Jens Eibye der er Huusmand af Nordrup Sogn under Sorøe Amt, har forklaret, at han fra den Tid, Kirsten Christophersdatter var i Ægteskab med afgangne
Mads Larsen, med hvem han havde indgaaet Forening
om, at de hver skulde holde sin Hest og være fælleds om Pløining og Kjørsel, har kjendt Tiltalte, og at han efterat Mads Larsen i Efteraaret 1830 ved Døden var afgaaet, vedblev dette Fælledsskab med Enken, hvilketforanledigede, at han jevnligt kom til hende. Han har fremdeles forklaret, at han, paa hendes gjentagne Be¬
gjæring om at skaffe hende noget Rottekrudt til at for¬
drive Rotter, har bragt hende noget, som han adskillige Aar havde havt i sit Værge, og hvilket han i sin Tid havde kjøbt paa Ringsted Apothek efter Præste=Attest,
og af hvilket han hjemme hos sig selv havde brugt noget
imod Rotter; men han har aldeles benægtet at have havt mindste Kundskab om eller givet nogensomhelst Anledning til den af Tiltalte begaaede Forbrydelse, og navnligen benægtet at have brugt de af hende foregivne Yttringer om at det var en let Sag at faae noget at give hendes Mand ind; ligeledes har han benægtet at have været vi¬dende om at der mellem Tiltalte og hendes Mand ikke var nogen god Forstaaelse, ligesom han og benægtede at have staaet i nogen utilladelig Forbindelse med Tiltalte.
Efterat det rygtedes, at Jørgen Nielsen skulde have
41
faaet Gift, talede Jens Eibyes Kone til ham om, at han vilde blive ulykkelig, fordi han endnu havde af det
Rottekrudt, hvoraf Jørgen Nielsens Kone havde faaet en Deel, og at han skulde bortskaffe Rottekrudtet, hvilket
gav Anledning til, at han grov et Hul i Grøftvolden
mellem hans Lod og Giesegaard Hovmark, i hvilket Hul han heldte Giften og derefter nedlagde de Papirer, hvori samme havde været hvorpaa han tilkastede Hullet, og, da dette var fuldført, underrettede saavel sin Kone som sin Søn om, at det var skeet. Den af Jens Eibye i saa Henseende afgivne Forklaring er i det Væsentlige bestyrket ved hans Hustrues Ane Johannesdatters og hans Søn Peder Jensens Udsigende, og Giften der, ifølge den af Apotheker Wengel i Ringsted førte Giftbog, som er forsynet med Landphysici Paategning om at være ført overeensstemmende med de ham foreviste originale Attester, i Sommeren 1826 er bleven udleveret Jens Eibye efter Attest af 21 Juni s. A. af Sognepræst Sørensen, blev ogsaa paa det af Eibye paaviste Stedbefundet nedgravet. Giften, der var adspredt i Jorden,
blev da optaget blandet med Jordstøv og fandtes tillige Papiret, hvori Giften havde været lagt, med Paategning„Rottekrudt, stærk Gifta¬ Dette Papiir, der senere er foreviist Tiltalte, er af hende gjenkjendt som det, hvori
hun modtog Giften af Jens Eibye, og som hun tilbage¬
leverede denne og hendes Forklaring gaaer ud paa, at de hvide Korn, der ved Opgravningen vare opsamlede og
blandede med Jordstøv, saae ud som det hun modtog og hvoraf hun blandede endeel i det Fidt, hun gav sin Mand.
Den saaledes opsamlede Substants have Districtschirurg Westengaard og Provisor paa Kjøge Apothek, Petersen, undersøgt, og de have erklæret de hvide Partikler, som vare iblandede Jorden, for Rottekrudt. En lige Under¬
søgelse have de foretaget med den Substants, hvilken
Jørgen Nielsen havde paaviist som af ham opkastet, og
i deres under 6 Juni afgivne Erklæring hedder det, at Resultaterne af Prøven tilkjendegive med Vished, at der i bemeldte Substants er hvidt Arsenik.Tiltalte, hvis forrige Mand, Mads Larsen, døde i Efteraaret 1830, blev som ovenanført den 7 Mai f. A. ægteviet til Jørgen Nielsen. Efter hvad de begge have forklaret friede han til hende uden nogensomhelst Opfordring fra hendes Side, hvilket endog skete gjen¬
tagne Gange førend han erholdt hendes Ja. Ved at frie til hende, talte han om, at han eiede 88 Rbd., og det blev aftalt imellem dem at hun dermed skulde cla¬
rere en hendes Stedsøn Christen Madsen tilkommende Arvelod, hvilket ogsaa skete. De have begge under For¬
høret forklaret, at der siden Dagen efter Bryllupet har været Uenighed imellem dem; men gjensidig skudt Skyl¬
den den ene paa den anden; hendes Beskyldning gik ud paa at han var fortrædelig og utilfreds med alt hvad
hun gjorde. Men alle de forskjellige Personer, hos hvilke
Jørgen Nielsen har havt Tjeneste, have meddeelt ham
43
godt Vidnesbyrd og attesteret at de aldrig have hørt, at han er vrippen og krakilsk, og in specie har Sogne¬
præsten bevidnet, at Jørgen Nielsen i det Aar, han var i hans Tjeneste, altid viste sig ærlig, tro og ufor¬
trøden, og uden Knur forrettede den ham anviste Gjer¬
ning, og at han aldrig mærkede, at han havde noget Udstaaende med sine Medtjenere; men — hedder det endvidere i Sognepræstens Attest — da bemeldte Jørgen Nielsen er meget indskrænket af Forstand, stille og ind¬
sluttet i sig selv og manglede Mod og Bestemthed til at bøie sin Hustrues Sind og forandre hendes Forhold, som han selv fandt og alle hans Bekjendtere viste ham som slet og forargerligt, kan det vel være, at han har viist sig mod hende kold og frastødende.
Strax ved Undersøgelsens Begyndelse har Districts¬
chirurg Westengaard, efter Dommerens Anmodning, taget Jørgen Nielsen under Cuur, og under 21 Juni attesteret, at denne, hvis Sygdomstilfælde tydeligen tilkjendegav at
være frembragt ved Forgiftning, da befandt sig fuld¬
kommen vel, med Undtagelse af at han ikke igjen havde faaet sine fulde Kræfter, saa at det kunde skjønnes, at der ei længere var Fare for hans Liv, og Tiltalte har et Par Dage sildigere selv angaaende hans Helbredsforfatning
forklaret hermed overeensstemmende.
Cuoad generalia har Tiltalte forklaret ; Hun er født Aar 1784 i Levetofte Sogn under Ringsted Herred, og confirmeret i Førsløv Kirke. Hendes Forældre vare
Gaardmand Christopher Larsen i Levetofte der døde, da hun var 8 Aar gammel, og dennes Hustrue Kirsten Madsdatter. Hos sine Forældre blev hun opdraget, og hendes Moder lærte hende at læse; kun enkelte Gange
gik hun i Skole. I Kirkebogen findes intet antegnet angaaende hendes Kundskaber eller Forhold. Efter sin Confirmation forblev hun hjemme hos sine Forældre ind¬
til sit 25de eller 26de Aar. Hun har været tre Gange gift først med en Fæstehuusmand, med hvem hun levede i omtrent 20 Aar. Efter hans Død sad hun Enke i 1 Aar, da hun i Mai eller Juni 1829 blev ægteviet til Huusmand Mads Larsen i Gjørsløv, med hvem hun strax flyttede til det Huus i Gjørsløv som hun ved sin Anholdelse beboede. Bemeldte Mads Larsen døde 14 Dage efter Michaeli, 1830, hvorpaa hun, som anført i Mai f. A. blev ægteviet til Jørgen Nielsen.
Sidstnævnte har hun, efter sin Forklaring, ei kjendt før i Nevember Maaned f. A., da han kom til hendes Bopæl
og beilede til hende. I hendes første Ægteskab fødte
hun 4 Børn. Med hendes anden Mand, Mads Larsen,havde hun ingen Børn, og ei heller med Jørgen Nielsen.
Den af Sognepræsten angaaende Tiltaltes tidligere For¬
hold meddeelte Attest indeholder følgende Yttringer:
=Om hendes forrige Liv og Vandel har Udstederen ingen Kundskab, da han under hendes korte Ophold her i Sognet kun faa Gange har seet og kun een Gang talt med hende, men hendes Forhold mod hendes nuværende
15
Mand, lige fra det første Bekjendtskab til det sidste ugudelige Forsæt at rydde ham af Dage, røber kjendeligt en overlagt Plan, først ved Forstillelse at lokke dette meget eenfoldige, men i alle sine Tjenester troe og skikke¬
lige Menneske i sit Garn siden, efterat have fralistet ham sine sammensparede Penge, med Haan at støde ham fra sig, ved Tilsidesættelse af alle ægteskabelige Pligter at formaae ham til ganske at forlade sig, og endelig, da det ei lykkedes, at søge paa Snigmorders Viis at bringe ham af Dage. Det almindelige Rygte vidner og om hende at hun er moralsk fordærvet og med kold Ligegyldighed kan overtræde saavel guddommelige som menneskelige Love for at tilfredsstille sine Begjærligheder og Lidenskaber. Ved at foreholdes denne Attest har Til¬
talte angaaende hendes Forhold til sin nuværende Mand henholdt sig til sin Forklaring under Sagen, ifølge hvil¬
ken hun ikke erkjendte, at dette havde været som i At¬
testen ommeldt.
Da det er Arrestantinden overbeviist, at hun ved Gift har villet ombringe sin Mand, blev hun som forhen bemærket ved Høiesterets Dom tilfundet, efter Lovens 6—6—22, at have sit Liv forbrudt.
Uagtet Forbrydelsens Grovhed og de flere mod den Domfældte talende Omstændigheder, indstillede Cancelliet, ligesom de Tilforordnede i Høiesteret, hende dog til Be¬
naadning. Hvad der især syntes at gjøre Livsstraffens Fuldbyrdelse mindre nødvendig, var den Omstændighed¬
at Giften ikke havde frembragt den tilsigtede Virkning, eller iøvrigt havt nogen vedvarende Indflydelse paa Man¬
dens Sundhed. Vel formindsker denne Omstændighed ikke hendes moralske Skyld, ligesom det i streng Forstand ikke kan antages at formindske hendes juridiske reatus.
Skjøndt det er for at forebygge de Onder, som visse Handlinger gaae ud paa at frembringe, at disse Hand¬
linger forbydes ved Straffelovene saa er dog Handlingen selv den nærmeste Gjenstand for Straffelovenes Forbud, og det, der constituerer Strafskyld hvorfor den fuldstændige Virksomhed for at udføre den forbryderske Daad i og for sig synes at maatte medføre fuld Strafbarhed om end Følgen tilfældigviis ude¬
bliver. Men det er dog en i de fleste Love herskende Grundsætning, som ogsaa iøvrigt en temmelig antagen Mening, at selv den tilfældige Udeblivelse af den tilsigtede Følge, i Særdeleshed hvor der handles om Drab og Mord,
bør komme den Skyldige tilgode, om end denne aldeles har fuldført den Virksomhed der gik ud paa at berøve en Anden Livet. Det er og i al Fald mindre betænke¬
ligt at vise Naade i et saadant Tilfælde, end hvor den onde Hensigt virkelig er opnaaet, da den Udsigt, at den ellers forskyldte Dødsstraf kan formildes, hvor Forbry¬
delsens Hensigt forfeiles, ikke kan betage Lovens Trudsler noget væsentligt af deres afskrækkende Kraft paa de In¬
divider, som nære slig ond Hensigt. Det indstilledes
saaledes, at den Tiltalte idømte Livsstraf maatte efter¬
47
gives imod at hun hensattes til Arbeide i Kjøbenhavns Tugthuus paa Livstid, og da Hans Majestæt ved allerh.
Resolution 30 Nov. sidstl. allern. bifaldt dette, er et Rescript derom afgaaet den 7 Decbr. til Amtmanden over Præstøe Amt.
Lovgivning.
Fra General=Toldkammer= og Commerce=Collegiet er den 30 Decbr. sidstl. udkommet følgende Placat:
Under 24 dennes har det behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst at bestemme: at den i Følge aller¬
høieste Resolution af 17 Marts 1829 bevilgede, ved Collegiets Placat af 28 s. M. offentligen kundgjorte, Tilladelse til, at fremmed Porcelain maatte, indtil Ud¬
gangen af indeværende Aar, indføres til Kongeriget Dan¬
mark mod Erlæggelsen af den derved anordnede Indførsels¬
told, fremdeles maa være gjeldende indtil videre; hvilket herved bekjendtgjøres til Efterretning for alle Vedkommende.