Anhang 2
Potentielle Krisenphase DK Artikel 1 Fugle-virus kan koste os livet
Grund til at frygte fugleinfluenza mere end SARS.
Første gang, man fandt fugleinfluenza hos mennesker, var i Hongkong i 1997, hvor seks af i alt 18 patienter døde. Sidste år satte sygdommen Holland på den anden side.
Dengang blev 80 personer smittet - endda af den aggressive type, der kan smitte fra menneske til menneske. Her sikrede en hurtig indsats dog, at kun en person døde.
http://www.bt.dk/article/20040115/nyheder/101150212/
DK Potentielle Krisenphase Artikel 2 Fugleinfluenza -risiko overdrevet
Urban | 03.02.2004 | 1. sektion | Side 6 | 367 ord |
ingen panik Fugleinfluenza har været kendt i mange år, og der er ingen grund til at frygte en epidemi, siger overlæge. Også Sundhedsstyrelsen beroliger. Desuden findes der allerede i dag en pille, der kan helbrede sygdommen.
Af LARS WIKBORG DANMARK
Du kan trygt fortsætte med at kramme din undulat og hente en halv kylling med fritter nede på grillen.
Risikoen for en verdensomspændende fugleinfluenza -epidemi er nemlig nogenlunde omvendt proportionelt med mængden af den presseomtale, sygdommen har fået, mener overlæge Bjarne Ørskov Lindhardt fra Rigshospitalets epidemiafdeling.
»Fugleinfluenza har eksisteret i hundredvis af år, og der har kun været nogle få tilfælde, hvor fuglevirus er kravlet over på mennesker. Og indtil videre er der jo ikke set eksempler på, at sygdommen spreder sig fra menneske til menneske. Det, vi nu hører fra Sydøstasien, er sket hvert eneste år de seneste mange, mange år derovre.«
»For mig at se er der intet fundamentalt nyt i det, vi nu hører om fugleinfluenzaen,« siger Bjarne Ørskov Lindhardt.
Situationen er ikke dramatisk
I går advarede Sundhedsstyrelsen om, at ‘det kun er et spørgsmål om tid, inden den næste store og dødbringende influenzaepidemi rammer Danmark og smitter mellem 800.000 og to millioner danskere’, hvoraf ‘mellem 1.700 og 6.000’ vil dø.
Men at den epidemi, Sundhedsstyrelsen advarer imod, skulle være en muteret fugleinfluenza , der kan smitte fra menneske til menneske, og at 6.000 danskere derfor snart skal stille
træskoene, kan Sundhedsstyrelsen langt fra bekræfte.
»Historisk set ved vi bare, at der på et eller andet tidspunkt vil komme en
verdensomspændende epidemi. Om det bliver fugleinfluenza eller noget helt andet, og om det bliver alvorligt eller ej, ved vi ikke. Den kan komme nu eller om ti år. Situationen i Asien er ikke dramatisk, men vi holder øje med den,« siger Else Smith, centerchef ved Center for
En pille ligger klar
Skulle det mod Bjarne Ørskov Lindhardts forventning ske, at fugleinfluenzaen for eksempel via en gris ændrer sig, så den kan smitte mellem mennesker, er der i øvrigt ingen grund til panik.
»Vi har i dag en effektiv influenzapille, som vi er overbeviste om også vil virke på menneske-til-menneske-udgaven af fugleinfluenza . Hvis det altså nogensinde skulle komme så langt, hvilket jeg tvivler stærkt på,« siger overlægen.
Pillen hedder Tamiflu, og Else Smith bekræfter, at der i Sundhedsstyrelsens regnestykke ikke er taget højde for, at præparatet kan helbrede en meget stor del af dem, der i givet fald bliver smittet.
wik@urbanavis.dk
http://www.infomedia.dk.esc-web.lib.cbs.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=e0163215
Akute Krisenphase DK Artikel 1
Sjællandske | 16.03.2006 | 411 ord | artikel-id: e05c9acd Tag det nu bare helt, helt roligt
Meddelelsen om, at det første tilfælde af fugleinfluenza i Danmark nu er en fastslået kendsgerning, vakte både opsigt og ængstelse i løbet af onsdagen - ikke mindst her i regionen og specifikt i Sydsjælland, hvor findestedet var.
Der er imidlertid ingen som helst grund til hverken uro eller panik. Det her handler om en sygdom hos fugle - ikke hos mennesker. Så det gode råd til alle - uanset om man nu måtte befinde sig udenfor eller indenfor den ene eller anden anden zone (hvis afgrænsning og betydning der i øvrigt var vild forvirring om i går) - er at tage det helt roligt.
Sygdomsmæssigt er der simpelthen ingen risiko for mennesker, selvom hverdagen kan blive påvirket af enkelte praktiske forholdsregler, især hvis man har med høns at gøre. Men det handler udelukkende om at forebygge en yderligere spredning af sygdommen til fugle i andre områder af landet.
Myndighedernes langsomme reaktion siger da også alt om, at situationen ikke skal overdramatiseres. Selvom Fødevarestyrelsen allerede tirsdag aften kl. 22.10 fik besked om den smittede musvåge, så blev nyheden tilbageholdt indtil onsdag kl. 09.00 - og selve lokaliteten blev holdt hemmelig indtil kl. 12.00, hvor det meddeltes, at det drejede sig om
"Svinø Strand syd for Næstved".
Hvis sagen havde megen hastværk, kunne man jo i løbet af natten have sat skilte op for at markere overvågningszonen, ligesom hønserier o. lign. kunne have været varskoet. Det skete imidlertid ikke, og endnu onsdag aften var zonen ikke færdigmarkeret, selvom veterinærdirektør Preben Willeberg, Fødevarestyrelsen, havde påstået det modsatte.
På et pressemøde hævdede han nemlig i fuld alvor, at myndighederne havde lagt vægt på at forhindre pressen i at rykke ud, før skilte og andre forberedelser var på plads og derfor ventede med at offentliggøre sagen:
Ifølge direktøren skulle skiltene således være sat op kl. 12.00. Det passer altså bare ikke, ja - man var slet ikke gået i gang på det tidspunkt. En sådan usandhed fremmer just ikke tilliden til myndighedernes håndtering af sagen.
På samme måde virkede uklarheden om selve findestedet heller ikke troværdigt.
Fødevarestyrelsen misinformerede nemlig offentligheden om den nærmere geografi.
Først i aftes lykkedes det for os her på Sjællandske at få fastslået, at kræet var fundet - ikke ved "Svinø Strand", som man havde påstået dagen igennem - men derimod ved Kostræde Banker inde ved Dybsø Fjord - og omkring en kilometer inde på land.
Man priser sig lykkelig over, at det ikke var en alvorlig situation, myndighederne skulle klare...
SB
Rettelse den 17.03.2006
Flere artikler i gårsdagens avis angav fejlagtigt, at den fugleinfluenza -smittede musvåge blev fundet ved Svinø Strand. Det skyldes fejlagtige oplysninger fra myndighederne, hvilket først gik op for Sjællandske lige før deadline.
http://www.infomedia.dk.esc-web.lib.cbs.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=e05c9acd
Akute Krisenphase DK Artikel 2
Ritzaus Bureau | 16.03.2006 kl. 19:18 | 409 ord | artikel-id: e05cbfaa Bekymringen for fugleinfluenza breder sig
København, onsdag /ritzau/
Bekymringen breder sig blandt både fjerkræavlere og politikere efter fundet af den farlige fugleinfluenza af typen H5N1 i Danmark.
Mens Danmarks Fødevareforskning torsdag kunne konstatere, at den farlige fugleinfluenza af typen H5N1 er nået til Danmark, bredte bekymringen sig hos blandt andre fjerkræavlere og politikere.
Landets fjerkræproducenter er blevet så urolige ved udsigten til, at fugleinfluenzaen kan ramme deres produktion eller i deres område, at flere af dem overvejer at slå deres daggamle kyllinger ned. Dermed undgår de at få for mange penge i klemme, hvis de ved et udbrud bliver nødt til at slå hele besætningen ned.
Også på Christiansborg er der bekymring, men her gælder det udgifterne til fugleinfluenzaen, som Socialdemokraterne frygter, bliver så dyr og sluger så meget mandskab i Fødevarestyrelsen, at det vil gå ud over den almindelige fødevarekontrol. Derfor vil partiets forbrugerpolitiske ordfører Karen Hækkerup (S) have forbrugerminister Lars Barfoed (K) til at garantere, at der ikke slækkes på fødevaresikkerheden.
- Vi forventer, at han både i kroner og øre og i mandskab vil sikre, at det ikke går ud over den almindelige kontrol, at der skal bruges mange kræfter på at bekæmpe fugleinfluenzaen, siger Karen Hækkerup.
Både oppositionen i Folketinget og en række fagfolk, blandt andre dyrlæger, er i forvejen bekymrede over kontrollen af fødevarer.
Lars Barfoed understreger, at der med den nuværende situation ikke umiddelbart er brug for ekstra ressourcer til systemet, men han er klar til at komme med en ekstra pose penge, hvis det viser sig, at der ikke er penge nok til at håndtere begge opgaver.
- Det er klart, at hvis vi oplever, at den her situation udvikler sig til at være betydelig mere omfattende med mange flere udbrud eller betydelig mere omfattende udbrud, så kan jeg jo også komme i den situation, hvor jeg må ind og søge nogle ekstraordinære bevillinger for at håndtere det, siger han.
Ministeren bebuder samtidig, at han er parat til at svinge pisken yderligere over avlerne af hobbyhøns, hvis ikke de overholder de nye og strammere retningslinjer for at holde høns i baghaven.
Reglerne for hobbyhøns er blevet strammet efter fundet af fugleinfluenza i en musvåge tirsdag, så hobbyavlerne fremover skal holde deres fjerkræ inden døre og under tag. Men onsdag blev der flere steder i landet observeret brud på reglerne.
- Vi har ikke konkluderet endeligt endnu, men vi overvejer nogle forskellige tiltag. Jeg tror ikke generelt, at det er noget stort problem, for jeg tror, at de fleste, der har hobbyhøns, er helt opmærksomme på, at de også for deres egen skyld skal se at få bragt deres ting i orden og overholde reglerne. Men det er klart, at ellers må vi komme efter dem, siger ministeren.
/ritzau/
http://www.infomedia.dk.esc-web.lib.cbs.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=e05cbfaa
Nach Krisenphase DK Artikel 1
Nordjyske Stiftstidende | 12.04.2007 | MitLiv | Side 2 | 1084 ord | artikel-id: e093badd Frygten for de døde fugle
Af Søren Poder central@nordjyske.dk
I Danmark startede det hele 15. marts 2006 ved Svinø nær Næstved. Det var en musvåge, der i al sin ensomhed havde udviklet symptomerne - misfarvning, væskeophobninger, øjenbetændelse, diarré og åndedrætsbesvær - og til sidst landede og lagde sig til at dø. For derefter at blive fundet, analyseret og... Fugleinfluenzaen var kommet til Danmark.
Straks blev der taget forholdsregler: En beskyttelseszone med en radius af tre kilometer omkring stedet, hvor musvågen var blevet fundet. En overvågningszone på 10 kilometer omkring stranden. Forbud mod at føre fjerkræ ud af zonen, forbud mod at jage vilde fugle, forbud mod at lægge føde ud i naturen. Påbud om at holde sine katte inden døre og en opfordring til at holde hunde i snor, så de ikke skulle snuse til, spise eller rulle sig i eventuelle smittekilder.
Den smittede musvåge dumpede dog ikke ud af den blå luft. Myndighederne var allerede på vagt, og det samme var medierne og det meste af den danske befolkning, for sygdommen havde bevæget sig mod grænsen i et stykke tid. Havde fløjet hen over de fleste europæiske lande, fra Tyrkiet, Rumænien og Grækenland til Ungarn, Østrig, Frankrig og Tyskland.
Faktisk lige nede på den anden side af grænsen, på den nordtyske ø Rügen. Sygdommen bevægede sig lige så frit som de fugle, der bar den med sig, og grænser havde ikke nogen stor betydning.
Det havde overvågningszoner og andre foranstaltninger heller ikke. I hvert fald ikke så stor en betydning, at sygdommen blev holdt nede og væk fra fuglene i den danske luft. Musvågen på Svinø var den første, men snart var der én fugl til og én til.
Alarmklokkerne ringede i de høje toner. I medierne var døde ænder, døde trækfugle, døde høns og døde fugle i det hele taget en god historie, og på opfordring fra myndighederne væltede henvendelserne ind fra folk, der havde set en død fugl et eller andet sted i landskabet.
Indberetning af fugle
- Vi fik rigtig mange indberetninger. Jeg har slet ikke tal på dem, fortæller Sten Mortensen, der er beredskabschef i Fødevarestyrelsen.
- Men vi endte med at analysere omkring 1300 døde fugle i løbet af 2006. Og vi opfordrer stadig folk til at henvende sig, hvis de finder døde rovfugle eller flere døde fugle samme sted,
for eksempel nær vandområder. Det bliver vi ved med, for det er den bedste måde at holde øje med, om vi får sygdommen igen.
Resultatet af de mange indberetninger, analyser og undersøgelser var, at der i hele 2006 i alt blev fundet 44 vilde fugle, som var døde af syg-dommen i Danmark. Samt en fynsk hobbyfjerkræfolk på 100 stykker, som var smittet.
Men selvom tallene måske ikke er tårnhøje, synes Sten Mortensen ikke, at influenzaalarmen var overdrevet:
- Set fra et veterinært synspunkt var reaktionen ikke meget anderledes, end hvis det havde været et udbrud af svinepest eller mund- og klovsyge. Når der dukker en husdyrsygdom op, som kan betyde så meget for fødevareeksporten, så bliver det selvfølgelig taget alvorligt.
Men den enkelte borgers reaktion var måske i overkanten, i hvert fald på nogle punkter, mener han:
- For eksempel når folk reagerede ved at lade være med at spise fjerkræ. Vores fødevarekontrol sikrer, at der ikke er nogen risiko for forbrugeren ved det kød, som ligger i køledisken, så ud fra et fagligt synspunkt var det helt sikkert en overdrevet reaktion.
Men Sten Mortensen forstår alligevel udmærket, at folk var nervøse. For fugleinfluenza handler nemlig om meget mere end bare kødet i køledisken.
Sygdommen dræber
Selvom navnet fugleinfluenza starter med “fugle”, så er sygdommen nemlig ikke så kræsen, at det kræver et par vinger for at blive smittet. For eksempel kan grise godt blive ramt, og endnu værre: Det kan mennesker også. Og fugleinfluenza kan give samme resultat for et menneske som for musvågen ved Svinø. Sådan er det allerede gået for 169 mennesker i perioden fra 2003 til i dag.
Der ville være risiko for, at sygdommen kunne ændre sig genetisk. Der ville være risiko for en verdensomspændende epidemi, hvor sygdommen smitter fra person til person. Der ville være risiko for noget lignende den spanske syge - fugleinfluenzatypen H5N1 minder nemlig meget om den spanske syge, og dén dræbte mellem 50 og 100 millioner mennesker i 1918.
Med den slags forestillinger kan man godt forvente en utryg stemning hos folk, og frygten handler hverken om hysteri eller overreaktioner, mener Keld Molin, der er psykolog og specialist i psykotraumatologi:
- Den slags frygt, som man for eksempel kan opleve i forbindelse med fugleinfluenza, bygger aldrig på det faktuelle. Den bygger på det ukendte og forestillingerne om, hvordan noget kan udvikle sig. Og ingen vidste, hvordan dette her ville udvikle sig, heller ikke myndighederne, men frygten var jo ikke totalt urealistisk. Vi kunne lige så godt stå i en meget værre situation i
dag. Derfor er det heller ikke svært at forstå frygten: Vi kunne se startpunktet for sygdommen, men vi kunne ikke se noget slutpunkt.
Truslen er meget lille
Keld Molin påpeger samtidig, at medierne spiller en stor rolle, når de fokuserer voldsomt på sygdommen, sådan som tilfældet var, og det samme gælder, når myndighederne melder så alvorligt ud. Men sådan skal det være, siger han:
- Det kan være med til at forstærke en frygt, som måske er helt unødvendig, men det er lidt bagsiden af medaljen. Myndighedernes opgave er jo at forudse det værst tænkelige og gribe ind hurtigst muligt, og de ville være blevet hængt ud, hvis de ikke havde gjort nok fra begyndelsen, og sygdommen havde udviklet sig.
Men det gjorde den ikke, og i dette forår var truslen mindre end for et år siden, siger Sten Mortensen, beredskabschef i Fødevarestyrelsen:
- Sidste år blev der fundet smittede fugle mange steder i Europa, før vi fandt dem i Danmark, men i år har der kun været nogle få tilfælde blandt vilde fugle omkring Sortehavet.
Og så skal man huske, at det stadig ikke er så let for et menneske at blive smittet med fugleinfluenza:
- Der skal meget til, og man skal virkelig være i nærkontakt med sit fjerkræ, før man bliver smittet, siger Sten Mortensen.
- De mennesker, som er blevet smittet, er fra lande, hvor de fattige familier har nogle stykker fjerkræ, og hvor traditionen stadig er sådan, at et fjerkræ, der begynder at skrante, bliver slagtet og spist hurtigst muligt. Sådan har vi det jo ikke i Danmark. Hvis et dyr bliver sygt, så undersøger og behandler vi det - vi skynder os ikke at spise det. Det er et helt andet samfund, og risikoen er meget lille.
Billedtekst: Fugleinfluenzaen kom i marts 2006 til Danmark med en smittet musvåge, der blev fundet død ved halvøen Svinø. I dag mener myndighederne ikke, at deres efterfølgende reaktion var overdrevet - den svarede til ethvert udbrud af husdyrsygdomme. Men medierne blæste måske historien lidt rigeligt op. Foto: Thomas Borberg/Polfoto
http://www.infomedia.dk.esc-web.lib.cbs.dk/ms/Default.aspx
Nach Krisenphase DK Artikel 2
Effektivt Landbrug | 30.04.2008 | Side 11 | 295 ord | artikel-id: e0fec4d4 Ingen grund til panik
FUGLEINFLUENZA : Konstateringen af H7N1 antistoffer i en sydfynsk fjerkræbesætning får ingen konsekvenser for salget af fjerkræ, mener branchefolk. FJERKRÆSYGDOM
Af AF RASMUS BONDE STOUBY rasmus@effektivtlandbrug.dktelefon63382534
Det udløste stor ståhej i medierne, da det mandag aften kom frem, at der var blevet konstateret fugleinfluenza i en fjerkræbesætning i Stenstrup på Sydfyn. Antistofferne blev konstateret i ænderne og gæssene på Frilandsgården under en rutineinspektion mandag, og i går blev besætningen så aflivet.
En beskyttelseszone er oprettet omkring gården i en kilometers radius, hvori der bliver afsøgt for flere tilfælde af virus. Landmand Lars Mogensen er blevet påbudt at blive på sin ejendom, og der er flyveforbud over området.
Det er ellers en forholdsvis ufarlig situation , da der er tale om en såkaldt lavpatogen virus subtype ( H7N1), der nok smitter dyrene, men ikke gør dem syge. Når man alligevel slår besætningen ned, skyldes det, at disse influenzatyper kan mutere til en dødelig version af sygdommen.
- Nogle ( vira, red. ) dør ud, andre udvikler sig. Vi ved ikke hvad, der får dem til det, men vi har erfaring for, at det kan gå meget hurtigt. Så når vi er overforsigtige som her, og slår flokken ned, er det en præventiv foranstaltning, siger Poul Henrik Jørgensen, seniorforsker og dyrlæge ved Veterinær Instituttet, DTU.
Beredskabet virker altså præcist, som det skal, og derfor giver begivenhederne da heller ikke anledning til panderynker i fjerkræbranchen.
Ingen konsekvenser
Hverken Martin Merrild, som er formand for Dansk Erhvervsfjerkræ, eller Mogens Jensen, direktør i slagteriet Danpo, mener, at det får nogen indflydelse på salget af fjerkræ.
- Jeg tror, de danske forbrugere er så veloplyste, at det her ikke kommer til at betyde noget for salget, siger Martin Merrild.
Heller ikke eventuelle sanktioner fra udlandet er noget, man frygter.
- Vi har været i samme situation før ( 2006, red. ). I en meget kort periode lukkede Rusland og Malaysia for importen, men det gik hurtigt i orden igen. Vi forventer ikke nogen reaktion, oplyser Danpodirektør Mogens Jensen.
Billedtekst: SYGDOMSRAMT: Lars Mogensen købte forrige år sit virksomhedskoncept for frilandsfjerkræ hos Jørgen Rasmussen, Verninge, som dengang selv fik hele sin store fjerkræbesætning smittet med den farligere fugleinfluenza H7N1. Efter besætningen blev slået ned, valgte Jørgen Rasmussen at ophøre med sin fjerkræproduktion baseret på både friland og i huse. ( Arkivfoto: Anne Heinze)ALARM: Både politi og hjemmeværnspoliti var på plads ved Frilandsgården i går for at sikre afspærringen. Beredskabskorpset mødte også talstærkt op for at indfange de mange fritgående dyr. ( Foto: Erik Hansen)SIDSTE DAG: På Frilandsgården udruges og opdrættes ællinger og gæslinger til julebordene fra stambesætningen, hvori der mandag blev konstateret fugleinfluenza . Den bestod af 300 tamænder, 300 gæs og 1.500 gråænder. Nogle af gæssene på den afspærrede gård ses til højre for fodersiloen, inden de senere i går blev aflivet. ( Foto: Erik Hansen)MEDIESTORM: - Det er fantastisk at bo i et samfund, hvor der ikke er større problemer, end at man sender TV- Avisen af sted, fordi der er et par tusind fugle, som skal slagtes. Sådan lød Dansk Erhvervsfjerkræs formand, Martin Merrilds, kommentar til mediedækningen af den fugleinfluenzavirus i Stenstrup på Sydfyn, som blev konstateret mandag. ( Foto: Erik Hansen)
http://www.infomedia.dk.esc-web.lib.cbs.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=e136de09
Potentielle Krisenphase DE Artikel 1
Deutschland wappnet sich vor Gefahren durch Vogelgrippe vor.
293 Wörter 1 Februar 2004 Agence France Presse Deutsch
Copyright Agence France-Presse, 2004 All reproduction and presentation rights reserved.
Kurth: "Wir bereiten uns auf den Ernstfall vor"
(Vgl. ZF von 12.23 Uhr)
Frankfurt/Main, 1. Februar (AFP) - Auch Deutschland wappnet sich gegen mögliche Gefahren durch die in Asien grassierende Vogelgrippe. "Wir bereiten uns besser auf den Ernstfall vor", sagte der Direktor des Robert-Koch-Instituts, Reinhard Kurth, der "Frankfurter Allgemeinen Zeitung". Die Experten fürchten, dass der Vogelgrippevirus mit dem menschlichen Grippevirus zu einem neuen Erreger verschmelzen könnte. Mit einer Ausbreitung der Geflügelpest und der Massenschlachtung des Geflügels ohne die geeigneten Sicherheitsmaßnahmen steige die Wahrscheinlichkeit, dass der Erreger mutiere. In einer Bund-Länder-Gruppe befindet sich laut Kurth ein Pandemieplan, also ein Plan gegen eine große Epidemie, in der Endabstimmung.
Mediziner forderten die Menschen zu Grippe-Impfungen bei Reisen in die betroffenen Regionen Asiens auf. Wer dorthin reise, sollte sich vorher "unbedingt" gegen Grippe impfen lassen, erklärte Thomas Löscher vom Tropeninstitut in München am Sonntag. Nach Ansicht der Experten könnte die Schutzimpfung das Risiko einer Kreuzung mit dem Vogelgrippe-Virus minimieren. Falls es doch zu einer Verschmelzung der Viren kommen sollte, könnte sich der neue Virus von Mensch zu Mensch in der Bevölkerung ausbreiten. "Wenn das passiert, müssen wir mit einer weltweiten Grippe-Pandemie mit Millionen von Grippe-Toten rechnen", warnte Peter Wutzler von der Arbeitsgemeinschaft Influenza des Robert-Koch-Instituts.
Er erinnerte zudem daran, dass sich derzeit in Deutschland ein potenziell tödliches menschliches Influenza-Virus ausbreite, das in der vergangenen Grippe-Saison hierzulande