KULTUR OG FOLKEMINDER

DANSK FOLKE-UNDERSØGELSE

T

Saadanne Undersøgelser have hidtil ikke været foretagne i synderligt Omfang her i Landet; de kræve et betydeligere Arbejde, end Enkeltmand kan overkomme, hvis de skulle gennemføres i saa stort Omfang, at Re-sultaterne kunne faa virkelig videnskabelig Værdi. Opgaven er vanskelig, fordi Befolkningen ikke er ensartet men efter al Sandsynlighed sammensat af forskellige, i Tidernes Løb stærkt blandede Bestanddele, om hvis Ejen-dommeligheder man i de senere Aar har faaet adskillige værdifulde Op-lysninger paa anden Haand gennem omfattende Undersøgelser af Forhol-dene i NabolanForhol-dene, uden at man dog herved er kommen stort videre end til en ganske almindelig Forstaaelse af, at det danske Folk i denne som i flere andre Henseender danner en Overgang mellem Svenskerne og Nordmændene paa den ene Side, Mellemeuropas Folkeslag paa den anden Side.

I Nabolandene ere Forholdene imidlertid lige saa indviklede og for en stor Del endnu saa lidet oplyste, at fuld Forstaaelse kun vil kunne ventes opnaaet, naar der ogsaa for Danmarks Vedkommende foreligger tilstrækkeligt omfattende Undersøgelser til at hele Nord- og Mellemeuropas Befolkning kan betragtes under et.

Det har længe været bekendt, at der selv indenfor vort lille Lands Grænser kan paavises endog ret betydelige Forskelligheder i Befolkningens ydre — og indre — Ejendommeligheder,* uden at man dog har været paa det rene med Aaisagerne til saadanne Forhold, som at navnlig

Vest-DANSK FOl.Kli-lNDEHSØGF.I.SIi 127 jyderne ere højere af Vækst og lysere af Lød end Sydsjællænderne og

LoIIikerne. Der er nogen Grund til at antage, at der her er Tale om i det mindste to forskellige Racer, som man efter Hovedets Form har be-tegnet som Langskaller og Kortskaller; men Forholdet er noppe saa simpelt, som man navnlig fra norsk Side har fremstillet det. Rundt om i Landet træffer man stedlige Ejendommeligheder, overfor hvilke man endnu staar uden al Forstaaelse; og Betingelsen for en saadan er et paa umiddelbar og omhyggelig Iagttagelse hvilende sikkert Kendskab til For-holdene, som det der nu skal søges tilvejebragt.

Opgaven er for mangfoldig til at der her kan være Tale om nogen udtømmende Redegørelse for hvad det er der tilstræbes; men det kan dog endnu tilføjes, at det blandt andet paalænkes at foranstalte en Under-søgelse af hele Landets Skoleungdom med Hensyn til dens almindelige Udvikling — 25 Aar efter den Undersøgelse, som den i 1882 nedsatte Skolekomission lod foretage. Der vil antageligt herved fremkomme væg-tige Bidrag til Belysning af det ideligt opdukkende Spørgsmaal om den fremadskridende Kulturs Indflydelse paa Folkets legemlige Udvikling, der er nøje knyttet til Spørgsmaalet om Virkningen af Landbefolkningens Ind-vandring til Byerne. Det har ved lignende Undersøgelser i andre Lande vist sig, at der er en mærkelig Forskel mellem Landets og Byernes Be-folkning ikke blot i Henseende til Størrelse og almindelig Udvikling men ogsaa i Henseende til Hovedform og Haarfarve, og der synes at være nogen Forbindelse mellem de ydre Ejendommeligheder og Tilbøjeligheden til at forlade Hjemmet og søge ny Virksomhed under større Forhold.

Disse Iagttagelser have givet Anledning til allehaande vidtsvævende Speku-lationer over Sammenhængen mellem Legemsbygning og politisk eller religiøst Partislandpunkt, og man har endog villet overføre de Slutninger, man i andre Lande har ment at kunne drage af mere eller mindre usikre Kendsgerninger, paa Forholdene her i Danmark. Heri ligger der selv-følgeligt en Grund mere til at søge disse Forhold belyste gennem en om-hyggelig Udforskning af de mange indviklede Spørgsmaal, der rejser sig saa snart man betræder dette hidtil saa godt som ganske ukendte Om-raade.

Arbejdet er med Understøttelse af Carlsberg-fonden planlagt og for-beredt af en Komité, som ogsaa i Fremtiden vil lede det, og som bestaar af Generallæge L a u b , Professor H a r a l d W e s t e r g a a r d og Politilæge S ø r e n H a n s e n , med førstnævnte som Formand og Kasserer og sidst-nævnte som Sekretær og forretningsførende Medlem. Til denne Komité Jiar der allerede sluttet sig en anseelig Kreds af Medarbejdere, og der er al Grund til at vente, at Sagen vil finde den Tilslutning rundt om i Landet, der er nødvendig, hvis det skal lykkes at løse den store og be-tyndningsfulde Opgave paa tilfredsstillende Maade. Nærværende Tidsskrift vil fra Tid til anden bringe Meddelelser om, hvorledes Arbejdet skrider frem. S. 11.

128 KULTUR OG FOLKEMINDER

„SKRIFTER I SVENSK KULTURHISTORIA«

Den to år gamle forening „Urd" er nylig trådt frem for almenheden ved udsendelsen af to små arbejder, hver omhandlende een side af den svenske kulturs historie.

Den unge forening stiftedes i høsten 1902 i Upsala og satte til sit formål: at sprede kendskabet til fædrelandets kulturhistorie — først og fremmest blandt studenter, i anden række ude blandt folket. Og for at nå dette mål er foreningen begyndt at udsende en række småskrifter, skrevne af kendte særgranskere indenfor kulturhistoriens mange forskellige grene.

Som første led i rækken er nu kommet „Sveriges fasta fornlåmningar från hcdnatiden" af docent ved Upsala universitet O s c a r A l m g r e n (i samvirke med enkelte andre). Det er en kortfattet redegørelse for de forhistoriske og tidlig-historiske mindesmærker, som i mark og skov vidner

•om landets ældste kulturforhold. Bogen er glimrende ordnet og byder læseren en god oversigt over de vigtigste typer — både med hensyn til mindesmærkernes art og med hensyn til landsdelenes særlige forhold. Til slut følger de gældende lovbestemmelser om fortidsminders fredning; de vækker næsten en smule misundelse hos en dansk!

Det andet af „Urds" skrifter er: „Medellida kyrklig byggnadskonst i Sverige", skrevet af arkæologen S u n e A m b r o s i a n i . På mange måder kan denne lille oversigt over stilens og de konstruktive systemers udvik-ling være god nok; men man savner tidt en sikker skelnen mellem væ-senligt og uvævæ-senligt: der er taget for meget med i forhold til den knebne plads, og andet som er udeladt kunde og burde have været fremført.

Hertil kommer at de mange men tarvelige billeder i altfor ringe grad støtter texten.

Så er der endnu dette: fra s. 21—27 omtales kirkernes brug som bondeborge i middelalderen. Forfatteren går ganske simpelt ud fra, at denne gisning er fuldt fastslået i den videnskabelige verden, og han nævner ikke med et ord den store modstand, den vakte både i Danmark og Tyskland1. Men når han kalder trappegavlene for „en dekorativ an-vånding af krenelleringenli(!), så står han dog sikkert ganske ene i mar-ken, og det skulde ikke undre os om han næste gang kaldte de høje, gotiske vinduer med poster og stavværk for „en dekorativ anvendelse" af skydehullerne. Begge ting er lige vidtdrevne — så langt over det rime-liges grænser.

Lad os til slut fastholde endnu en ting: mon rundkirker kendes fra alle Nordens hovedbygder? Hele Norge danner dog sikkert en undtagelse, da man kun kender svage spor af een eneste rundkirke — ved St. Olafs-klosteret i Tønsberg — og så et ret tvivlsomt billede i kapitelseglet fra Benediktinerklostret på Nidarholmen2. V. la Cour.

1 Årb. f. n. oldk. og hist. 2. XVII. 37ff. — Otto P i p e r : Burgenkunde.

1895, s. 167; loyalt fremhævet af tir. E. Eklioff i Årb. f. n. oldk. og hist. 2 XIV. 31. — Årb. f. n. oldk. og hist. 2. X. lff. 2 Årb. 1903, tra foren. t. norske ibrtidsm. bev., s. 89.