• Ingen resultater fundet

Limited focus in education

In document Værdiskabende intern revision (Sider 79-82)

HVORFOR FRAVÆLGES INTERN REVISION?

3 Limited focus in education

Tabel 8.9. Egen tilvirkning baseret på spørgeundersøgelse

Respondent nr. 1 besvarelse understøtter den observation, som der også er kommet ind på tidligere i afhandlingen – nemlig at intern revision kan tilføre en virksomhed værdi ved operationel revision og som en sparringspartner for sine stakeholders. Det er derfor et problem, hvis bestyrelser og daglige ledelser ikke har tilstrækkelig viden omkring de muligheder, der er ved at etablere en intern revision på disse områder. Dette kan tænkes delvist at skyldes, at der traditionelt har været stor fokus på finansiel revision i Danmark, og at revisionsudvalget, der har ansvaret for at vurdere nødvendigheden af en intern revision, lovmæssigt kun skal forholde sig til finansiel revision. På trods af, at der er tale om minimumskrav for revisionsudvalget i Revisorloven, kan det tænkes, at revisionsudvalgene, og dermed bestyrelserne, i mange tilfælde, kun forholder sig til nødvendigheden indenfor finansiel revision. Hvis denne afgrænsning blev aftaget i Revisorloven, kan det tænkes, at der ville være højere fokus på operationel revision og de fordele, etablering af intern revision vil kunne medføre på dette område.

Respondent nr. 2 må siges at være enig med respondent nr. 1, da det er hans opfattelse, at mange stakeholdere tror, at intern revisions arbejde, afgrænser sig til at overvåge virksomhedens balance, som er en del af finansiel revision. Her fremhæver respondenten også, at intern revision er en vigtig funktion med hensyn til risikominimering og compliance, som også kan omfatte operationel revision.

Respondent nr. 3 kommer med en interessant observation om, at intern revision kun har begrænset fokus i uddannelsesinstitutioner. Den undervisning, der eksisterer om intern revision i Danmark i dag, er på Cand.

merc. Aud. studiet, hvor det primære fokus er på at give en grundlæggende forståelse af intern revision, og hvordan ekstern revisor kan anvende det arbejde, der er udført af intern revision, jf. ISA 315 og 610. Dette giver også god mening, da formålet med uddannelsen er at uddanne eksterne revisorer. Der bliver således ikke gået i dybden med intern revision som en professionel og værdiskabende funktion for både bestyrelser og daglige ledelser.

Der kan dog sættes spørgsmålstegn ved, om det er et problem, at der ikke undervises i mulighederne ved etablering af intern revision på revisoruddannelsen. Her kan der argumenteres for, at man hellere skal satse på at inkludere denne undervisning i de bestyrelsesuddannelser, der tilbydes i Danmark, da det er bestyrelsen, der skal træffe beslutningen om etablering af en eventuel intern revision.

De resterende punkter

14 % af respondenterne har svaret, at omkostningerne ved at etablere en intern revision udvejer fordelene ved dens etablering. Denne begrundelse kan ses fra flere vinkler. Det, at respondenterne ikke kan få øje på mulighederne for værdiskabelse ved at etablere en intern revision, kan igen skyldes en manglende forståelse.

Det kan eksempelvis være, at respondenterne opfatter intern revision som den eksterne revisions ”højre hånd”, og derfor ikke kan se nytteværdien af, at intern revision blot udfører det samme arbejde i forhold til omkostningerne.

Denne begrundelse kan også ses i relation til nogle af de andre besvarelser. Et bestyrelsesmedlem har svaret, at virksomhedens 2nd line of defence skal restruktureres til et mere sofistikeret niveau, før værdien ved etablering af en intern revision kan forsvares (bilag 11, respondent, spørgsmål 8). Bestyrelsesmedlemmet forbliver anonymt, men der er tale om et bestyrelsesmedlem med en fortid i en virksomhed, der har en intern revision. Derfor kan det antages, at vedkommende har en forståelse for den merværdi, intern revision kan tilføre. Besvarelsen omhandler egentlig virksomhedens modenhed, som også nævnes senere i svaret, hvor det kan tænkes, at virksomheden blandt andet ikke har udviklet fælles retningslinjer og risikostyring over hele koncernen, og at én intern revision for hele koncernen derfor ikke vurderes at kunne arbejde effektivt. Mens det giver mening, at en intern revision ikke kan arbejde effektivt i en umoden virksomhed, bør dette måske ikke ses som en forhindring til etablering af intern revision, men hellere som en mulighed til at bruge den interne revisions ekspertise til at udvikle virksomhedens modenhed, sådan at for eksempel forskelligheder mellem dattervirksomheder i koncernen minimeres mest muligt for at styrke koncernens overordnede governance, risikostyring og interne kontroller. Dette er blandt andet også det, moderniseringen af ”Three lines of defence” modellen lægger op til, at intern revision kan bidrage med. Dette kommes der mere ind på senere.

Det er ligeledes 14 %, der svarer, at etablering af intern revision ikke er nødvendigt (Bilag 14).

Hovedbegrundelserne i disse besvarelser er:

1. Såfremt samarbejdet mellem revisionsudvalget, daglig ledelse og eksterne revisorer fungerer godt nok, er etablering af intern revision ikke nødvendigt

2. Etablering af intern revision er kun en nødvendighed, hvis de normale kommunikationskanaler lider væsentligt af bias

3. Revisionskompetencerne er ofte placeret i finansafdelingen i stedet for i en formel intern revision Problematikken med hensyn til bias og den forhøjede risiko, bestyrelsen udsætter sig for ved kun at have én rapporteringslinje, er behandlet tidligere, hvorfor der ikke kommes yderligere ind på det her. Fælles for de andre argumenter er, at fokus igen ser ud til at være på finansiel revision i og med, at samarbejdet med ekstern revisor nævnes som en hovedbegrundelse for intern revisions overflødighed, samt at der argumenteres for, at revisionskompetencerne bare er placeret i finansafdelingen i stedet for. Dette underbygger argumentet om, at intern revision opfattes som den eksterne revisions ”højre hånd”, samt at revisionsudvalg, grundet de lovmæssige krav, har primært fokus på finansiel revision.

Den sidste begrundelse er, at der ikke eksisterer et lovmæssigt krav om etablering af en intern revision i industrielle virksomheder i Danmark. Svaret uddybes dog nærmere, hvor respondenten redegør for, at flere virksomheder trods alt har etableret funktioner, der dækker de samme områder, som en intern revision normalt gør, men hvor det bare ikke et opsat formelt som en ren 3rd line of defence (Bilag 9, spørgsmål 9 – respondent 3). Dette stemmer også overens med redegørelserne fra C25 virksomhederne i henhold til pkt. 3.4.5 i Anbefalinger for God Selskabsledelse. Der er umiddelbart ikke nogen grund til at tro, at de kompetencer, der er placeret i en controllerfunktion i en virksomhed uden intern revision, er underlegne kompetencerne i en intern revisionsfunktion, og derfor kan overvågningen af virksomhedens interne kontrolsystem og risikostyring være af samme kvalitet som i enhver anden virksomhed. Forskellen er dog, at bestyrelsen ikke har samme mulighed for at modtage uafhængig og objektiv assurance omkring virksomhedens governance, risikostyringssystemer og interne kontroller.

In document Værdiskabende intern revision (Sider 79-82)