Lempelse af revisionspligt

Grænserne for revisionspligt blev lempet i 2006 og igen med virkning fra 1. januar 2011. Vi har spurgt respondenterne, hvad deres holdning er til de nuværende grænser for, hvornår man kan undlade at lade årsregnskabet revidere. Ca. 46% af respondenterne er tilfredse med den nuværende grænse, mens ca. 11% mener, at grænserne godt kunne være højere. Ca. 4% mener, at grænsen for fravalg af revisionspligt skal hæves, så det gælder for alle klasse B–virksomheder og under 2%

96Evaluering af erfaringer med lempet revisionspligt 2008.

mener, at grænserne er for høje. At ca. 35% ingen holdning har til spørgsmålet finder vi bemærkelsesværdigt, men det kan eventuelt skyldes, at respondenterne selv ligger under grænsen og naturligt nok derfor ikke har taget stilling hertil. Som det ses af svarene, er de fleste af respondenterne tilfredse med de nuværende grænser eller vil gerne have at de var højere. Dette kan bl.a. hænge sammen med, at flere respondenter tidligere har udtalt, at de ikke kan se fordelen ved at lade deres årsregnskaber revidere. Det kan også hænge sammen med, at der for mange af de mindre virksomheder er sammenfald mellem den daglige ledelse og ejerne, hvorfor der ikke vil være behov for revision i samme grad, som hvis der ikke var sammenfald mellem den daglige ledelse og ejerne. At næsten 35% af respondenterne ikke har nogen holdning til grænserne for revisionspligt, kan igen hænge sammen med, at en del af respondenterne ikke har kendskab til deres muligheder i forhold til fravalg af revision, herunder fordele og ulemper ved at vælge det ene frem for det andet.

Figur 34 – Spørgsmål 20: De første lempelser til revisionspligten blev indført med virkning fra regnskabsåret 2006 og er blevet yderligere lempet pr. 1. januar 2011. Dette betyder, at virksomheder som ikke overskrider en balancesum på 4 mio. kr., nettoomsætning på 8 mio. kr. og antal ansatte på 12 kan fravælge revision, såfremt to ud af de tre krav er opfyldt i to på hinanden følgende år. Mener du, at de nye grænser for lempelse af revisionspligten er passende?

6.1.6 ”En udvidet gennemgang”

Spørgsmål 21 beskæftiger sig med forslaget fra FSR vedrørende en ny erklæring, som giver mere sikkerhed end et review men mindre end en revision. Respondenterne har her tilkendegivet, om de mener, at der er behov for en sådan erklæring. Ca. 13% af respondenterne mener, at det vil være en god idé, og ca. 25% mener, at det er en god idé, såfremt kreditinstitutterne anerkender erklæringen som et gyldigt alternativ til revision. 25% af respondenterne mener ikke, at det er en god idé, og de sidste ca. 37%

tager ikke stilling hertil.

Figur 35 – Spørgsmål 21: Når revisor afgiver en revisionspåtegning, afgives denne med høj grad af sikkerhed, mens en review-påtegning afgives med begrænset sikkerhed. FSR er tidligere kommet med et forslag til ny erklæringsstandard, som giver mulighed for, at revisor kan afgive en erklæring med moderat grad af sikkerhed, dvs. en mellemting mellem revision og review. Mener du, at der er behov for en erklæring med moderat grad af sikkerhed?

For at få respondenternes syn på, hvorfor de mener eller ikke mener, at der er behov for en ny erklæring, har vi spurgt ind hertil med en åben svarmulighed. En stor del af de adspurgte respondenter har ikke kunne give en begrundelse for, hvorfor de mener, at det vil være en god eller dårlig idé. En stor del af de øvrige respondenter mener ikke, at det er en god idé, da de ikke kender forskellen mellem de forskellige erklæringer, og fordi en ny erklæring bliver for svær at overskue. Der er flere af dem, der svarer, at det er svært nok at overskue, om man skal vælge revision, review, assistance eller ingen revisorbistand, hvorfor endnu en mulighed vil gøre det mere uoverskueligt. Det skal helst holdes så simpelt som muligt. Der er endvidere én der mener, at omkostningsbesparelsen i forhold til fravalg af revision vil være så lille, at det kan være lige meget.

Der er dog også flere respondenter, der er positive overfor en ny erklæring. De mener, at det er rart at kunne vælge en mellemting, især hvis kreditinstitutterne anerkender denne nye påtegning og kunne acceptere den i forbindelse med at yde finansiering og det samtidig er en billigere løsning end revision. I forhold til SKAT er der en respondent, der udtaler: ”Det er en god idé, hvis det kan være tilstrækkeligt for pengeinstitutter til at yde finansiering. Ellers mener jeg ikke, at det har noget formål.

SKAT har jo givetvis haft indflydelse på de nuværende regler, så de må formodes at være tilfredse med revision/review”. Der er yderligere en respondent, som tror, at grænserne for fravalg af revision kommer til at omfatte alle virksomheder i klasse B, og at der derfor vil være en efterspørgsel efter en udvidet gennemgang i forhold til et review. En anden respondent mener, at problemet med review er, at omverdenen ikke accepterer dette i lige så høj grad som revision. Han får sin virksomhed revideret for at

få en ”blåstempling”, men hvis en ny erklæring blev accepteret af omverdenen, ville en udvidet gennemgang være nok for ham.

Det kan således konkluderes, at respondenterne har forskellige holdninger til ”En udvidet gennemgang”. Af de respondenter der er negative overfor den nye erklæring, giver deres svar igen udtryk for, at der er en manglende viden om begreberne, og endnu et valg derfor vil være uoverskueligt. Der er da også respondenter, som blot mener, at de muligheder, vi har i dag, er fine, og at der derfor ikke er behov for flere erklæringer. De respondenter der er positive overfor den nye erklæring kunne meget vel være respondenter, der har bibeholdt revision, fordi deres pengeinstitut kræver det eller af hensyn til omverdenen, men de godt kunne forestille sig at de ville benytte sig af tilbuddet om en ny erklæring, hvis denne blev accepteret af omverdenen.