I HVILKE KLASSETRIN OG I HVILKE FAG?

Fokusgruppeinterviewene blev gennemført med lærere i udskolingen, fordi forpligtigelsen til undervisning i ’menneskerettigheder’ og ’rettigheder’

i det nationale curriculum ligger i henholdsvis historie og samfundsfag i udskolingen. Instituttet havde ikke specifikt bedt om at tale med historie- og samfundsfagslærere. Fokusgrupperne bestod derfor af lærere, der underviste i mange forskellige fag, men flest, der underviste i dansk,

historie, samfundsfag og kristendom. Derudover var der lærere, der talte om undervisning i menneskerettigheder i fagene biologi, fysik-kemi og i forhold til det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Mange af lærerne i fokusgrupperne har også erfaringer fra indskoling og mellemtrin, og derfor blev der også i nogen grad refereret til denne undervisning. Adspurgt, hvorvidt lærerne mente, at undervisning i

menneskerettigheder især havde relevans for udskolingselever, var den klare tilbagemelding fra de fleste lærere, at det er et emne, der har relevans op gennem hele skolesystemet. Men at undervisning i menneskerettigheder – ligesom al anden undervisning – selvsagt skal tilrettelægges i forhold til den pågældende aldersgruppe.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at undervisningen har fundet sted på alle klassetrin, om end i mindre omfang i indskolingen, jf. figur 4. Hvis man sammenligner med fordelingen blandt samtlige lærere i undersøgelsen, er der flere lærere, der har undervist i menneskerettigheder på mellemtrinnet, og lidt færre, der har undervist i indskolingen.

FIGUR 4 PÅ HVILKET TRIN HAR DU UNDERVIST I MENNESKERETTIGHEDER I SKOLEÅRET 2011/12?

Indskoling (0.-3. klasse) Mellemtrin (4.-7. klasse) Udskoling (8.-10. klasse)

Kilde: Megafon for Danmarks Lærerforening, oktober-november 2012.¹⁴¹ 27%

44%

41%

I lyset af, at menneskerettigheder og grundlovssikrede rettigheder udelukkende nævnes i de bindende tekster i historiefaget i 9. klasse og i samfundsfag, er det overraskende, at der er lidt flere lærere i undersøgelsen, der har undervist i menneskerettigheder på mellemtrinnet end i udskoling.

Det er ikke muligt at sige noget om, hvorvidt resultatet skyldes, at lærere på mellemtrinnet måtte være overrepræsenteret i undersøgelsen.

Af de 294 lærere, der har svaret, at de har undervist i menneskerettigheder i skoleåret 2011/12, angiver over halvdelen (61 procent), at de har gjort det i få udvalgte fag. Mere end en fjerdedel (26 procent), at de har gjort det integreret i mange forskellige fag og ligeledes lidt mere end en fjerdedel (26 procent) svarer, at de har gjort det i forbindelse med en temauge, et projektforløb eller lignende. Endelig har 4 procent svaret ’Andet’

og uddybet med, at det blandt andet er foregået i klassens tid, eller at menneskerettigheder inddrages spontant, og når det er relevant. De få udvalgte fag, hvor lærerne har undervist i menneskerettigheder, er primært dansk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Det fremgår af figur 5.

Det er kun cirka en tredjedel af dem, der har besvaret spørgeskemaet, der underviser i menneskerettigheder i historiefaget, mens langt de fleste refererer til undervisning i menneskerettigheder i dansk, hvor menneskerettigheder blot nævnes én gang i vejledningen.

FIGUR 5 I HVILKE FÅ, UDVALGTE FAG HAR DU UNDERVIST I MENNESKERETTIGHEDER I 2011/12?

Dansk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab (Religion) Engelsk Geografi Klassens tid Spontant/forskellige sammenhænge Matematik Andet

Kilde: Megafon for Danmarks Lærerforening, oktober-november 2012.¹⁴² 27%

34%

20%

16%

41%

7%

7%

7%

7%

18%

Sammenstilles resultatet med det, lærerne fortæller i fokusgruppe-interviewene, er det imidlertid mindre overraskende. Hvis undervisning i menneskerettigheder primært anskues som et element i elevernes dannelse i form af refleksioner over værdier og holdninger, er det oplagt, at det er et

tema eller en dimension, der indgår i danskfaget, som i folkeskolen også er et af de centrale dannelsesfag. Lærerne fortæller, at de i forbindelse med tekster i dansk om f.eks. børnearbejde i Etiopien, menneskehandel og flygtningespørgsmål, inddrager menneskerettighederne til at sammenligne situationen i forskellige verdensdele eller mellem forskellige tidsperioder.

Nogle lærere fortæller, at sådanne sammenligninger også kan have til formål at få eleverne til at værdsætte, at de lever i et demokratisk velfærdssamfund.

I tråd med at de fleste lærere ser menneskerettigheder i skolen som et tema, der indirekte indgår i hele skolens praksis, siger mange af lærerne også, at menneskerettigheder vedrører og kan indgå i alle fag. Nogle lærere mener dog, at undervisning i menneskerettigheder især har en berettigelse i samfundsfag, historie og kristendomskundskab.

4.4 TEMAER

Ovenfor er der allerede givet flere eksempler på indhold i undervisningen.

Generelt er der tale om undervisning i både historie og nutidige forhold i andre lande, som giver eksempler på, at menneskerettighederne ikke overholdes. Af historiske temaer nævner lærerne ofte apartheid i Sydafrika, Den Franske Revolution og baggrunden for FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder og Uafhængighedskrigen i USA.

Af nutidige eksempler nævner lærerne børnearbejde i andre lande, spørgsmål om terrorisme og tortur og børnesoldater. Andre eksempler er Tyrkiets optagelse i EU, grandprix-afholdelse i Ukraine og udnævnelsen af en ny præsident i Kina. I nedenstående boks er der samlet en række eksempler, lærerne har givet på undervisning i menneskerettigheder i fagene. Det indebærer både undervisning, hvor menneskerettigheder er omdrejningspunktet, og hvor menneskerettigheder planlagt eller spontant er inddraget som en dimension i forhold til et andet tema:

FIGUR 6 EKSEMPLER PÅ INDHOLD

Børnearbejde i Etiopien; tekster om menneskehandel;

læsning af Ilden i ryggen – og paralleller til flygtninge i Danmark i et historisk perspektiv; respekt og ytringsfrihed.

2. Verdenskrig; nazismen og etableringen af FN; Den Franske Revolution; Den Amerikanske Borgerkrig,

grundloven; krige på Balkan; kvinders valgret og ligestilling mellem kønnene; internationale organisationer, EU og FN.

Diskussioner om livsanskuelse med en vinkling til rettigheder; tortur, dødsstraf og -etik i den forbindelse;

ytringsfrihed; Geneve-konventionen; FN’s Børnekonvention.

Sammenligning af skoleforhold i Danmark og Afrika, der har tråde til rettigheder; menneskerettighedsvilkår formidlet gennem Facebook og Twitter; frihed under ansvar;

ytringsfrihed versus ’hvornår går man over stregen’; børn på flugt.

Skønlitterære tekster fra hele verden, der lægger op til drøftelse af rettigheder og vilkår; apartheid i Sydafrika.

Mennesker på flugt; regler for krig; tortur; terrorisme;

børnesoldater; FN; at være EU-borger; konflikter i EU; Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; fodbold – skal sport og politik blandes sammen?; grandprix i Ukraine;

optagelse af Tyrkiet i EU.

Auschwitz-dag; projektuge om seksualundervisning; børns rettigheder som anskuelsesundervisning; projektopgaver om aktiv dødshjælp; rettigheder i familien og rettigheder i skolen; ret til privatliv; ret til ligebehandling uanset seksuel orientering; sociale relationer i klassen.

På specialskolerne var det emner i faget historie, der blev undervist i, på linje med dem, der er nævnt ovenfor. Derudover blev det understreget af lærerne på de to specialskoler, at der blev undervist i den enkeltes rettigheder i forbindelse med faget familie- og seksualundervisning. Lærerne på de to skoler så det som en af deres vigtigste opgaver at styrke elevernes viden om egne rettigheder i forhold til de mange forhold i livet, hvor denne elevgruppe kan have særlige vanskeligheder, der skal kompenseres for.