En række studier peger direkte eller indirekte på hvilken effekt de faglige barrierer og flaskehalse har på
sygehusenes kerneområder: specialiseret undersøgelse, behandling, lindring og information af patienter uanset social status, uddannelse eller herkomst.
Der udføres flere undersøgelser på etniske minoritetspatienter med sprogbarrierer (Waxman, M. and M. Levitt (2000). Are diagnostic testing and admission rates higher in Non-English-speaking versus English-speaking patients in the emergency department? Annals of Emergency Medicine 36(5): 456-461.).
Det tager længere tid at gennemføre undersøgelserne og opholdet på sygehuset varer længere, mens etniske minoritetspatienter hyppigere end andre patienter fik intravenøs medicin og væsker (Hampers, L. C., S. Cha, D. J.
Gutglass, H. J. Binns and S. E. Krug (1999). Language barriers and resource utilization in a pediatric emergency department. Pediatrics 103(6 Pt 1): 1253-6.)
Kvinder af anden etnisk herkomst end flertallet modtog mindre hyppigt hormonbehandling på sygehus end andre kvinder, uanset sprogbarrierer (Brown, A. F., E. J. Perez-Stable, E. Whitaker, S. Posner, M. Alexander, J.
Gathe and A. Washington (1999). Ethnic differences in hormone replacement prescribing patterns. J Gen Intern Med 14: 663-669) og (Rieder Nakhile, A., A. Morabia, J.-P. Humair, S. Antonini and H. Stalder (2001). Utilisation de l'hormonothérapie substitutive: comparaison entre une consultation de premier recours et la population
générale. Genève, Médecine Communautaire HUG).
I palliativ smertebehandling ved cancer fik kun 1/3 af etniske minoritetspatienter de anbefalede doser i henhold til guidelines. Der var store forskelle mellem etniske grupper der tydede på at jo større sprogbarriere jo mindre blev guidelines fulgt (Cleeland, C. S., R. Gonin, L. Baez, P. Loehrer and D. Pandya (1997). Pain and treatment of pain in minority patients with cancer. Ann Intern Med 127: 813-816) og (Chan, A. and R. K. Woodruff (1999).
Comparison of palliative care needs of English- and non-English- speaking patients. J Palliat Care 15(1): 26-30).
Etniske minoritetspatienter var mindre tilbøjelige til at komme til aftalt kontrol på sygehuset efter udskrivelse og var mere tilbøjelige til at stoppe en iværksat medicinsk sygehus behandling end andre patienter og brugte hyppigere skadestue i stedet for behandlende afdeling efter udskrivelse (Manson, A. (1988). Language concordance as a determinant of patient compliance and emergency room use in patients with asthma. Med Care 26(12): 1119-28).
Der var færre indlagte etniske minoritetspatienter der fik en kontol tid på sygehuset. Dette var tilfældet uanset om der var sprogbarriere (Sarver, J. and D. W. Baker (2000). Effect of language barriers on follow-up
appointments after an emergency department visit. J Gen Intern Med 15(4): 256-64).
Diabetes type 2 patienter med sprogbarriere fik markant bedring i sukkersyge regulering da de fik tilbudt tolk til alle samtaler (Tocher, T. M. and E. Larson (1998). Quality of diabetes care for non-English-speaking patients. A comparative study. West J Med 168(6): 504-11).
Etniske minoritetspatienter med psykiske problemer blev hyppigere indlagt til behandling hvis de havde samtaler med tolkebistand eller med to-sprogede læger og sygeplejersker (Bischoff, A., P. Bovier, I. Rrustemi, F.
Gariazzo, A. Eytan and L. Loutan (2003). Language barriers between nurses and asylum seekers: their impact on symptom reporting and referral rates. Soc Sci Med 57: 503-512).
Patienter med sprogbarrierer havde betydeligt sværere ved at redegøre for deres egne diagnose, behandling og plan for opfølgning på sygehus (Crane, J. A. (1997). Patient comprehension of doctor-patient communication on discharge from the emergency department. J Emerg Med(15): 1-7.)
Patienter med sprogbarrierer klagede dobbelt så hyppigt som andre patienter over at de ikke var sikre på mulige bivirkninger af- og komplikationer til deres behandling. De patienter med sprogbarrierer, der følte de havde fået for lidt forklaring om bivirkninger, var også mere tilbøjelige til at stoppe behandlingen eller at tage medicin i mindre doser (David, R. A. and M. Rhee (1998). The impact of language as a barrier to effective health care in an underserved urban Hispanic community. Mt Sinai J Med 65(5-6): 393-7)
I multivariat analyse af hvilke faktorer der påvirker diabetikeres kontrol af deres blodsukker var sprogbarrierer og etnicitet uafhængige risikofaktorer for dårlig diabetes styring når der blev taget høje for andre socio-økonomiske og behandlingsmæssige faktorer. (Karter, A., A. Ferrara, J. Darbinian, L. Ackerson and J. Selby (2000). Self-Monitoring of Blood Glucose. Diabetes Care 23(4): 477-483).
Halvtreds procent af tyrkiske kvinder forstod i en tysk undersøgelse af gynækologiske konsultationer den information der blev givet mens 90 % af de etniske tyske kvinder forstod hvad gynækologen havde informeret om. Studiet fandt desuden at jo mindre tysk sprog man kunne og jo mindre man vidste om gynækologiske sygdomme i forvejen, jo mindre fik patienterne ud af den information der blev givet hos gynækologen (Borde, T., M. David and H. Kentenich (2000). Probleme der Kommunikation und Aufklärung im Krankenhaus aus der Sicht deutscher und türkischsprachiger PatientInnen sowie des Klinikpersonals. Berlin, Charité Campus Virchow-Klinikum, citeret udførligt i: Bischoff A. Caring for migrant and minority patients in European hospitals - A review of effective interventions. Swiss Forum for Migration and Population studies. 2006. Neuchatel. ISBN-13: 978-2-940379-01-9. https://doc.rero.ch/record/6438/files/s_43.pdf ).
I et amerikansk studies så man på patienters viden om og forståelse for deres diagnose og deres behandling afhængigt af sprogbarriere om de ikke havde brug for tolk, havde tolk til samtalen eller mente de burde have haft tolk. Her følte 67 % af dem der ikke havde brug for tolk at de havde god eller særdeles god viden om deres sygdom, blandt dem der havde haft tolk med til samtalen svarede 57 % at de havde god viden om deres sygdom mens 38 % følte de havde god viden blandt dem der mente de burde have haft en tolk, men ikke havde det (Baker, D. W., R. M. Parker, M. V. Williams, W. C. Coates and K. Pitkin (1996). Use and effectiveness of interpreters in an emergency department. JAMA 275(10): 783-8)
I videofilmede samtaler mellem patienter med og uden sprogbarrierer og deres læge fandt man at patienter med sprogbarrierer stillede færre spørgsmål til lægen og blev sjældnere end andre patienter opfordret af lægen til at stille spørgsmål til sygdom, undersøgelse eller behandling (Rivadeneyra, R., V. Elderkin-Thompson, R. C. Silver and H. Waitzkin (2000). Patient centeredness in medical encounters requiring an interpreter. Am J Med 108(6):
470-4).
Patienter med sprogbarrierer nævner færre symptomer end andre patienter og I særlig grad nævnes søvnløshed, angst eller tristhed ikke spontant ved generel udspørgen. Traumatiske oplevelser, indespærring, tortur eller døde/forsvundne familiemedlemmer nævnes konsekvent ikke af patienter med sprogbarrierer og kom
udelukkende frem når der blev anvendt tolk. Beskrivelsen af sidstnævnte oplevelser krævede et ordforråd og en sprogbeherskelse som stort set ingen af patienterne havde (Bischoff, A., P. Bovier, I. Rrustemi, F. Gariazzo, A.
Eytan and L. Loutan (2003). Language barriers between nurses and asylum seekers: their impact on symptom reporting and referral rates. Soc Sci Med 57: 503-512).
I en undersøgelse af 2400 patienter, der havde været indlagt på en akut modtageafdeling på et sygehus fandt man at klart flere patienter med sprogbarriere end andre patienter var utilfredse med behandlingskvalitet, patientinformation og opfølgning og var mindre tilbøjelige til at ville lade sig indlægge samme sted igen (Carrasquillo, O., E. J. Orav, T. A. Brennan and H. R. Burstin (1999). Impact of language barriers on patient satisfaction in an emergency department. J Gen Intern Med 14(2): 82-7).
Kvaliteten i en læge-patient samtale blev af patienten bedømt generelt mere negativt når der var tale om patient med sprog barriere. De områder der blev givet særlig negativ bedømmelse var: imødekommelse fa patient behov, forklaringer, udvisning af respekt, samtalens forløb og aftaler om opfølgning (Bischoff, A., T. V. Perneger, P. Bovier, H. Stalder and L. Loutan (2003). Improving communication between physicians and patients who speak a foreign language. British Journal of General Practice 53: 541-546).
Etniske minoriteter oplever barrierer ifht. praktiserende læger og bruger i stedet 112 som adgang til sundhedsydelser. Forskellige opfattelser af risiko påvirker adfærd og kan være så langt fra de danske sundhedskampagner, der derfor rammer helt forbi målgruppen eller opleves ekskluderende af målgruppen (Hansen L, Nauerby T & Reinhold A (2008) Livsstil og Risiko. Modeller for sundhedsfremmende arbejde med etniske minoriteter. UC Vest Press). Etniske minoriteter mangler viden om eksisterende sundhedstilbud og beder bla. om en mere generel introduktion til sundhedsvæsenets opbygning. Sundhedsvæsenet er strømlinet og effektivt, men passer ikke til første generations indvandrere der ikke kan sproget og som er socialt isolerede.
Uopfyldte behov for tolk medfører utryghed og mistillid og manglende viden om undersøgelser og behandling (Michaelsen J, Krasnik A, Nielsen A, Nørredam M & Torres AM (2004) Health professionals' knowledge, attitudes, and experiences in relation to immigrant patients: a questionnaire study at a Danish hospital. Scand J Public Health 2004;32(4):287-95) og (Esholdt HF, Fuglsang M (2009). Etniske forskelle i patienters oplevelser. En spørgeskema- og interviewundersøgelse om forskelle i indvandreres/efterkommeres og danskeres oplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital. Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hoved-staden) og (Jahn AW (2002). Usynlig forskelsbehandling. Sygeplejersken, 2002. 16). Sprogbarriere og manglende respekt fra lægens side opleves som de største problemer fra patientens side (Dyhr L (1996) Problems in the meeting between general practitionors and Turkish immigrant women in Denmark seen from a clinical perspective. Ph.d.
thesis. Central forskningsenhed for Almen praksis, København). Sprog og reduktion i sprogbarrierer er centralt for tillid til personale (Nielsen AS (2005). Painful experiences. An anthropological analysis of migrant women’s narra-tives about disease, marginalisation and discursive hegemony. PhD thesis. Københavns Uni-versitet, København). Personalet oplever at sprogbarrierer medfører at informationen der gives ikke er på højde med den andre patienter får (Michaelsen J, Krasnik A, Nielsen A, Nørredam M & Torres AM (2004) Health professionals' knowledge, attitudes, and experiences in relation to immigrant patients: a questionnaire study at a Danish hospital. Scand J Public Health 2004;32(4):287-95.)
Generaliseringer i sundhedsvæsenet gør at man bliver opfattet som en homogen (besværlig) gruppe. Det depersonaliserer og fremmer en oplevelse af at være ivejen og til besvær (Gormsen 1998). Mette Breinholdt beskriver således meget fint ”åh-nej patienten” (på engelsk ”heart sink patient”) i et blog indlæg
(http://www.ugeskriftet.blogspot.dk/2013/03/med-ah-nej-patienten-pa-dagens-to-do.html)
Det at opleve at ens kultur og sprog og erfaring diskvalificeres og afvises fra starten er et alvorligt knæk for en patient
Personalet har tendens til at generalisere ud fra enkelt stående dårlige oplevelser (somaliere er sådan og sådan, tolke er for dårlige) (Jahn AW (2002). Usynlig forskelsbehandling. Sygeplejersken, 2002. 16). Patienter oplever at
lægen ikke er lydhør og at de ikke inddrages i beslutningsprocesser (Esholdt HF, Fuglsang M (2009). Etniske forskelle i patienters oplevelser. En spørgeskema- og interviewundersøgelse om forskelle i
indvandreres/efterkommeres og danskeres oplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital. Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden.).
Etniske minoriteter har behov for mere sundhedsfaglig støtte end tilfældet er. Flere danske undersøgelser konkluderer at, at der er behov for mere uddannelse målrettet sundhedspersonale vedrørende temaer som kommunikation og kultur samt indvandreres sundheds- og sygelighedsforhold og sygdomsmønstre i et globalt perspektiv (Michaelsen J, Krasnik A, Nielsen A, Nørredam M & Torres AM (2004) Health professionals'
knowledge, attitudes, and experiences in relation to immigrant patients: a questionnaire study at a Danish hospital. Scand J Public Health 2004;32(4):287-95) og (Nielsen AS (2005). Painful experiences. An anthropological analysis of migrant women’s narra-tives about disease, marginalisation and discursive hegemony. PhD thesis.
Københavns Uni-versitet, København).