INTERNATIONALE DOKUMENTER OM UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER

I fortalen til FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder står der, at

”ethvert menneske og ethvert samfundsorgan (...) skal stræbe efter gennem undervisning og opdragelse at fremme respekt for disse rettigheder

og friheder og gennem fremadskridende nationale og internationale

foranstaltninger at sikre, at de anerkendes og overholdes overalt og effektivt”.

Verdenserklæringen har ikke status som et retligt bindende dokument, men har stor symbolsk betydning for både forståelsen af retten til uddannelse samt i forhold til, at de enkelte lande forventes at sikre fremadskridende foranstaltninger, der styrker undervisning i menneskerettigheder. Som det fremgår af de følgende citater, lægger en række af FN’s centrale

menneskerettighedskonventioner op til, at menneskerettighederne indgår i børns og voksnes uddannelse og undervisning.

I FN’s Børnekonventions artikel 29 fra 1989 står, at ”uddannelse af barnet skal have til formål at (…) udvikle respekt for menneskerettighederne og fundamentale frihedsrettigheder”. Desuden forpligtiger artikel 42 til at gøre principperne og bestemmelserne i konventionen almindelig kendt for børn og voksne. FN’s Børnekomité har udgivet en såkaldt General Comment til artikel 29, dvs. en kommentar, der uddyber komiteens forståelse af, hvad der må forventes af staten for at opfylde bestemmelserne i artikel 29.⁴² Kommentaren lægger vægt på, at de menneskeretlige værdier skal gennemstrømme skolehverdagen, og herunder undervisningen.

I FN’s Konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966 står der i artikel 13, at ”de i denne konvention deltagende stater anerkender enhvers ret til uddannelse. De er enige om, at uddannelsen skal tage sigte på menneskets fulde personlige udvikling og erkendelse af dets værdighed samt på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. De er endvidere enige om, at uddannelsen skal gøre det muligt for alle at gøre en nyttig indsats i et frit samfund, at medvirke til forståelse, fordragelighed og venskab mellem alle nationer og alle race grupper, etnologiske grupper eller religiøse grupper og at fremme De Forenede Nationers arbejde for fredens opretholdelse”.⁴³ Udover at uddannelse er en ret i sig selv, fremgår det af artikel 6, at uddannelse samtidig er et middel til at realisere andre menneskerettigheder.

Der står endvidere i FN’s Konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder at ”de i konventionen anførte rettigheder gennemføres uden forskelsbehandling af nogen art i henseende til race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.”

Der er også en række andre konventioner, der specifikt påpeger staternes forpligtigelse til at sikre adgang til undervisning uden diskrimination. Disse indeholder ofte også en forpligtigelse til at sikre lige muligheder, respekt for menneskelig mangfoldighed og forebyggelse af fordomme i uddannelserne, som i uddannelsessammenhæng kan betegnes som ’et diskriminationsfrit læringsmiljø.’⁴⁴ Disse gennemgås i det følgende:

Af UNESCOs Konvention mod diskrimination inden for undervisning fra 1960 fremgår det f.eks. af artikel 1, at der med diskrimination i uddannelsessammenhæng menes at:

”a) en person eller en gruppe personer forhindres adgang til undervisning (...) b) en persons eller en gruppe af personers undervisning reduceres til en

lavere standard end personer i sammenlignelige situationer

c) særskilte undervisningssystemer eller institutioner for personer eller persongrupper fastlægges og vedligeholdes (...)

d) en person eller en gruppe af personer udsættes for forhold, som ikke kan forenes med menneskets værdighed.⁴⁵

Af artikel 3 fremgår det endvidere, at medlemsstaterne for at fjerne eller forhindre diskrimination påtager sig at afskaffe love eller administrative forordninger, som indebærer diskrimination i undervisningen, og at sikre – om nødvendigt ved lovgivning – at der ikke forekommer diskrimination ved elevers adgang til undervisningsinstitutioner.⁴⁶

I FN’s Konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination fra 1965 står der i artikel 7, at ”deltagerstaterne forpligter sig til at

gennemføre øjeblikkelige og effektive foranstaltninger, i særdeleshed inden for undervisning, uddannelse, kultur og oplysning, med henblik på

bekæmpelse af fordomme, der fører til racediskrimination, og til at fremme forståelse, fordragelighed og venskabelige forhold mellem nationer og racegrupper eller etniske grupper samt til at udbrede de formål og principper, der er indeholdt i De Forenede Nationers pagt, Verdenserklæringen om menneskerettighederne, De Forenede Nationers erklæring om afskaffelse af enhver form for racediskrimination og denne konvention.”

I FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder fra 1979 står der i artikel 10, at ”de deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler for at afskaffe diskrimination imod kvinder på uddannelsesområdet for at sikre dem ligeret med mænd og især for, på grundlag af ligestilling mellem mænd og kvinder, at sikre: (...) samme betingelser for vejledning om højere faglig uddannelse, for adgang til at studere ved og tage eksaminer fra undervisningsinstitutioner af enhver art i land- såvel som byområder; denne ligestilling skal sikres i børnehaven, i grundskolen, på tekniske, faglige og højere tekniske uddannelsesanstalter så vel som under alle former for erhvervsuddannelse.”

FN’s Handicapkonvention fra 2006 uddyber blandt andet i artikel 24, hvad lige muligheder for personer med handicap indebærer, og hvad der kræves af et uddannelsessystem for at det kan betegnes som inkluderende over for personer med handicap. Herunder at ”deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til uddannelse. Med henblik på at virkeliggøre denne ret uden diskrimination og på grundlag af lige muligheder skal

deltagerstaterne sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer samt livslang læring, der tager sigte på at opnå menneskets fulde personlige udvikling og erkendelse af dets værdighed og selvværd samt at styrke respekten for menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og den menneskelige mangfoldighed (...).” Konventionen forpligter således

staterne til at gøre skolerne mere inkluderende overfor børn med handicap.

Skoler skal derved så vidt muligt sikre, at børn med handicap får en

uddannelse, som fagligt er på niveau med den uddannelse, som andre børn får. Sammenfattende kan siges, at skolerne og undervisningen skal indrettes sådan, at børn med og uden handicap kan lære sammen for at fremme skabelsen af et samfund, som bygger på respekt for den menneskelige mangfoldighed.

I FN’s Erklæring om uddannelse og undervisning i menneskerettigheder står der i artikel 4 at undervisning i menneskerettigheder skal ”(...) stræbe efter effektiv gennemførelse af menneskerettigheder og fremme tolerance, ikke-diskrimination og ligeværd; (d) sikre lige muligheder for alle gennem adgang til kvalitetsundervisning i menneskerettigheder uden diskrimination;

(e) bidrage til forebyggelsen af krænkelser af menneskerettigheder og overgreb og bidrage til at bekæmpe alle former for diskrimination, racisme, stereotypisering og opfordringer til had og skadelige holdninger og

fordomme der ligger til grund for disse.”⁴⁷ Erklæringen nævner derudover i artikel 5, at undervisningen i menneskerettigheder skal baseres på inklusion, og tage højde for særlige udfordringer og barrierer for personer der tilhører udsatte grupper eller befinder sig i udsatte situationer.

Det går igen i flere af dokumenterne fra FN, at uddannelse skal være med til at forebygge fordomme og diskrimination. FN konventionerne forpligter til at der i henhold til undervisning og uddannelse arbejdes med at sikre lige muligheder og ikke-diskrimination på baggrund af menneskerettens diskriminationsgrunde.

2.2 EUROPARÅDET OG EU-RETLIGE DOKUMENTER OM