Investeringsstrategi 1: Test af fremgangsmåde 1 fra analyse del 1

Investeringsstrategi 1 vil bestå af at anvende de 9 parametre, som var kendetegnende for alle aktievindere uafhængigt af industrier. Dette foretages for at se, hvordan analyse del 1 vil klare sig som eventuel investeringsstrategi. Denne strategi baseres derfor på det fulde datasæt af aktievindere- og tabere fra 2001 til 2019 og vil derfor have en begrænsning, som består af, at parametrene indledningsvist er fundet på baggrund af den samme tidsperiode, som investeringsstrategien testes på. Det er dog samtidig vigtigt at påpege, at rollen for analyse del 1 blot er at identificere parametre, hvor der befinder sig en stor andel af aktievindere. Derfor identificerer den ikke, hvordan de givne parametre skal sammensættes for at blive en screening-model. Desuden vil testen anvendes på alle

75 af 128

aktier, som er en del af Stoxx Global 1800 fra 2012 til 2019, hvorfor det ikke blot vil være de samme selskaber, der testes på. En tabel med fordele og ulemper ved investeringsstrategi 1 følger efter præsentationen af investeringsstrategi 2.

5.2.2.1. Test af investeringsstrategi 1

De 9 signifikante parametre, som udvælges i analyse del 1, identificeres for alle selskaber i datasættet.

Der er foretaget en omfattende manuel sortering af datasættet for at frasortere samtlige dubletter. De endelige købskriterier opsummeres i nedenstående:

Tabel 26: Købskriterier for investeringsstrategi 1. Kilde: Egen kreation

I indsamlingen af data for Stoxx Global 1800 blev der hentet halvårlige data ned, da analyse del 1 blev besluttet analyseret på halvårlige data. Efterfølgende blev det opdaget, at RSI-parameteret ikke havde data, da dette parameter forudsatte månedlige data. Grundet den begrænsede adgang til terminalerne, som resultat af Covid-19 var det ikke muligt at hente RSI ned. Der er derfor ikke data på dette parameter. Præstationerne for de individuelle parametre for hver periode analyseres, hvilket opsummeres forneden.

Tabel 27: Afkast for de enkelte parametre i investeringsstrategi 1. Kilde: Egen kreation

76 af 128

Det første evalueringstidspunkt, som evaluerer på baggrund af de forgangne år, hvilket vil sige i 2012 og 2013, indikerer, at market cap, price, FCF og WACC leverer de bedste individuelle præstationer for perioden, og genererer dermed de højeste gennemsnitlige afkast samt antal købssignaler med henholdsvis 77%, 43%, 27% & 23% i gennemsnitligt afkast og 205, 558, 696 & 114 købssignaler.

Grundet det faktum, at total return baserer sig på 2 år forinden, og der ikke var data det første halvår, er der 0 købssignaler for total return den første periode. Det efterfølgende evalueringstidspunkt, som evaluerer på baggrund af 2014 og 2015, antyder, at FCF, total return, price og WACC leverer de bedste individuelle præstationer, mens det tredje evalueringstidspunkt vurderer, at price, total return, WACC og FCF er de bedste præsterende parametre. FCF indgår som et af de bedste parametre ved flere evalueringstidspunkter, hvor aktievinderne har oplevet en gennemsnitlig halvårlig vækst over 1-år i FCF på 122% eller over i perioden op til evalueringstidspunktet. Ligeledes indgår WACC ved alle evalueringstidspunkter, hvor aktievinderne har oplevet en halvårlig vækst i WACC på -7% eller over i perioden op til evalueringstidspunktet.

Ved hvert evalueringstidspunkt sammensættes en 2-screen, en 3-screen og en 4-screenstrategi, ud fra en kombination af det højeste antal købssignaler samt det højeste gennemsnitlige afkast over de forgangne år. Kombinationerne af de sammensatte 2-, 3- og 4-screenstrategier ud fra de tre evalueringstidspunkter er illustreret i nedenstående:

Tabel 28: Afkast på strategierne i investeringsstrategi 1. Kilde: Egen kreation

Det er tydeligt, at antallet af købssignaler stiger drastisk i takt med, at antallet af parametre i screeningen reduceres, hvilket også er forventeligt, da antallet af købskriterier ligeledes reduceres.

Eksempelvis opnår 4-screeningen ved første evalueringstidspunkt ingen købssignaler, hvilket gør den uanvendelig som investeringsstrategi. De to andre 4-screen, som sammensættes ved de to efterfølgende evalueringstidspunkter, giver henholdsvis 8 og 3 købssignaler, hvorfor de heller ikke er optimale at anvende. Det lave antal købssignaler kan skyldes, at de listede købskriterier er forholdsvis strenge, og et lavt antal købssignaler kan potentielt øge usikkerheden i screeningens

77 af 128

resultater. Det lave antal af købssignaler er også i kontrast til Reinganums (1988) studie, hvor antallet af købssignaler ligger på et markant højere niveau. Tabellen angiver endvidere modellens 2-årige afkast samt 2-årige merafkast. På trods af det lavere antal købssignaler, leverer de to 4-screenstrategier et 2-årigt merafkast på henholdsvis 17,9% og 52,5% ved CAPM og 14% samt 42,7%

for CAPM med justeret Beta, men det vil ikke være retvisende at tolke på. Det kan derfor argumenteres, at 4-screenstrategierne ikke er tilstrækkelige, og fokusset rettes i stedet mod 2- og screenstrategierne, som alle køber selskaber med lav markedsrisiko målt gennem beta. 3-screenstrategierne ved de to første evalueringstidspunkter opnår kun 11 købssignaler, men den sidste 3-screen model opnår 55 købssignaler. Alle 3-screenstrategierne leverer imponerende resultater og er i stand til at slå markedet i alle perioderne, hvilket styrker resultaterne samt det faktum, at en investor potentielt kontinuerligt vil kunne slå markedet. Blandt 3-screenstrategierne er det kombinationen af FCF, total return og WACC, som leverer det højeste gennemsnitlige merafkast på 12,9% og 11,9%

fra andet evalueringstidspunkt. 2-screenstrategierne er dog mere anvendelige, og opnår alt mellem 49 og 98 købssignaler, hvilket øger modellens troværdighed. To ud af tre screens opnår et positivt 2-årigt merafkast, og 2-screenstrategien ved det andet evalueringstidspunkt, som består af FCF og WACC, er i stand til at generere et 2-årigt merafkast på hele 58,1% & 53,4% med 49 køb.

Fordeling af afkast: Investeringsstrategi 1

Ligeledes præsenteres fordelingen af afkast for de købte selskaber for 2- og 3-screenstrategierne i tabel 29 forneden. Her ses det, at 2-screenstrategien fra 2016 til 2017, som genererer det højeste gennemsnitlige 2-årige afkast (64,3%) også formår at identificere flest højt performende aktier.

Strategien formår at købe 10 selskaber, som opnår et afkast på over 100%, og ligeledes køber strategien kun to selskaber, som genererer negative afkast. De resterende strategier køber ligeledes markant flere selskaber, som genererer positive afkast, end selskaber med negative afkast, hvilket må anses som værende positivt.

Tabel 29: Fordeling af afkast i investeringsstrategi 1. Kilde: Egen kreation

78 af 128

Det kan antages, at ovenstående fordeling af afkast blandt de købte selskaber skyldes analysens formål om at adskille aktievindere fra aktietabere. Dette resulterede i, at ingen aktietabere, som genererer et negativt afkast på -70% eller værre, købes. Ligeledes er det iøjnefaldende, at strategien formår at identificere en stor andel af aktier, som genererer moderate afkast fra 0 til 50%, hvilket kan være overraskende grundet afhandlingens fokus på ekstreme aktievindere. Dette kan dog sammenfattes med det faktum, at strategierne køber aktier med lave betaværdier, hvilket alt andet lige øger sandsynligheden for at identificere mindre volatile aktier.