3.2 Studie af litteratur om behandling af voldsudøvende mænd
3.2.4 Gennemgang af forskning i behandling af voldsudøvende mænd i USA
Behandling af mænd der udøver vold. Evaluering af fire projekter 37 I det næste afsnit gennemgås forskning af amerikanske undersøgelser, hvor effekten af behandling af voldsudøvende mænd er vurderet.
3.2.4 Gennemgang af forskning i behandling af voldsudøvende mænd i USA
Behandling af mænd der udøver vold. Evaluering af fire projekter 38
har indledt en debat i USA om, hvorvidt arrestation er mere effektivt end andre indsat-ser såsom fx rådgivning, i forhold til recidivraten blandt voldelige mænd. Nyere studier har dog ikke kunnet fremvise samme resultat52.
Der er en tendens til, at få anklages i sager med vold i hjemmet53. Derfor har politiet i USA været mere tilbageholdende med at foretage arrestationer, da det ifølge politiet sandsynligvis ikke vil føre til en dom. En årsag til de få anklager er, ifølge ofrene for vold, at de frygter repressalier bagefter, fordi politiet og anklageren ikke beskytter dem54. Ford & Regoli55 undersøger sammenhængen mellem retsforfølgelse og recidiv-raten ved at bruge officielle rapporter og interview med ofre. I den ene gruppe kunne kvinderne få lov til at frafalde anmeldelsen, hvis de selv havde indgivet den, og hvis politiet ikke var blevet tilkaldt til en arrestation. I den anden gruppe fik kvinderne ikke lov til at frafalde anmeldelsen. Konklusionen på undersøgelsen er, at kvinder, der får lov til at frafalde anmeldelsen, oplever den bedste effekt i forhold til minimering af vold.
Forfatterne kommer ikke nærmere ind på forklaringen på denne undersøgelses resul-tater, men det kan skyldes, som før nævnt, at de kvinder, der fik lov til at frafalde an-meldelsen, ikke oplever repressalier, og kan løse konflikten fredeligt, hvor de kvinder, der ikke frafaldt anmeldelsen, i højere grad bliver udsat for efterfølgende repressalier.
Tolman og Edleson fandt, ved at se på forskellige undersøgelser, at selvom behand-lingsformen og længden af behandlingen varierer, ophører en stor del af mændene med at anvende vold efter at have deltaget i behandling. Dette konkluderer forfatterne ud fra egne undersøgelser, hvor de har undersøgt resultatet af forskellige behandlings-former. Imidlertid påpeger forfatterne, at et langtidsstudie af mænd i den brede befolk-ning ligeledes fandt, at store dele af mændene ophørte med at udøve fysisk vold på trods af, at der ikke havde været nogen former for indgriben, dvs. ingen indsatser for disse mænd. Dette får forfatterne til at påpege, at det er uklart, hvorvidt det er selve behandlingen, der kan forklare forskellene mellem behandlede og ubehandlede perso-ner, og ligeledes er der forskellige metodiske begrænsninger, der gør, at man skal tolke resultaterne med en vis forsigtighed. Derudover fandt Tolman og Edleson en relativt lille forskel i succesraten mellem dem, der gennemførte behandling, og dem, der ikke gjorde.
Harrel56 fandt i sin undersøgelse, at voldsudøvere, der af retten er blevet dømt til et kortvarigt gruppeforløb, og som gennemførte, er lige så tilbøjelige til efterfølgende at udøve vold, som mænd, der er fundet skyldige af retten, men som ikke var idømt be-handling. Andre undersøgelser, som fx Palmer et al. (1992), hvor der er brugt officielle
52 Tolman og Edleson (1995) henviser til disse tre undersøgelser: Dunford, et al. (1990), Hirschel et al. (1992), Sherman et al. (1991)
53 Tolman og Edleson (1995) henviser her til disse to artikler: Dutton (1988) og Bacon og Ford (1983)
54 Tolman og Edleson (1995) henviser til disse to artikler: Ferraro og Boychuk (1992) og Jaffe et al. (1993)
55 (1992) i Tolman og Edleson (1995)
56 (1991) i Tolman og Edleson (1995)
Behandling af mænd der udøver vold. Evaluering af fire projekter 39 data fra politiet baseret på arrestationer, viser, at recidivraten for mænd, der har gen-nemført behandling, er lavere end for mænd, der ikke har modtaget behandling.
Den sidste undersøgelse udført af Edleson og Syers57, hvor mændene er inddelt i til-fældige grupper med forskellig længde på behandlingen, viser, at der er højere succes-rate for mænd, der modtager behandling med et struktureret uddannelsesprogram, end mænd, der modtager behandling med et ustruktureret selvhjælpsprogram. Der var ingen forskel på effekten som følge af forskellig varighed af behandlingsprogrammerne.
Dog fandt de, at jo højere uddannelse en voldsudøver har, jo bedre er resultatet.
Der er blevet lavet forskellige studier af parterapi, men alle viser forskellige resultater.
Nogle studier finder en recidivrate på 100 procent, dvs. et tilbagefald på 100 procent, mens andre finder et tilbagefald på 0 procent. Tolman og Edleson sætter dog spørgs-målstegn ved, hvordan data er blevet samlet, og som tidligere nævnt, hvad der define-res som succes.
Forfatterne konkluderer, at inden for et felt som vold i nære relationer giver under-søgelser sjældent et klart svar i forhold til politik og praksis58. Undersøgelser bidrager snarere til en igangværende dialog om, hvordan man bedst kan møde udfordringerne ved sociale problemer. Arrestation som den eneste indsats er ikke altid bedre end ingen indsats, men arrestation er heller ikke værre end andre alternativer. Tværtimod er der evidens for, at arrestation sammen med retsforfølgelse og behandlingsdom, hvilket forfatterne betegner som en koordineret indsats, kan være præventivt i forhold til efterfølgende partnervold. Men selv her er der modstridende evidens: I modstrid med adskillige andre undersøgelser, viste Harrells undersøgelse59, at der ikke var nogen positiv effekt for behandlede mænd, når man sammenlignede voldsudøvere, der fik en behandlingsdom, med voldsudøvere, der ikke fik nogen behandlingsdom, mens andre undersøgelser har vist positive resultater af behandling med tilsvarende sammenlignin-ger60. Tolman og Edleson konkluderer dog, at et effektivt behandlingsforløb skal være fleksibelt og kunne tilpasses den enkelte. Dette vil nedbringe recidivraten og minimere et stort frafald som følge af, at nogle mænd ikke vil passe ind i behandlingstilbuddet.
Endelig konkluderer de, at mere forskning ikke nødvendigvis vil komme med et klarere svar, men at det vil hjælpe til at nuancere forståelsen af, hvordan forskellige metoder kan hjælpe til forandring inden for feltet.
I de næste afsnit beskrives en svensk evaluering af behandlingseffekter på voldsud-øvende mænd.
57 (1990, 1991) i Tolman og Edleson (1995)
58 Tolman og Edleson (1995:16)
59 (1991) i Tolman og Edleson (1995)
60 Tolman og Edleson (1995) henviser her til to undersøgelser: Dutton (1986) og Palmer (1992)
Behandling af mænd der udøver vold. Evaluering af fire projekter 40