• Ingen resultater fundet

Kögiennem det Slesvig=Holsteen=Lauenborgske Cancellie

In document 2 SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK (Sider 42-51)

er den 27 Decbr. sidstleden udkommet et allerh. Patent for Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, betræffende en Modification af den Forskrift som indeholdes i § 33 Litr. B. af Qvarantaine=Forordningen af 15 Marts 1805 angaaende hvorledes der skal forholdes med strandede Skibe, forsaavidt disse, med Hensyn paa den nu i nogle Lande herskende Cholera=Sygdom, havde skullet henvises til Losnings=Qvarantaine. Dette Patent er i det væsent¬

lige af samme Indhold, som den under samme Dato for Danmark udkomne Placat. (Cfr. Coll. Tid. f. A.

Nr. 54 S. 953.

Fra det Slesvig=Holsteen=Lauenborgske Cancellie er den 29 Decbr. sidstleden udkommet følgende Patent for Hertugdømmene Slesvig og Holsten, angaaende skjærpede Forholdsregler i Henseende til Passers Meddelelse og Visering af Passe.

For paa en virksommere Maade at forhindre Vaga¬

bondering og Betlerie i Hertugdømmene Slesvig og Hol¬

sten, har Hans Majestæt Kongen fundet sig foranlediget til med Hensyn til Meddelelse og Vifering af Passe at fastsætte som følger:

1.

Fra denne Anordnings Publication af, skal der til ingen omdragende Liniedandsere, Markskrigere, Tasken¬

spillere, omreisende Sangere, Musikanter, Forevisere af Perspectivkasser, Rariteter og Dyr, Kjedelflikkere, saa¬

kaldte Kammerjægere og Bissekræmmere hvad enten de fornævnte Individer ere Indlændinge eller Udlændinge, meddeles Passe til at reise til Markederne eller andetsteds hen i Hertugdømmene, ligesom og de Passe, som de ullerede maatte have, ikke skulle viseres uden for Tilbage¬

reisen til deres Hjem.

2.

For alle saadanne Personer som ikkun opgive deres Erhverv paa den almindelige Maade, at de ernære sig ved deres Hænders Arbeide, eller søge Arbeide, skulle Passe ikkuns udfærdiges og tidligere udfærdigede Passe

3

viseres forsaavidt saadanne Personers Arbeidsdygtighed tilstrækkeligt er oplyst og bragt til Vished.

3.

Forestaaende Bestemmelse bliver imidlertid ikke an¬

vendelig paa de concessionerede Kniplingshandlere, paa de Individer, som ere forsynede med Concessioner fra Stat¬

holderskabet til at forevise Dyr, Sjældenheder og deslige, ei heller päa dem der ifølge specielle Concessioner eller almindelige Lovbestemmelser ere berettigede til at ombære Varer til Handel i visse Districter, forsaavidt disse ikke af dem overskrides.

Fremdeles ere de indenlandske Liredreiere undtagne fra disse Forskrifter og med Hensyn til den Adgang,

der kan tilstedes de omdragende indenlandske Skjærslip¬

pere forbliver det ved de i Rescriptet af 19 September 1788 indeholdte Bestemmelser.

Indenlandske Bekjendere af den mosaiske Tro, som besøge Markederne med Varer, skulle ogsaa fremdeles, under Jagttagelse af de iøvrigt gjeldende Lovforskrifter, kunne meddeles de dertil fornødne Passe.

Hvad de i Udlandet bosatte mosaiske Troesbekjendere angaaer, da bør under de i den 9de § af Pasforordnin¬

gen af 17 April 1811 nævnte og i Circulairet af 30 November s. A. nærmere betegnede , fremmede Handels¬

jøder“ hverken indbefattes de fremmede Mosaitter som ere Eiere af Varelagere, og med disse besøge Markederne, eller de, der beviisligen i Commission af disse Eiere have

at besørge paa Markederne Salget af de dem anbetroede Varelagere. Saadanne fremmede mosaiske Troesbekjendere ere derfor ikke udelukkede fra at besøge de indenlandske Markeder, og de dertil fornødne Passe kunne meddeles dem under Jagttagelse af de derom iøvrigt gjeldende Lovforskrifter.

4.

De ved Patentet af 29 December 1829 fastsatte Straffe for ulovlig Udstedelse og Visering af Passe skulle ligeledes være anvendelige paa de Autoriteter, som paa anordningsstridig Maade udfærdige eller visere Passe for de i dette Patents § 1 og 2 omhandlede indenlandske Individer.

5.

Det paaligger alle Pas=Autoriteter som ufravigelig Pligt, ufortøvet at gjøre Anmeldelse til det dem overord¬

nede Overdicasterium om enhver af dem opdaget Over¬

trædelse af de Bestemmelser, som ved Meddelelse eller Vi¬

sering af Passe skulle iagttages samt strax at lade Ihændehaveren af et saadant anordningsstridigen udstedt eller viseret Pas transportere til hans Hjem eller over Grændsen.

6.

De ved saadanne med anordningsstridige Passe for¬

synede Individers Arrest og Transport foranledigede Omkostninger, skulle stedse bæres af den Pas Autoritet, som sidst har viseret det anordningsstridige Pas, dog mod Regres til Passets Udsteder.

5

Er derimod det anordningsstridigen udstedte Pas endnu ikke forsynet med nogen Foreviisnings=Paategning, da paahviler Ansvaret umiddelbart den Autoritet der har udstedt Passet.

Forestaaende bekjendtgjøres herved til Efterretning og tilbørlig Efterlevelse for alle Vedkommende.

Blandede Efterretninger.

I Medfør af Befalingen i det allerh. Rescript af 31 Mai 1814, har Conference fundet Sted imellem Kjøbenhavns Magistrat vedkommende Autoriteter og Stadens 32 Mænd, angaaende med hvilket Beløb Municipal=Afgifterne kunde være at opkræve for 1832*), og Magistraten har derom gjort Indberetning til Can¬

celliet, som corresponderede med de Deputerede for Finant¬

serne og derpaa nedlagde allerund. Forestillilling. Resul¬

taterne bleve følgende:

1. Til Udgifter i Anledning af Borgervæb¬

ningen blev foreslaaet opkrævet ligesom de foregaaende Aar, 12,380 Röd. Sølv.

2. Til Udgifter ved Indqvarteringsvæsenet blev ligeledes foreslaaet det samme, som i 1831, nemlig 36,280 Rbd. Sølv.

3. Udgifterne til Renovationsvæsenet, navn¬

ligen til Dagrenovationens Bortførelse, samt for Feinin¬

*) Om Commune=Afgifterne for 1830 see Coll. Tid. for f. A. Side 89—98.

gen og Rensningen af de offentlige Pladser og Aqva¬

ducter, til Lossepladsenes Planering, Lønninger og Pen¬

sioner m. v. bleve anslaaede til 36,570 Rbd. Sølv, der er 9600 Rbd. Sølv mindre end i 1831, hvilket er en Følge af at Dagrenovationens Bortførelse er bortliciteret for en betydelig lavere Sum end i f. A. Naar fra hiin Sum drages Forpagtnings=Afgiften for Stadens 4 Bom¬

mes Intrader i 1 Aar, 14,600 Rbd. S., samt Refu¬

sionen af Vægterskatten, som Godtgjørelse for Opsigts¬

betjentenes forøgede Lønninger, 1100 Rbd. Sølv, udgjør Resten 20,870 Rbd. Sølv, der blev foreslaaet at skulle

lignes i 1832; og hvilket er 5130 Rbd. Sølv mindre, end der i 1831 paalignedes til Renovationsvæsenets Udgifter. At Forskjellen paa disse to Aars Renovations¬

skat ei blev større, hidrører derfra, at i Aaret 1831 ikke den hele til Udgifternes Dækning fornødne Sum blev lignet, men en betydelig Deel af Renovationskassens Beholdning anvendt.

4. Udgifterne til Vægtervæsenet vare fore¬

slaaede til 44,970 Rbd. 49 ß. Sølv, eller 1470 Rbd.

49 ß. meer end for 1831, hvilket hidrører deels fra Lønningerne til de nu paa Stadens Broer ansatte Væg¬

tere*), deels derfra, at til 5 Extra=Vægtere langs Kysten fra 19 Juni f. A. indtil Slutningen af 1832 er calcu¬

leret 935 Rbd. Sølv; men denne Sum, der er foran¬

*) See Coll. Tid. for 1831 S. 25—40 og S. 97.

7

lediget ved Foranstaltninger, som vare føiede for at værne imod Cholera=Sygdommen, fandtes af Magistraten og Borgerrepræsentanterne at henhøre under en anden Branche og derfor at burde udgaae af Beregningen. Derhos for¬

meente Cancelliet, at den Omstændighed, at de nye an¬

tagne Vægteres Løn for Tiden er ringere end den regle¬

menterede Løn af 3 Rbd. ugentlig, hvorefter hiin Sum er calculeret, ikke burde forandre Skattebeløbet, saalænge den allerh. givne Befaling om Differencens Anvendelse til den i Coll. Tid. 1829 Side 232—233 omhandlede Fond til Forbedringer i Politievæsenet, er uforandret.

Hvad de 11,260 Rbd. Sølv angaaer, der efter Rescr.

af 5 Decbr. 1800 og Resolution af 1 Juli 1814, deels til Opsigtsbetjentenes deels til Politiebetjentenes Lønnin¬

ger aarligen skulle udredes af Stadens Kasse og refun¬

deres samme af Vægterskatten, da ere de i 1830 ikke blevne refunderede fordi en Deel af Vægterskatten, efter Forklaringen i den af Magistraten indgivne Beretning,

er anvendt til at dække Vægterkassens Underbalance, som er opstaaet deels derved, at den forhen brugelige forskuds¬

vise Opkrævning af Vægterskatten bortfaldt ved denne Skats Sammendragning med de øvrige paa Grundene hvilende Skatter ifølge det, overeensstemmende med Magi¬

stratens Forslag, udstedte allerh. Rescript af 28 August 1829*), deels ved Tab, som Vægterkassen har lidt ved

*) Cfr. Coll. Tid. for 1829 S. 772, og, ang. Vægterkassens Laan i den Anledning, Coll. Tid. for 1831 S. 91 Rote.

en forhenværende Regnskabsbetjent og endelig derved, at Vægternes Lønninger og Pensioner i Medhold af allerh.

Rescript af 24 Decbr. 1818 ere fra Begyndelsen af 1819 udredede efter Børscours, men Skatten stedse betalt enten med Sedler efter Qvartalscours eller, naar det convene¬

rede Vedkommende med rede Sølv. Det blev imidler¬

tid vedtaget, endnu ikke at tage nogen Bestemmelse an¬

gaaende Ligningen af hiin Sum.

5. Udgifterne til Lygtevæsenet have i 1831 an¬

draget 15,464 Rbd. Sedler, hvoraf ved den approberede Ligningssum, 13,000 Rbd. Sedler, dækkedes 13,406 Rbd.

24 ß. Sedler og Tegn og efter Refusionsberegningen 1505 Rbd. 79 ß., saa at der manglede 551 Rbd. 89 ß.

Sedler og Tegn, som ere tagne af den Beholdning, der havdes ved Lygtevæsenet. Men da denne Beholdning paa en Ubetydelighed nær er medgaaet, formeentes det, at der til Lygtevæsenets Behov i 1832 ikke kunde fore¬

slaaes mindre end 14,000 Rbd. Sølv.

Samtlige foranførte Commune=Afgifter, der ifølge Rescriptet af 28 August 1829 inddrages under een

Skat, som lignes paa Grundtaxten, vilde altsaa blive at paaligne med i alt 127,565 Rbd. 49 ß. Sølv, hvilket er 3,390 Rbd. 7 ß. Sølv mindre end Beløbet af samtlige disse Afgifter i 1831, og hvortil, ifølge det ovenfor an¬

førte, Grunden ligger i Nedsættelsen af Renovationsskatten.

6. Brolægningsskatten blev foreslaaet opkrævet

med samme Beløb, som i de 3 foregaaende Aar, nemlig

9

med 27 ß. pr. □ Favn eller tilsammen circa 30,000 Rbd.

Sølv for Stadens og dens Indvaaneres Andeel, foruden Bidraget for de Kongelige Bygningers og Havnekassens Vedkommende, der udgjør omtrent 9000 Rbd. Sølv.

7. Vandskatten blev ligeledes foreslaaet opkrævet som i de foregaaende Aar, nemlig med 3 ß. Sølv pr.

Alen af alle Stadens skattepligtige Forhuusbygninger,

og ½ ß. Sølv pr. □ Alen af alle dens Side= og Tver¬

bygninger for dem, som have Pompevand, og ellers over¬

eensstemmende med Vandanordningens Bydende hvorved Beløbet udgjør omtrent 30,000 Rbd. Sølv, foruden hvad vedkommende Næringsbrugere specielt bidrage.

8. Næringsskatten, der er bestemt til at sup¬

plere hvad Stadens Kasse behøver til dens Udgifter blev i 1831 opkrævet med 48,000 Rbd. Sølv, men foresloges af Kæmneren ansat i 1832 til 57,205 Rbd. Sølv, til hvilken Forøgelse anførtes flere Grunde saasom at Bi¬

draget til Almue= og Borgerskolevæsenet, der i 1831 var 13,000 Rbd. Sølv, i 1832 var opgivet til 15,000 Rbd.

Sølv, og at nogle af Stadens Kasses Indtægter ikke kunde regnes saa høit som i det foregaaende Aar.

Bidraget til Politie=Etaten calculeredes, ligesom f. A., til 38,696 Rbd. Sølv hvoraf iøvrigt, som foran be¬

mærket, 10,160 Rbd. skulle godtgjøres af Vægterskatten og derfor ere indbegrebne under den Sum, hvormed denne Skat er foreslaaet opkrævet. Da i foranførte Beregning over Næringsskatten ikke var ført til Indtægt de i Aarere

Løb faldende Politiebøder, der med en rund Sum an¬

slaaes til 2000 Rhd., maatte dette Beløb fradrages og Skatten blev derfor foreslaaet opkrævet med 55,000 Rbd.

Sølv.

9. Hvad Fattigskatten angaaer, da blev det ved allerh. Resolution af 26 Januar 1831 bestemt, at den i 1831 skulde opkræves med Arealskattens oprindelige Be¬

løb 2½ Gange taget, hvilket, ifølge en Calcule efter Middelstørrelsen af Fattigvæsenets Underbalance i de sidste

Aar (cfr. Coll. Tid. f. A. Side 95—96), i Forbindelse

med 2 pC. Afgiften af Embedsmænds og Betjenters

Gager, som have frie Bolig i offentlige Bygninger, ikke

blot ansaaes tilstrækkeligt til Dækning af Fattigvæsenets Underbalance for 1830, men og antoges at ville tilveie¬

bringe et skjøndt ikke betydeligt, Afdrag paa Gjelden.

Imidlertid har, efter den administrerende Dirictions Op¬

givende, Fattigvæsenets Underbalance i 1830 en Deel oversteget den ved Fattigskatten tilveiebragte Sum, og det var derfor et Spørgsmaal, om ikke Fattigskatten for 1832 burde opkræves efter en noget høiere Maalestok, end den foranførte. Da imidlertid Magistraten og de eligerede Borgere androge paa, at Opkrævningen maatte skee som i 1831, og der desuden i Anledning af den indkomne Beretning og Forestilling fra en i Aaret 1828 nedsat Commission nu vil blive anstillet nærmere Overveielser an¬

In document 2 SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK (Sider 42-51)