Fra Cancelliet er den 17 December sidstl. afgaaet følgende Circulair=Skrivelse til samtlige Amtmænd i Danmark
Til Cancelliet er indkommen en Forespørgsel, om det ikke maatte findes rigtigst at fastsætte en anden Be¬
stemmelse, med Hensyn til offentlige Stiftelsers ved Pan¬
ternes Salg tabte actira, end den der ved dette Coll.
Circ. af 29 Aug. 1825 er given for Umyndiges Midler.
Foranlediget heraf skulde Cancelliet ikke undlade til fornøden Efterretning tjenligst at melde; at der i saa¬
danne Tilfælde, hvor Stiftelsernes Tilgodehavende ikke maatte kunne erholdes dækket ved Realisationen af de, ved Laanenes Stiftelse, forøvrigt anordningsmæssige Pan¬
ter bør efter den Dom eller det Forlig, hvorefter Ud¬
læg er skeet i Pantet, tillige gjøres Udlæg i Debitors øvrige Eiendele, og siden al Opmærksomhed anvendes, for at erholde hvad der ikke saaledes kan inddrives; og overlades det da til Bestyrerne, paa nærmere Approbation, at træffe mindelige Overeenskomster angaaende passende aarlige Afdrag.
Saafremt Intet hos Debitorerne er at erholde, en¬
ten, fordi deres Opholdssteder ikke kunne opspørges eller fordi de beviisligen fortiden ikke formaae at gjøre noget
Tilbud til Gjeldens Afgjørelse, kunne Capitalerne udgaae af Regnskaberne og indføres i en særlig Fortegnelse, hvoraf aarlig, i Forbindelse med Regnskaberne, bør ind¬
sendes en Afskrift med Vedtegning, om og hvorvidt Om¬
stændighederne i Aarets Løb have tilladt at iværksætte noget til bemeldte Capitalers Inddrivelse indtil de om¬
sider ved Debitors Død og hans Boes derefter paafulgte Slutning, eller paa Grund af, at hans Opholdssted i 20 Aar har været ubekjendt saa at Kravet er blevet
forældet, maatte udgaae som uerholdelige.
49
Fra Cancelliet er den 14 Januar sidstl. afgaaet føl¬
gende Circulair=Skrivelse til samtlige Amtmænd i Dan¬
mark:
Af forskjellige hertil indkomne Sager har Cancelliet Anledning til at antage, at der ved Beregningen af Sterv¬
boers Masse til Ansættelse af Skiftesalarium og Arve¬
afgifter hersker ulige Praxis i Henseende til hvorvidt Summer der før Skiftet ere udbetalte til Arvinger, an¬
tages at burde medregnes til Massen eller ikke. For at i denne Henseende faste Regler kunne blive etablerede, har Collegiet meddeelt det Kongl. Rentekammer de Syns¬
punkter hvorfra Spørgsmaale af forommeldte Beskaffen¬
hed formenes at burde bedømmes og afgjøres, og, da bemeldte Kammer har tiltraadt Cancelliets derom yttrede Anskuelser, skulde Man til (Titul) egen behagelige Efterretning ved Eftersyn af Skifteprotocollerne samt til Communication for samtlige Skifteforvaltere i det Dem anbetroede Amt tjenstligst meddele følgende:
Til et Boes Masse bør henregnes foruden det, der ved Skiftet i Virkeligheden deri forefindes, tillige hvad der ved en juridisk Fiction antages endnu at være en Deel af Boet, enten ved at det staaer i vedkommende Arvingers Lod og kommer til Afkortning i hvad der af Boet skal tillægges dem, eller vediat det, i de Tilfælde, hvor der skiftes imellem en længstlevende Ægtefælle og den førstafdødes Arvinger, bliver at medregne til den disse tilkommende Andeel af Boet, og saaledes har til
Følge, at den længstlevende udlægges mere end Halvdelen af Boets effective Beholdning; men at derimod andre tidligere skete Udbetalinger, der ikke paa foranførte Maa¬
der faae Indflydelse paa Delingen af Boets virkelige Be¬
holdning, ei kunne blive at medregne til Massen.
Naar denne Regel lægges til Grund, bliver det deraf en Følge, at de Forstrækninger et Barn har faaet af dets Fader, og som blive beregnede det til Afkortning ved dets Arvelods Bestemmelse, ligesom andre Boets ude¬
staaende Fordringer, bor regnes med til dets Masse.
Forsaavidt derimod slige Forstrækninger vel have fundet Sted men samtlige Vedkommende blive enige om ikke at beregne samme til Afkortning i Arvelodderne, bliver der at skjelne imellem, om det er en reen Eftergivelse, som finder Sted, eller om alle Vedkommende have faaet Forstrækninger, hvilke de forenes om at lade gaae op imod hinanden. I første Tilfælde, som ikkun kan ind¬
træde hvor samtlige Arvinger, der kunde lide ved at fra¬
falde Afkortning, ere myndige kan den eftergivne For¬
strækning, saalidet som en Gjeldsfordring, der eftergives Vedkommende, lægges til Massen; men i sidstmeldte Tilfælde findes der at burde lægges til Massen og de respective Arvelodder saa meget, som udkommer, naar man beregner saa stort et Forskud for hver især, som den har faaet, der har erholdt mindst.
Naar et Barn allerede i Arveladerens Live har gi¬
vet Afkald, eller har faaet saa store Forstrækninger, at
51
det benytter sig af den Ret, Lovens 5—2—62 giver det til at beholde det Oppebaarne, imod at frafalde vi¬
dere Arv, erholder den Paagjeldende ved Skiftet intet som Arv, ligesom der ikke engang bliver Spørgsmaal om den til Vederlag for samme modtagne Valuta=, og der vil da, ved Ansættelsen af Bgets Masse, ordentlig¬
viis ei kunne bringes noget i Beregning for hans Ved¬
kommende. Imidlertid bør dog efter det Foranførte her¬
fra undtages det Tilfælde, naar der under Beregningen af den Boeslod, som tilkommer den længstlevende af
Forældrene, ogsaa tages Hensyn til de Udbetalinger til den Paagjeldende, der have foranlediget Afkaldets Udste¬
delse eller Frafald af videre Arv paa Skiftet; thi i be¬
meldte Tilfælde bliver der ikke at forholde, som om ved¬
kommende Arving aldeles ikke var til, men den ham ud¬
betalte Sum betragtes som en ham antecipando betalt Arv; hvortil kommer, at den kongelige Kasse ellers ikke vilde erholde Arve=Afgivt af det halve Boe.
(Efterretninger om ledige geistlige Embeders Ind¬
tægter og de paa samme hvilende Byrder).
1. Hellenæs Sognekald i Fyens Stift efter gammel Angivelse 120 Rd. Om dette Kald findes Beret¬
ning i Collegial=Tidenden for 1829 Side 133;
men Tienden opgives nu 1 Skp. Byg og 2 Skp.
Havre mindre hvorimod som forøget Indtægt nu
2.
er opgivet: 240 Lpd. Halm og Græsning til Køer pag et Sognet tilhørende Overdrev.
Nysted og Herritslev Sognekald i Lolland tilforn anslaaet til 500 Rd., har nu følgende Indtægter.
1) Tienden af Nysted, Vanthore og Taagense, eller af 311 Tdr. 6 Skp. Hartkorn svares med 43
Tdr. 3½ Skp. Hvede, 34 Tdr. 3 Sk. Rug, 95 Tdr. 6 Sky. Byg, 23 Tdr. 54½ Skp. Havre, 2 Tdr. 4½ Skp. Erter og 3 Skp. Vikker.
(Derimod er Præstetienden af Herritlevs 172 Tde. 5 Skp. Hartkorn, henlagt til Amtsprovster¬
nes Lønningsfond).
2) Refuskon for Tidenden af Egholm, 12 Rbd., samt 4 Tdt. Rug og 4 Tdr. Byg.
3) Refusion for en Annexgaard 44 Rbd. Sølv.
4) Qvægtienden og Smaaredsel er hidtil ydet med 1 Gaas, 1 Snees Æg, 1 Par Kyllinger og 1 Skp. Havre af hver Gaard, af hvilke i Pasto¬
ratet gives 60.
5) Offer og Accidentser omtrent 300 Rbd.
6) Avlingen staaer for Hartkorn 5 Tdr. 3 Fdkr.
1 Alb. med et Areal af omtrent 40 Tdr. Land, hvoraf 28 Tdr. ere bortforpagtede i 8 Aar, fra 1 Mai d. A., imod en aarlig Afgift af 10 Tdr.
Hvede, 10 Tdr. Rug, 10 Tdr. Byg, og 10 Tdr. Havre, imod at Sognepræsten svarer de Kongl. Skatter.
3.
53
Paa Kaldet hviler et Laan, til Rest 750 Rbd., som foruden at forrentes, afbetales med 3 af det oprindelige Laan 1000 Rbd.; ligeledes paahviler Kaldet en Gjeld af 400 Rbd. Sølv til Nysted Kirke for en til Kaldet kjøbt Haugeplads, hvilken Gjeld afbetales med „, aarlig. Enkepension ud¬
redes.
Korsøer og Taarnborg Sognekald i Sjelland efter gammel Angivelse 400 Rd., har følgende Indtæg¬
ter (cfr. Beretningen ved forrige Vacance i Coll.
Tid. 1820, Side 818—819).
1) Tienden af Korsøer udgjør omtrent 68 Tdr. Byg.
2) Tienden af Taarnborgs 469 Tdr. Hartkorn, ud¬
gjør omtrent 3 Tdr. 6 Skp. Tug, 185 Tdr. 2 Fdkr. Byg, og 5 Tdr. Havre.
3) Offer og Accidentser omtrent 700 Rbd.
4) Præstens Andeel af Slagelse Herreds Calente aarlig 5 3 6 Rbd. Sedler.
5) Præstegaarden har en Jordlod paa 2 Tdr. 4 Skp. Hartkorn, med et Areal af 9 Tdr. 54
Skp. Land.
6) en Fæstejord paa Taarnborg Mark, Korsøer Kirke tilhørende, af Hartkorn 1 Td. 5 Skp. 2 Fdkr. 1 Alb. og hvoraf svares aarlig Landgilde 2 Tdr. Byg foruden Konge= og Kirketiende, samt Skatter.
Paa Præstegaarden hviler en Gjeld, stor til Rest 869 Rd. 5 Mk. 7 ß. Sølv, som afbetales med 67 Rd. 3 Mark Sølv aarlig soruden Renter;
ogsaa hviler Enkepension paa Kaldet.
Den 6 Januar er Etatsraad og Committeret i Rentekammeret C. Lund, Ridder af Dannebrogen, tillagt Ordre at indtræde som Medlem i den for Kjøbenhavn
anordnede bestandige Provideringscommission.
Ved Rescript af 40 Januar til Amtmanden over Thisted Amt er det bevilget, at det aarlig maa holdes et Hestemarked i Thisted Torsdag og Fredag i Fastelavns¬
Ugen, hvorimod det Hestemarked, der hidtil har været afholdt fammesteds den 17 Juni skal bortfalde; og ved Rescript af s. D. til Amtmanden over Skanderborg Amt