Problemstilling Problem kerne og konsekvens
L ÆGESAMTALEN STARTER HOS SOCIALRÅDGIVEREN
”Patienter går til lægen med sociale problemer”, var titlen på en artikel i Ugeskrift for Læger i 2009, hvor praktiserende læger råbte vagt i gevær. Socialt udsatte patienter, der tidligere havde én sagsbehandler har nu ofte 3-4 sagsbehandlere i forskellige forvaltninger som patienterne ikke kan kende forskel på. Patienterne mister orienteringsevnen, ligesom på sygehuset og bruger derfor den kontakt de kender og er trygge ved, deres praktiserende læge, til at læse breve, som vejviser og til social-økonomisk rådgivning (Kurt Balle Jensen.
Patienter går til lægen med sociale problemer .Ugeskrift for Læger, 2009;171(46):3322). Socialt udsatte
flygtningefamilier hvor forældrene har krigstraumer har i gennemsnit 15-20 sagsbehandlere i det offentlige ifølge en undersøgelse foretaget af LG Insight omtalt i artiklen Svage borgere drukner i et hav af omsorg i Ugebrevet A4 d. 9.11 2012.
Doktor: Hvorfor skal jeg tage denne medicin når den ikke hjælper på mine problemer HIV-patient der forsøger at få familiesammenføring, uddannelse og fred for kommunen
Den sociale forløbskoordination i Indvandrermedicinsk klinik blev defineret og udviklet i projektregi gennem et fælles projekt med Odense Kommune. Erfaringer fra projektet, der varede 12 måneder, medførte at der blev etableret en fast socialrådgiver som forløbskoordinator samtidig med at der blev etableret en særlig
socialrådgiver i Odense Kommune med sigte på kommunal koordination af socialt udsatte med komplekse udfordringer og behov for støtte (Jacobsen A og Sodemann M. Hospitalsbaseret forløbskoordination blandt flygtninge/indvandrere med komplicerede helbredsproblemer. 2010. http://www.ouh.dk/dwn151718).
Socialrådgiver funktionen i IMK er beskrevet i 2 artikler i fagtidsskrifter (Sociale problemer går ofte hånd i hånd med sygdom. Erfaringer fra Indvandrermedicinsk Klinik. Korsholm KM, Kristensen TR. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Nr 2, Februar 2013, Årgang 91) og (Tid, empati og helhedssyn. Korsholm, Karen Margrethe.
Socialrådgiveren . 2011, 12.)
Jeg kan ikke løse nogen problemer her i Danmark – det er jo ikke mit hjemland Mand på kontanthjælp
Fra 2008-2013 I alt har 267 patienter ud af 560 henviste patienter (48 %) har modtaget socialrådgiver ydelser. På baggrund af data for de 267 patienter fremgår det, at antal af kontakter med socialrådgiveren spænder fra 1 -64 besøg. Der er registreret 2569 ydelser på 64 besøg. Antallet at patienter og ydelser per besøg falder relativt hurtigt i starten (Figur 1). Dette stemmer meget godt overens med at langt de fleste patienter kommer med en afgrænset problemstilling, som kræver et par besøg mens der er en mindre gruppe patienter med massive psykosociale problemstillinger, som kræver en langvarig støtte og udløser mange kontakter – ikke mindst fordi der løbende støder nye problemer til.
Figur 1. Antal socialrådgiverydelser fordelt på besøgsnummer. Indvandrermedicinsk klinik.
Hvis man kigger på ydelserne, altså problemets temaer, så fordeler de sig vist i fig. 2
Fig. 2. Socialrådgiverydelser, overordnede grupper. Indvandrermedicinsk klinik.
De typer af socialrådgiver indsatser der vedrører samarbejde med kommunen ses i tabel 10. Kontanthjælp og sygedagpenge omfatter begge kontakt til sagsbehandler, netværksmøder, info om lovgivning mm. Børn og familieafdelingen omfatter støtte til hverdagen med børn, underretning, merudgifter, netværksmøder,
familiehuset, udredning ifm. tvangsfjernelse mm. Ældre og handicapforvaltningen dækker over hjælpe-midler fx trehjulet cykel, fodtøj, elevationsseng, bleer, hjemmehjælp mm. Socialforvaltningen dækker over samarbejde med Ulla Bendsen, støtte/kontaktpersoner, social viceværter, LÆ 165 ansøgninger mm
Tabel 10. Fordeling af socialrådgiverydelser der vedrører samarbejde med kommunen.
Ydelse Antal Procent
Kontanthjælp 70 44,9 %
Sygedagpenge 29 18,6 %
Ferieregler/rejse til udlandet 3 1,9 %
Reva integration 8 5,1 %
Førtidspension 18 11,5 %
Børn og familieafdelingen 8 5,1 %
Pladsanvisningen 2 1,3 %
Ældre og handicapforvaltningen 13 8,3 %
Socialforvaltningen 5 3,2 %
Samlet 156 100 %
.Socialrådgiverydelser der vedrører økonomi ses i tabel ppp. Borgerservice enkeltydelse (Behandling) dækker over hjælp til søgning af medicin tilskud, tandlæge behandling, fysioterapi, psykolog mm. Borgerservice (Udgifter) spænder over enkeltydelser, fx til elregning, indskud, uforudsete udgifter, flyttehjælp mm.
Gældsrådgivning: offentlig gæld spænder over skat , børnebidrag eller boligstøtte. Gældsrådgivning: privat gæld omfatter fx Bilka lån samt andre private virksomheder, opringning til kreditorer mm.
Hurtig skitse over kontaktfladerne til kommunale sagsbehandlere for en mor til et autistisk barn (Politiken 1.11.2009)
Tabel 11. Fordeling af socialrådgiverydelser, der vedrører økonomi.
Ydelse Antal Procent
Borgerservice Enkeltydelse (Behandling) 37 60,7 %
Borgerservice Enkeltydelse (Udgifter) 5 8,2 %
Legater, fonde og julehjælp 7 11,5 %
Boligstøtte 4 6,6 %
Retssager – fogedretten og skifteretten 1 1,6 %
Gældsrådgivning: offentlig gæld 5 8,2 %
Gældsrådgivning: privat gæld 2 3,3 %
Samlet 61 100 %
Dette billede forklarer meget godt, at patienterne har svært ved at begå sig i de eksisterende systemer. De har mange kontakter i kommunen, som de ikke forstår og som de ikke kan bruge konstruktivt. De mangler system kompetencer så de har brug for hjælp til at forstå, hvorfor kommunen gør som de gør og hvor man skal
henvende sig for at få hjælp. Når der ikke er styr på dette, bliver kommunen en modstander, som gør patienten bange og stresset.
Jeg kan ikke læse - hvad står der her?
To andre vigtige stress faktorer er dårlig økonomi og usikkerhed om opholdstilladelse. Hvis der ikke er penge til medicin eller sikkerhed om man bliver skilt fra sin familie, så er der meget lidt overskud til at følge sin behandling, sin sprogskole eller aktivering. Mange af vores patienter har en dårlig økonomi, og har ikke råd til uforudsete udgifter.
Mange af klinikkens patienter opfylder ikke kravene for permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab, fordi de ikke kan lære sproget eller passe et job pga. sygdom. Resultatet er en negativ spiral, som er svær at bryde.
• kommunen lige så specialiseret som sygehuset, så borgeren har svært ved at finde rundt
• mangler et akut sted, hvor man kan få hjælp til at læse og forstå breve
• hjælp til at udfylde skemaer
• førtidspensionister har kun ydelsessagsbehandler, men mangler forsat støtte til det sociale
• lovgivningen er vanskelig at forstå og standardbreve er skræmmende
• PTSD målgruppen passer ikke ind i etablerede tilbud fx. støtte/kontaktperson
• Privat gæld fylder meget for borgerne, men tæller ikke når kommunen laver trangsberegning
• Fallit på kontanthjælp
• Systemanalfabeter – lave systemkompetencer
• Funktionelle enlige
Eksempler på oversete sociale, psykiske eller økonomiske problemer ses i tabel 12. Det har vist sig at sociale og økonomiske forhindringer ofte påvirker egenomsorg, undersøgelser og behandlings forløb negativt.
Hovedproblemer ligger i opholdsgrundlag, økonomi (gæld), frygt for stigma og så en række særlige risikogrupper som f.eks. analfabeter, børnesoldater og enlige familiesammenførte.
Tabel 12. Eksempler på oversete sociale, økonomiske og psykiske problemer af væsentlig betydning for nedsat patient compliance i forhold til egenomsorg, undersøgelser eller behandling
Betydelige krigs og/eller tortur oplevelser, flugt oplevelser med ekstrem hjælpeløshed Tidlig arbejdsanamnese (fra f.eks. 8 års alderen)
Arbejdsulykker, arbejdsskader og symptomer på arbejdsrelaterede sygdomme Funktionelt enlige (familiesammenførte uden familie eller venner)
Enlige kvoteflygtninge uden netværk Tidligere børnesoldater der bliver forældre Mænd der er voldtaget
Kvinder der har oplevet overgreb på sygehus i hjemlandet Ekstrem privat gæld, kviklån
Fraskilte familiesammenførte der stadig er afhængige af ex-familie
Faktiske og funktionelle analfabeter, arbejdssprog er dansk men ikke sprog for krop/følelser
Opholdsgrundlag på længere sigt uafklaret eller usikkert Forældre til børn der ikke trives
Store børnefamilier med lav geografisk og social mobilitet Eneste ressource person i familien presses på arbejdsmarkedet
Eneste uddannelsessøgende i familien er tolk og støtte for resten af familien Kommunalt stress
Lever skjult med store traumer Frygt for sagsbehandler eller læge
Frygt for at sygdom medfører tvangsfjernelse af børnene hvis begge forældre har f.eks. PTSD Frygt for stigma (urin inkontinens, Tuberkulose, sukkersyge)
Ingen støtte til skemaudfyldelse som er en forudsætning for ansøgning, støtte eller hjælp Førtidspensionister mister sagsbehandler men har stadig behov
Hyppige sagsbehandlerskift fjerner vigtig kontinuitet og trætter PSTD patienter
Konklusionen er at der mangler et sted i kommunen, hvor man kan få hjælp hele vejen – det hjælper ikke at få et skema udleveret, hvis man ikke kan udfylde det. Det hjælper ikke at blive henvist til et andet kontor, hvis man ikke kan finde derhen. Der er et generelt problem i forhold til viden om ret og pligt, herunder
informationsmateriale på fremmedsprog og sparsom tolkeanvendelse. Eksempler på områder der giver
anledning til mange unødvendige problemer og konflikter er ferieregler og oplysningspligten samt de vanskelige sociale forhold der opstår når familiesammenførte bliver skilt og som kan blive fejlfortolket af kontrolgrupperne i kommunerne.