Det første feltarbejde fandt sted i 2000/01 på Sydskolen, der som institutionelt læringsmiljø er beskrevet i generelle vendinger i afhandlingens metodiske del. Som optakt til den følgende
beskrivelse, analyse og fortolkning af medieundervisningsforløbene i 7.a og 8.a, skal der her gives et kort signalement af centrale træk i skolens kultur, af dansklæreren, som forestod gennemførelsen af undervisningen og af klassen, hvis elever var de lærende aktører.
Sydskolen
Skolen er geografisk placeret i udkanten af en mindre sydvestjysk provinsby. Dens elevgrundlag er sammensat af elever fra by og land. Det vil sige, at nogle elever på skolen kommer fra byens gamle kerne, hvor huspriser er høje og derfor fordrer en god famileøkonomi. Forældrene til disse børn er typisk veluddannede og fx ansat i den offentlige administration, uddannelsessystemet eller det private erhvervsliv. Andre elever kommer fra landet og de omkringliggende landsbyer med udbyggede parcelhuskvarterer. Befolkningen herfra er erhvervsmæssigt set en blanding af landmænd, faglærte arbejdere, funktionærer og akademikere.
Sydskolen, der er én af kommunens eleve skoler, rummer et specialcenter for fysisk og psykisk handicappede. Som helhed består skolens elevgrundlag af alle typer af elever, dog med relativt få elever med anden etnisk baggrund end dansk.
Skolekulturen kan karakteriseres ved åbenhed, samarbejdsvilje og et personale med faglig-pædagogisk stolthed, der lægger vægt på faglig fordybelse uden at give køb på et godt socialt liv i skolens hverdag. Skolen lægger vægt på den musisk-æstetiske dimension i undervisningen, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at skolens klasseværelser er udsmykkede med elevarbejder, ligesom der ofte i forbindelse med emneuger arbejdes med drama og dramaforestillinger. Skolen har gennem flere år tilbudt medier, foto og filmkundskab som valgfag, og en særlig ”båndordning” er indført med henblik på, at alle elever i perioder arbejder med forskellige medier i undervisningen.
De teknisk-materielle forudsætninger for dette er et rimeligt godt udstyr af båndoptagere,
mikrofoner, videokameraer, redigeringsudstyr, computere og tv-skærme. Skønt der, som nævnt i det metodiske kapitel, findes modsætningsforhold mellem ledelsen og lærerpersonalet og mellem den yngre og ældre del af dette personale, må skolen som helhed siges at være udviklingsorienteret. Det kommer bl.a. til udtryk ved teamsamarbejde, tværfagligt samarbejde mellem lærere, der har samme årgang, fælles undervisningsplanlægning og fælles gennemførelse af projektforløb. Lærere, der ønsker at afprøve nye faglige og pædagogiske initiativer opmuntres og støttes heri.
Lærerprofil
Anne-Marie er dansklærer og klasselærer for 7.a. Hun er uddannet med dansk og idræt som liniefag, og herudover underviser hun i fagene billedkunst, samfundsfag og kristendom. Hun har sytten års erfaring som lærer og har undervist alle årene i folkeskolen. For fire år siden skiftede hun
arbejdsplads til Sydskolen. Hun er således relativ ny lærer her, men faldt hurtigt godt ind i skolens hverdagsliv og betragtes som en dygtig kollega, der har et godt og fortroligt forhold til sine elever. I den klasse, som jeg observerede, underviste hun i dansk, idræt, samfundsfag og kristendom. På spørgsmålet om, hvad hun finder vigtigt i skolens danskundervisning, svarer hun
Anne-Marie: Jeg anser det for vigtigt, at eleverne opnår kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge og forstå det danske sprog i mange forskellige sammenhænge. Det er desuden vigtigt, at de igennem fx litteratur, film får oplevelser der giver dem indsigt i
andres og deres eget liv. Jeg håber ligeledes, at de tilegner sig nogle redskaber, der gør dem i stand til at forholde sig kritiske over for f.eks. det mediebombardement, de bliver udsat for (Am. Int 6.5.00)
Som det ses lægger Anne-Marie som dansklærer vægt på tre områder: Sproget, litteratur og medier og redskabstilegnelse. Hendes opfattelse af sproget, som det overordnede begreb for faget, er pragmatisk orienteret. Det er vigtigt, at eleverne lærer at bruge sproget i så mange forskellige situationer og sammenhænge som muligt, både mundtligt og skriftligt. At eleverne udvikler færdigheder i at læse og forstå, at udtrykke sig i et varieret, sammenhængende og forståeligt sprog anser hun for en af sine hovedopgaver som dansklærer. I forbindelse med litteratur- og
medieundervisningen lægger hun vægt på, at eleverne får oplevelser og indsigter i andres liv og deres egne liv. Den hermed formulerede dannelsesopfattelse er således ikke snævert knyttet til litteraturen, men omfatter også film og andre medier. En forudsætning for at eleverne dannes i deres møde med litteraturen og andre medier er, at eleverne tilegner sig redskaber og begreber. Anne-Marie lægger i sin undervisning stor vægt på dette aspekt. Det kommer bl.a. til udtryk i det
analytiske arbejde med still-billeder, reklamer, film. Hun har ingen tidligere erfaringer med elevers egenproduktion af medieudtryk, men en del erfaringer med den analytiske indfaldsvinkel.
Zigzagmodellen som undervisningsmetodisk princip har hun heller ingen erfaring med, men anvender procesorienteret skrivepædagogik, som i flere henseender minder om den.
Anne-Marie: Jeg tror, at det er vigtigt, at eleverne præsenteres for forskellige arbejds- og organisationsformer, men jeg synes, at jeg har haft nogle meget gode erfaringer med bl.a.
projektarbejde, hvor jeg har oplevet, at hovedparten af eleverne - efter at være blevet fortrolige med arbejdsformen i 7.klasse - er blevet rigtigt dygtige og selvstændige, og de formår at tilegne sig og omsætte en stor faglig viden (Am.Int. 6.5.00)
Anne-Marie repræsenterer en blanding af den traditionelle og den eksperimenterende lærer. En del af den undervisning, hun har ansvar for, er organiseret som lærerstyret klasseundervisning. Det er især i forbindelse med præsentation af nyt stof og analyse af tekster. Læreren styrer her samtalen ved at stille spørgsmål til klassens elever, som typisk reagerer ved at række hånden op og svare på de stillede spørgsmål. Spørge-svare dialogen går mellem lærer og elever, men i nogle tilfælde også mellem elever indbyrdes. Denne undervisningsform er lærercenteret og lærerkontrolleret og indebærer ofte, at det er de samme elever i klassen, der deltager i samtalen. Lærerstyrede timer indebærer ikke nødvendigvis en rollefordeling, hvor læreren er den aktive og at eleverne er de passive. Tavse elever kan være mentalt aktive både i relation til læringsindholdet og dialogen om det. Lærerstyringen kommer til udtryk ved, at det er læreren, der har planlagt forløbet af timen, valgt læringens indhold og styrer arbejdsformen eller dialogen.
Den anden del af Anne-Maries undervisning er stærkt elevcentreret, dvs. at eleverne selv planlægger og udfører en række aktiviteter som f.eks. i projektarbejder og i det aktuelle tilfælde i elevers egenproduktion af medietekster. Som oftest giver læreren en ramme for arbejdet i form af en tidsgrænse, en genre eller et motiv. I projektarbejdet har eleverne den største frihed til selv at
målsætte, planlægge og organisere deres arbejde. Lærerens rolle er her reduceret til igangsætter, vejleder og rådgiver. Når Anne-Marie ønsker at præsentere eleverne for forskellige arbejds- og organisationsformer, bygger det på den opfattelse, at variation mellem lærerstyrede og elevstyrede timer er vigtige for læringen. I de lærerstyrede timer kan hun bl.a. præsentere eleverne for
læringsredskaber og måden at bruge dem på, mens eleverne i de andre timer selv kan vælge læringsredskaber og anvende dem i forhold til et selvvalgt indhold. I det medieforløb, som jeg
observerede i 7./8.a skiftede Anne-Marie mellem de to arbejdsmønstre. Det viser, at hun ikke lader sig placere i en traditionel fagcentreret eller i en progressiv elevcentreret retning.
Anne-Maries interesse for medier som del af danskundervisningen er begrundet i hendes syn på den rolle, de spiller i børns og unges hverdagsliv
Anne-Marie: Medier spiller en uhyre stor rolle for børn og unge, det er fra medierne, de har deres primære referencer. Det kommer til udtryk ved det, de unge taler sammen om, gennem deres sprog og i deres værdisæt. De unge identificerer sig med de rollefigurer, de bliver
præsenteret for i medierne, f.eks. reklamefigurer som Polle fra Snave, popmusikere, sportsfolk Helt aktuelt er det typisk for drengenes vedkommende, at programtyper som Banjos Likørstue og Jack Ass, er forbilleder for dem. Det er sproget, humoren og det grænseoverskridende
både i sprog og handling, de fascineres af. Normerne for ”almindelig” adfærd forskydes og f.eks.
at mobbe, chokere, provokere andre er helt legalt og betragtes som underholdende, men jeg er helt overbevist om, at de kan skelne mellem realitet og humor i bl.a. Banjos likørstue. Jeg tror, at de unges forkærlighed for den programtype hænger sammen med, at de er trætte af de problemorienterede udsendelser og tendensen til, at alt er blevet teoretiseret. En gruppe unge kendetegnes ved manglende empati, for man er sig selv nærmest. Sammenstillet med, at der også fra mediernes side ligeledes er meget fokus på forældrerollen, så mange børn er
”projektbørn”, der for enhver pris skal have succes… mange af nutidens børn er individualister.
Den enkelte i centrum betyder meget for de unge. Det, mener jeg også, hænger sammen med mediernes indflydelse, f.eks. bygger mange programmer på individualitet frem for samarbejde, det ses bl.a. i udsendelser som Baren, Robinson, Det svageste led og Stjerne for en aften.
Eleverne har qua medierne en meget stor almen viden, men for manges vedkommende er det en meget overfladisk viden. Mange er zappere, og det tror jeg ligeledes har betydning, for os i lærerrollen, da der er en større forventning om underholdning og hurtige skift.
Jeg har oplevet, at samfundsspørgsmål og politik ikke har den store interesse hos de unge, specielt ikke pigerne i min klasse. Hovedparten synes, at det er uvedkommende, og de mener ikke, at de har en reel mulighed for indflydelse. På det udenrigspolitiske område, tror jeg også, at de vælger at lukke af, da problemerne virker for overvældende og uvedkommende og for fjerne.
I flere tilfælde mener de, at problemerne er selvforskyldte, så må de også selv rede sig ud af det.
(AM. Int. 6.5.00)
Det er fra medierne børn og unge henter deres opfattelse af sig selv og omverdenen. Ifølge Anne-Marie kommer det til udtryk ved det, børn og unge taler om, måden de taler på og de holdninger og værdier, som de identificerer sig med. Gennem medierne modtager eleverne informationer,
oplevelser og viden, men der er tale om en overfladisk viden, som skolen må uddybe, nuanceret, diskutere og perspektivere sammen med eleverne. Samtidens mediekulturelle udtryk aflæser hun parallelt med bredere kulturelle tendenser som ”projektbørn” og individualisering og subjektivering.
Medieundervisning ser hun som vigtig, fordi medier er en grundlæggende del af børns og unges kultur og fordi medierne og deres udtryksformer kræver både et tolknings- og udtryksberedskab for at forstås som del af et demokrati under senmoderne vilkår.
Klassen: 7./8.a
Klassen består af elever fra forskellige skoler, der er fødeskoler for Sydskolen. Skoleskiftet har betydet at de 23 elever, som altså er sammensat af elever, der kommer fra fire forskellige
skoledistrikter, kun har været klassekammerater i ca. otte måneder Hverken elever eller lærer har tidligere arbejdet med lydmediet i skolens danskundervisning, hverken analytisk eller produktivt.
men læreren har gennem flere danskforløb i andre klasser integreret trykte reklamer, tv-reklamer og film. Arbejdsklimaet i klassen er i almindelighed godt. De fleste elever tager aktivt del i
undervisningen. Det gælder både, når der er tale om klasseundervisning med lærerstyring, og når der er tale om selvstændigt arbejde i form af projektforløb med gruppearbejde og individuelt arbejde. Enkelte elever virker dog uinteresserede i faget og skolegang, især et par af drengene er mere optagede af andre ting end undervisnings- og læreprocessen. Men de får af de andre elever ikke lov til at forstyrre undervisningssituationerne. Læreren karakteriserer elevsammensætningen, elevernes holdning til skolen og danskfaget på følgende måde:
Generelt var 7.-8. klasse en yderst positiv klasse, hvor stort set alle havde en positiv indstilling til lærere, skolen og skolearbejdet. Der var kun to elever, som ”faldt udenfor”, og det skyldtes ikke problemer i skolen, men psykiske og sociale problemer i hjemmene. Begge elever forlod skolen.
De to omtalte var på ingen måde holdt ude af de sociale sammenhænge, specielt den ene havde høj social status. Begge havde faglige vanskeligheder (AM. Int. 6.5.00)
Eleverne er ifølge læreren fagligt kendetegnet ved en lille meget suveræn top, en meget stor homogen mellemgruppe og en relativ lille gruppe af svage elever. Sammensætningen giver gode undervisningsbetingelser for læreren, da toppen og mellemgruppen er gode til at trække alle opad fagligt set. De fleste elever giver udtryk for, at de er glade for danskfaget. To af drengene har problemer hvad angår skriftligt dansk og har i den forbindelse store blokeringer, når ord skal på papir. Den ene elevs problem er at erkende, at han har vanskeligheder med stavning og skriftlig fremstilling. Han ønsker ofte ikke at tage imod hjælp, for at afbøde problemerne. Noget atypisk for klassen er, at drenge udgør den faglige top i klassen, og at de sammen med fire til fem piger er meget aktive mundtligt. Klassen er god til at diskutere og forhandle, og der kommer mange meningsudvekslinger, som foregår i en god tone og med stor tolerance over for forskelle i meninger.
Undervisningsforløbene
Der er tale om to undervisningsforløb. Et med vægt på lydmediet og et med vægt på billedmediet.
Læreren formulerer følgende mål for undervisningen i og med lydmediet:
• At udvikle elevernes sans for lyd som æstetisk udtryk
• At eleverne lærer at forstå og anvende lydmediets udtryksmidler gennem analyse og produktion. Det vil sige, hvordan lyd skaber billeddannelser hos lytteren (hørebilleder), og hvordan en lydfortælling bygges op af lyde.
Undervisningens indhold er bygget op af dele af et lærebogsmateriale skrevet af Malene Bendix m.fl. Billeder i øret (1999). Materialet består af en teoretisk del og en praktisk del, der giver eleverne grundlæggende redskaber til selv at producere enkle lydfortællinger. Endvidere rummer materialet en ”værktøjskasse” med begreber og øvelser, der kan anvendes både i det analytiske og det produktive arbejde med lydfortællinger. Endelig er der vedlagt tre lydfortællinger på en CD, hvoraf de to indgår i forløbet, Afsked – en lydfortælling om at miste et menneske og Zap – en lydfortælling om at gøre op med andres forventninger. I forlængelse af dette indhold vælger læreren dels et uddrag af tegneserien Tintin, dels H. C. Andersens eventyr om Prinsessen på ærten, som eleverne sammen med læreren skal analysere, hvorefter eleverne skal omsætte de to tekster til
lydfortællinger. Forud for og som optakt til elevernes egne lydproduktioner får de i en transportabel båndoptager og en mikrofon i hånden med henblik på at eksperimentere med lyd, fx
at fortælle en kort historie gennem lyd, at skrive en historie ud fra et lydforløb. Som afslutning på lydmedieforløbet skal eleverne skriftligt analysere og fortolke lydfortællingen Zap.
Den valgte undervisningsmetode er den såkaldte zig-zag model (Tufte 1995), hvor undervisningen skifter mellem en produktiv og en receptiv arbejdsform. Det vil sige, at eleverne skiftevis arbejder med selv at producere medietekster og læse, analysere og fortolke andres, både elevproducerede og professionelt producerede medietekster. Man kan også beskrive arbejdsformen som en
vekselvirkning mellem praksis og teori. I de teoretiske faser lytter elever og lærer til f.eks.
professionelle lydydfortællinger og læreren indfører gennem undervisningens samtale eleverne i lydmediets forskellige virkemidler. I de praktisk-produktive faser skal eleverne selv anvende lydmediets udtryksformer i konkrete små lydproduktioner. Det er vigtigt, at processen vekselvirker, således, at eleverne skiftevis arbejder analytisk og produktivt.
Billedmedieforløbet gennemføres i begyndelsen af 8. klasse.
Ved begyndelsen af forløbet udleverer læreren et ark til eleverne, hvoraf det fremgår, hvad der er målene med undervisningen:
• At eleverne udvikler deres evne til at iagttage og anvende forskellige filmiske udtryksformer
• At eleverne sideløbende med det analytiske arbejde med medietekster udvikler kendskab til virkemidler således, at de også produktivt kan eksperimentere med dem i deres egne udtryk
• At fremme elevernes forståelse af billedmediers muligheder for både oplevelse og manipulation.
Undervisningens teoretiske indhold henter læreren fra Henrik Poulsens: Mediebogen for folkeskolen.(1998), kapitel 1: Medier & Kommunikation og fra et uddrag af Tove Heidemanns undervisningsmateriale Video - sådan! (1992). Disse tekster danner baggrund for lærerens introduktion af teori og analysebegreber, som hun ønsker anvendt i både det analytiske og det produktive arbejde med medietekster. Til analyse af medietekster vælger hun Anders Thomas Jensens kortfilm Valgaften (1998), Tv-doku-soapen Dahlgaards tivoli (1997) og Lukas
Moodyssons ungdomsfilm Fucking Åmål (1998). Derudover indgår diverse tv-reklamer og elevers egne produktioner.
Undervisningsmetoden er den samme som i lydmedieforløbet, zigzag-modellen.
Organisationsformen skifter mellem klasseundervisning, gruppearbejder i såvel analysefaserne som i produktionsfaserne. Ved gruppefremlæggelser af produkter gives respons fra klassekammerater og lærere med henblik på forbedringsforslag. Forløbet afsluttes med en individuel opgave, hvor
eleverne skal skrive en stil over en selvvalgt film. (Lærerens dagbog: Oplæg til undervisningsforløb d. 10.8.00)
Undersøgelsens spørgsmål og problemstillinger
Med basis i data fra de to gennemførte undervisnings- og læringsforløb vil jeg diskutere nogle spørgsmål og problemstillinger, der knytter sig til centrale temaer, som delvist er fremanalyseret af de indsamlede data delvist inspireret af anden forskningslitteratur om emnet. Mit fokus er elevernes læreprocesser. Det gælder spørgsmålet om motivation: Hvordan reagerer eleverne motivationelt set på arbejdet med medier?
Det gælder spørgsmålet om mediespecifikke udtryksmodi: Hvordan tilegner og forstår eleverne lyd- og billedmediers koder, tegn, genrer og narrative konventioner?
Det gælder spørgsmålet om mediearbejdets sociale dimension: Hvilken betydning har det sociale praksisfælleskab for læringen?
Og endelig mediearbejdets affektive dimension: Hvilke affektive sider aktualiseres og udvikles hos eleverne gennem produktion og reception af medietekster?
Et centralt led i begge undervisnings- læringsforløb er elevernes egen produktion af medietekster. I lydmedieforløbet producerede eleverne således flere lydfortællinger og hørespil i vekselspil med analyse af egne og professionelt producerede lydfortællinger. Vekselvirkningen mellem produktion og analyse er et almindeligt anerkendt pædagogisk princip inden for nyere mediepædagogik, både herhjemme og i udlandet. Tankegangen er, at der i det pædagogiske arbejde fastholdes en
fremadskridende zigzag- bevægelse mellem elevernes egenproduktion, refleksion over egen produktion, ny egen produktion, analyse af egen produktion og endelig analyse af professionelle medieproduktioner. Denne didaktiske metode ses afspejlet i Undervisningsministeriets vejledning for faget dansk, Dansk, faghæfte 1 (2001). Og det er i overensstemmelse med danskvejledningens anvisninger, at læreren i 7. og 8.a. har planlagt de beskrevne forløb, og det er i øvrigt også en parallel til den måde, arbejdet med læsning og skrivning ofte foregår i skolens danskundervisning, idet den procesorienterede skrivepædagogik er indarbejdet i elevernes arbejde med skriftlig fremstilling..
I det følgende vil jeg af analytiske grunde fokusere på produktionsaspektet vel vidende, at dette ikke kan ses isoleret fra den sammenhæng, det indgik i. Derfor vil der i et vist omfang også indgå analyser af elevernes reception af andres lydfortællinger. Analyser af billedmedieforløbet fra Sydskolen vil indgå de steder, hvor det er relevant for problemstillingen ellers ikke. Det skyldes, at arbejdet med billedmediet udførligt behandles i det andet feltarbejde, som fandt sted på Nordskolen.
Når elevernes egen produktion af medietekster ofte vægtes så højt, er der flere begrundelser.
Birgitte Tufte nævner i sin doktorafhandling Skole og Medier (1995) følgende:
”At have ”grejet” i hånden er ikke blot nødvendigt ud fra en traditionel pædagogisk ”hands on”- synsvinkel, men også fordi det at producere lyd og billeder fremmer en erkendelse af mediernes muligheder og begrænsninger. Et andet vigtigt perspektiv i forhold til arbejdet med
medieproduktion, i det givne tilfælde videoproduktion, er at det styrker danskfaglige discipliner som samtalen og den skriftlige udtryksform, idet det er kvalifikationer, som er nødvendige i samarbejdet om planlægning af en produktion (Tufte 1995:322).
Udover disse begrundelser anfører Tufte, at eleverne i produktionsarbejdet udvikler kendskab til det teknisk/æstetiske, som bevirker, at medieanalysen kan gå fra det konkrete plan via diskussioner om bl.a. billedkomposition, synsvinkler og perspektiv til et mere abstrakt niveau, som omfatter
Udover disse begrundelser anfører Tufte, at eleverne i produktionsarbejdet udvikler kendskab til det teknisk/æstetiske, som bevirker, at medieanalysen kan gå fra det konkrete plan via diskussioner om bl.a. billedkomposition, synsvinkler og perspektiv til et mere abstrakt niveau, som omfatter