1. Hvad er FSR’s holdning til lempelserne af revisionspligten? Skal grænserne være højere/lavere?
Svar: FSR har meldt klart ud, at man støtter lempelserne, dog med en forudsætning om at der laves et lovpligtigt alternativt. Det lovpligtige alternativ, som revisionsteknisk udvalg allerede har arbejdet på de sidste ca. 3-4 år, kalder de ”En udvidet gennemgang”, hvilket ikke er en revision men et alternativ hertil.
Der var en positiv politisk holdning til det nye forslag, politikkerne kunne dog ikke lide, at det var tale om en negativ erklæring som ved et review. De ville i stedet gerne have en form for positiv erklæring, uden det var revision. Den udvidede gennemgang er baseret på begrebsrammen for et review med nogle ekstra handlinger, der ville betyde, at man fik en højere sikkerhed og derved kunne afgive en positiv erklæring.
2. Bør der være et andet lovpligtigt alternativt? (en udvidet gennemgang)
Svar: Ja, se i øvrigt ovenstående. Undersøgelser viser, at der er flere fejl i ureviderede regnskaber end i reviderede regnskaber, men der ses udelukkende på de formelle fejl fx om de overholder ÅRL. Hvis man gik ned og så på de faktuelle tal i årsrapporterne, ville man opleve, at der er langt flere fejl i ureviderede regnskaber. Der er også den ulempe, at det ikke bliver kontrolleret, om skatter, moms og afgifter er behandlet korrekt. Der er derfor et behov for at have noget mindre omfattede end revision, men som er mere end et review. En undersøgelse lavet af FSR viser, at der er fejl i størstedelen årsregnskaberne for klasse B- virksomheder. Der findes faktisk fejl i 2/3 af de virksomheder vi reviderer, og her retter revisor fejlene. Hvis revisionspligten lempes for hele klasse B, vil der være endnu flere årsregnskaber med fejl, der ikke rettes.
Tilliden til regnskaberne vil derfor blive mindre. Kreditinstitutterne vil lave deres kreditvurderinger på baggrund af andre ting og vil nok begynde at lave deres egne validering af regnskaberne, hvilket i sidste ende bliver meget dyrere for virksomhederne.
3. Hvis ja, skal det omfatte alle virksomheder, eller skal der også være en grænse for det?
Svar:En udvidet gennemgang skulle som udgangspunkt dække alle klasse B–
virksomheder. Der har været tanker om, at den kun skulle gælde for en del af klasse B, men det er skudt ned, da erklæringen ellers kun ville dække en for snæver gruppe. Virksomhederne, der ligger under grænserne for lempelse af revisionspligt, kunne godt blive omfattet også. Dog er det nok ikke så sandsynligt, da regeringen går meget op i at mindske de administrative byrder og derfor ville modarbejde dette. De mindre virksomheder skal derfor stadig være omfattet af mulighed for fravalg af revision, mens den øvrige del af klasse B skal være omfattet af ”En udvidet gennemgang”.
4. Hvad er baggrunden for, at FSR mener, der er et behov for en ny standard?
Hvorfor er review ikke tilstrækkeligt?
Svar: Fordi review er en meget overordnet gennemgang, hvor en udvidet gennemgang går lidt mere i dybden - dog ikke så meget som ved en revision.
Ved en indførelse af udvidet gennemgang helt op til grænsen for hele klasse B vil Danmark også være sikret mod fremtidige diskussioner om lempelse af revisionspligten, når Danmark har udnyttet grænsen fuldt ud i forhold til EU-direktivet.
5. Hvad får en virksomhed ud af at få foretaget en udvidet gennemgang frem for et review?
Svar: Fordelen for virksomheden ved den udvidede gennemgang er, at revisor kontrollerer bankafstemninger, påser at skatter, moms og afgifter er afregnet korrekt. Det giver virksomheden mulighed for at aflægge et årsregnskab med en positiv erklæring. Et helt fravalg af revision kan i sidste ende blive dyrere for virksomhederne, pga. øgede ønsker om materiale fra interessenterne.
6. Hvordan vil FSR sikre sig, at de mindre virksomheder og øvrige interessenter ved, hvad de forskellige erklæringer indebærer, og hvilken betydning erklæringerne har for dem?
Svar: FSR har bl.a. lavet undersøgelser, der viser virksomhederne, at der er flere fejl i ureviderede regnskaber. FSR har endvidere holdt møde med
Kreditrådet, hvor FSR har forklaret rådet, hvad de forskellige erklæringstyper dækker over, også i forhold til den nye ”udvidet gennemgang”. Morten Renge mener, at de fortsat skal synliggøre forskellene ved erklæringstyperne. Han mener dog også, at revisor har et ansvar i forhold til at rådgive deres kunder om disses muligheder. I forbindelse med de første lempelser, blev der gjort reklame herfor, bl.a. af E&S, men der har ikke været gjort så meget for at skabe opmærksomhed om det siden.
7. Mener du, at virksomhederne er oplyste nok om deres muligheder for valg af påtegning, fx i forhold til fravalg af revision?
Svar: Der ligger et problem i, at mange ikke kender til forskellene mellem erklæringstyperne – dette gælder både virksomhederne men også de øvrige interessenter. Der er dog en positiv udviklingen i forhold til, at flere og flere fravælger revision.
8. Forslaget om en udvidet gennemgang blev i første omgang ikke vedtaget. Har FSR planer om at fremlægge en revideret udgave af den udvidet gennemgang?
Svar: Morgen Renge svarer at de har planer om at fremlægge forslaget igen.
FSR har, siden forslaget blev afvist, holdt det i live, og vil tage det frem igen i det nye år. Erklæringen vil blive taget frem uden ændringer, da FSR ikke mener, at der er behov for at ændre forslaget. Det kan have en positiv indvirkning, at der i den nye Grønbog står, at EU stiller forslag til ny erklæringstype, og at der skal være mere proportionalitet mellem revisors arbejde og virksomhedens størrelse. Her vil den udvidede gennemgang kunne spilles ind i forhold til dette. FSR har på denne baggrund skrevet et brev til Ole Sohn (erhvervs- og vækstminister), hvor de kommenterer på forslaget fra EU-kommissionen. De har positivt skrevet om lempelserne, hvor de har opfordret ministeren til at se på det forslag, som FSR tidligere har lavet. De har derudover bedt om et møde, som ville skulle finde sted i 2012.
9. Hvorfor blev forslaget om den nye erklæringstype afvist?
Svar:Der var generel politisk opbakning om forslaget, bl.a. Brian Mikkelsen var med på konceptet. Forslaget endte dog med at blive afvist, da et politisk parti satte sig imod. Partiet ville have mere sikkerhed for, at ”En udvidet