Revisionspligten og lempelse heraf har været et meget omdiskuteret emne både i Danmark og i de øvrige EU-lande. Danmark var, sammen med Sverige og Malta, et af de sidste EU-lande, der benyttede sig af lempelsesmulighederne i forhold til EU’s 4.
direktiv. Danmark vedtog 2. lempelse gældende fra 1. januar 2011, hvor virksomheder, der ikke overstiger to ud af tre størrelsesgrænser i to på hinanden følgende år, har mulighed for at fravælge revision. Grænserne ved den nye lempelse udviklede sig fra en omsætning på max 4 mio. kr. til 8 mio. kr., en balance på max 1,5 mio.kr. til 4 mio.kr., og grænsen for antal ansatte blev bibeholdt på 12. Lempelsen har betydet, at et øget antal af virksomheder i klasse B nu helt kan fravælge at få revideret årsregnskabet, eller de kan vælge at benytte revisor i et begrænset omfang og derved reducerer deres omkostninger hertil.
E&S har i 2005 udarbejdet en undersøgelse om konsekvenserne for lempelse af revisionspligten. Denne viser bl.a., at ca. 66% af virksomhederne, der ligger indenfor de første lempelsesgrænser, ville vælge af få lavet et review eller helt at fravælge revision. Det fremgår af de seneste evalueringer fra E&S, at der stadig er lang vej op til de 66%, men virksomhederne fravælger i stigende grad revision. E&S har foretaget evalueringer af den første lempelse af revisionspligten for henholdsvis 2006, 2007 og 2008. Tallene for 2009 er endnu ikke offentliggjorte. I 2006 var der ca. 20%, der havde fravalgt revision i forhold til dem, der havde mulighed herfor. I 2008 er tallet steget til 32%. De første evalueringer har altså vist, at der er en stigende tendens til at fravælge revision.
Når virksomhederne står overfor beslutningen om, hvorvidt de skal vælge at få årsregnskabet revideret eller fravælge revision, er det vigtigt for virksomhederne at se på, hvad deres behov er og, om kravene fra omverdenen har betydning for valg af påtegning. En virksomhed, der fravælger revision, har mulighed for at få lavet et review af årsregnskabet, få opstillet årsregnskabet af revisor eller selv at lave det hele. Mange virksomheder er tilbøjelige til at bibeholde revision, fordi sådan har det altid været, og så slipper de for at tage stilling til, hvilke øvrige muligheder de har. Ulempen ved ikke at tage stilling er, at virksomheden muligvis får lavet noget arbejde, som de i virkeligheden slet ikke har brug for. Derudover er der penge at spare ved at fravælge revision og fx vælge at få lavet et review.
For mange mindre virksomheder, hvor der er sammenfald mellem den daglige ledelse og den øverste ledelse, og hvor der i øvrigt ikke er etableret forretningsgange og funktionsadskillelse, vil revision som udgangspunkt ikke være nødvendigt. Her vil revisors gennemgang i form at et review umiddelbart være af lige så stor værdi for virksomheden som revisionen, og de vil desuden spare penge. Virksomheden skal dog være indstillet på, at revisor ikke går lige så meget i dybden som ved en revision men derimod ser på det overordnede billede via analyser og forespørgsler.
Ved en revision afgiver revisor en erklæring med høj grad af sikkerhed, hvor en review-erklæring har begrænset sikkerhed og assistance med regnskabsopstilling er uden sikkerhed. Det giver sig selv, at jo højere grad af sikkerhed, jo mindre risiko er der for fejl. Dog er et revideret regnskab ikke et udtryk for, at regnskabet er fuldstændig fejlfrit.
Det er endvidere vigtigt for virksomheden at forholde sig kritisk til, om pengeinstitutter eller leverandører har brug for et revideret årsregnskab. I mange tilfælde vil de nemlig stille sig lige så godt tilfredse med en review-erklæring i årsregnskabet. Det er altså en individuel vurdering for den enkelte virksomhed ud fra dennes kompleksitet og øvrige behov, herunder krav fra fx pengeinstitutter.
Vi har i vores spørgeskemaundersøgelse undersøgt årsagen til, at de virksomheder, som har mulighed for at fravælge revision, endnu ikke har valgt at benytte sig af muligheden herfor og vi kan konkludere, at årsagerne kan være mange. Blandt andet kan det manglende fravalg skyldes, at virksomheden ikke har kendskab til konsekvenserne af at fravælge revision, at virksomheden selv ønsker at få årsregnskabet revideret, at omkostningsbesparelsen er uvæsentlig eller at virksomhedens pengeinstitut kræver det. Der er endvidere flere af de adspurgte virksomheder, der har bibeholdt revision af hensyn til omverdenen, da de mener, at revision giver virksomheden en højere troværdighed. Vi finder det særligt bemærkelsesværdigt, at en stor del af respondenterne ikke har kendskab til deres muligheder, og at flere i kommentarerne til undersøgelsen har givet udtryk for, at revision er bibeholdt, da det fungerer fint. Respondenternes manglende viden om deres muligheder, stiller vi os lidt uforstående overfor, da vi som udgangspunkt mener, at revisor har pligt til at rådgive deres kunder om forhold, der har relevans for kunden.
Derudover har fravalg af revision været et meget omdiskuteret emne, hvorfor ejerne af virksomheden burde havde sat sig lidt ind i denne debat, da det er et forhold, der har stor relevans for dem.
Vi har i vores undersøgelse ligeledes respondenter, som har benyttet sig af deres mulighed og således har fravalgt revision. De flestes fravalg af revision sker fordi, virksomhederne gerne vil spare penge og ikke mener, at revision har en værdi for dem i forhold til virksomhedens størrelse og aktivitet. Dette kan bl.a. henføres til agent-principalteorien, hvor der ved sammenfald mellem den daglige ledelse og den øverste ledelse ikke er det samme behov for revision. Dette vil gøre sig gældende for en stor del af virksomhederne, der er omfattet af de lempede regler for revisions pligt, da det netop er mindre virksomheder vi har med at gøre, hvor ejerne og ledelsen ofte er sammenfaldne.
I vores spørgeskemaundersøgelse har vi forsøgt at få et indblik i, om virksomhederne er klar over forskellene mellem revision og review, og om de ved, hvad et review indebærer. Respondenternes svar bærer meget præg af, at en stor del af dem ikke ved, hvilke arbejdshandlinger der ligger til grund for et review, og at de kender ikke til graden af sikkerhed i en review-erklæring. Generelt indikerer respondenternes svar i spørgeskemaet, at en stor del af respondenterne ikke kan forholde sig til de to erklæringstyper og hvorfor man skulle vælge den ene frem for dem anden. Der opstår her en klar forventningskløft mellem revisor og respondenterne, da respondenterne pga. uvidenhed vil have forventninger til revisors arbejde, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Vi kan konkludere, at denne forventningskløft kan betyde, at flere afholder sig fra at fravælge revision og i stedet får foretaget et review, da de ikke ved, hvad et review indebærer, og hvilke konsekvenser det har.
Undersøgelser fra E&S og FSR har vist, at pengeinstitutterne lægger meget vægt på, at virksomhederne får deres årsregnskaber revideret, og at de i det hele taget bruger revisor som rådgiver og sparringspartner. Vi har foretaget interviews med fire forskellige pengeinstitutter for at høre deres mening om blandt andet revisors påtegninger. Den overordnede konklusion vi kunne drage af pengeinstitutterne svar var, at de selvfølgelig helst vil have, at der er revisionspåtegninger på alle årsregnskaber, da det giver dem en ”gratis” sikkerhed. Det var dog langt fra altafgørende for dem, at der er en revisions- eller review-påtegning i årsregnskabet.
Ingen af pengeinstitutterne har endnu oplevet, at de har været nødsaget til at kræve en kundes årsregnskab revideret. De ser dog ikke positivt på årsregnskaber, hvor der slet ikke er en påtegning, men hvis det er en kunde, som de har haft i mange år, og det i øvrigt er en sund virksomhed, vil det sandsynligvis blive accepteret. Vi kan derfor
udlede af vores undersøgelse, at revision som udgangspunkt ikke er nødvendig for pengeinstitutterne, hvilket strider imod tidligere undersøgelser foretaget af FSR.
Ulempen for pengeinstitutterne ved lempelse af revisionspligten kan være de tilfælde, hvor virksomhederne laver det hele selv, eller hvor revisor udelukkende har assisteret med regnskabsopstillingen. Her kan de være nødsaget til selv at udarbejde yderligere analyser og gå mere i dybden med tallene, frem for de situationer hvor der er lavet revision eller som minimum et review. Vores undersøgelse har vist, at pengeinstitutterne i høj grad vælger at kræve personlig sikkerhed hos ejerne, når der skal ydes lån til virksomhederne, hvilket kan indikere, at de ikke har lige så meget brug for sikkerheden i årsregnskabet.
I forbindelse med hele lempelsesdiskussionen har FSR udarbejdet et forslag til en ny erklæring, hvor graden af sikkerhed ligger mellem et review og en revision. FSR mener ikke, at man kan afskaffe revisionspligten uden at lave et lovpligtigt alternativ. Deres oplæg kalder de ”En udvidet gennemgang”. Ved de senest foretagne lempelser blev forslaget dog forkastet, men FSR arbejder fortsat på, at forslaget skal indføres. Vi har i vores spørgeskema spurgt respondenterne, om deres holdning til ”En udvidet gennemgang”. Der er meget blandede meninger, og mange respondenter kan slet ikke forholde sig til spørgsmålet. Svarene bærer præg af, at respondenterne i forvejen har et begrænset kendskab til de nuværende muligheder og derfor har svært ved at forholde sig til endnu en erklæring. Der er dog også respondenter, der er positive overfor forslaget, især hvis erklæringen accepteres af pengeinstitutterne. I vores interviews med pengeinstitutterne har vi ligeledes spurgt ind til disses holdning til en ny erklæring. De mener ikke, at der er behov for en ny erklæring, idet de mener at den vil skabe forvirring. Som udgangspunkt stiller de sig tilfredse med, at der er en review-erklæring på årsregnskabet, hvorfor en ny review-erklæring vil være overflødig og sandsynligvis ikke vil blive brugt. På baggrund af vores spørgeskema og interviews mener vi ikke, at der er behov for en ny erklæring.
Vi kan på baggrund af vores analyse konkludere, at behovet for revision umiddelbart ikke er så stort for de mindre klasse B-virksomheder, som har mulighed for at benytte sig af reglerne om fravalg af revision. Vi har gennem vores spørgeskemaundersøgelse kunne se et generelt problem i, at mange af respondenterne ikke har stor nok viden om deres muligheder for valg af påtegning. Dette kan til dels skyldes, at vi har med mindre virksomheder at gøre, og at disse i mange tilfælde ikke har den fornødne
regnskabsforståelse, og derfor heller ikke har den nødvendige viden om deres muligheder i forbindelse med fravalg af revision. På baggrund heraf ender mange med at bibeholde revision uden at tage stilling til, om det i øvrigt er det rigtige for dem. Flere undersøgelser har vist, at det er alfa og omega for pengeinstitutterne, at virksomhederne får revideret deres årsregnskab. Dette har sandsynligvis en påvirkning på mange virksomheder, som afholder sig fra at fravælge revision, da de tror, at revision er et krav fra pengeinstituttet. Vores undersøgelse har som tidligere nævnt vist, at dette ikke er tilfældet, hvorfor det som udgangspunkt ikke bør være det, der afholder virksomheden fra at fravælge revision. Der er omvendt også en risiko for, at nogle virksomheder ender med at fravælge revision, fordi de udelukkende fokuserer på omkostningsbesparelsen og ikke ser på, hvad der er nødvendigt for dem. Vi kan dermed konkludere, at virksomhederne burde gøre mere ud af at sætte sig ind i deres muligheder som selvstændige erhvervsdrivende og foretage en vurdering af, hvad der er hensigtsmæssigt for dem og deres virksomhed. Samtidig bør virksomhedernes revisorer være bedre til at rådgive deres kunder om disses muligheder, så kunderne i det mindste har den fornødne viden til at drage deres egne konklusioner.