• Ingen resultater fundet

ket nu er skeet, den Deel af Bording Sogn der hører til Ginding Herred, skulde afgives til Hammerum Herred,

In document 2 SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK (Sider 106-112)

Blandede Efterretninger.

Den 6 Januar sidstl. er, efter Cancelliets allerund.

Forestilling, afgaaet følgende allerhøieste Rescript til Amt¬

manden over Ringkjøbing Amt.

V. G. Vort Danske Cancellie har allerunderdanigst foredraget Os en af Dig indgivet Forestilling, hvori Du, efrer Overveielse af de locale Omstændigheder har an¬

draget, at det formeentlig vilde være ønskeligt, om der

skete en Modification i de Bestemmelser., der indeholdes

i Vort allerhøieste Rescript af 29 Nov. 1822*) til da¬

værende Amthand over Ringkjøbing Amt dets 2den og 3die Post, hvorved det, i Anledning af en dengang paa¬

tænkt Forandring med nogle Jurisdictioner blev fastsat, at naar Nørre og Bølling Hetreder bleve forenede, hvil¬

ket nu er skeet, den Deel af Bording Sogn der hører til Ginding Herred, skulde afgives til Hammerum Herred, imød at Idum Sogn fra Ulvborg Herred henlagdes til

Ginding Herred, og at Vinding og Vind Sogne fra

Ulvborg Herred skulde afgives til Hjerm=Ginding Herreder,

*) See Coll. Tid. 1822 Side 762.

imob at Ølstrup og Lem Sogne fra Bølling Herred henlagdes til Ulvborg=Hind Herreder.

Efterat have taget denne Sag samt de af Vort Cancellie allerunderd. oplyste Omstændigheder i allerhøieste Overveielse, give vi Dig hermed tilkjende, at Vi allern.

ville have befalet

1. at det haver sit Forblivende ved foranførte Bestem¬

melse med at Bording Sogn fra Ginding Herred henlægges under Hammerum Herred;

2. at den Deel af Hodsager og Haderup Sogn, som henhører under Hammerum Herred, skal forenes med

Hjerm=Ginding Herreder;

3. at den Deel af Gjørding Sogn, der henhører under Skodborg=Vandfuld Herreder, skal afgives til Hjerm¬

Ginding Herreder, samt

4.at den Deel af Vildberg Sogn, som hører under Ulvborg Herred, skal henlægges under Hammerum Herred;

hvilke Jurisdictionsforandringer strax skulle iværksættes;

hvorimod det jøvrigt maa beroe med Udførelsen af de ovenanførte i Vort Rescript af 29 Nov. 1822 fore¬

skrevne Jurisdictionsforandringer.

Fremdeles ville Vi have befalet, at de Afskrifter, som fra de Jurisdictioner der i Overeensstemmelse med Foranførte have at afgive noget District, blive at med¬

dele til Berigtigelse og Fuldstændiggjørelse af Pante= og

67

Skjøde=Protocollerne i de Jurishictioner, hvortil de af¬

givne Districter blive at henlægge, bør af de respective Retsskrivere ved de sidstmeldte Jurisdictioner godtgjøres, dog ei med Betaling efter Sportelreglementet, men med simple Copiepenge.

I Anledning af et af største Lodseier i det Sax¬

kjøbing Kjøbstæd underlagte Landsogn indgivet Andragende om, at bemeldte Landsogns Fattigvæsen, uanseet Bestem¬

melsen i § 1 af det under 5 Juli 1803 udstedte Regle¬

ment for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Be¬

styrelse i Danmarks Kjøbstæder, maatte, fra indeværende Aars Begyndelse af at regne, vorde aldeles adskilt fra Fattigvæsenet i bemeldte Kjøbstæd, hvis Fattigcommission heri havde erklæret sig enig, er det efter Cancelliets des¬

angaaende nedlagte allerund. Forestilling, ved allerh. Rescript

af 11 Januar sidstl. til Directionen for Mariboe Amts Kjøbstæders Fattigvæsen allernaadigst bifaldt, at det oven¬

nævnte Landdistrict i Henseende til Fattigvæsenet afsondres fra bemeldte Kjøbstæd, saaledes at det udgjør et eget Fattigdistrict der i eet og alt behandles efter de for

Fattigvæsenet paa Landet gjeldende Anokdninger hvilken

Afsondring skal iværksættes strax, saafremt Fattigcommis¬

sionen i Saxkjøbing i Forbindelse med største Lodseier i oftbemeldte Landdistrict finder, at dette ei, med Hensyn til den allerede lagte Forsørgelsesplan for 1832, vil med¬

*

føre nogen Uorden, hvorimod den i modfat Fals først bliver at iværksætte med 1 Januar næstkommende Aar.*).

(Efterretninger om ledige geistlige Embeders Ind¬

tægter og de paa samme hvilende Byrder.)

1. Sognekaldet for Frederiks tydske Menighed paa Ahlheden og for Karup Sogn i Aarhuus Stift. 1) Istedet for Tiende af Frederiks tydske Colonie nyder Præsten af Hans Majestæts Kasse 200 Rbd. med 2 pC. Afkort¬

ning. 2) af Karup Sogn 23 Tdr. 6 Skp. 2½ Fdkr.

Sæderug. 3) Offer og Accidentser omtr. 120 Rbd. Sølv.

4) Smaaredsel af Karup Sogn er 2 Lpd. Smør af Annergaarden, hvoraf Præsten har alle tre Tiender, og 1 Lpd. Ost af det øvrige Sogn. 5) For at holde Brød og Viin til Communionen i Karup Kirke haves hvert andet Aar 11 Skp. Rug, og hvert andet Aar 4 Rbd.

Sedler. 6) Præstegaarden staaer for Hartkorn 1 Td.

2

*) Det indgivne Andragende grundede sig paa den gjensidige Utilfredshed med de aarlige Ligninger af Fattigbidragene, som foranledigedes derved, at Landsognets Hartkornsbru¬

gere udredede et større Bidrag i Korn, og Kjøbstædbeboerne derimod mæe i Penge, hvilket havde til Følge, at Bi¬

dragene, formedelst de varierende Kornpriser og fordi disse først kjendes efterat Ligningen er foretaget, snart vare større, snart mindre for Land= og Kjøbstæds=Contribuenterne, end nødvendigt til ulene at forsørge hvert Steds Fattige.

Angaaende de flere Omstændigheder, som i Almindelighed tale imod Foreningen af en Kjøbstæds og et Landdistrats Fattigvæsen, see Coll. Tid. for 1831 S. 683—684 Note.

69

4 Skpr. 1 Fdkr. 2½ Alb. med et vidtløftigt Areal god Hede=Jord som med Fordeel kan opdyrkes. Kaldet er blandt dem, som have erholdt særdeles Lettelse i Skatter.

Paa Kaldet hviler en Gjeld som endnu i 10 Aar for¬

rentes og afbetales med 12 Rbd. Sølv aarlig.

2. Alrøe Sognekald i Aarhuus Stift, efter gammel Angivelse 130 Rd., har nu følgende Indtægter: 1) Præste¬

og Konge=Tienden af Sognets 83 Tdr. 2 Skpr. 1 Fdkr.

2 Alb. Hartkorn udgjør omtrent 20 Tdr. Rug, 62 Tdr.

Byg, 40 Tdr. Havre og 16 Tdr. Ærter eller Bælgsæd.

2) Qvægtienden 10 12 Rbd. 3) Offer og Accident¬

ser ømtrent 75 Rbd. 4) Nannest og Smaaredsel= 5 Lpd. Ost, 19 Par Kyllinger, 19 Snese Æg og 19 Gæs. 5) Præstegaardens Hartkorn 8 Tdr. 7 Skpr. 2 Fdkr. 2 Alb. med et Areal af 79 Tdr. Land. Enkepen¬

sion bliver at udrede.

3. Haarløv og Himlingøie Sognekald i Sjælland, tilforn anslaaet til 280 Rd., har nu følgende Indtægter:

1) Tienden af begge Sognes 479. Tdr. 2 Skp. 2 Alb.

Hartkorn giver omtrent 554 Tdr. Rug, 197½ Tdr. Byg,

63½ Tdr. Havre. 2) Smaaredsel af Haarløv 37 Snese Æg. 3) Refusion a) af Grevskabet Bregentved 15 Tdr.

Rug og 15 Tdr. Byg, b) fra Walløe Stift, 6 Tdr.

Byg og 3 Rbd. i Penge. 4) Offer og Accidentser om¬

trent 200 Rbd. 5) af et Mensalhuus i Haarløv 12 Rbd. aarlig. 6) Til Præstegaarden er 1003 Tdr. Land, Ager og Eng. Paa Kaldet hviler et Laan stort til Rest

150 Rbd., som afbetales med 50 Rbd. aarlig. Enke¬

pension udredes. Artilleriehest holdes. Jus proponendi tilkommer Valløe Stift.

4. Ulslev Sognekald i Lolland tilforn anslaaet til 200 Rd., har nu følgende Indtægter: 1) Præste¬

tienden af 312 Tdr. 7 Skp. 3 Fdkr. Hartkorn kan an¬

slaaes til 50½ Tdr. Hvede, 12½ Tdr. Rug, 61½ Tdr.

Byg, 574 Tdr. Havre. 2) Refusion 3 Tdr. Byg og 6 Rbd. Sølv. 3) Smaaredsel og Qvægtiende omtrent 30 Rbd. 4) Offer og Accidentser omtrent 100 Rbd.

5) Præstegaardens Hartkorn er 10 Tdr. 5 Skp. 3 Fdkr.

2 Alb. med et Areal af 95 Tdr. 5 Skp. Land hvoraf 14 Tdr. Tørvemose og 3 Tdr. Skovpart. 6) Indtægt

af 5 Huse er 5 Tdr. Byg og 4 Mk. Sølv aarlig.

Extraordinair Enkepension hviler paa Kaldet. Besidderen af Grevskabet Knuthenborg har jus proponendi.

En Fattigcommission har i et til Cancelliet ind¬

kommet Andragende udbedet sig Collegiets Resolution for, hvorvidt Sognets Fattigvæsen var forpligtet til at for¬

sørge en trængende Huusmands Stedbørn.

I Anledning heraf har Cancelliet i Skrivelse af 24 Januar sidstl. svaret, at det vel efter Sagens Natur og Lovgivningens Grundsætninger maa antages, at der paa Grund af det ved et Ægteskabs Stiftelse opstaaede Fællesskab mellem Ægtefællerne, saavel i Henseende til Pligter som Rettigheder paahviler Stedforældre For¬

71

pligtelse til at forsørge deres Stedbørn, saalænge Ægte¬

skabet bestaaer, men at saadan Forpligtelse ikke juridice kan ansees at vedvare, naar Ægteskabet enten ved den ene af Ægtefællernes Død eller paa anden Maade op¬

hæves, og altsaa Grunden til Stedforældrenes Forplig¬

telser ophører. Naar Stedfaderen saaledes ikke har en borgerlig Pligt til at antage sig sine Stedbørn efter Moderens Død, kunne disse ei heller i Trangs Tilfælde falde en Commune til Last, fordi den er hans Forsørgelses Commune hvorimod de maae blive at forsørge, dersom de ere af ægte Fødsel, af den Commune hvortil deres naturlige Fader hørte paa den Tid han døde, eller om de ere af uægte Fødsel, af Moderens Forsørgelses Com¬

mune. Bestemmelserne i Pl. 14 Dec. 1810 § 11 kunne

In document 2 SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK (Sider 106-112)