Jordemoderens rolle i mødet mellem læg og lærd

dobbelt ansvarlig for at have en risikominimerende adfærd (ibid). Risikominimerende  adfærd kunne her forstås som at følge sundhedsanbefalingerne. Ifølge SST's 

'Anbefalinger for svangreomsorgen' skal den sundhedsprofessionelle ”gennem samtale  motivere og støtte den gravide til en adfærdsændring, hvis hun har risikoadfærd” 

(Sundhedsstyrelsen 2013: 17). Ifølge Lupton, er teknologien, her igennem scanningens visualisering, for det første med til at gøre fosteret til et individ og for det andet med  til at gøre det til et objekt, der skal overvåges udefra i en offentlig sammenhæng  (Lupton 1999: 62). Dette betyder, at kvinden, selv om hun aner at scanninger er med  til at gøre hende mere utryg, vælger at lade sig scanne, fordi hun føler et stort ansvar  for sit foster. 

Opsummering

I denne analyse kommer vi frem til, at det er kvindernes følelser omkring det at  tage imod screeninger, der afgør, hvorvidt der er tale om empowerment eller styring  vha. disciplinering. Når vi ser, at en gruppe kvinder tager imod screeninger de føler  sig ambivalente imod, er der tale om en form for disciplinering, fordi de tager imod et   tilbud, på trods af at de føler sig utrygge herved. Dette kan også forklares ved, at  kvinderne ikke er frie til at udøve modmagt. Når vi ser en anden gruppe kvinder tage  imod alle tilbudte screeninger uden at sætte spørgsmålstegn herved, er der tale om  empowerment, idet at de har fulgt deres ønske om ikke at blive ansvarliggjort. Det er  altså to forskellige styringsformer, der bliver brugt til at opnå samme mål, nemlig at  kvinderne skal deltage i screeningstilbud. Empirien viser også en del kvinder, der  tilkøber ekstra scanninger i graviditeten. Dette tyder på, at risikodiskursen i 

samfundet er med til at italesætte en forståelse af fosteret og graviditeten som noget  skrøbeligt og specielt, samt at det er kvindens ansvar at passe på dette. 

En dømmende seance

”En dømmende seance” er et udtryk, Niklasson bruger til at beskrive mange  kvinders oplevelse af mødet med jordemoderen i konsultationen (Niklasson 2014: 173).

Niklassons studie viser desuden, at sundhedsprofessionelle sommetider omtaler mødet med den gravide som en ”kontrol”, frem for en konsultation eller undersøgelse 

(Niklasson 2014: 173). Nogle af disse kvinder beskriver de anbefalinger, som de  sundhedsprofessionelle præsenterer dem for, som deciderede forbud (ibid: 174). I  studiet af Levy fremhæves det, at jordemoderen kontrollerer dagsorden for 

konsultationen ud fra egne prioriteter, om hvad der er vigtigt at tale om (Levy 2006: 

119). Der er altså ikke tale om behovsorienteret konsultation, idet jordemoderen ofte  har et 'yndlingstema', som dominerer samtalen (ibid: 121). Disse resultater fra 

empirien belyser, at de to aktører, den gravide og jordemoderen, har hver deres  identitet, der påvirker deres opfattelse af mødet. Ifølge Dean findes der forskellige  former for individuelle og kollektiv identiteter som styring opererer igennem. Der  eksisterer myndighedsudøvende identiteter f.eks. politikere, bureaukrater, fagfolk  eller sundhedsprofessionelle, samt de identiteter af befolkningsgrupper, der skal  styres f.eks. arbejdere, forbrugere, elever, bistandsklienter eller patienter (Dean 2006: 

74). Disse identiteter har forskellige pligter og rettigheder, der påvirker deres  handlinger (ibid: 75). I dette tilfælde har jordemoderen en myndighedsudøvende  identitet. Hun er underlagt lovgivningen og skal arbejde ud fra SST's anbefalinger  samt hendes arbejdsplads' procedure og restriktioner. Samtidig har hun også nogle  rettigheder og love, der beskytter hendes interesser. Den gravide kvinde har identitet  som patient med sine egne rettigheder og krav på det informerede valg. Jordemoderen har i kraft af hendes titel i dette møde derfor magten. Også i Levys resultater ses det,  at jordemødre aktivt kontrollerer, hvor meget information gravide kvinder skal have. 

Med det formål at beskytte både sig selv og kvinden agerer hun som ”gatekeeper” af  informationer (Levy 2006: 120­121). Igen kunne der være tale om, at jordemoderen  har kontrollen og man kan derfor tænke, at der er et ulige forhold mellem den gravide  og hendes jordemoder. Fra en hermeneutisk vinkel kan man således sige, at 

jordemoderen ikke kun har kontrollen, men også ansvar for at oversætte det 

biomedicinske forståelse af 'det gode'. 'Det gode' inden for biomedicinen kunne tolkes  som en tilstand, hvor risici er lav og man passer ind i normen. I studiet af Levy ses  det, at jordemødrene ”orienterer” sig om kvindens omstændigheder begrundet i nogle  fordomme og stereotyper (Levy 2006: 117). Disse fordomme har indflydelse på hvilken  information de giver kvinderne, og derfor i hvilken retning de styrer dem (ibid). Et af  Niklassons resultater er, at kommunikationen i konsultationen kan opleves som en  dom, hvor kvinder føler sig talt ned til i forbindelse med formidling af vejledninger  (Niklasson 2014: 174). Som eksempel kan fremhæves en kvinde, der føler sig 

fornærmet og vred over den måde, hvorpå en jordemoder påtaler hendes vægtstigning  i graviditet (ibid: 173). Når man benytter et techne, som sundhedsanbefalinger, kan  der ske en generalisering af individer, hvilket kan medføre, at nogle vil føle sig såret  eller ramt over den måde 'det gode' italesættes. 

At være farvet eller neutral

Som tidligere nævnt indrømmer flere af kvinderne i Niklassons empiri, at de  lyver over for deres læge eller jordemoder, hvis de ikke følger SST's 0­anbefalinger  vedrørende alkohol og tobak (Niklasson 2014: 195). Niklasson beskriver det som, at de benytter ”hvide løgne” og mener derfor, at disse kvinder oplever, at de ikke kan være  helt ærlige, fordi de så ikke længere vil fremstå som 'normale' og derfor vil blive mødt  med en fordømmende attitude (ibid). Kvinderne er tilsyneladende opmærksomme på,  hvad de sundhedsprofessionelle mener er normalt at gøre. Flere kvinder fra samme  studie beskriver, at de ikke oplever jordemoderen som neutral, når hun fremlægger  anbefalinger og valg. De synes, at det er tydeligt, hvad sundhedspersonalet mener den gravide skal vælge (Niklasson 2014: 193). Igen tyder dette på, at kvinderne er 

opmærksomme på den magt jordemoderen repræsenterer. Til baggrund for hendes  vejledning i jordemoderkonsultationen ligger SST's 'Anbefalinger for 

svangreomsorgen', som er den techne, hvormed de søger at opnå deres mål om 

sundhedsfremme. Derfor står det højt på jordemoderens dagsorden at beskæftige sig  med sundhedsanbefalinger. Hun fremstår derfor ikke neutral, men som en styrende  repræsentant for et specifikt sundhedsfremmende mål. 

Jordemødrene i Levys studie har også stærke holdninger til, hvad der er sikker, farlig 

eller uhensigtsmæssigt opførsel i graviditeten. De benytter deres kontrol over hvilke  informationer den gravide får, til at styrer eller manøvre kvinderne i den retning de  vurderede bedst for at beskytte kvinden og hendes foster (Levy 2006: 120). Vha. sin  ekspertviden kontrollerer jordemoderen kvindens opførsel og bliver altså den 

myndighedsudøvende aktør ifølge governmentality­diskursen.

En fælles forståelse

Som tidligere nævnt ses det i Levys forskning, at jordemoderens mål med styring er, at beskytte den gravide og hendes foster bedst muligt (Levy 2006: 120). Det skal  derfor ikke ses som en kritik af jordemoderen, at hun styrer kvinden, idet dette blot er jordemoderens redskab til at beskytte hende. Dette påpeges også af Signild Vallgårda,  der pointerer, at målet med sundhedsfremme er at gøre livet bedre for mennesker og  at dette er et godt formål (Vallgårda 2005: 25). Selvom der ofte opstår misforståelser  mellem jordemoder og gravid, viser empirien også eksempler, hvor der skabes en  fælles forståelse imellem dem (Niklasson 2014: 178). I disse tilfælde, hvor 

jordemoderen anerkender og sætter sig ind i den gravides tankegang, fritager hun  kvinden for skyld over ikke at leve op til forventningerne om det normale (ibid). 

Jordemoderen prøver da også aktivt at undgå disse misforståelser, idet hun balancerer viden, og lytter til, om kvinden har tilegnet sig den givne information (Levy 2006: 

120). I disse tilfælde er der tale om en reel empowerment af kvinderne, idet der tages  udgangspunkt i den enkeltes livsverden. Det er altså individet, der styrkes i at træffe  de beslutninger, der er rigtige for hende, uafhængigt af hvilke anbefalinger, der er  normen. 

Opsummering

I dette afsnit, er vi kommet frem til at jordemødre og gravide har forskellige  identiteter som styringen operer igennem. Desuden ser vi i at både jordemødre og  gravide i nogen grad er opmærksomme den styring, der finder sted i konsultationerne.

Jordemødrene prøver dog også aktivt at undgå at dominere kvinderne. Der er dog også eksempler hvor jordemødrene styrer konsultationerne ud fra egen faglig interesse, og 

ikke umiddelbart ud fra kvindens behov. Der er således et ulige forhold imellem dem,  idet jordemoderen besidder alle informationer og kan styre, hvor meget kvinden for at  vide. Jordemoderen oversætter desuden en biomedicinsk forståelse af risiko og har  evnen til at mægtiggøre kvinden.

5.0 Diskussion       

I det følgende vil vi diskutere nogle af analysens resultater vha. yderligere  studier. Efterfølgende vil vi forholde os kritisk til opgavens metode.