• Ingen resultater fundet

Evalueringens anbefalinger til de fire behandlingssteder

In document 1 Sammenfatning af rapporten (Sider 184-188)

Med udgangspunkt i nærværende evaluering anbefales det til de evaluerede behandlingssteder, at der arbejdes med følgende:

1. Dannelse af netværk mellem de behandlingssteder, som arbejder med behandling af vold i nære relationer. Behandlingsstederne har forskellige

erfaringer med behandling og metodeudvikling. Et forum for erfaringsudveksling og samarbejde anbefales derfor med henblik på videreudvikling af

behandlingsindsatser målrettet familier med vold.

2. Udvikling af samarbejdet med kvindekrisecentrene både lokalt og i forhold til kvindekrisecentrenes landsorganisation, LOKK. Samarbejdet kan dreje sig om såvel metodeudvikling som gensidige henvisninger af hhv. den voldsramte og den voldsudøvende part.137 14 procent af de kvinder, som var på krisecenter i 2010, siger, at deres partner havde fået tilbudt behandling for deres voldsudøvelse, mens

136 Tolman og Edleson (1995)

137 Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) fortæller, at kvindekrisecentrene orienterer indflyttende kvinder om behandlingstilbud til deres partner. Hvis kvinderne har kontakt til partneren, opfordres kvinderne til at informere partneren om muligheden for behandling. Hvis parret ikke har kontakt, beder krisecentret kommunen om at opfordre den voldsudøvende part til behandling.

Behandling af mænd der udøver vold. Evaluering af fire projekter 183 6 procent havde modtaget behandling for voldsudøvelsen138. Tal fra DMV viser, at ca. 20 procent af de mænd, som de har i behandling, har partnere, som har været på krisecenter139.

3. Udvikling af samarbejdet med instanser, som arbejder med støtte og

behandling i forhold til nogle af de andre problemstillinger, som mænd, der udøver vold, og deres familier har. Dette kan fx gælde praktiserende læger, psykiatriske behandlere, alkoholtilbud eller sociale tiltag. Endvidere kunne behandlingsstedet have en kontakt til parrets eventuelle arbejdsgivere, tillidsrepræsentanter eller studievejledere, hvis klienten ønsker det.

4. Tilgængelighed i forhold til informationen om de konkrete tilbud. Under-søgelsen viser, at nogle mænd, der søger behandling, har svært ved at finde information om tilbud om behandling.

5. Målopfølgning og handleplan for klienten samt dennes familie i de tilfælde, hvor familien er inkluderet i behandlingen. Dette sikrer, at klienten og dennes familie er bevidste om, hvor langt de er kommet i opnåelsen af de mål for

behandlingen, som de har opstillet, samt at parterne forpligter sig selv til at forfølge målene.

Endvidere henvises der til informanternes forslag til ændringer og forbedringer, som opsummeres i opsamlingen på den kvantitative undersøgelse.

138 Barlach og Stenager (2011). Disse tal er baseret på svar fra hhv. 374 og 386 kvinder. Der må tages forbehold for, at kvinder på krisecenter ikke udgør en repræsentativ gruppe af alle kvinder, som udsættes for vold af deres partner.

139 Kilden er et oplæg af DMV’s direktør Helle Øbo ved inspirationsdagene den 8.-9. marts 2011 på Hotel Koldingfjord arrangeret af Servicestyrelsens Projekt Børn og Kvinder i Familier Med Vold.

Behandling af mænd der udøver vold. Evaluering af fire projekter 184

9 Litteraturliste

Askeland, Ingunn R., Anita Strand og Iselin Sætre: Voldsutsatte kvinners erfaringer – et bidrag til arbeid med menn som utøver vold. I: Råkil, Marius, red. (2002): Menns vold mot kvinner. Behandlingserfaringer og kunnskapsstatus. Universitetsforlaget, Oslo.

Barlach, Lise og Kirstina Stenager (2011): LOKK Årsstatistik 2010. Kvinder og Børn på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK.

Barlach, Lise og Kirstina Stenager (2010): LOKK Årsstatistik 2009. Kvinder og Børn på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK.

Benjaminsen, Lars, Ditte Andersen og Maren Sørensen (2009): Den sociale

stofmisbrugsbehandling i Danmark. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 09:19.

Clausen, Susanne (2007): Behandlingsprogrammer for voldelige mandlige partnere.

Redegørelse for internationale erfaringer. Justitsministeriets Forskningsenhed, november 2007.

Dobash, Rebbeca Emerson, Dobash, Russell P., Cavanagh, Kate & Lewis, Ruth (2000): Changing Violent Men. SAGE, Thousand Oaks.

Eriksson, Maria, Biller, Helene & Balkmar, Dag (2006): Mäns Våldsutövande – barns upplevelser. Stockholm: Fritzes ett Wolters Kluwer-företag.

Feder, Lynette, Wilson, David B., & Austin, Sabrina (2008): Court-Mandated Interventions for Individuals Convicted of Domestic Violence. Campbell Systematic Reviews.

Gondolf, Edward (2002): Batterer Intervention Systems. Issues, Outcomes, and Recommendations. SAGE, Thousand Oaks, California.

Haaland, Thomas, Sten-Erik Clausen og Berit Schei, red. (2005): Vold i parforhold – ulike perspektiver. Resultater fra den første landsdekkende undersøkelsen i Norge.

Hensen, Per I. (2007): Vold i familien. Askovgården.

Hensen, Per I. og Helle Øbo Petersen (2004): Dialog Mod Vold. Systime Academic.

Helweg-Larsen, Karin og Marie Louise Frederiksen (2008). Vold mod mænd i Danmark – Omfang og karakter – 2008. Minister for Ligestilling og Statens Institut for Folke-sundhed.

Helweg-Larsen, Karin og Marie Louise Frederiksen, red. (2007): Mænds vold mod kvinder. Omfang – karakter og indsats mod vold – 2007. Minister for Ligestilling og Statens Institut for Folkesundhed.

Behandling af mænd der udøver vold. Evaluering af fire projekter 185

Home Office (2004): Domestic Violence: A Literature Review Summary. HM Inspectorate of Probation, Home Office, London.

Isdal, Per (2000): Meningen med volden. Kommuneforlaget, Oslo.

Nordisk Campbell Center (2007): ‘Uklart om kognitiv adfærdsterapi stopper mænds vold mod kvinder’, www.nc2.net, artikel baseret på rapporten af Smedslund G, Dalsbø TK, Steiro A, Winsvold A, Clench-Aas J: Cognitive behavioural therapy for men who physically abuse their female partner. Campbell 2007.

Reinicke, Kenneth (2005): Undersøgelser af effekterne af behandling af voldelige mænd. (kilde: www.voldmodkvinder.dk)

Servicestyrelsen (2008): Behandling af voldsudøvende mænd. Ikke publiceret delrapport.

SFI Campbell (2008): Behandlingsdom stopper ikke partnervold, www.sfi.campbell.dk, artikel baseret på rapporten af Feder, Lynette, Wilson, David B., & Austin, Sabrina:

Court-Mandated Interventions for Individuals Convicted of Domestic Violence. SFI Campbell 2008.

SFI Campbells hjemmeside: http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=268.

Smedslund G, Dalsbø TK, Steiro A, Winsvold A, Clench-Aas J. (2007): Cognitive behavioural therapy for men who physically abuse their female partner. Campbell.

Socialstyrelsen (2010): Behandling av män som utövar våld i nära relationer – en utvärdering.

Tolman, Richard M. og Edleson, Jeffrey L., (1995): Intervention for Men Who Batter: A Review of Research.

University of New Hampshires hjemmeside: http://pubpages.unh.edu/~mas2/IDM9.htm.

Whitfield C.L., Anda R.F., Dube S.R. og Felitti V.J. (2003): Violent childhood

experiences and the risk of intimate partner violence in adults: assessment in a large health maintenance organization. Journal of Interpersonal Violence 2003;18(2):166–

185.

Behandling af mænd der udøver vold. Evaluering af fire projekter 186

In document 1 Sammenfatning af rapporten (Sider 184-188)