DEN EMPIRISKE ANALYSE – CURRICULUM I PRAKSIS

Det empiriske materiale udgøres af fokusgruppeinterviews med lærere i folkeskolen og undervisere på læreruddannelsen samt en

spørgeskemaundersøgelse blandt lærere. Det empiriske materiale består af lærernes og undervisernes beskrivelser af den undervisning i menneske-rettigheder, de leverer i henholdsvis folkeskolen og på læreruddannelsen – dette kaldes i det efterfølgende ’curriculum i praksis’.⁴⁰

Fokusgruppeinterviewene blandt lærere i folkeskolen er gennemført i ni kommuner: Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Fredericia, Frederikssund, Hillerød, Kalundborg, København og Næstved. I alt har 50 lærere del-taget i fokusgruppeinterview med kolleger fra deres egen skole. Fokus-gruppeinterviewene er gennemført med henblik på at få lærernes

beretninger om, hvorvidt og hvordan de underviser i menneskerettigheder.

Ud af de 13 skoler indgik 2 specialskoler for blandt andet at inddrage disse læreres erfaringer og overvejelser om undervisning i menneskerettigheder i et udpræget mangfoldigt elevgrundlag. Med 13 fokusgruppeinterviews er det muligt at sige noget om variationen af undervisning i menneskerettigheder på skoler i forskellige kommuner, og det er muligt at sige noget om tendenser på tværs af de kvalitative interviews.

Instituttet har kontaktet skoleforvaltningen i 12 kommuner. Derudover er skoler i Københavns Kommune og specialskoler i yderligere to kommuner blevet kontaktet direkte. Ni kommuner indvilligede i at videresende forespørgslen til alle eller udvalgte skoler i kommunen. I otte kommuner meldte en eller flere skoler tilbage, at de gerne ville deltage. Instituttet har talt med alle de skoler, der meldte positivt tilbage, at de gerne ville deltage i et fokusgruppeinterview med tre-seks lærere, der underviser i udskolingen.

Derfor er fokusgrupperne ikke repræsentative for de skoler og lærere, der underviser i folkeskolens ældste klasser i Danmark. De er derimod at betragte som et udsnit af skoler, hvor lærere har prioriteret at bruge en til to timer på at dele deres erfaringer vedrørende undervisning i menneskerettigheder med kolleger og ansatte fra instituttet.

Det antages derfor, at de lærere, der deltager, er den bedst tænkelige gruppe i forhold til at afdække, hvad der motiverer til at undervise i menneskerettigheder. Herunder med hvilket formål der undervises i menneskerettigheder, i hvilke fag, i hvilket omfang, med hvilket indhold, med hvilken organisering og pædagogiske overvejelser, og ved hjælp af hvilke materialer samt hvordan menneskerettigheder indgår i skolens samlede virksomhed. Samtidig med at det er en styrke at få de måske mest motiverede lærere i tale, er det en svaghed ved fremgangsmåden, at der i datagrundlaget formodentlig i mindre grad indgår lærere, der af forskellige grunde i skoleåret 2011/12 ikke har undervist i menneskerettigheder, og som kunne have givet viden om grundene hertil. Imidlertid udgør ca. en tredjedel af dem der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, lærere der ikke har undervist i menneskerettigheder i skoleåret 2011/12.

’Det officielle curriculum’ sætter en standard, som fortolkes og prioriteres af lærere. Fokusgruppeinterviews med deltagelse af fire-seks lærere fra samme skole i hvert interview er valgt som fremgangsmåde, fordi det gør det muligt at indfange noget af den kompleksitet, der udover det officielle curriculum har indflydelse på lærernes praksis. Dertil er fremgangsmåden med fokusgrupper valgt, fordi lærere fra samme skole kan stille uddybende spørgsmål, kommentere og supplere hinandens udsagn. Det kan de gøre på en måde, som medfører refleksioner, som en udefrakommende interviewer ikke kan lægge op til, fordi hun ikke kender den lokale kontekst.

Fokusgruppeinterviews blandt læreruddannere på professionshøjskolerne er gennemført i 3 grupper med i alt 12 læreruddannere fra 4 af landets 7 professionshøjskoler, der udbyder læreruddannelser: VIA University College, University College Copenhagen, University College Sjælland og University College Syddanmark.

Alle udsagn fra fokusgrupperne er anonymiseret. Det er de af flere grunde.

For det første fordi formålet med interviewene er at undersøge karakteren af og variationen i undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen og læreruddannelsen fremfor at fremhæve enkelte personer, skoler eller

uddannelsessteder. For det andet skal deltagerne kunne tale frit om, hvordan menneskerettigheder og relaterede emner italesættes eller ikke italesættes på deres uddannelsesinstitution. Hvad enten det drejer sig om emner som f.eks. digitalisering og it i undervisningen, privatlivsbeskyttelse, om hensynet til barnets tarv eller om skolens eller institutionens erfaringer med at sikre lige muligheder og et diskriminationsfrit læringsmiljø i klassen og på skolen.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem instituttet og Danmarks Lærerforening (DLF). Instituttet har stået for

udarbejdelse af spørgsmålene, som blev rettet til i konsultation med faglige konsulenter og en analyseekspert fra DLF. Spørgeskemaet blev udsendt til 1208 gyldige mailadresser i DLF’s faste spørgepanel, som udgør et repræsentativt udsnit af organisationens medlemmer. Cirka 96 procent af danske folkeskolelærere er medlem af Danmarks Lærerforening. 445 lærere svarede på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 37. Besvarelserne blev efterfølgende formidlet i et notat af analyseafdelingen i DLF. Data fra besvarelserne og notatet indgår udredningen.

Svarprocenten på spørgeskemaet er lavere end den typiske svarprocent i DLF’s medlemspanel. Den lave svarprocent kan skyldes, at undersøgelsen blev gennemført i efteråret 2012, hvor store emner som ny folkeskolereform og overenskomstforhandlinger har fyldt en del hos lærerne. Det kan også skyldes, at mange lærere ikke har fundet emnet tilstrækkeligt relevant til, at de ville bruge tid på at besvare spørgeskemaet. De samme gisninger kan gøre sig gældende vedrørende fokusgruppeinterviewene. Her blev mere end 100 skoler spurgt, om de ville deltage, og 13 skoler meldte positivt tilbage.

Det er inden for rammerne af det kvalitative materiale muligt at tale om tendenser på tværs af interviewene med folkeskolelærere. Alligevel er spørgeskemaundersøgelsen gennemført med henblik på at validere de udsagn og forklaringer, der fremkommer i fokusgrupperne.

FIGUR 1 UDREDNINGENS DATA OPSTILLET SKEMATISK Officielt curriculum – folkeskolen

Lovbekendtgørelse om folkeskolen LBK nr. 998 af 16/08/2010

Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen BEK nr. 26 af 15/01/2011

Fælles Mål for 19 fag i folkeskolen

Officielt curriculum – læreruddannelsen

Lov nr. 579 om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (2006)

Bekendtgørelse om uddannelse til meritlærer BEK nr. 651 af 29/06/2009 læreruddannere fra fire af landets syv professionshøjskoler, der udbyder læreruddannelsen 445 besvarelser på spørgsmål i spørgeskema, der omhandler lærernes grunduddannelse

Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr. 562 af 01/06/2011 samt 19 lokalt udmøntede studieordninger med særligt fokus på tre af disse studieordninger

Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr. 231 af 08/03/2013

Supplerende data

Gennemgang af efterskolernes hjemmesider i forhold til udbud af undervisning om menneskerettigheder.

Gennemgang af undersøgelser og evalueringer samt forskningsartikler, der relaterer sig til undervisning i menneskerettigheder.

Gennemgang af kvalitetsrapporter, børne- og ungepolitik og/eller skolepolitik for de kommuner, hvor skoler har stillet sig til rådighed for fokusgruppeinterviews.

Afsættet for udredningen er de internationale retlige rammer for under-visning i menneskerettigheder, som udredningens data bliver målt i forhold til. Fokusgruppeinterviewene udgør det primære grundlag for

analysen. Resultatet heraf bliver sammenholdt med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og viden fra eksisterende undersøgelser samt evalueringer, der relaterer sig til undervisning i menneskerettigheder. På baggrund af analyserne af de nationale retlige rammer for folkeskolen og læreruddannelsen, sammenholdt med hvordan lærerne fortæller at de omsætter det officielle curriculum i praksis, gives en række anbefalinger med henblik på at styrke og fremme undervisning i menneskerettigheder i Danmark.

1.5 FØLGEGRUPPE

I arbejdet med udredningen har der været tilknyttet en følgegruppe for at sikre, at perspektiver fra centrale aktører på grundskoleområdet og læreruddannelsen indgår i udredningsprocessen. Følgegruppen har endvidere være med til at sikre, at udredningens anbefalinger har relevans for udviklingen i grundskolen og på læreruddannelsen i fremtiden. I følgegruppen indgår Danmarks Lærerforening, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Uddannelser, Forældre og Skole, forskere fra Roskilde Universitet og Aarhus Universitet, Amnesty International, skolelederen på Sundbyøster Skole samt en læreruddanner fra professionshøjskolen UCC. Andre centrale aktører var også inviteret til at deltage – blandt andet repræsentanter fra eleverne og kommunerne – men takkede nej. Følgegruppen har mødtes tre gange i udredningsprocessen, og følgegruppemedlemmerne er derudover konsulteret ad hoc.

1.6 FINANSIERING

Såvel lønudgifter som produktion af udredning og udgifter i forbindelse med lancering af udredning er dækket af instituttets finanslovsbevilling.