KARAKTEREN AF UNDERVISNINGEN

En underviser i pædagogik siger om sin undervisning, at de studerende præsenteres for forskellige pædagogiske teorier, og at undervisning i menneskerettigheder ikke indgår direkte. Styrkelse af konkrete færdigheder til at omsætte teori til praksis – f.eks. at omsætte pædagogisk teori eller idehistorie til undervisning i menneskerettigheder i en folkeskoleklasse – er op til de lærerstuderende selv at opøve igennem f.eks. eksamensopgaver eller i praktikforløb. En anden læreruddanner mener imidlertid, at de øvelser, hun benytter i undervisningen med de lærerstuderende, ofte vil kunne

”kalkeres” til de lærerstuderendes egen undervisning i folkeskolen, f.eks. i praktikforløb. Flere læreruddanner giver de studerende links til forskellige hjemmesider, der har undervisningsmateriale til brug i folkeskolen, fordi det er ”svært at nå øvelser og cooperative learning”. Cooperative learning indebærer blandt andet, at undervisningen organiseres på en måde, så strukturen giver mulighed for, at alle elever eller lærerstuderende kommer i dialog med andre om stoffet. Cooperative learning indebærer også, at strukturerne i undervisningen skal fordre, at hver eneste lærerstuderende engageres aktivt i læreprocesserne. Der er i alle fokusgrupperne enighed om, at det er svært at nå øvelser, der tematisk omhandler menneskerettigheder indenfor studieordningens rammer.

Flere af underviserne i KLM udlægger fokus for deres undervisning i

menneske rettigheder til primært at have et dannelsesmål i forhold til dels de lærerstuderende selv og dels i forhold til de lærerstuderendes kommende arbejde som lærere i folkeskolen. Den dannelse, læreruddannerne kæder sammen med undervisning i menneskerettigheder, svarer til dannelse til

’demokratisk medborgerskab’. Medborgerskabsundervisning og dannelse til ’demokratisk medborgerskab’ er som præsenteret tidligere ofte

betydeligt overlappende med menneskerettighedsundervisning. Men hvor medborgerskabsundervisning ofte tager udgangspunkt i forberedelse til at kunne tage aktiv del i demokratiet, vil tilgangen i menneske rettig heds-undervisning typisk i højere grad tage udgangspunkt i, at de lærer studerende skal kende deres rettigheder og pligter og som kommende undervisere skal kunne tilrettelægge og gennemføre undervisningen på måder, der respekterer de involveredes rettigheder. Det vil sige, at de lærerstuderende GENNEM deres undervisning skal kunne bidrage til at fremme en ”universel menneskerettighedskultur”, sådan som det f.eks. benævnes i Europarådets Charter om uddannelse til demokratisk medborgerskab og undervisning i menneskerettigheder.²⁰⁶

Den demokratiske dannelse kan ifølge en læreruddanner betragtes som en forudsætning for, at den lærerstuderende som færdiguddannet lærer kan praktisere den dannelse af børn og unge i folkeskolen, som folkeskolens formål lægger op til. Imidlertid rejser dette perspektiv et spørgsmål om, hvilken kompetence de kommende lærere får i forhold til at tilrettelægge og gennemføre kvalificeret undervisning i menneskerettigheder. Det vil sige undervisning, der fokuserer på, at eleverne skal kunne nyde deres rettigheder i en demokratisk retsstat og værdsætte mangfoldighed. Blandt andet fordi undervisning i menneskerettigheder tillige har fokus på viden og færdigheder i forhold til at kunne nyde, udøve og respektere andres rettigheder, og

herunder sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder.

Der er flere af læreruddannerne, der siger, at undervisningen skal bidrage til, at de lærerstuderende når længere end den forforståelse, som hovedparten af studerende møder op med, dvs. en forståelse af, at menneske rettig-hederne er ”selvfølgelige.” En læreruddanner siger f.eks.:

Det forudsætter kendskab til konkrete øvelser og faktuel viden om menneske rettigheder, hvis menneskerettighederne skal gøres ’ikke-selv følgelige’ og interessante at tage op. Artiklerne er ikke interessante at beskæftige sig med, hvis ikke man kender en kontekst, man kan sætte dem ind i og præsentere de lærerstuderende for. Fordi det er svært virkelig at sætte spørgsmålstegn ved det ’selvfølgelige’ i menneskerettigheder, er det mit store kors at undervise i menneske-rettigheder.”

Læreruddannerene fortæller gennemgående, at det er vanskeligt at finde den interessante og relevante vinkel på menneskerettigheder i et aktuelt perspektiv. Ifølge hovedparten af læreruddannerne i KLM og samfundsfag kan det hurtigt blive en overordnet og ukritisk snak om, hvor langt Danmark er kommet med beskyttelse eller implementering af menneskerettigheder i forhold til andre lande. Flere undervisere udtrykker, at det kræver ”det ekstra” at kunne perspektivere etiske dilemmaer til gældende menneske-retlige standarder og afvejninger mellem hensyn, således at man kommer udover, ”hvad man selv eller eleverne synes, er rigtigt eller forkert, godt eller skidt.” En læreruddanner forklarer, at:

Den studerende vil godt kunne sige nej til spørgsmålet, om de ud fra den etikøvelse (som vedkommende har beskrevet, red.) bliver undervist i menneskerettigheder, fordi det ligger implicit i meget af undervisningen i f.eks. samfundsfag, dansk, historie, kristen doms-kundskab/religion eller KLM. På grund af at der kun er få lektioner til at

Når mange af de lærere i folkeskolen, der citeres i det indledende afsnit i dette kapitel, ikke kan erindre, at de har modtaget undervisning i menneskerettigheder i deres grunduddannelse, kan det således være, fordi emnet har været behandlet indirekte i undervisningen.

Ifølge den læreruddanner, der arbejder med efter- og videreuddannelse på en professionshøjskole, udbydes der, så vidt hun ved, ikke efteruddannelse, der omhandler menneskerettigheder. De elementer, der har været i

de kurser, der omfatter f.eks. interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog, og hvor menneskerettighederne kunne tænkes at være med til perspektivere særlige problemstillinger i det pædagogiske arbejde, er ifølge den pågældende underviser ”blevet skåret gevaldigt”. Dette er ifølge underviseren sket til fordel for en prioritering af den lingvistiske dimension af børns andetsprogstilegnelse. Læreruddannerne på grunduddannelsen, der deltager i samme fokusgruppeinterview, tilkendegiver, at dette

også er deres opfattelse af emneprioriteringer i lignende fag og kurser i rammerne for læreruddannelsen. Dels hvad angår indholdsbeskrivelser af fag i Bekendtgørelse nr. 562, dels lokale prioriteringer af kurser på professionshøjskolerne.