Bangs projekt, som består af en opstalt, et snit og tre etageplaner, er udformet som et firfløjs-kompleks, der på de tre af siderne er udvidet med halvcirkulære fløje (fig. 10–12). Den sidste side, med en lav portfløj, har fået tilføjet hjør-nepavilloner. Ifølge Bangs forklaring skulle ho-spitalet have fastboende læge og økonom og plads til i alt 206 patienter, som alle skulle have enkeltkamre – og ikke mindst, enkeltsenge. Pa-tienterne er delt i betalende og ikke-betalende, og de sidste er derpå opdelt i fire kategorier efter sygdommens grad samt i en mands- og en kvindeside. Hele komplekset har kælder og det meste tre etager med omtrent samme patient-fordeling. I den forreste af firfløjskompleksets længer er værelser for betalende, fordelt på store enkeltrum i selve fløjen og små torums-lejligheder i pavillonerne. Sidefløjene har celler for ikke-betalende, mindre vanvittige, placeret, så dørene ikke vender ind imod hinanden, men dog ud til en gang, som vider sig ud i en lys stue for dem, der gerne vil være sammen. De øvre etager af den bageste fløj er reserveret til tjene-steboliger, mens stueetagen rummer fællesfunk-tioner som køkken, spise- og arbejdsstuer, og i
figur 9. Jens Bang: Graverbolig på Assistens Kirkegård i København, opført 1806–09. Bygningen, som blev Bangs eneste realiserede, giver et udmærket indtryk af hans tidstypiske, stereometriske stil. foto: Ulla Kjær 2021.
overensstemmelse med de nyeste teorier om, at sindslidende burde bades, et par badstuer med kold- og varmtvandskar, bruse- og dampbad samt senge.69 Fra badstuerne førte vejen natur-ligt ud til retiraderne i de halvcirkulære fløje på hospitalets sider. Den bageste, halvcirkulære fløj er endelig indrettet med dårekister, der ligesom Langes ligger mellem en korridor og en renovati-onsgang, om end i dette tilfælde med den sidste mod gården. Bang forklarer krumningen med, at den gør det ”vanskeligere for de indlukte Galne at se hinanden”. Hans facader er fuldstændig enkle, men indenfor, i porten, er tonen ander-ledes pompøs, med monumenter over institutio-nens velgørere og en mægtig indsamlingsbøsse som et håndgribeligt udtryk for, at det er den sande religion at befordre de fattiges pleje.
Bang har med dette projekt kombineret hen-synet til menneskets fysiske og psykiske behov på forbilledlig vis. Han har givet patienterne
mu-lighed for både at være alene og sammen med andre, han har sørget for friarealer i form af grønne haver i de tre halvrunde gårde, for ven-tilation og for bade og endda tænkt på trykvær-ker til at lede vandet op igennem de tre etager.
Sengene i baderummene kan være til de ”pro-longerede varme bade”, som foregreb det 20. år-hundredes varmsengsbehandling.70 Lægens rolle som anstaltens leder er understreget ved, at han har sin bolig i den bageste tværfløjs midteretage.
Med denne placering antydes samtidig et posi-tivt inspektionsprincip i en form, som samler de mange, effektivt fordelte funktioner til det orga-niske hele, som Pinel nævnte som et ideal.
Det materiale om de udenlandske hospitaler, som Bang fik udleveret, er desværre ikke bevaret.
Hans systematisk kønsopdelte hospital kan lige-som hans vestibule være inspireret af S. Luke’s, mens det er tvivlsomt, om Narrenturm har in-spireret ham til de halvcirkulære dåreafdelinger.
figur 10–12. Sankt Hans Hospital. Forslag til nybygning udarbejdet af Jens Bang i 1805. Snit, grundplan og opstalt. Det kgl. Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek.
han nemlig Bangs tegninger til Sankt Hans Ho-spital.74 Blandt Bangs efterladte embedspapirer ligger til gengæld en stor tegning med plan og opstalter af Hansens første forslag til Christians-borg fra 1803 (fig. 13).75 Slot og hospital udnyt-tede de samme grundformer som en opfyldelse af Riegels’ dictum om, at kommissionen for Sankt Hans Hospital kunne have udnyttet Chri-stiansborgs brand og fået slottet ”indrømmet til Boepæl for Husets Lemmer”.76
Under Napoleonskrigene lagde Storbritan-nien i eftersommeren 1807 en ring rundt om København og bombarderede byen for at få udlevereret den dansk-norske flåde. Sankt Hans En plan sammensat af en kvadratisk og en (halv)
cirkulær form dukkede op i boligarkitekturen i 1700-tallets første år og vandt især popularitet i tiden op til og omkring 1800.71 Meyn valgte den i 1799 til et projekt til et tvangsarbejdshus, som uden begrundelse er blevet nævnt som et af Bangs forbilleder.72 Planen blev også brugt til fle-re danske slotte, blandt andet Hirschholm, som ved sin nedbrydning i 1810–12 blev materialede-pot for C.F. Hansen til hans nybygning af det 1794 nedbrændte Christiansborg. Men det var ikke Hirschholms plan, der inspirerede Hansen til hans slesvigske hospital fra 1817–20.73 Forud for projekteringen af dette hospital rekvirerede
figur 13. (øverst) C.F.
Hansen: Projekt til det andet Christiansborg, 1803. Facade.
Det kgl. Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek.
figur 14. (nederst) I 1808 blev det besluttet at flytte Sankt Hans Hospital til Bidstrupgård ved Roskilde, og J.A. Meyer stod for at bygge den tidligere herregård om til et hospital.
Han tilføjede blandt andet to nye længer med dårekister, og på bagsiden af den ene af hans tegninger til disse kister er en planskitse med en stor lighed med Bangs projekt til et nyt Sankt Hans Hospital i København. Det kgl. Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek.
Hospital lå i den direkte skudlinje, og i novem-ber 1807 måtte blandt andet Bang konstatere, at komplekset var blevet for ødelagt til at kunne reddes.77 Men han nåede ikke at opleve, at Kø-benhavns Magistrat i april 1808 besluttede at installere Sankt Hans Hospital på en herregård uden for byen: Bidstrupgård ved Roskilde.78 Stadsbygmester Johan Andreas Meyer, som fik overdraget indretningen, genbrugte de eksiste-rende herregårdsbygninger, men tegnede et par nye længer med dårekister, indrettet som Bangs, men uden krumningen. Bag på den ene af hans tegninger er skitseret en plan, der ligner Bangs tilsat en ekstra fløj på langs gennem den centrale gård (fig. 14).79 Men Bangs projekt fik sit tyde-ligste efterliv gennem Hansens sindssygehospital i Slesvig, der – før forbindelsen til den ældste arkitekt blev konstateret – blev rost som et usæd-vanligt visionært anlæg i overensstemmelse med
figur 15. C.F. Hansen: Plan af sindssygehospitalet i Slesvig, 1818. Før han tegnede dette projekt, rekvi-rerede Hansen en kopi af Bangs tegninger til det københavnske sindssygehospital. Det kgl. Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek.
de nyeste lægelige tanker (fig. 15).80 Det fik til gengæld ingen umiddelbare efterfølgere.
Konklusion
Bangs projekt tog sandsynligvis form sideløben-de med, at sideløben-der i løbet af 1803 blev udarbejsideløben-det en række instrukser, som angik det daglige arbejde på Sankt Hans Hospital, og som i lighed med Tenon og Pinel betragtede patienterne som syge og skelnede mellem forskellige typer og grader af sindssyge.81 Med disse instrukser blev stedet det første danske eller endog europæiske hospi-tal, der kombinerer hensynet til menneskets fy-siske og psykiske behov, med fuld udnyttelse af samtidens nyeste såvel terapeutiske udstyr som teknik. Bangs projekt var naturligvis et produkt af, at det var blevet besluttet at bygge en sær-skilt sindssygeanstalt. Men det er ikke korrekt at sætte Kirkerups, Harsdorffs og Langes projekter ind som trin på en udviklingsstige, der krones af Bangs.
Kirkerup var bundet af den eksisterende bygning og af at skulle sørge for andre patient-grupper. Men isoleret set levede hans sindssyge-indretninger bedre op til tidens krav end både Harsdorffs og Langes, og på en måde, der be-kræfter hans fleksibilitet. Han kunne støtte sig til Matzens tanker, men havde tydeligvis også selv gjort sig sine tanker om de bedste løsninger.
Harsdorff, Lange og Bang kunne alle tre selv disponere deres bygninger og havde adgang til både Matzens og den samlede kommissions tjek-lister. Men hverken Harsdorff eller Lange synes at have sat sig ind i de medicinske begrundelser for de mange anbefalinger. Harsdorff greb tilba-ge til sine egne tidlitilba-gere forslag, med sine faca-der således til et atten år ældre, ubenyttet udkast til Søetatens sygehus i København; og han synes således ikke at være gået efter et prestigeprojekt, men har snarest ønsket sig opgaven for at få fyldt noget mere i sin aktuelt tomme ordrebog.82 Lange havde et andet blik for
hospitalsarkitek-turens aktualitet, men synes til gengæld at være gået så højt op i de arkitektoniske virkemidler, at formen fordunklede funktionen. Bang havde endelig den fordel at kende arbejdet blandt syge fra sin egen krop. Han forstod anbefalingerne, han vidste, hvor vigtigt det var at have en fast plads til alt, vand i nærheden, en velfungerende renovation osv. I hans projekt kunne form og funktion gå op i en højere enhed.
Kirkerups, Harsdorffs, Langes og Bangs pro-jekter blev til i en afgørende periode i sindssy-gehospitalernes historie. Det giver dem en inter-national interesse. Men de repræsenterer ingen evolutionistisk progression. De er til gengæld værdifulde som vidnesbyrd om, hvor forskelligt fire arkitekter med rod i den samme skole kunne gå til den samme opgave afhængigt af deres for-ståelse for og sans for at realisere de tanker om arkitekturens betydning for de syges trivsel, som dengang var nye – og som nu i en anden form og ny teoretisk ramme danner grundstammen i det bredspektrede forskningsfelt ”Helende arki-tektur”.83
ulla kjær er dr.phil. i kunsthistorie og mu-seumsinspektør/seniorforsker ved det danske Nationalmuseum med ansvar for museets Anti-kvarisk-Topografiske Arkiv og en arbejdsfunkti-on inden for dets kirkeantikvariske arbejde. Ud over sin disputats om den danske nyklassicismes franske fader, Nicolas-Henri Jardin (1720–99), er hun forfatter til en lang række publikationer om dels kultur, kunst og arkitektur i den danske enevældes tid 1660–1849, dels de danske kirkers kulturhistorie.
ulla.kjaer@natmus.dk Danmarks Nationalmuseum Frederiksholms Kanal 12, dk-1220 København k
5 Helweg 1915 og Beyerholm 1937.
6 Smidt 1978, s. 29 f.
7 Zalewski 1984 og 2008, Danmarks Kirker.
8 Stevenson 1986.
9 Stevenson 2000.
10 Yanni 2007.
11 Lorenzen 1939; Weilbach 1928, s. 240 f. med fig. 164.
12 For at forebygge coronasmitte har alle danske arkiver og biblioteker været lukket fra december 2020 til maj 2021, og det har derfor desværre hverken været muligt at kon-trollere én gang læste kilder eller at fremfinde flere og måske hidtil upåagtede.
13 Zalewski 2008, s. 39.
14 Carøe 450 f.
15 Adresseavisen, 24. juli 1770. Jfr. Stevenson 1986.
16 Carøe, 1919–20, jfr. Københavns Stadsarkiv. Sankt Hans Hospital 3. 18. juni 1787.
17 Skilderie nr. 11–12, 1788, s. 229–286.
18 Pedersen 2003, s. 160 ff.
19 Høiris & Ledet 2007, s. 11–26 med videre henvisninger.
20 Blondel 1752–56, I, s. 21–27.
21 Thompson & Goldin 1975, s. 118–46.
22 Tenon 1788.
23 Tenon 1788, s. 211–16.
24 Howard 1777, 1784, 1789 og 1791.
25 Salling 1975, s. 71–82.
26 Det kongelige Bibliotek, Matzen.
27 Københavns Stadsarkiv. VI D, 1792; jfr. Sankt Hans Ho-spital 4–5.
28 Kjær 2010, s. 1090.
29 Clemmensen & Raabyemagle 1996, s. 38 ff.
30 Kjær 1999, s. 164 ff.
31 Medvei &Thornton 1974, s. 283 ff.
32 Krünitz 1789; Stieglitz 1792–98.
33 Yanni 2007, s. 26 f.
34 Københavns Stadsarkiv. Sankt Hans Hospital 4–5.
35 Københavns Stadsarkiv. Sankt Hans Hospital 4–5.
36 Københavns Stadsarkiv. Sankt Hans Hospital 3.
37 Københavns Stadsarkiv. Sankt Hans Hospital 4–5.
38 Jfr. betænkninger af hhv. Harsdorff 10. marts 1795, Flindt 26. marts og Mangor 27. marts; Københavns Stadsarkiv. Sankt Hans Hospital 4–5.
39 Feldbæk 1991, s. 157 ff.; Weilbach 1928, s. 1.
40 Weilbach 1928, s. 189.
41 Københavns Stadsarkiv.VI D, 1796.
42 Kristensen 2013, s. 346 ff.
43 Laugier 1755, s. 169–70.
44 Københavns Stadsarkiv. Sankt Hans Hospital 4–5.
45 Kjær 1999, s. 171 ff.
46 Københavns Stadsarkiv. Sankt Hans Hospital 4–5. 7. ja-nuar 1799.
47 Københavns Stadsarkiv. Sankt Hans Hospital 4–5. 1. maj 1802.
48 Zalewski 1984, s. 26 ff.
49 Københavns Stadsarkiv. Sankt Hans Hospital 4–5. 1. maj 1802.
50 Københavns Stadsarkiv. Sankt Hans Hospital 4–5. 1. maj 1802.
51 Rosenau 1964.
52 Bentham 2011 (1791).
53 Pérouse de Montclos 1984, s. 28.
54 Nationalmuseet, Antikvarisk-Topografisk Arkiv, A-sager, København H, format III.
55 Riegels 1798, s. 8.
56 Pinel 1800.
57 Pinel 1800, s. 178 f.
58 Adresseavisen 14. juli 1802; Leistikow 1967, s. 73 ff.
59 Københavns Stadsarkiv. Sankt Hans Hospital 1.
60 Københavns Stadsarkiv. Sankt Hans Hospital 4–5, 13. juli og 30. september 1804.
61 Adresseavisen 9. september 1774.
62 Bang 1767, Bang 1769, Tissot 1770.
63 Rigsarkivet. Kunstakademiets Arkiv. Fol.reg. 16961. Ind-komne breve. 1787, 29. december.
64 Carøe 1907–08, s. 205 ff. Jfr. Københavns Stadsarkiv.
MA5.
65 Adresseavisen 7. december 1807.
66 Larsen 1960, s. 68; Weitemeyer 1907–08.
67 Lindberg 2010, s. 86 ff.; Christensen 1924.
68 Pérouse de Montclos 1969, s. 194 f. og 197 ff.; sm. (udg.), s. 30 f. og 50 f.
69 Zalewski 2008, s. 48.
70 Beyerholm 1937, s. 162.
71 Pérouse de Montclos 1984.
72 Stevenson 1986, s. 105.
73 Lafranz 1985, s. 373.
74 Lund & Thygesen 1995, s. 528 ff. og s. 536.
75 Københavns Stadsarkiv. Bang, Jens.
76 Riegels 1797, s. 234.
77 Suderbo 2007, s. 243 ff.; Københavns Stadsarkiv. Sankt Hans Hospital 3, 27. november 1807.
78 Bärens, 3. årg., nr. 7, 1808, s. 97 ff. Jfr. Riegels 1797 s.
245.
79 Kaarsted 1963, s. 35 f.
80 Cf. Stevenson 1985, s. 237.
81 Nielsen 2008, s. 61 ff.
82 Winge 1976, s. 47 ff. Jfr. Hiort 1985, s. 6 ff.
83 Anne Kathrine Frandsen, Michael Mullins m.fl.: Helen-de arkitektur, Aalborg 2011.