Fremtidige studier

117 af 128

118 af 128

I diskussionen blev der præsenteret afkast for strategier over en halvårlig, årlig og 3-årig periode.

Dette blev gjort grundet det faktum, at afhandlingens hovedformål var at definere karakteristika for en vinder, samt teste disse af over en 2-årig periode for at få skabt et grundlag for, om en strategi som ovenstående kunne være interessant for en investor. I et fremtidigt studie ville det være interessant videre at undersøge, hvordan en investor bedst muligt kan benytte sig af ovenstående strategi ved forskellige tidshorisonter. Der er førhen anbefalet mere porteføljeteori-specifikke studier af optimale kombinationer af aktier (kap. 1.4). Det kan dog også anbefales at forsøge grundigt at teste forskellige tidsperioder af, for at undersøge den mest optimale periode, som aktierne skal holdes. Eksempelvis kan det anbefales at undersøge, hvilket samlet afkast en investor som køber og sælger på kvartalsbasis, halvårsbasis, årsbasis samt 2-års basis, kan opnå over en given periode. Her anbefales det at inkludere transaktionsomkostninger samt andre risikomål, da disse kan få en væsentlig betydning.

Transaktionsomkostninger blev behandlet i diskussionen, som at have en afgørende betydning for en investors valg af strategi. Her blev det fundet, at med introduktionen af en minimumskurtage, kan det ikke betale sig for en investor som investerer et mindre beløb at benytte sig af en 2-screenstrategi med mange købssignaler. Her kan det anbefales at forsøge at benytte sig af en strategi med færre købssignaler, for derved at reducere transaktionsomkostningerne. Det er dog essentielt at foretage et trade-off mellem en passende diversificering og antal købte aktier. Yderligere viste studier, at det gennem porteføljeteori er muligt at beregne et optimalt porteføljevalg ved introduktion af transaktionsomkostninger og skat (kap 6.1.5). Det vil derfor være interessant at forsøge at forstå, hvad det optimale antal af aktier vil være givet en investors tidshorisont, investeringsbeløb, transaktionsomkostninger og skat. Yderligere kunne det være interessant at beregne omkostningerne for institutionelle investorer, der ønsker at følge en strategi som afhandlingens.

Behavioral finance er blevet behandlet igennem opgaven som en mulig forklaring på de anomalier, der findes i markedet. Her er der blevet sammenlignet med specifikke studier af behavioral finance begreber for at komme med en forklaring herpå. Afhandlingens resultater tyder også på, at behavioral finance begreber såsom underreaktioner, overreaktioner, glæde, optimisme samt andre psykologiske begreber kan have en afgørende forklaring på anomalierne. Det kunne derfor være interessant at foretage et konkret behavioral finance studie af aktiemarkedsvindere for at undersøge, hvordan disse er påvirket af psykologi. Her kan blandt andet henvises til Barber & Odeans (2001) studie, der får

119 af 128

adgang til 35.000 husholdningers handelsoplysninger, og konkluderer at mænd er mere tilbøjelige til at udvise overmodighed og derved accelerere en fejlprissætning af aktier. Et lignende studie af, hvorfor samt hvilke slags investorer der er med til at generere aktiemarkedsvindere, kunne være interessant. Yderligere nævnes sentiment beta som en måde, hvorpå man kan kvantificere effekten af behavioral finance. Her kunne det være interessant at forsøge at beregne sentiment beta for selskaber, ved at beregne aktiekursens korrelation med opslag på sociale medier, artikler eller andet, og derefter opstille strategier ud fra graden af sentiment beta.

Som nævnt er fremgangsmåden i fraktilanalysen præget af subjektive valg, der dog er fremhævet i løbet af afhandlingen for at øge transparens. Yderligere er resultaterne testet i et out-of-sample datasæt, hvilket øger troværdigheden. Det kunne argumenteres for, at det ville være fordelagtigt at foretage regressionsanalyser i et videre studie. Eksempelvis benytter Beneish et al. (2001) sig af regressionsanalyse til at forklare, hvilke variable der har den største forklaringskraft på det efterfølgende afkast. Ud fra resultaterne opstiller de derefter en model til at forudse aktievindere.

Ligeledes blev risikopræmier undersøgt ud fra, hvordan medianen af strategierne varierede fra markedet. Dog kunne det have været fordelagtigt at understøtte dette med regression i stil med Fama

& French (1992), hvor der foretages en regression med merafkastet som y-variable samt faktorerne fra deres 3-faktor model som x-variable. Dette kunne have styrket konklusionen om, at strategierne opnår risikojusterede merafkast. Parametrene bag CAPM kunne yderligere have været forbedret ved eksempelvis at benytte et gennemsnit af den risikofrie rente for de lande, hvor de købte selskaber er i. Dette blev ligeledes ikke gjort for at reducere kompleksiteten. Yderligere kunne det have været fordelagtigt at udregne Sharpe Ratio og standardafvigelse. Grundet det faktum, at der ikke blev hentet månedlige data ned for det samlede datasæt, var dette ikke muligt, hvorfor det anbefales i et fremtidigt studie. Yderligere var det ikke muligt at gå tilbage og hente nye data, som var månedlige, grundet den begrænsede CBS-adgang som resultat af Covid-19.

Formålet var at adskille ekstreme aktievindere fra aktietabere. Dette lykkes, da moderate aktievindere og aktievindere blev købt, men meget få moderate aktietabere og ingen ekstreme tabere. Dog kunne det være interessant at undersøge, hvorledes man kunne forbedre strategierne til at købe flere ekstreme aktievindere. Eksempelvis kunne man adskille de ekstreme aktievindere fra den generelle population for derved at øge fokus på denne gruppe, og danne parametre ud fra det. Herefter kunne disse parametre testes på markedet out-of-sample.

120 af 128

Som nævnt testede specialet fra Tolnø og Albrechtsen (2020) Reinganums strategi på deres datasæt, og fandt at 4-screen genererede positive resultater, men betydeligt lavere end Reinganum (1988) selv.

Det kunne argumenteres for, at det havde været interessant at teste Reinganums (1988) strategier af i denne afhandling. Fokus har dog været at forsøge at optimere Reinganums (1988) metode og blive inspirereret af metodevalget fremfor parametrene, hvorfor dette har været omdrejningspunktet.

Ligeledes består hans parametre af O’Neils datagraph, som der ikke kunne findes data på. Yderligere består et af 4-screenkriterierne af, at selskabet skal have under 20 millioner udestående aktier, og eftersom denne afhandlings datasæt består af verdens største selskaber, ville dette kriterie forventeligt have fjernet en stor del. Det blev derfor valgt at udelade en test af hans parametre, men det kan anbefales til et potentielt fremtidigt studie.

121 af 128