1870-85. Ministeriet Holstein-Holsteinborgs Dannelse blev Indledningen til, at de konservative Grupper samledes i et Højreparti, der som Følge at' den privilegerede Valgret til Landstinget havde Flertal i dette Ting. Men de frisindede Partier sluttede sig ogsaa sammen. D. 30. Juni 1870 udsendte 44 Folketingsmænd en Fællesudtalelse til deres Vælgere. Her
med var Grunden lagt til Det forenede Venstre, selv om de tre Venstregrupper endnu bevarede en vis Selvstændighed.
Flere grundtvigske Folketingsmænd, blandt dem N. I. Ter-mansen, ønskede ikke at være med i den ny Sammenslut-ning, fordi de ansaa den for at være Udtryk for en falsk Al
liance.
I den nævnte Henvendelse rejstes det parlamentariske Krav.
Folketinget har Hovedindflydelsen paa Finansloven, og dette giver Folketingets Flertal Magt til at umuliggøre en Regering, lor en Regering kan ikke regere uden en Finanslov. Det maa da, hed det i Henvendelsen, lidt efter lidt blive Reglen,
»at Regeringen til enhver given Tid repræsenterer de Anskuel
ser, som deles af Folketingets Flertal, hvilket med andre Ord er Gennemførelsen af den parlamentariske Regeringsform.«
Hermed var Folketingsparlamentarismens Fane hejst her hjemme. Det skulde koste en Menneskealders Kamp at føre den frem til Sejr.
Inden for den nye Sammenslutning blev (2. Berg snart Fø
rer. I. A. Hansen maatte vige for denne unge Kraft. C. Berg var Vestjyde, f. 1829 i Fjaltring ved Lemvig. I adskillige Aar havde han været Lærer i Kolding og paa Bogø, men fra 1865 blev Politiken hans Hovedgerning. Med udholdende Flid satte han sig ind i alle Spørgsmaal af Betydning, hans om
fattende og sikre Viden skabte ham snart en fremskudt Stil
ling i folketinget. Og navnlig traadte han i Forgrunden, da Sammenslutningen af Venstregrupperne fandt Sted. Han var Hovedforfatter til det Program, som det forenede Venstre of
fentliggjorde d. 23. Marts 1872, og som sammen med Hen
vendelsen til Vælgerne 1870 danner Grundlaget for alle
se-27
nere Venstreprogrammer. Det indledes med et politisk Krav:
»Junigrundloven i dens fulde Omfang er Folkets moralske Ret.
Vor Udvikling bor derfor fremmes i denne Grundlovs Aand.«
Og dernæst nævnes en Kække demokratiske og frisindede Re
former, som Partiet vil arbejde for: En fornuftig Sparsomme
lighed i Statshusholdningen gennemføres. — Af Hensyn til de uformuende bør Tolden paa Livsfornødenheder lettes. Der
imod bør man søge at skaffe Statskassen en forøget Toldind
tægt af Overflødighedsgenstande. — En Indtægts- og Formue
skat indføres. — De højst ulige og trykkende Tiendebyrder afløses. — Fæstegodsvæsenet bør afskalles. — Lens, Stamhu
ses og Fideikommisgodsers Overgang til fri Ejendom bør gen
nemføres ved Lov. — Lige Valgret indføres ved kommunale Valg. — Rigsdagens fulde Lovgivningsmyndighed ogsaa i kirkelige Sager bør ubetinget opretholdes i samme Omfang som hidtil. — Friheden indenfor Folkekirken bør ved Lov yderligere udvides og befæstes. — Folkekirkens Præster sæt
tes paa fast Løn. — Menighederne faar afgørende Indflydelse paa Valg af Præster. — Ved Revision af Loven 0111 Forsvars-væsenet iagttages: at der sikres Landet et efter dets Størrelse og Forhold afpasset Værn; at den i den nuværende Ordning nedlagte Lighedsgrundsætning om, at enhver vaabenfør Mand skal vaabenøves, bliver bevaret; at som Følge heraf, saavel af Hensyn til Forsvarets indre Styrke som til de uformuende, hvem ellers den personlige Byrde væsentlig vilde komme til at paaligge, Stillingsvæsen og Vilkaarbytning fremtidig for
hindres; at iøvrigt enhver med de nævnte Øjemed stemmende Forbedring i det bestaaende søges indført under stadigt Hen
syn til Nødvendigheden af, at de nuværende store Byrder for
mindskes.
I September 1872 var der Valg til Folketinget. Forud for det gik der et omfattende Valgarbejde fra Venstres Side, navn
lig var Berg virksom og udfoldede stor agitatorisk Kraft. Val
get blev en Sejr for Venstre. Det talte 1111 52 Medlemmer, og hertil kom (i Bjørnbakker, som i mange Spørgsmaal vilde følge Partiet. Straks kom det Krav frem, at Regeringen skulde bøje sig for Valgets Lære og give Plads for et Ministe
rium udgaaet af Folketingets Flertal. Men Ministeriet blev, og Samlingen 1872—73 blev meget bevæget og varslede om de kommende voldsomme Kampe. I Folketinget forelagde
28
Ministeriet et Forslag om en Bevilling paa omtr. 35 Mill. Kr.
til Anlæg af en Landbefæstning omkring København og til Udvidelse af Flaaden. Forslaget kom kun til 1. Behandling, og den lange, hitre Strid om vort Forsvarsvæsens Ordning var hermed indledet. Andre Regeringsforslag fik samme Medfart, men Regeringen blev. Folketingets Flertal indgav da en Adresse til Kongen, hvori man udtalte Ønsket om, at Mini
steriel skulde være »i Overensstemmelse med det af den al
mindelige Valgret udgaaede Ting«. Ogsaa Landstinget vedtog en Adresse som Modtræk mod Folketingets. Landstingets Adresse fremhævede, at de lo Ting var ligeberettigede. Kon
gen afviste Folketingets Krav. Ledet af Berg greb da en Del at Venstre til det yderste Middel til at minde Regeringen om Folketingets Krav: at nægte at vedtage Finansloven af politi
ske Grunde. Men ved Afstemningen d. 2. Maj 1873 fulgte kun 38 af det forenede Venstres Medlemmer Berg; de øvrige landt Fremgangsmaaden lor tidlig bragt i Anvendelse, men i en Fællesudtalelse til Vælgerne ved Rigsdagssamlingens Slutning udtalte alle Partiets Medlemmer, at man ikke vilde vige til
bage for al anvende Finanslovsnægtelse, hvis Ministeriet ikke var traadt tilbage inden næste Samlings Begyndelse. Dette skete ikke. Og i Oktober 1873 blev Finanslovens Overgang til 2. Behandling nægtet med 53 Stemmer mod 45. Regerin
gen svarede med Opløsning af Folketinget, og ved Valget d.
14. November tabte det forenede Venstre et Mandat. Fi-nanslovsnægtelsen blev da ikke gentaget. Venstre forstod, at Kravet om Folkestyre maatte underbygges ved stigende Til
slutning blandt Vælgerne. Kampen var kun stilnet af, ikke sluttet.
I de følgende Aar oprettede Berg Venstreblade i Landets forskellige Egne, 1873 begyndte »Morgenbladet«, hvis egentlige Leder Berg var, at udkomme i København.
1874 traadte Ministeriet Holstein tilbage, men der var slet ikke Tale om et Venstreministerium, indflydelsesrige Kredse ansaa det for en Ulykke, om Venstres Agitatorer blev Mini
stre og dannede et Bonderegimente; Kongen opfordrede først Estrup til at danne et nyt Ministerium, men da han vægrede sig, paatog Godsejer Fonnesbech sig Hvervet som Minister
chef. Hans Ministerium var kun svagt, af fremragende Per
sonligheder talte det egentlig kun den dygtige Jurist Klein.
29
»Tyndere The paa (le samme Blade« kaldte »Morgenbladet«
det med et meget betegnende Udtryk.
Regeringen forelagde et Forslag til Forsvarets Ordning, som ikke medtog Københavns Landbefæstning. Og der kom nu en saglig Forhandling i Stand om Spørgsmaalet. Del var un
der denne, at Venstre tilbød en Bevilling en Gang for alle paa 30 Mill. Ivr., de 15 Mill, skulde anvendes til en Forøgelse af Flaaden, de øvrige 15 Mill, til nogle mindre Kystbefæst
ninger, bl. a. ved Kalundborg, Korsør og Nyborg, til Sømine-niateriel og et flydende Fort ved København, men til sit Til
bud knyttede Venstre den Betingelse, at en Formue- og Ind
komstskat, der skulde udredes af de bedrestillede, skulde ind
bringe aarlig omtr. 3 Mill. Ivr. til Bestridelse af Udgifterne.
Herpaa strandede en Overenskomst, skønt adskillige Højremænd, deriblandt Jacob Scavenius, var stemt for at bøje sig for dette Krav. Megen bitter Strid vilde være undgaaet, om det var sket.
I Foraaret 1875 trak det igen op til en Finanslovkonflikt, men Ministeriet tilbød at gaa, om en Finanslov blev vedtaget.
Det skete, Ministeriet trak sig tilbage, og igen lod Kongens Kald til Estrup. Og denne Gang sagde han Ja. I). 11. Juni 1875 udnævntes Ministeriet Estrup, el rent Højreministerium, hvis betydeligste Personlighed næst Estrup var Justitsmini
ster Nellemann. Venstre mente, at man sagtens fik Bugt med det nye Ministerium ogsaa. Men saadan gik det ikke. Det var en stærk Mand, der var traadt til som Regeringschef. Han var dengang en Mand i sin kraftigste Alder, han var født 1825, havde en lang politisk Vej bag sig og havde i mange Aar ind
taget en Førerstilling inden for Højre. Han ejede en usæd
vanlig stærk Viljestyrke. 1 hans Ungdom var hans Liv truet af Brystsyge, men ved et sundt Friluftsliv og med en kraftig Vilje til Livet tvang han Sygdommen tilbage. 1846 havde han arvet Herregaarden Kongsdal ved Holbæk og 1851 købt Skaføgaard i Randers Amt. Allerede 1854 valgtes han til Folketingsmand, men navnlig efter 1864 tik han betydelig Indflydelse. Nu kaldtes han til at beklæde den højeste Stil
ling i Landet, han bevarede sin Magt i nitten Aar, støttet til et fast Flertal i Landstinget og af den urokkelige Tillid, Chri