Behavioral finance

37 af 128

industrier såsom IT være vanskeligere at værdiansætte, mens industrierne, Industrials og Materials, vil være mere retvisende at værdiansætte ved brug af likvidationsmodeller. Likvidationsmodeller vil ikke benyttes yderligere i opgaven grundet det faktum, at de besidder en streng antagelse om øjeblikkelig likvidation af aktiver. Dette er ligeledes den mindst benyttede af de tre værdiansættelsesmodeller (Petersen et al., 2017).

4.1.3.3. Fundamentale parametre

Den tredje parameterkategori, som bruges igennem opgaven, vedrører regnskabstal samt nøgletal udledt fra regnskabstal. Selvom de fleste tal fra ovenstående værdiansættelsesmodeller er afledt fra fundamentale parametre, er denne kategori inkluderet for sig selv for at undersøge om særskilte regnskabstal kan være med til at prædikere fremtidige aktiekurser. De signifikante fundamentale parametre beskrives i teori del 2.

38 af 128

teoretikere indenfor behavioral finance, at den marginale fortjeneste ved at anskaffe informationer ikke altid vil overstige den marginale omkostning, hvorfor en investor derved ikke konsistent kan slå markedet. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det ikke er muligt at slå markedet på kort sigt.

Ovenstående argumentation kan være med til at underbygge, hvorfor et potentielt studie af aktievindere og -tabere kan resultere i et overnormalt afkast i forhold til markedet. I følgende vil der fremlægges en række koncepter fra behavioral finance, som kan være med til at forklare potentielle aktievindere og-tabere (Ackert & Deaves, 2010).

4.1.4.1. Overmodighed og glæde

Behavioral finance beskæftiger sig blandt andet med studier af, hvordan psykologi kan være med til at forklare anomalier i markedet, der ikke kan forklares ud fra eksempelvis CAPM og EMH. For eksempel spiller fænomenet overmodighed (”overconfidence”), som er veldokumenteret i psykologilitteraturen (Moore & Healy, 2008), en vigtig rolle i behavioral finance. Et studie fra Koellinger & Treffers (2015) peger på, at overmodighed og glæde kan resultere i en mere risikosøgende adfærd på markedet, hvilket kan være med til at forklare ekstreme stigninger. En sådan glæde kan komme både fra nyheder, sociale medier eller lignende, hvilket kan være svært at kvantificere på og prædikere. Dette kan desuden være med til at forklare anomalien vedrørende momentum, som omhandler, at aktier der førhen er steget, har en tendens til at stige endnu mere. En stigning i aktiekursen dermed kan være med til at skabe mere overmodighed og glæde, hvilket skaber momentum for aktien og potentielt udvikler aktien til en ekstrem aktievinder.

4.1.4.2. Optimisme

Behavioral finance beskæftiger sig også med begrebet, ”excessive optimism”, som omhandler individers tendens til at tildele for høje sandsynligheder til mulige udfald, hvilket kan være med til at udfordre de rationelle antagelser bag CAPM og EMH (Ackert & Deaves, 2010). Et studie fra Benabou (2012) af ”collective delusions” i markedet peger på, at investorer har en tendens til at overvurdere performance af selskaber især efter større kriser. Dette kan være forklarende for, hvorfor dette studie finder så mange ekstreme aktievindere i 2009, hvor selskaber faktisk ikke endnu var kommet sig over finanskrisen, men grundet excessive optimism og collective delusion steg en række selskaber fortsat til trods for eventuelle advarselssignaler. Samtidig finder studier fra behavioral finance også, at

”wishful thinking” kan være med til at gøre investorer blinde for dårlige nyheder vedrørende en virksomhed, hvilket også kan yde en forklaringskraft til ekstreme aktievindere og -tabere (Ackert &

39 af 128

Deaves, 2010). Det kan argumenteres, at såfremt man som investor har ignoreret samtlige dårlige nyheder grundet wishful thinking, at markedet på et tidspunkt vil korrigere aktien således, at den falder drastisk i en efterfølgende periode. En måde, hvorpå man som investor kan inkorporere effekten af følelser på aktiemarkedet, foreslås blandt andet af Baker & Wurgler (2007) ved at beregne

”sentiment beta”. Sentiment beta defineres som en akties sensitivitet til ændringer i følelser relateret til aktien, hvilket kan approksimeres ud fra nyheder om aktien, udmeldinger på sociale medier og lignende. Givet en højere sentiment beta, kan en aktie have en større tilbøjelighed til at blive en ekstrem aktievinder eller -taber. Dette kan samtidig være med til at forklare, hvorfor der for nyligt har været tegn på, at growth-selskaber har klaret sig bedre end value-selskaber, som kan skyldes den øgede påvirkning fra nyheder og sociale medier til at skabe glæde og optimisme omkring aktier.

4.1.4.3. Loss aversion

Loss aversion, et psykologisk fænomen, som først blev udforsket af Kahneman & Tversky (1979), betegner inden for behavioral finance investors risikoaverse opførsel i forbindelse med aktietinvesteringer, hvor et tab opfattes værre end en tilsvarende gevinst. Dette kan resultere i, at investorer vil have en større tendens til at investere i selskaber med en lavere beta, hvilket kan være med til at forklare value-anomalien om, at value-selskaber historisk har klaret sig bedre end growth-selskaber. Samtidig finder studier, at stolthed relateret til ikke at acceptere tab resulterer i the

”disposition effect”, som omhandler investorers tendens til at sælge aktievindere for tidligt og aktietabere for sent. Dette kan forklare, at investorer kan have en tendens til at være mere risikoaverse over for en aktie, som stiger, og dermed forsøger at sælge, men samtidig være mere risikosøgende ved et tab i et forsøg på at genvinde tabet. Denne adfærd kan bidrage til udviklingen af ekstreme taberaktier, da investorer potentielt kan agere mere risikosøgende for tabende aktier, som kan accelerere investorers kurstab (Ackert & Deaves, 2010).

Til trods for, at det ligger uden for dette studies scope at analysere anomalier på markedet ved brug af koncepter fra behavioral finance, vurderes det værdifuldt at have kendskab til en række centrale begreber. De kan eventuelt være med til at tyde, hvorfor der i analysen bliver fundet en række signifikante parametre, som ikke nødvendigvis kan forklares ved forhenværende CAPM- og EMH-studier. Samtidig kan det supplere og underbygge en diskussion af, hvorfor det potentielt er muligt at slå markedet gennem analyser af aktier.

40 af 128