1807, se s. 37, note 1. — Om Monrad se Den danske civile Centraladministrations Embedsetat 1660—1848, Kbh. 1889, s. 125.
40 Det første Nationalmuseumsprojekt
ninger for staten et statsmuseum — hvilket nu efter at professor Nyerup har bragt sagen på bane synes at være blevet et offentligt ønske — kunde iværksættes«, så at man på denne måde får forklaringen på, at Mon
rad uden samråd med de andre straks kan have sat sig i bevægelse for at få lavet et udkast. At det med det samme var Nikolai kirke, man vilde indrette til museum, behøver måske ikke at betyde andet end, at det var den
Fig. 3. Tværsnit af Nikolai kirke, set mod øst.
mulighed, som uvilkårligt frembød sig, men det er på den anden side også fristende at sætte denne omstændig
hed i forbindelse med den kendsgærning, at Danske Kan
celli kun få måneder i forvejen havde beskæftiget sig med Nikolai kirkes ruin. Herfra vidste Monrad, som var blandt underskriverne af indstillingen til resolutionen af 9. jan. 1807, ved hvilken brandvæsenet fik bygningen overladt, at kirken skulde omdannes til opbevaringssted for en væsentlig del af byens slukningsmateriel, idet det øverste af skibets mure skulde nedrives1). Udfra denne viden kan planen om at indrette det øvre stokværk i
kir-*) Resolutionen med de approberede tegninger blev d. 17. jan.
1807 expederet (DKanc. 2. dpt. brevbog 1807 nr. 102) fra Kancelliet til Brandkommissionen, men har ikke kunnet findes i dens papirer
ken til museumssal i stedet for at nedbryde det meget vel tænkes at være opstået hos Monrad. Men som allerede sagt, videre end til at gøre det sandsynligt, at det er Mon
rad, der har været den egentlige ophavsmand til planen, kan vi ikke nå.
Inden vi går over til at meddele projektet, må vi endnu ganske kort omtale kirkens skæbne efter bran
den1).
Fig. 4. Plan til indretningen afunderste stokværk til opbevaring af brandredskaber.
Kun få timer efter, at branden d. 5. juni 1795 var begyndt i Dellehaven, blev Nikolai kirkes tårn antændt, og inden længe var »den danske reformations moder
kirke«, som heldigt havde undgået ulykken i 1728, en ry-
på Rådstuearkivet. Indstillingen findes i DKanc. 2. dpt. forestillings protokol 1807 nr. 10. — Om de nærmere vilkår, på hvilke Brand kommissionen erhvervede Nikolai kirke, henvises til DKanc. 2. dpt.
brevbog 1807 nr. 2297, 14/n, med bilag.
') Om Nikolai kirke kan iøvrigt henvises til Ghr. Axel Jensen:
S. Nicolai Kirke, Tårn og Spir (Fra ArkivogMuseum, IV, 1909—11, s. 586—606), sm: St. Nikolaj Kirke (Berl.Tid. 1914, 18. nov.). Adresse
avisen 1768, nr. 62; 1769 nr. 115, Nyeste Skilderie af Kiøbenhavn 1808, tillæg til nr. 45, 1810 nr. 93, 1817 nr. 69, 70. (Disse sidste henvisninger skyldes hr. underinspektør Kai C. Uldall).
42 Det første Nationalmuseumsprojekt
gende ruinhob1). Alt træværk var selvfølgelig fortæret.
men ogsaa kirkens og tårnets murværk var så beskadiget, at en synsforretning af 24. juni stillede sig tvivlende over
for muligheden af en genopførelse. Menigheden var imid
lertid af modsat mening, og allerede i august forelå teg
ninger og overslag til istandsættelsen, udarbejdet af stads bygmester Meyn. Hverken dette eller et af tømrermester Hallander forfattet udkast blev dog til noget, da kongen d. 27. juni 1800 bestemte, at kirken ikke skulde genrej
ses og senere ved resolution af 14. dec. 1804 nedlagde sognet2). Forskellige forslag om anvendelsen af ruinerne og pladsen dukkede op i pressen i den følgende tid, men intet af dem kan dog måle sig med det, som fandtes ind
sendt til »Politievennen« for 5. juli 1806 (nr. 428), og som sikkert for en væsentlig del skyldtes udgiveren »kom- manderskersant og literatus« K. H. Seidelin3). Han fore
slog deri på kirkebygningens tidligere plads at opføre et større hotel og herberg for fremmede.
Af denne snurrige plan, som efter alt at dømme er fremsat for alvor, blev der dog ikke noget, men den har vistnok alligevel sammen med lignende drøftelser givet stødet til, at Kancelliet påny beskæftigede sig med løs
ningen af spørgsmålet og d. 24. dec. 1806 kom med den indstilling, som affødte den førnævnte resolution af 9. jan.
1807. I direkte følge af denne sidste lod Brandkommissio
nen d. 19. maj kirken vurdere af fire dertil udmeldte syns- mænd, som opgjorde dens værdi således: Tårnet og koret, som begge skulde blive stående, henholdsvis 10183 og 3520 rdl., kirken (det, som skulde blive stående) 4875 rdl.
*) Axel Linvald: Kjøbenhavns Brandforsikring 1731—1911, s.l99ff.
2) Fr. Schiøtt: Kjøbenhavnske Nybygninger ved næstsidste Aar- hundredskifte. Tillægshefte til Architekten, V, 1903, s. IX—XV, XXV—XXVI.
3) Om ham se Axel Linvald: En Journalists Genvordigheder.
Hist. Medd. om København 2. R. I. s. 1ff. »Om Nikolajtårn« findes ogsaa et stykke i »Politievennen« 1807, nr. 435.
og benhuset 33 rdl., medens nettoværdien af det ned
brudte materiale fra kirken (som for en del skulde ned
tages), to sidefløje og sakristiet tilsammen blev ansat til 519 rdl. eller ialt 19130 rdl.1). Inden disse planer var nået at blive ført ud i virkeligheden, kom oldsagskommissio
nens forslag af 15. juni, som vi her skal gengive i sin hel
hed2), og bragte en foreløbig standsning.
Ved det til undertegnede under 22de Maj d: A: ergangne Kongelige Kommissorium er det, blandt andet, giort Os til Pligt at overveje, hvilke Foranstaltninger der kunde giøres for at Levninger fra Oldtiden og Midalderen kunne blive bevarede fra Ødelæggelse, og hvorledes med de mindste Be
kostninger for Staten, et Stats Musæum kunde anlægges for alle i hans Majestæts Riger værende Oldsager, for saavidt de enten allerede findes i de Kongelige Samlinger, eller med Tiden kunde blive dem indlemmede, samt endelig: hvor
ledes dette Musæum da bedst kunde anvendes til offentlig Brug.
Denne Hans Majestæts velgiørende Hensigt, kan, i sin hele Omfang, umuligen tænkes opfyldt, naar ikke et pas
sende Locale dertil haves.
Kommissionen, der med ligesaa megen Varme for Sagen selv, som med Hensyn til de mindste Bekostninger for Staten ønsker saasnart mueligt, et passende Locale i den forom- meldte Hensigt indrettet, skulde dog ikke have dristet sig til strax at fremkomme med dette dens Forslag, hvis Udførelse vil medføre Bekostninger, dersom ikke Omstændighederne nødte den dertil, og hvis den ikke ved at efterlade dette, vilde, saa at sige, tilsidesætte, eller ikke opfylde sin Pligt, den nemlig som Kommissoriet tilholder, at foreslaae hvor
ledes med de mindste Bekostninger for Staten et Stats Mu
sæum kunde anlægges.
Kommissionen er nemlig bleven opmærksom paa den Længde af den afbrændte Nicolai Kirkes 2den Etage, som efter den approberede Tegning skulle nedbrydes, den bestaar af gode stærke Mure, hvis Nedbrydelse endog vilde koste
1) Kopi i Nationalmuseets 2. afd. (København. S. Nikolai Kirke).
2) Den originale skrivelse med vedlagte tegninger og overslag findes som bilag til DKanc., 1. dpt., brevbog 1809, nr. 1018.
44 Det første Nationalmuseumsprojekt
betydeligt, og naar den derimod blev staaende og indrettet til offentligt Brug vilde zire og gavne tillige.
Efter vedlagte Udkast Tegning kunde deri indrettes:
a) En Sahl i Kirke Længden omtrent 15 a 16 Al. bred, 12 a 13 Al. høy og 60 Al. lang.
b) En Sahl i Choret 12 a 13 Al. høy med Gothiske Hvelvin
ger 20 Al. bred og 35 AL lang.
c) 2de Kabinetter hvert omtrent 10 Al. i Qvadrat, hvori Skor- steen kunde anbringes, og hvilke i Høyden kunde deeles til 4, eller indrettes i 2 Etager.
Efter Hr. Brandmajor Kirkerups til mig Etatsraad Mon
rad foreløbigen giorte og herhos vedlagte Beregning vilde Omkostningerne derved blive 7800 rd., hvorunder den hele Indretning indbefattes.
Vel er det en betydelig Sum, men Kommissionen anseer det for sin fuldkomneste Pligt at giøre Hans Majestæt op
mærksom paa dette til offentligt Brug saa nyttige Sted, med den Overbeviisning, at Man hverken nu eller i meget lang Tid, maaske aldrig, vil finde Adgang til et saadant Locale for den Sum og henstiller derfor til højere Overvejelse det som har forekommet Kommissionen klart, om ikke dette vilde være den bedste og eeneste Maade hvorpaa Kommissorii Be
faling kunde gaae i Opfyldelse, den nemlig med mindst Be
kostning for Staten at indrette et Musæum?
Kommissionen maa endnu give sig den Frihed at anføre følgende til Styrke for dens Mening:
Saavidt vides, er der ingen offentlig Bygning, som kunde giøres Regning paa, hvor et saa stort og skiønt Locale kunde indrettes som i denne, hvilken endog med Hensyn til sin forrige Tilværelse synes mest passende for et Antiqvitets Musæum, hvortil kommer at dens Beliggenhed er saa meget meere beqvemt dertil, som Stedet er midt i Byen, og at den ligger isoleret fra andre Bygninger, altsaa ey udsadt for den Fare som disse i Ildebrands Tilfælde og derfor saa meget mere passende til at opbevare en National Skat, at der for
medelst Brand Indretningen som blev neden til, og som denne Indretning ikke i mindste Maade kunde skade, saavelsom Vagt Taarnet oventil, var til alle Tider Vagt og Sikkerhed for Musæet, hvilket paa ethvert andet Sted formodentlig vilde skiænkes en Skildvagt, og endelig at den fuldkomneste Hen
sigt derved kunde opnaaes, den nemlig beqvemt at anvende Musæet til offentligt Brug, da den skjønneste Leilighed her
frembyder sig til Læresahl og Bogsamling for Historiens Dyrkere.
Kommissionen, der er stolt af den Tillid Hans Majestæt har værdiget den, vilde ikke tiltroe sig at fortiene samme, dersom den lod denne besynderlige og maaske i dens heele Virketid, eeneste Leilighed gaae bort uden at have andraget den for den Konge, som klogeligen indseer, at en maadelig Udgivt rigtig anbragt er en Indtægt, naar den forekommer den tredobbelte Udgivt til en anden Tid.
Den underkaster derfor denne Forestilling det høje Col- legii nærmere Prøvelse og derefter giørende Indstilling til Hans Majestæts allerhøjeste Resolution.
Commissionen til Oldsagers Opbevaring den 15de Junii 1807.
Hauch. Monrad. W. H. F. Abrahamson. Münter.
B. Thorlacius. Nyerup.
De farvelagte, pyntelige tegninger, som vi foran har gengivet, var som allerede nævnt udarbejdet af hofarchi- tekt og brandmajor Andreas Kirkerup1). Den første viser kirkens — eller rettere den kombinerede museumsbyg
nings og brandstations — ydre, set fra syd. Den anden giver et længdesnit af bygningen med angivelse af, hvor
ledes Kirkerup havde tænkt sig at omdanne den øverste del af den sengotiske kirkes midtskib til en sal i en mær
kelig blandingsstil, med fladt loft, spidsbuede vinduer og langvæggene inddelt ved toskanske pilastre. Også rum
mets farver er angivet, væggene er gråbrunt marmorerede, pilastrene grå og kapitæler og baser forgyldte. Den tredje viser et tværsnit, set mod øst og den fjerde en plan af byg
ningens nederste stokværk, ifølge hvilken kirkens tilbyg
ninger mod nord og syd har skullet være nedrevet, utvivl
somt for at de 96 brandkarrer, som skulde anbringes her, desto lettere kunde føres ud, når der blev brug for dem.
Ph. Weilbach: Nyt dansk Kunstnerlexikon; Schiøtt anf. arb.
s. XXII—XXIV. — Kirkerup havde allerede tidligere haft med Nikolai kirke at gøre, idet han d. 5.juli 1807 indsendte to, ikke bevarede, overslag med tegninger til kirkens indretning for brandvæsenet (Råd stuearkivet. Brandkommissionens brevkopibog 1806, nr. 27).
46 Det første Nationalmuseumsprojekt
Allerede samme dag, d. 16. juni, som oldsagskom
missionens skrivelse var kommet til Kancelliet1), blev, den herfra — sikkert ved Monrads foranstaltning, thi Kancelliet som sådant holdt først møde og behandlede sagen d. 18. juni — sendt videre til brandkommissionen, hvis betænkning Kancelliet udbad sig så snart som mu
ligt. Der gik imidlertid på det nærmeste to år, før svaret, d. 31. maj 1809, indløb! Krigsbegivenhederne var natur
ligvis årsagen til denne forsinkelse, og sikkert også til, at selve planen ganske stille blev opgivet. Brandkommis
sionen, hvis meget udførlige betænkning2) vi nøjes med at gengive i uddrag, var jo nemlig, som man vil se, ikke utilbøjelig til at drøfte forslaget, selvom den på forhånd anførte alle de grunde, der talte imod det.
... Dersom Meeningen af Forestillingen fra Commissio
nen for Oldsagers Opbevaring skulle være den, at velbemeldte Commission skulle besørge den Deel af det Rum, som St.
Nicolai Kirkes Ruiner indslutte, og som Brandvæsenet ikke afbenytter til eget Brug, indrettet til et Antiqvitets Musæum, maatte deraf umiddelbar følge, at der for Musæumets Reg
ning skulle anvendes den Capital, der ville medgaae til Indretningen. Dette ville medføre, at et Sameye maatte finde Sted mellem Musæumet og Stadens Brandvæsen. En saadan Forening imellem 2de, skjønt begge offentlige, dog aldeles forskjellige Authoriteter ville let, om end den nøiagtigste Grændselinie var trukken, give i Tiden Anledning til deelte Meeninger.
At forekomme sligt troer Brand Commissionen at være en Pligt for Bestyrerne af begge disse offentlige Indretnin
ger, især naar saadant kan stemme med begges Tarv.
Den kongelige Resolution af 9de Januarii 1807, sammen
holdt med den senere allerhøieste Resolution af 23de Octo
ber næstefter, giver Brandvæsenet Eiendoms-Ret af samtlige St. Nicolai Kirkes og Taarns Rudera, imod at Kiøbenhavns Brandforsikrings Casse eller Staden aarlig forrenter
Erstat-b DKanc. 1. dpt.journal 1807 nr. 958 og brevbog 1807 nr. 1123.
2) Sendt til oldsagskommissionen d. 17. juni 1809. Den findes i Nationalmuseets 2. afd. (København, S.Nikolai Kirke).
nings Summen og betaler Afdrag i Overensstemmelse med den Kongelige Resolution af 10de Jan. 1806.
I det Øieblik Brandvæsenet indtraadte i en Forbindelse med Musæumet, som medførte Sameye, ville Brandforsik
rings Gassen eller Staden kunne retteligen giøre Fordring paa, at der fra Musæumets Side blev forholdsmæssigen deel- taget i den for Rudera udbetalende Erstatnings Sum med Renter.
Mueligheden af en Foreening herom paatvivler Brand Commissionen ikke, men foruden de flere Udgivter saadant vil medføre for Musæumet, ville det være en Synderlighed, at Bygningens underste og øverste Deel skulle hver have sin Ejer. Dertil kommer endnu, at, endskjønt Brandvæsenet na- turligviis maa have et passende Tag over Bygningen, og det fra denne Synspunkt betragtet kunne ansees ligegyldigt, om Brandvæsenet kostede Taget over Bygningen, som dette aleene tilhørende eller som fælles Eiendom for dette og Musæum, ville Brand Commissionen neppe kunne forsvare i sidste Tilfælde at lade Brandvæsenet eller Staden eene bære de paa Taget medgaaende Bekostninger. Skulle altsaa Musæumet ogsaa deri tage Deel, vilde uden Tvivl Bekostningerne, som kom dette til Last, forudsat endog at Priserne paa de fornødne Materialier igjen faldt til de i Aaret 1807 før Krigs Urolig
hederne gjeldende, langt pverstige de 7 à 8000 rd., som der da blev gjort Regning paa at ville medgaae til bemeldte Ind
retning.
Antager Man endog, at der fra begge Indretningers Siide blev gjort alt til at hæve disse Vanskeligheder, og at en For
eening om Sameie blev etableret, ville der dog altid være et Baand paa enhver Indrètnings Bestyrere. Naar Man til Exempel blot tager Hensyn, at den eene Indretning ønskede til dens Udvidelse eller Forbedring et Laan optaget af en
eening om Sameie blev etableret, ville der dog altid være et Baand paa enhver Indrètnings Bestyrere. Naar Man til Exempel blot tager Hensyn, at den eene Indretning ønskede til dens Udvidelse eller Forbedring et Laan optaget af en