Effekt af behandling til voldsudøvende mænd – Sverige

Behandling af mænd der udøver vold. Evaluering af fire projekter 40

Behandling af mænd der udøver vold. Evaluering af fire projekter ⁴¹ behandlingssteder indgik det som en procedure at kontakte de kvindelige partnere for at tilbyde dem en form for samtale, en såkaldt partnerkontakt. Der deltog kun 16 kvin-delige partnere i alt i undersøgelsen. Kvinderne skulle besvare de samme før- og efter-målingsspørgeskemaer som de mænd, der deltog i behandlingen. Det var kun tilfreds-hedsskemaet (CSQ-8), som de ikke skulle besvare. I analysen og resultater af under-søgelsen indgår kun nogle få svar fra kvinderne som fx kvindernes syn på mandens behandling og kvindernes syn på partnerkontakten.

Behandlingsmetoderne i den svenske undersøgelse

Undersøgelsen viser, at 43 procent af mændene havde afbrudt behandlingen et år efter behandlingens begyndelse. 38 procent havde gennemført behandlingen, og 19 procent var stadig i behandling et år efter behandlingens begyndelse⁶³.

De, som havde gennemført behandlingen, havde i gennemsnit haft 23 samtaler på 10 måneder. 69 procent havde deltaget i gruppesamtaler og havde haft dobbelt så mange samtaler, i alt 28 samtaler, som dem, der havde deltaget i individuelle samtaler og som havde haft i alt 14 samtaler. Behandlingsvarigheden var forskellig i de tre grup-per, se nedenfor.

Som før nævnt inddelte man i undersøgelsen de otte behandlingssteder i tre grupper i forhold til behandlingsmetoder for at kunne sammenligne behandlingerne med hinan-den.

Den første gruppe kaldes for ATV-verksamheterne⁶⁴. Deres behandlingsteori baseres som nævnt på en model, som er udviklet af Alternativ Til Vold (ATV) i Norge. Den grundlæggende antagelse er, at udøveren har ansvar for den vold, som udøves, at vold er kønsrelateret, og at vold er en måde at håndtere og reagere på en subjektiv oplevelse af afmagt og magtesløshed. Volden har en funktion, en målsætning (en ret-ning) og intention og kan sættes i forbindelse med mandens mandlighedsprojekt. Man antager, at vold udgør en sikkerhedsrisiko for partner og barn. Målet er, at manden skal ophøre med at udøve vold, kontrol, undertrykkelse og tvang og i stedet finde andre udtryk for sin vrede og andre følelser. Behandlingsvarigheden hos disse to behand-lingssteder er for gruppebehandling en gang om ugen i et til to år. Individuel behandling sker i kortere eller længere tid med varierende interval.⁶⁵

Den anden gruppe kaldes for: Kriscentrumverksamheterna⁶⁶. Den består af fire organisationer, der ikke har en fælles teori men snarere er pragmatiske i deres

63 Der mangler oplysninger om i alt 18 mænd ifølge undersøgelsen. Dvs. at 64 mænd havde gennemført

behandlingen, 32 mænd var stadig i behandling, og 74 mænd havde afbrudt behandlingen, Socialstyrelsen: 2010, s.

25-26.

64 Den første gruppe består af to behandlingssteder: ATV-mottagningen i Täby og Mansmottagningen mot våld i Uppsala (MVU).

65 Socialstyrelsen (2010:15)

66 Den anden gruppe består af fire organisationer: Kriscentrum för män i Göteborg, Kriscentrum för män i Lund, Kriscentrum för män i Malmö og Manscentrum i Stockholm.

Behandling af mænd der udøver vold. Evaluering af fire projekter 42

målsætning. I Göteborg har man hovedsageligt et psykodynamisk grundsyn og betoner vigtigheden af helhedstænkende refleksion og forståelse. I Lund har man udviklet en behandlingsmodel med inspiration fra ATV, forskellige kognitionsidéer, indlærings-teorier samt egne erfaringer fra klientarbejde. Krisecentret i Malmø har også hentet inspiration fra både ATV og EMERGE⁶⁷ og fra andre lignende organisationer i Sverige.

Man søger forklaringer på volden på såvel samfunds- som individniveau. Mandecentret i Stockholm baserer deres arbejde på et psykodynamisk perspektiv, men arbejder også med kognitive og edukative metoder.

De fire organisationer, som indgår i gruppen Kriscentrumverksamheterna, har lignende målsætninger. I et bredere perspektiv har de målsætningen at forebygge vold. I et mere snævert perspektiv er målet at mændenes vold og trusler skal ophøre, og at de skal finde konstruktive alternativer. KC Göteborg og KC Lund angiver, at samtalebe-handlingens længde kan variere fra nogle enkelte samtaler til flere år, afhængigt af, hvor alvorlig volden er. KC Malmö og Manscentrum i Stockholm angiver, at behandlin-gen består af behandlin-gennemsnitligt 15 samtaler, individuelt eller i grupper. Majoriteten delta-ger i den individuelle behandling.⁶⁸

I den tredje gruppe er et enkelt behandlingssted, Utväg Skaraborg. Stedets behand-lingsteori baseres på, at volden udspringer af oplevelser af afmagt, og den bygger på en blanding af teoretiske perspektiver som systemteori, empowerment, kognitiv ad-færdsterapi og et narrativt perspektiv. Målet er, at mændene skal opnå indsigt i egen og andres adfærd, ophøre med alle former for vold og finde alternative handlemåder⁶⁹. Behandlingens varighed er fire til fem samtaler i individuel behandling og mindst 20 samtaler i grupper, men flere ved behov.⁷⁰

Den svenske undersøgelses konklusioner

Socialstyrelsen konkluderer, at undersøgelsen tyder på, at behandling til mænd, der udøver vold i nære relationer, kan være et virksomt middel til at bekæmpe vold mod kvinder. Mange af de mænd, som deltog i behandlingen, udøvede mindre vold end tidligere. Mændenes psykiske helbred var blevet forbedret, og deres brug af alkohol og narkotika var mindsket.

Da mændene bliver spurgt et år efter, at de er begyndt i behandling, ser deres part-nerrelationer sådan ud: For 22 procent var forholdet til den voldsudsatte kvinde, som de havde haft en relation til ved behandlingens begyndelse, ophørt. 49 procent af

67 EMERGE blev etableret i 1977 i Boston, USA. Det var det første behandlingssted til udøvere af vold i nære relationer. EMERGE er et uddannelsesprogram.

68 Socialstyrelsen (2010:16)

69 Det sidste af de otte behandlingssteder, som indgik i undersøgelsen, Frideborg i Norrköping, indgår ikke i de sammenlignende resultater i de tre grupperinger. Dette skyldes, at der kun var i alt seks mænd fra dette sted, som deltog i undersøgelsen. Der er derfor i alt syv behandlingssteder, som er inddelt i de tre grupper. Resultater af behandlingen af mænd fra Frideborg indgår dog i det totale resultat i undersøgelsen.

70 Socialstyrelsen (2010:17).

Behandling af mænd der udøver vold. Evaluering af fire projekter ⁴³ mændene havde stadig et forhold med samme partner. 15 procent af mændene var i nye parforhold.

I undersøgelsen er der testet for forskellen mellem voldens mindskelse eller ophør for de mænd, som stadig er i et parforhold og de mænd, der er separerede. Tendensen er, at de separerede mænd i højere grad angiver, at de er ophørt med flere typer af vold, end de mænd, der stadig har en relation til den voldsudsatte kvinde. Det kunne derfor tolkes således, at volden ophører på grund af, at manden ikke længere lever sammen med kvinden. Dog er det kun for voldstypen mindre psykisk vold, hvor forskellen er signifikant imellem de to grupper. Kun få af de mænd, der stadig havde en partner-relation, var ophørt med at udøve mindre psykisk vold, mens det for de fleste af de øvrige voldstyper var størstedelen af mænd i parforhold, der var stoppet med at udøve den. De øvrige voldstyper var mindre alvorlig fysisk vold, alvorlig fysisk vold, vold (der kunne medføre) mindre skader, vold (der kunne medføre) alvorlige skader og mindre seksuel vold.⁷¹.

51 procent af mændene havde udøvet alvorlig fysisk vold året før behandling. Et år senere var det 23 procent. Alvorlig psykisk vold var blevet reduceret fra 59 procent til 39 procent. 78 procent havde desuden udøvet mindre alvorlig fysisk vold, reduceret til 43 procent året efter.

På trods af at mændenes psykiske problemer og alkoholproblemer var blevet mindre efter behandlingen, var disse problemer stadig større end hos normalgrupper i befolk-ningen. Denne sammenligning udgør dog ikke en kontrolgruppe i designet. Hvis der skulle have været en kontrolgruppe i undersøgelsens design, skulle den bestå af voldsudøvende mænd, som fx ikke fik tilbudt behandling. De psykiske problemer blev som nævnt målt og sammenlignet ved hjælp af en skala kaldet SCL90. Ved hjælp af denne inddeling kunne de voldsudøvende mænds resultater sammenlignes med en normalgruppe af mænd i befolkningen og en patientgruppe. I forhold til alkoholproble-mer blev dette som nævnt målt ved Audit. For Audit findes grænseværdier for risikofor-brug, alkoholskader samt referenceværdier for den almene befolkning. Ved at måle på Audit-skalaer, kan der således sammenlignes.

De otte behandlingssteder blev i evalueringen inddelt i tre grupper i forhold til behand-lingsmodeller for at sammenligne de forskellige behandlingsmetoder med hinanden.

Socialstyrelsen konkluderer, at behandlingsmetoderne i de tre grupper ligner hinanden.

Fx var et centralt tema i behandlingen, at mændene skal erkende deres ansvar for volden. Undersøgelsen viste, at der ikke var nogen signifikante forskelle mellem de tre grupper af behandlingstilbud i forhold til forbedringer over tid. Dvs. at Socialstyrelsen konkluderer, at deres undersøgelse ikke kunne påvise signifikante forskelle på de tre behandlingsgruppers metoder.

71 Ibid., s. 31

Behandling af mænd der udøver vold. Evaluering af fire projekter 44

Endvidere konkluderer Socialstyrelsen, at det ikke er sikkert, at forbedringerne hos mændene skyldes den behandling, de deltog i. For at vide dette, havde det krævet, at der var forskel mellem grupperne, eller at evalueringen også havde omfattet en kontrol-gruppe, som ikke modtog behandling.

Socialstyrelsen konkluderer endeligt, at evalueringens resultater samlet set er lovende, men at der behøves studier over længere tid og studier, som bedre kan afgøre hvilke faktorer, der er de virksomme, når mænd ophører med at udøve vold i nære relationer.

Partnernes svar og partnerrelation

I Socialstyrelsens vurderinger af, om behandling til voldsudøvende mænd virker, er der set på, hvad partnere til mænd i behandling mener om mændenes adfærd efter

behandlingen, og der er set på, om mændene har en relation til en partner, når de besvarer eftermålingsspørgsmål. De har undersøgt, om der er forskel på, hvordan mændene og deres partnere vurderer resultatet af behandlingen, og om det kunne antages, at volden mindskes som følge af, at manden ikke længere er i et parforhold, og dermed ikke kan udøve vold på samme vis. Vold kan ganske vist fortsætte i form af forfølgelser, forskellige typer af vold i forbindelse med samvær med fælles børn, eller i form af separationsvold⁷².

I den svenske undersøgelse var 12 af de kvinder, der deltog i undersøgelsen, ud af 16 kvinder i alt, stadig i en relation med deres partner på eftermålingsstidspunktet.

De følgende eksempler er ikke repræsentative, da der kun indgår få svar fra kvinderne.

De udgør snarere nogle eksempler på, hvad kvinderne svarede. Af de tolv kvinder svarede ni kvinder, at manden undgik at udøve vold i situationer, hvor han tidligere plejede at gøre det, og to kvinder svarede, at han ikke længere havnede i sådanne situationer. En kvinde svarede, at hendes mand udøvede vold som tidligere. De fleste af kvinderne mente desuden, at deres partner var blevet bedre til at håndtere sin vrede og aggressivitet, bedre til at håndtere konflikter og var blevet en bedre forælder. På spørgsmålet om behandlingen havde medført, at manden havde fået en bedre relation til kvinden, mente lige mange kvinder, at relationen var forbedret, som at relationen kun i ringe grad eller slet ikke var blevet forbedret.⁷³

Det næste afsnit er et resumé af en kortlægning af behandlingstilbud til voldsudøvende mænd i Sverige.