udkommende Værker til Bibliothekerne nærmest skulde kræves opfyldt foranledigedes ved en af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler indsendt og af samme understøttet Forestilling fra Universitets=Bibliothek=Com¬
missionen hvori samme deels androg paa de nysnævnte Udvidelser af sidstmeldte Bibliotheks Ret, deels fremstil¬
lede de Vanskeligheder og Uleiligheder, som efter den for¬
hen gjeldende Regel havde været forbundne med Over¬
holdelsen af den Bogtrykkerne paalagte Forpligtelse, navn¬
ligen i saadanne Tilfælde hvor eet og samme Værk foranstaltes trykt hos flere forskjellige Bogtrykkere; i hvilke Tilfælde det formeentes, at Bibliotheket ikke uden Vanske¬
75
lighed vilde kunne faae alle til en Bog henhørende Ark samlede, især da de fleste Bogtrykkere vare efterladne med at besørge Afleveringen hvorimod Forlæggerne formeen¬
tes lettest at kunne sørge for, at Bibliotheket erholdt fuldstændige Exemplarer af de udkommende Skrifter. I den foreslaaede Forandring havde daværende Overbibliothe¬
kar ved det store Kongelige Bibliothek for dettes Vedkom¬
mende erklæret sig enig.
Da begge Bibliothekernes Foresatte saaledes ansaae Forandringen for stemmende med Bibliothekernes Tarv, og vedbleve denne Mening, uagtet det fra Cancelliets Side blev sat under Spørgsmaal, om ikke Bibliothekerne i det Hele vare bedre tjente med at holde sig til Bogtryk¬
kerne, fandt Cancelliet sig pligtig til at andrage paa Forandringen, der iøvrigt ei fandtes at have noget mod sig*).
Cancelliet modtog imidlertid for nogen Tid siden et Andragende fra Chefen for det Kongelige Bibliothek, Hans Excellence Overkammerherre og Overhofmarschal Hauch, hvori han for dette Bibliotheks Vedkommende tilraadede en Restitution af den førend Forordningen af 19 Januar 1821 gjeldende Regel, at den omhandlede
Fopligtelse hvilede paa Bogtrykkerne. Han bemærkede i denne Anledning, at den i 1821 heri foregaaede Forandring, idetmindste ikke har viist sig stemmende med det Konge¬
*) Cfr. Collegial=Tidenden for 1821, Nr. 4.
lige Bibliotheks Tarv. Dettes Bestemmelse kræver at samle og for Eftertiden opbevare en fuldstændig Sam¬
ling af Alt hvad der i mest udstrakt Betydning kan siges at udgjøre de danske Staters Literatur i ældre og nyere Tider. Uagtet adskilligt heraf for Øieblikket synes ubetydeligt, kan det dog for den kommende Tid have historisk, statistisk eller anden Interesse. Men med Hen¬
syn til slige Artikler vise der sig især Vanskeligheder ved at overholde Bibliothekets Ret, naar Forpligtelsen hviler
paa den, der bekoster Trykningen. Han meente vel, at
der i det Hele vilde være liden Anledning til at gaae til¬
bage til den forrige Grundregel, saafremt det alene var privilegerede Bøghandlere tilladt at forlægge Skrifter da man i saa Fald kun havde et bestemt Antal bekjendte og boesatte Mænd at holde sig til, som ikke kunde være uvidende om en dem saa nær vedkommende Lovgivning.
Men, ligesom det staaer Enhver frit for at bekoste Skrifter udgivne ved Trykken, saa blive især mange Smaaskrifter trykte her i Byen, paa Forfatternes egen Bekostning, og disse blive tildeels heller aldrig offent¬
ligen anmeldte. Ogsaa bekostes meget af udenbyes For¬
fattere som sende Exemplarer deraf i Commission til Hovedstadens Boghandlere, hvilke dog, da Forordningen af 19 Januar 1821 ikke paalægger Commissionairer nogen Forpligtelse i den omhandlede Henseende *), som oftest
) En saadan Forpligtelse, der allerede da Forordningen af 19 Jan. 1821 udkom havde været under Spørgsmaal,
77
have vægret sig ved at afgive Fri=Exemplarer af deslige Skrifter. Om adskillige private Forlæggere er det an¬
tageligt, at de undlade Opfyldelsen af deres Pligt af Uvidenhed om, at et Lovbud desangaaende existerer, og Controllen, som hviler paa Bogføring over de offentlig anmeldte Skrifter, er umuelig, hvor ingen Anmeldelse har fundet Sted og selv i modsat Fald vanskelig, naar Forfatterens Stilling og Opholdssted ei er bekjendt.
Hertil føiedes endnu, at det for Bibliothekets Personale er blevet et forøget Arbeide, at maatte holde Bog over alt, hvad der i de offentlige Tidender anmeldes til Salg, at modtage og give Qvittering for enkelte Skrifter, som, i Medfør af Forordningen af private Forlæggere ind¬
leveredes (i Stedet for at Bogtrykkerne kun afleverede to Gange om Aaret), foruden den Uleilighed, der, naar Afleveringen forsømtes var forbunden med at lade Exemplarerne indkræve og i fornødent Fald at reqvirere.
Politiets Bistand.
I Henhold til Foranførte henstillede Bibliothek¬
Chefen, om der ikke maatte være at andrage paa nogle Forandringer og nærmere Bestemmelser i titnævnte For¬
kunde ei heller vel paalægges Commissionairen; thi lige¬
som den i al Fald ei kunde finde Sted, naar den befa¬
lede Aflevering af Fri=Exemolarerne paa anden Maade var besørget, saaledes vilde det være forbunden med Vanske¬
ligheder, om Enhver der modtog et Skrift til For¬
handling, skulde føre Control med denne Forlæggeren paalagte Forpligtelse.
ørdning, og navnligen paa at den Forpligtelse, til Bibliø¬
theket at afgive to Exemplarer af alle udkommende Skrifter, maatte fra Forlaggerne igjen overføres paa Bogtrykkerne.
Cancelliet naatte saameget mere være tilbøieligt til at ansee den af Overkammerherre Hauch proponerede For¬
andring i bemeldte Forordnings Hovedbestemmelse for tilraadelig, som Collegiet allerede i sin Tid da den ved Forordningen sanctionerede Forandring i de ældre Lov¬
bestemmelser kom under Ventilation, havde næret Tvivl om hvorvidt vedkommende Bibliothekers sande Tarv vilde fremmes ved saadan Forandring, og kun formedelst det
af vedkommende Autoriteter, som nærmest havde at vare¬
tage Bibliothekernes Interesse dengang fremsatte og inhærerede Andragende, nedlagde allerunderdanigste Fore¬
stilling om Forandringen.
Det synes vel i sig naturligere, at Forpligtelsen til at aflevere Fri=Exemplarer hviler paa Oplagets Eier, end paa Bogtrykkeren der. blot er et Redskab for den første. Men man antog og, at det er Oplagets Eier, som maa bekoste Fri=Exemplarerne *), eller med andre Ord, at disse maae tages af det Oplag, han bekoster:
hvilket til ydermere Tydelighed kunde udtrykkelig tilkjende¬
gives; kun at Bogtrykkeren bliver den, til hvem Bibkio¬
thekerne holde sig, og deri kan ingen Ubillighed være, da han har det i sin Magt af Oplaget at tilbageholde de
*) See Coll. Tid. for 1821 Side 46.
79
Exemplarer, som tilfalde det Offentlige, og som For¬
læggeren altsaa maa afholde, inden han kan blive raadig over det øvrige Oplag.
Jøvrigt maa det indrømmes, at ogsaa den ældre Regel, som ønskedes restitueret for det Kongelige Biblio¬
theks Vedkommende, i Anvendelsen er forbunden med nogle Uleiligheder; men Cancelliet skjønnede ikke rettere, end at disse deels maatte ansees som mindre betydelige end de næsten uafværgelige Vanskeligheder, som den anden Afleveringsmaade medfører deels ogsaa for største Delen ved nogle nærmere Bestemmelser maae kunne af¬
hjelpes. Saaledes formeentes det, at den Vanskelighed, som møder, naar et Værk trykkes i forskjellige Officiner, kan bortryddes derved, at det gjøres den Bogtrykker, i hvis Officin et Bind af Skriftet sluttes, til Pligt, at aflevere Exemplarer af det hele Bind; hvilket blot vil medføre at den, der trykker Titelbladet eller det sidste Ark, maa førge for, at der leveres ham de fornødne Exemplarer af det Pensum der forhen er trykt hos Andre. Og hvad Kobberstik og Steentryk m. v. angaaer,
formeentes det, at ligesom disse naar de udkomme sær¬
skilt, bør tilsvares af Kobberstikkeren eller Lithographen, saaledes maatte ogsaa Forpligtelsen med Hensyn til Kob¬
bere Steentryk m. v., som høre til et udkommet Skrift, helst paaligge Kobberstikkeren eller Lithographen selv, med¬
mindre han forsikkrer sig om, at de befalede Exemplarer, i Førbindelse med Skriftet indsendes af den Bogtrykker,
i hvis Officin Skriftet er trykt; thi ligefrem at holde sig til Bogtrykkeren for slige Kobberes etc. Aflevering, kunde have sine Vanskeligheder med særdeles Hensyn til at Bogtrykkeren maaskee, inden han afleverer Oplaget, ikke er kommen til Kundskab om, at saadanne høre til Bogen.
Universitetsdirectionen, hvis Betænkning blev ind¬
hentet forsaavidt den paatænkte Forandring i Forordn.
af 19 Jan. 1821 tillige skulde udstrækkes til Universitets¬
bibliotheket, holdt vel ikke en Forandring i Hovedpunktet, nemlig Forpligtelsens Tilbageførelse til Bogtrykkeren for absolut nødvendig, men formeente, at Manglerne ved den bestaaende Indretning kunde afhjelpes ved nogle Tillægsbestemmelser. Imidlertid erklærede Directionen,
at, naar det fandtes hensigtsmæssigt at indføre den fore¬
slaaede Forandring med Hensyn til det store Kongelige Bibliothek, maatte det og ansees rigtigst, at Forandringen blev gjeldende for Universitetsbibliotheket, da det vilde for¬
anledige for megen Forvirring, hvis Reglerne for Fri¬
Exemplarers Aflevering vare forskjellige for begge Biblio¬
theker. Consistorium og Bibliotheks=Commissionen, hvis Erklæring Directionen havde indhentet, havde derimod ligefrem tilraadet hiin af Chefen for det store Kongelige Bibliothek foreslaaede Forandring.
Ifølge det foranførte formeente Cancelliet, at af Forordningens enkelte Bestemmelser Hovedforskriften i den 1ste § burde forandres, hvorimod Bestemmelserne i de næstfølgende 3 Paragrapher om af hvilke Forlags¬
81
Artikler Bibliothekerne have Krav paa Fri=Exemplarer burde blive uforandrede, og af de efterfølgende Paragrapher i Forordningen kunde de Dispositioner, som angaae saa¬
danne Forlæggere, der ikke ere privilegerede Bog= eller Kunsthandlere, aldeles bortfalde, hvorimod de øvrige For¬
skrifter saavel angaaende Afleveringstiden, som angaaende Tvangsmidlerne for at haandhæve Bibliothekernes Ret, for Fremtiden vilde være at anvende paa Bogtrykkere Kobberstikkere og Lithographer.
Da Hans Majestæt allernaadigst bifaldt de fore¬
slaaede Forandringer i Forordn. af 19 Jan. 1821, og befalede, at en samlet Anordning, hvori ogsaa Indholdet af bemeldte Forordning skulde optages, forsaavidt det endnu skal blive i Kraft, skulde udfærdiges, saa er en Anordning den 20 Januar udkommet af følgende Ind¬
hold:
Vi Frederik den Sjette, af Guds Naade Konge til Danmark, etc. etc., gjøre vitterligt: at, efter¬
som det er befundet, at de i Vor Forordning af 19 Jan.
1821 indeholdte Forskrifter angaaende Fri=Exemplarers Aflevering til det store Kongelige Bibliothek og til Kjøben¬
havns Universitets Bibliothek af trykte Skrifter og Kunst¬
værker forsaavidt den i de ældre Anordninger Trykkerne
paalagte Forpligtelse til slig Aflevering derved gik over
paa Forlæggerne, ikke have svaret til den Hensigt, hvori Bibliothekernes Foresatte havde derpaa andraget, saa have Vi allernaadigst fundet for godt om denne Gjenstand atudgive en nye Anordning, hvorved hiin Forpligtelse atter paalægges Bogtrykkerne, men iøvrigt den største Deel af de Bestemmelser som ovennævnte Vor Anordning inde¬
holdt, optages med den Modification, som hiin Foran¬
dring fører med sig. I Overeensstemmelse hermed bydes og befales, som følger: