Hvilke tanker gøres der, når der skal vælges et benchmark for en aktieportefølje? Er det udelukkende geografi eller nøgletalsanalyse på eksempelvis en peer-group32?
Det er sjældent at et benchmark vælges ud fra en peer-group-analyse, selvom det på sin vis giver mening at se udelukkende på sammenlignelige investeringer. Peer-group-analyse bruges meget inden for analyse og sammenligning af enkelte aktier – men når en porteføljemanager eksempelvis skal udvælge et relevant benchmark for en bred aktieportefølje, så er det mere gennemskueligt at vælge et benchmark som også repræsenterer en bred vifte af aktier både geografisk og branchemæssigt. Et benchmark bør heller ikke have nogen usystematisk risiko, da denne bør være bortdiversificeret – i en peer-group vil der ofte være høj usystematisk risiko pga. et udvalg på 3-10 enkeltaktier ofte i samme branche.
En portefølje bestående af aktier, bør alt andet lige sammenlignes med andre aktier, så ikke en ren aktieportefølje eksempelvis sammenlignes med en blanding af aktier og obligationer. Det vil give et skævt billede, da obligationer kan reagere anderledes på markedet og dermed skabe et benchmark der bevæger sig markant anderledes end porteføljemanagerens aktieportefølje – og dermed et benchmark der ikke er sammenligneligt.
Overordnet om de gængse aktie-benchmarks, set fra en dansk privat aktieinvestors synspunkt:
- S&P 500 er det største amerikanske aktieindeks, og indeholder 500 af Amerikas mest omsatte aktier. Det er med andre ord ikke nødvendigvis de største aktier målt på markedsværdi – men på volumen i omsætning. S&P 500 repræsenterer alle sektorer og brancher og er derfor ”the go-to index”, når man vil have en amerikansk lokal og virkelig ”kopi” af aktiemarkedsporteføljen.
- DAX 30 er Tysklands 30 mest handlede aktier samlet i et indeks. DAX’en er en af de ledende aktieindeks i Europa, når det kommer til analyse af trends mv. Markedsporteføljen kan ikke med DAX kopieres i samme grad som S&P 500, da antallet af aktier – og dermed diversifikationen – er meget mindre.
- OMX C20 / C25 er det største danske aktieindeks, som repræsenterer henholdsvis de 20, eller fra december 201733 de 25, største danske aktier. Dette indeks bruges ofte som benchmark, for danske
32 En Peer-group er et udvalg af sammenlignelige selskaber, som ofte bruges i aktieanalyser.
33 Berlingske Business december 2016: http://www.business.dk/investor/danmark-faar-et-nyt-ledende-aktie-indeks
43 aktier og investeringer som relaterer til aktier. Ligesom DAX kan C20 / C25 ikke i samme grad som S&P 500, bruges som en kopi af markedsporteføljen.
En dansk aktieinvestor vil formentlig sammenligne alle hans danske aktier op imod C20, alle hans tyske aktier op imod DAX 30 – og sidst men ikke mindst de amerikanske og øvrige aktier med S&P 500. Dette er blot et eksempel – men dog er der en bred opfattelse af, at det er måden at sammenligne aktier på for nogle private investorer, som ikke er mere engagerede i aktiehandel og analyse, end på hobbyplan.
Hvis vi har en dansk aktieportefølje, skal denne så holdes op imod OMX C20 eller skal vi favne bredere og vælge S&P 500 – eller noget helt tredje? Naturligt nok vil første indskydelse fra en mindre dansk investor være, at man skal sammenligne med OMX C20, da dette indeks jo er direkte sammenligneligt og indeholder Mærsk-aktien. Dog er der ingen handelsbarrierer som gør, at en lignende aktieportefølje ikke kunne
sammensættes amerikansk aktie eller anden udenlandsk aktie. Globaliseringen har også i stort omfang gjort virksomhederne afhængige af den globale samhandel – og på den måde behøver noteringen på en dansk børs, ikke at betyde mere end det. På trods af naturligheden i at anskue et lokalt aktieindeks som et godt benchmark, så er det ikke nødvendigvis korrekt at sammenligne lokalt – det er formentlig mere korrekt at sammenligne globalt.
Er der nogen af de ovenstående indeks, som er velegnede til et professionelt benchmark? Ja, S&P 500 er relativt stærkt diversificeret og eftersom det amerikanske værdipapirmarked er ét af verdens største, så giver det en rimelig afspejling af verdens værdipapirmarked. Men kan det blive bedre endnu, og hvordan anskuer danske institutionelle forvaltere benchmarks?
7.1.1 Undersøgelse af benchmarks for aktier
Der er undersøgt benchmarks for 7 danske institutionelle forvaltere, for at danne et billede af hvilke
benchmarks der er valgt for deres aktieinvesteringer rundt om i verden. I blandt de undersøgte er følgende:
- Nordea / Nordea Invest - Nykredit / Nykredit Invest - Danske Bank / Danske Invest - PensionDanmark
- Vestjysk Bank - Tryghedsgruppen - Maj Invest
44 Der er nogle aktører som vælger simple benchmarks – og så er der nogle der vælger mere komplekse benchmarks.
7.1.2 Disse benchmarks sættes typisk for aktier
Ud fra undersøgelsen af faktisk satte benchmarks, erfares det at der sættes følgende benchmarks for følgende aktieporteføljer:
Aktieregion Benchmark
Danske aktier OMX C20
Europæiske aktier MSCI Europe
Amerikanske aktier S&P 500
Globale aktier MSCI World34
Emerging markets-aktier MSCI Emerging Markets
Kilde: Egen tilvirkning.
Benchmarks for hver region er en simpel måde at holde en aktieportefølje op imod en god eller dårlig performance. Hvis man har en mere kompleks portefølje og dermed behov for mere kompleks benchmark – så kan dette sammensættes ud fra flere forskellige. I bilag 8 ses det om benchmarks for PensionDanmark, at deres benchmark relativt kompleks. De har valgt selv at lave deres benchmark, ud fra en vægtning af flere, i forvejen tilgængelige benchmarks.
Går vi tilbage til bilag 6 og ser på Vestjysk Banks valg af benchmark, så er de valgt ud fra et princip om enkelthed. Inden for aktiekategorierne bruges primært benchmarks fra MSCI og Merrill Lynch, og Vestjysk bank laver ikke efterfølgende deres egen vægtning af disse.
Fordele ved valg af simpelt benchmark:
- Lavere omkostninger.
- Hurtigere og nemmere at arbejde med – direkte sammenligning af indeks og benchmark.
- Undgår interessekonflikter35
34 MSCI World indeholder 54% amerikanske aktier, men er repræsentativt da det amerikanske aktiemarked er stort på det globale plan.
35 Se eksempler på interessekonflikter i indledningen af dette afsnit på side 38.
45 Ulemper ved valg af simpelt benchmark:
- Mindre præcis i forhold til investeringen.
Fordele ved valg af kompleks benchmark:
- Mere præcis i forhold til investeringen.
Ulemper ved valg af kompleks benchmark:
- Alt andet lige større omkostninger - Mere kompleks at arbejde med
- Der kan være interessekonflikter ved ”opbygningen” af dette benchmark.