HVORFOR FRAVÆLGES INTERN REVISION?
9. Hvad kendetegner virksomheder med intern revision?
For at se metoden for beregningerne, herunder gennemsnit og median for de samlede værdier, henvises der til bilag 5.
9.1 Koncentration af ejerskab
Etablering af en intern revisionsfunktion er, alt andet lige, et udtryk for, at virksomheden tager ekstra foranstaltninger til at styrke dens governance, risikostyring og interne kontroller. Vi vil derfor se på signalværdien ved at have etableret en intern revision.
Forventning til analyse af koncentreret ejerskab
Vi forventer, at de virksomheder, hvor ingen ejer mere end 25% af aktiekapitalen, vil hænge sammen med etablering af en intern revisionsfunktion. Det skyldes, at en intern revisionsfunktion sender et bedre signalværdi til sine aktionærer om imødekommelse af risici. Virksomheder, hvor ejerskabet er koncentreret, har ikke samme behov for at sende et signal til sine aktionærer, og derfor forventes de ikke at have en intern revisionsfunktion.
Til denne undersøgelse har vi set på graden af koncentreret ejerskab, og om dette har nogen indflydelse på, om virksomheden har valgt at have en intern revision. Ud fra Orbis databasen findes graden af koncentreret ejerskab ved hjælp af ”BvD independence indicator”, herefter BvD indicator, som er lavet af analysefirmaet Bureau Van Dijk, som er ejet af det anerkendte ratingbureau Moody’s, se tabel 9.1 nedenfor.
BvD Independence Indicator
A B C D U
Independent company No majority ownership
Indirect majority ownership
Direct majority ownership
Unknown independence status Ingen ejer med mere
end 25%
Ingen med mere 50% ejerskab, men mindst en med mere end 25%
En aktionær ejer omkring 50%
En aktionær med mere end 50%
direkte ejerskab
Har ikke
identificeret nogle ejere eller andre med en % ejerskab
Tabel 9.1. Oversigt af opdeling - Egen tilvirkning data fra Orbis
Tabel 9.2 viser, hvilken kategori de industrielle danske virksomheder i C25-indekset hører under.
BvD Independence Indicator
A B C D U
FLSmidth Chr Hansen Rockwool Ørsted Demant Royal Unibrew
ISS Genmab Coloplast Lundbeck
Pandora Simcorp Novozymes
Ambu Vestas Carlsberg
GN Store Nord AP Møller Mærsk
DSV Novo Nordisk
Tabel 9.2. Oversigt af opdeling i C25 - Egen tilvirkning data fra Orbis
Vi har valgt at gruppere B, C og D i én, fordi denne gruppe har et ejerskab, som overstiger 25% og dermed kan ejeren klassificeres som reel ejer. Dette mener vi vil give et mere retvisende billede i forhold til koncentreret ejerskab. Ørsted har en BvD indicator på C, hvor den danske stat er majoritetsejer. Rockwool og Coloplast har en BvD indicator på B, hvor ingen ejer mere end 50%, men hvor ejerne har over 25% ejerskab.
Hos Rockwool, er Rockwool Fonden den største ejer, og har til formål at have indflydelse på Rockwools fremtidige drift (Rockwool, 2017). Den største ejer hos Coloplast er familien, med 45% af stemmerettighederne (Coloplast, 2019). Dermed har disse selskaber det til fælles, at de har stærke ejere bag sig, i forhold til selskaberne med en BvD indicator A, som har et spredt ejerskab.
Fordelingen i figur 9.3 viser, at halvdelen af selskaberne har et spredt ejerskab. Royal Unibrew er klassificeret som U, som det eneste selskab.
Det betyder at 45% af selskaberne har et ejerskab, hvor ejerne besidder over 25% af stemmerettighederne.
Figur 9.3. Egen tilvirkning - baseret på data fra Orbis 50%A
B/C/D 45%
5%U
Fordeling af koncentreret ejerskab - samlet
A B/C/D U
Nedenstående figur 9.4 ser på koncentrationen af ejerskabet hos virksomheder med intern revision. Her ser vi, at 80% af virksomhederne, har en ejerskabsstruktur, hvor ejeren har mere end 25% af stemmerettighederne.
Det skal noteres, at der ikke er nogen virksomheder med en BvD indicator på B, som har en intern revision.
Det er kun ISS, som har et spredt ejerskab og intern revision.
Figur 9.4. Egen tilvirkning - baseret på data fra Orbis
Ud fra dette tegner der sig et billede af, at virksomheder, som har en intern revision, har stærke ejere bag sig.
Dette går imod vores forventning om signalværdien af en intern revisionsfunktion har en betydning. Det er derfor interessant at se nærmere på, hvorfor virksomheder med et koncentreret ejerskab, vælger at bruge intern revision, som afhandlingen dog ikke vil undersøge videre.
9.2 Markedsværdi
Til vores spørgeundersøgelse nævnte flere af vores respondenter størrelsen som en årsag til både tilvalg og fravalg af intern revision. Vi vil derfor analysere markedsværdien for at se, om der er en sammenhæng mellem markedsværdi og etablering af intern revision. Der findes flere måder at måle en virksomhedsstørrelse. Vi har dog valgt at se på markedsværdien og sammenholder den med de samlede aktiver for at finde frem til størrelsen. Størrelsen kan også være et udtryk for en virksomheds kompleksitet, hvorfor antal dattervirksomheder, samlede aktiver og markedsværdien sammenfattes i én analyse til sidst i afsnittet.
Markedsværdien er fundet ved at se på lukkekursen den 05.06.2020 ved at søge på Yahoo! Finance. Den mest nøjagtige værdi, ville være at se på virksomhedernes årsregnskaber og se, hvad markedsværdien er pr.
31.12.2019. Vi mener dog, at Yahoo! Finance har troværdigt data, da det er blandt de 15 mest brugte platforme til markedsinformation (Fuhrmann, 2019).
20%
80%
Fordeling af koncentreret ejerskab - Med intern revision
A C/D
Forventning til analyse af markedsværdi
Vores forventning er at se en sammenhæng mellem markedsværdi og etablering af intern revision. Det vil sige, at virksomhederne med en høj markedsværdi, vil i større grad have en intern revisionsfunktion. Årsagen til denne forventning, er at markedsværdien kan være et udtryk for virksomhedens størrelse, og at flere af respondenterne i spørgeundersøgelsen pegede på størrelsen som en årsag til enten tilvalg eller fravalg af intern revision.
Analyse af markedsværdi
Vi vil se på, om der er virksomheder, der afviger fra påstanden om virksomhedsstørrelse som en årsag til manglende etablering af intern revision. Dette gøres ved at se på, hvad den gennemsnitlige markedsværdi er for virksomhederne i C25-indekset. Dette sammenholdes med virksomheder uden en intern revisionsfunktion, hvor vi ser på, hvor mange ligger over den gennemsnitlige værdi.
Figur 9.5. Analyse af markedsværdi - Egen tilvirkning baseret på data fra Orbis
Ud fra figur 9.5 kan vi se, at de største virksomheder i C25 indekset har intern revision, men samtidig er der 6 virksomheder, som har en højere markedsværdi end gennemsnittet, som ikke har etableret en intern revisionsfunktion. Figuren viser, at de virksomheder, som har etableret en intern revision, har en højere markedsværdi end gennemsnittet, bortset fra ISS, som er den eneste virksomhed, med en markedsværdi under gennemsnittet. Man kan derfor ikke udelukke, at størrelsen har en betydning for etablering af en intern revision.
Markedsværdien er dog også et udtryk for investorernes forventede indtjening for en virksomhed. Derfor kan markedsværdien for visse virksomheder afvige fra dens egentlige størrelse. Et eksempel herpå er Genmab,
log_markedsværdi i forhold til gns_log_markedsværdi
som har en højere markedsværdi end gennemsnittet, men deres omsætning er blandt de laveste i indekset.
(bilag 7). Denne analyse skal derfor ses i sammenhæng med de samlede aktiver, som analyseres nedenfor.
9.3 Kompleksitet
Vores respondenter svarede, at kompleksitet havde en indflydelse på etablering af intern revision. Vi vil derfor undersøge, om der er en sammenhæng mellem en virksomheds kompleksitet og tilvalg/fravalg af intern revision.
Det er svært at komme med en universel definition på, hvad en kompleks virksomhed er. Vi læner os derfor op ad, hvad andre har defineret som kompleksitet. Thomas Riise Johansen og Kim Petterson (2013), har brugt virksomhedernes samlede aktiver og antallet af dattervirksomheder, som et udtryk for kompleksitet. En anden måde at måle kompleksitet kunne være at se på, hvor mange lande den enkelte virksomhed opererer i. Vi har dog afgrænset os fra sådan en analyse, da det er for tidskrævende at lave en tværgående analyse af 20 virksomheder. Samtidig kan antal dattervirksomheder også være et udtryk for, hvor mange lande virksomheden opererer i. Det er også muligt at analysere brancherne, som virksomhederne opererer i og derefter lave en vurdering af branchens kompleksitet. Som eksempel på dette, vil en speditør virksomhed måske ikke være ligeså kompleks som en pharma virksomhed. Det er vores vurdering, at dette ville komplicere undersøgelsen unødvendigt meget, og analysen ville have en større subjektiv karakter.
Virksomhedens samlede aktiver kan også være problematiske at analysere, da det er meget forskelligt, hvad aktiverne indeholder hos virksomhederne. For eksempel er det ikke en kompleks virksomhed, hvis virksomhedens aktiver hovedsageligt består af likvider. Vi mener dog, at det er usædvanligt, at største delen af en virksomheds aktiver består af likvide midler, og antager, at det er et udtryk for, hvor meget virksomheden skal holde styr på. Vi holder os derfor til de parametre, Johansen og Petterson (2013) har brugt, som er virksomhedens samlede aktiver og antal dattervirksomheder.
9.3.1 Samlede aktiver
Til denne analyse forventer vi at se en positiv sammenhæng mellem de samlede aktiver og tilvalg af intern revision, da en virksomhed med en høj værdi af samlede aktiver vil være et udtryk for kompleksitet.
Figur 9.6 nedenfor viser logaritmen af de samlede aktiver i forhold til gennemsnittet af logaritmen af de samlede aktiver.
Figur 9.6. Analyse af samlede aktiver - Egen tilvirkning baseret på data fra Orbis
Figuren viser, at alle virksomheder med en intern revision, har flere samlede aktiver end gennemsnittet. I de foregående analyser, havde ISS en mindre markedsværdi og et mere spredt ejerskab, i forhold til resten af virksomhederne med intern revision. Her kan vi dog se, at ISS har flere samlede aktiver end gennemsnittet, som en indikation på en mere kompleks virksomhed.
Derudover kan vi igen se, at DSV og Vestas er over gennemsnittet, ligesom de var det i analysen af markedsværdien, men har valgt ikke at have en intern revision.
9.3.2 Antal dattervirksomheder
Vi har valgt at medtage antal dattervirksomheder som et udtryk for kompleksitet, fordi et højt antal dattervirksomheder kan indikere operationer i forskellige lande, som kan være svært for bestyrelse og ledelse at holde styr på.
log_samlede aktiver i forhold til avg_log_samlede aktiver
Figur 9.7. Analyse af antal dattervirksomheder - Egen tilvirkning baseret på data fra Orbis
Figur 9.7 viser ikke et lige så tydeligt billede som analysen af de samlede aktiver. Figuren viser, at der er 5 virksomheder, uden intern revision, der har flere dattervirksomheder end gennemsnittet. For virksomheder med intern revision er det kun Carlsberg, hvis antal dattervirksomheder er lige under gennemsnittet. Ligesom med analysen af samlede aktiver og markedsværdi, har Vestas og DSV flere dattervirksomheder end gennemsnittet, men uden en intern revision.
9.4 Sammenfatning af analyser
Ud fra analysen af, hvad der karakteriserer virksomheder med intern revision, kan man ud fra parametrene overordnet sige, at virksomheder med intern revision:
• Har et koncentreret ejerskab
• Har en højere markedsværdi end gennemsnittet.
• Har flere samlede aktiver end gennemsnittet
• Har flere dattervirksomheder end gennemsnittet
Koncentreret ejerskab
Vores forventning var, at et spredt ejerskab ville have en positiv sammenhæng med tilvalg af intern revision.
Dette viste sig at være det modsatte, hvor det var de virksomheder, hvor ejeren ejer omkring 50% eller mere
Sqrt_antal_dattervirksomheder i forhold til
avg_sqrt_antal_dattervirksomheder
af virksomheden, som havde en intern revision. Derfor kan man ikke konkludere, at virksomhederne lægger særlig stor vægt på signalværdien, ved at have en intern revision.
Analysen viste sig at være det omvendte af vores forventning, hvor 80% af alle virksomheder med intern revision havde et meget koncentreret ejerskab. Analysen konkluderer derfor, at et spredt ejerskab ikke har nogen indflydelse på tilvalg af intern revision.
Højere markedsværdi
En høj markedsværdi kan være en indikation på en stor og kompleks virksomhed, og derfor havde vi en forventning om en positiv sammenhæng mellem en virksomhed med en intern revision og en høj markedsværdi. Derudover var størrelsen en begrundelse for tilvalg og fravalg af intern revision hos vores respondenter.
Ud fra figuren så vi, at de virksomheder med den højeste markedsværdi, også har en intern revision, men at der ligeledes er 6 virksomheder, som har en højere markedsværdi end gennemsnittet, og som ikke har en intern revision. Markedsværdien er en af flere måder at måle en virksomheds størrelse, hvor markedsværdien kan være præget af en forventet indtjening, hvorfor den sammenholdes med de samlede aktiver for at få et bedre billede af virksomhedens størrelse.
Kompleksitet
Analysen af kompleksitet, herunder samlede aktiver og antal dattervirksomheder, viste et mere tydeligt billede af de kendetegn, en virksomhed med intern revision har i forhold til markedsværdien. Alle fem virksomheder, havde enten flere eller var tæt på gennemsnittet af samlede aktiver og antal dattervirksomheder. Dette stemmer overens med vores forventning, da en kompleks virksomhed er sværere at håndtere, og at bestyrelsen, i sådanne tilfælde, kan have behov for at opstille en tredje forsvarslinje, for at styrke om virksomhedens governance, risikostyring og interne kontrolmiljø.
Ud fra ovenstående analyse kan vi derfor sige, at det, som kendetegner danske industrielle virksomheder med intern revision, er, at det er en stor og kompleks virksomhed, med et koncentreret ejerskab. Det kan derfor tænkes, at netop fordi man har stærke ejere (fonde, staten etc.) bag sig, som ser deres virksomhed som en langsigtet investering, vil man sikre dens governance, risikostyring og interne kontrolmiljø på langt sigt.
Afhandlingen har afgrænset sig fra denne problemstilling, men der opfordres til en videre undersøgelse af, hvad motivationen til etablering af intern revision var hos virksomhederne med intern revision.