35 135 ÅR I LANDBRUGETS TJENESTE – FORENINGEN AF JYDSKE LANDBOFORENINGER 1872-2007
Jubilæumsplatte fra Foreningen af jydske Landboforeningers 25 års jubilæum i 1897.
Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup, genstandssamlingen.
Heide blev senere valgt som formand og Eckardt som næstformand for foreningens bestyrelse. I spidsen for foreningen stod så-ledes fra begyndelsen mænd fra landbrug-ets egne rækker, og med tiden sluttede alle jyske landboforeninger op om foreningen.
Foreningen af jydske Landboforeningers formål var relativt bredt formuleret jf. § 1:
”Foreningens Formaal er ved Fællesmøde og ved forenede Kræfter at virke til Land-brugets Fremme i forskellige Retninger”.
Bekymringer i forhold til omfanget af foreningens fremtidige arbejdsopgaver blev de følgende år gjort til skamme. Tvært-imod udviklede Foreningen af jydske Land-boforeninger sig med tiden til en betydelig faglig og erhvervspolitisk magtfaktor med en bred vifte af arbejdsopgaver.
Udstillinger
I landbrugskredse var fokus i 1870’erne især rettet mod fremme af mejeri- og husdyr-bruget, og disse emner var også i fokus ved Foreningen af jydske Landboforeningers før-ste delegeretmøde som blev afholdt i 1873.
Her blev blandt andre reglerne for en smør-udstilling og to dyrskuer fastlagt.
Siden 1868 var afholdt fl ere jyske mejeri udstillinger på foranledning af køb-mændene, men fra 1874 blev ledelsen af disse overtaget af Foreningen af jydske Landboforeninger. Udstillingernes formål var at sprede viden om stald- og fordrings-forhold samt mejeriteknikkens betydning for smørrets kvalitet dels gennem det ud-stillede smør dels gennem foredrag. Udstil-lingerne blev afholdt i forskellige jyske byer;
derved blev det muligt at sprede ny viden i
et større geografi sk område. Senere udvik-lede smørudstillingerne sig til egentlige mejeriudstillinger, hvor også ost, mælk og maskiner blev bedømt og præmieret.
Fra 1890’erne fi k også Dansk Mejeristfor-enings jydske afdelinger og De samvirkende jydske Mejeriforeninger del i ledelsen af me-jeriudstillingerne. Dette samarbejde fort-satte frem til 1965, hvor det på baggrund af et stærkt faldende antal mejerier blev beslut-tet at arrangere landsdækkende udstillinger.
Disse udstillinger fortsatte frem til 1971.
Foreningen af jydske Landboforeninger afholdt sine første to dyrskuer i Århus i 1874 – eet for fedekvæg og eet for tillægsdyr – og de følgende knap tyve år afholdt foreningen med mellemrum sådanne skuer. Ved disse begivenheder blev der udstillet både ældre og yngre avlsdyr fra hele landsdelen, men ikke i stort tal. Mange avlsdyr blev fremstil-let på de afholdte statsskuer og amtsskuer, og på Foreningen af jydske Landbofore-ningers skuer blev især de dyr, der var blevet præmieret ved statsskuerne, fremstillet.
Med det første såkaldte Ungskue, af-holdt i Viborg i 1892, ændrede Foreningen af jydske Landboforeningers dyrskuevirksom-hed sig. Fokus blev nu rettet mod unge avlsdyr under tre år. Målet var at udpege og fremme omsætningen med de bedste, unge avlsdyr i landsdelen, og dette lykke-des i høj grad. Antallet af anmeldte dyr var støt stigende, og med tiden udviklede Ung-skuet sig til det sted, hvor de fl este handler med avlsdyr (både kvæg, heste og svin) fandt sted. I begyndelsen blev Ungskuet af-holdt med års mellemrum, men efter 1901 blev skuet så vidt muligt afviklet hvert år.
36
135 ÅR I LANDBRUGETS TJENESTE – FORENINGEN AF JYDSKE LANDBOFORENINGER 1872-2007
Foreningen af jydske Landboforeningers sølvmedalje for Landbofl id. Uddelt første gang i 1895.
Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup, genstandssamlingen.
Skuet fandt de første årtier sted i forskel-lige jyske byer, forskel-ligesom mejeriudstilling-erne, men fra 1966 blev Ungskuet hvert år afholdt i Herning.
Til Ungskuerne var der gennem årene også knyttet en maskinudstilling og senere blandt andet også en planteavlsudstilling.
Gennem disse udstillinger og foredrag blev den nyeste landbrugsfaglige viden inden-for de to områder inden-formidlet til et stadig sti-gende antal besøsti-gende.
Delegeretmøderne
Som det fremgår af Foreningen af jydske Landboforeningers formålsparagraf var det fra begyndelsen foreningens hovedop-gave at samle delegerede fra de lokale, jyske landboforeninger til fællesmøder, hvor blandt andet emner af fælles interesse kunne drøftes og faglige emner belyses.
Det første delegeretmøde blev som nævnt afholdt allerede i 1873, og delegeret-møderne blev herefter med få undtagelser afholdt hvert år frem til 1990. I mange år var der tradition for at afholde delegeret-møde fredag og lørdag efter den ordinære Rigsdagssamlings åbning i oktober. Dermed var der mulighed for at drøfte de punkter, der var forelagt Rigsdagen. I begyndelsen blev møderne afholdt i forskellige byer lige-som skuerne, men efter oprettelsen af et fast foreningssekretariat i Århus i 1879, blev møderne med få undtagelser afholdt her.
De jyske delegeretmøder fi k snart ka-rakter af en slags ”Landborigsdag”, hvor erhvervsøkonomiske og erhvervspolitiske spørgsmål blev drøftet, og resultatet af drøftelserne på delegeretmøderne satte
ofte spor videre i det politiske system i form af ændret eller ny lovgivning. Gentagne gange resulterede delegeretmødet i en re-solution, hvori landbrugets syn på en given situation og heraf følgende krav til Rigsdag og regering fremgik. Disse resolutioner blev herefter – for at øge presset – oftest videre-sendt til De samvirkende danske Landbo-foreninger, oprettet 1893, hvor den jyske Fællesforening havde fl ertal i bestyrelsen, med henstilling om anbefaling og videre-bringelse. Resolutionerne blev også i mange tilfælde tiltrådt af de øvrige regionale fæl-lesforeninger: De samvirkende Landbo-foreninger for Sjællands Stift, oprettet 1880, De samvirkende fynske Landboforeninger, oprettet 1881 og De samvirkende Lolland-falsterske Landboforeninger, oprettet 1897.
Faglige udvalg
I 1875 blev Foreningen af jydske Landbo-foreningers første faglige udvalg, Udvalget for stambogsføring, nedsat. Dette udvalg fortsatte frem til 1886, hvor det blev lagt ind under Husdyrbrugsudvalget, der var nedsat i 1881. I 1876 blev Mejeriudvalget nedsat og i 1882 Foredragsudvalget. Karak-teristisk nok var de første udvalgs fokus således rettet mod fremme af husdyravl og mejerivirksomhed samt formidling af land-brugsfaglig viden. Senere blev en række andre udvalg nedsat i takt med, at nye be-hov opstod. Heraf kan nævnes: Husmands-udvalget 1892, SmørstammeHusmands-udvalget 1893, Udvalget for assurance af slagtekvæg til eks-port 1894, Udvalg til forsøg med sukkerroer 1894, Trafi kudvalget 1895, Udvalget for landmandsrejser 1896, Regnskabsudvalget
37 135 ÅR I LANDBRUGETS TJENESTE – FORENINGEN AF JYDSKE LANDBOFORENINGER 1872-2007
Et mindre udvalg af de mange kataloger, der er bevaret fra Foreningen af jydske Landboforeningers dyrskuer, udstillinger og Ungskuer. Findes i dag blandt andet på Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup.
1896, Planteavlsudvalget 1900, Maskin-udvalget 1907, JubilæumsMaskin-udvalget 1919, Bladudvalget 1919, Husholdningsudvalget 1923, Bygningsudvalget 1930 og (Det nye) Maskinudvalg 1946. De mange udvalgs levetid varierede, nogle bestod gennem år-tier andre blot få år.
De faglige udvalg skulle tjene som fag-ligt koordinerende led i forhold til de lokale landboforeningers arbejde, og udvalgs-arbejdet bestod af en bred vifte af opgaver blandt andet forsøgsvirksomhed, demon-strationer og afprøvning af maskiner, af-holdelse af kurser, stambogsføring, præ-mieringer, administration af fonds- og legatmidler, forvaltning af statstilskud, mødevirksomhed, samarbejde med andre aktører og udgivelse af publikationer.
Konsulentvirksomhed
Allerede i 1878, få år efter Foreningen af jydske Landboforeningers oprettelse, blev spørgsmålet om ansættelse af vandre-lærere taget op på delegeretmødet. Debat-ten førte dog ikke umiddelbart til noget resultat, dels fordi ansættelse af enkelte vandrelærere allerede var begyndt i lokale landboforeninger, der havde slået sig sam-men om opgaven, dels fordi der i Foreningen af jydske Landboforeninger ikke var enighed om, hvorvidt vandrelærerne fagligt skulle være ensidige eller brede sig over fl ere af erhvervets områder.
Først i 1888 blev foreningens første egentlige konsulent ansat med støtte fra staten. Den første konsulent, forstander S. P. Petersen, Klank Landbrugsskole, blev ansat indenfor husdyrbruget, og det blev
dermed ham, der fi k til opgave at gennem-føre det store avlsarbejde, der sorterede un-der Foreningen af jydske Landboforeninger.
S. P. Petersen blev senere foreningens sekretariatsleder i perioden 1908-1915.
I 1903 blev den første konsulent inden-for planteavl ansat, og efter oprettelsen af forsøgsgården Godthåb ved Skanderborg og Planteavlsudvalgets overtagelse af en del af Maskinudvalgets opgaver, blev i 1917 ansat yderligere en konsulent, der skulle vejlede indenfor planteavl og brug af maskiner i landbruget. I 1920 var
arbejds-38
135 ÅR I LANDBRUGETS TJENESTE – FORENINGEN AF JYDSKE LANDBOFORENINGER 1872-2007
byrden yderligere vokset, og endnu en kon-sulent blev ansat. Desuden blev ved Græs-markssektionens oprettelse i 1919 ansat en konsulent specielt til varetagelse af dette område.
Med årene voksede antallet af konsu-lenter og senere landbrugsteknikere og assistenter i takt med øget statsstøtte til konsulenternes løn og kørselsudgifter samt overtagelse af dele af statskonsulenternes virksomhed, og der blev med tiden også ansat regnskabskonsulenter fra 1930, ma-skinkonsulenter fra 1947 og husholdnings-konsulenter fra 1923.
I 1971 blev antallet af konsulenter under Foreningen af jydske Landboforeninger opgjort til:
• fi re husdyrbrugskonsulenter samt andel i en hesteavlskonsulent og en svineavls-konsulent
• seks planteavlskonsulenter
• fi re husholdningskonsulenter
• to maskinkonsulenter
• fi re regnskabs- og konsulenter
• tre græsmarkskonsulenter
Hertil kom en større stab af assistenter og kontorpersonale.
Opgaverne, som blev løst gennem Fore-ningen af jydske Landboforeningers konsu-lentvirksomhed, ændrede sig naturligt nok i takt med de ændringer, der fandt sted in-denfor det danske landbrug. Det overord-nede mål var dog det samme over alle cirka 100 år: At formidle forsknings- og forsøgs-resultater, praktiske erfaringer fra lære-anstalter og forsøgsstationer samt lokale forsøg ud til foreningens medlemmer. I
prak-sis fungerede konsulenterne primært som rådgivere for de lokale landboforeningers konsulenter, der forestod rådgivningsarbej-det ude hos den enkelte landmand. Derud-over blev konsulenterne anvendt som fore-dragsholdere ved lokale møder og kurser.
Udgivelser
Udgivelse af landbrugsfagligt materiale var allerede fra Foreningen af jydske Landbo-foreningers første år i fokus. De tidligste ud-givelser bestod af stambøger og beretninger fra delegeretmøder. Senere stod foreningen også bag fl ere større skriftlige værker i form af jubilæumsskrifter og historiske beret-ninger samt mindre faglige pjecer, en Ung-skue-fi lm og en foreningssangbog.
Foreningen fi k også med tiden deres eget medlemsblad, Jydsk Landbrug. Ønsket om et medlemsblad havde eksisteret næs-ten siden foreningens oprettelse, men blandt andet på grund af økonomiske be-tænkeligheder blev ideen gentagne gange forkastet. Først i 1919 blev planerne reali-seret, og Foreningen af jydske Landbofore-ninger fi k et ugentligt medlemsblad som talerør og bindeled til de lokale landbofore-ninger, konsulenter og landmænd. Jydsk Landbrug blev udgivet frem til 1969.
I forhold til udbredelse af landbrugs-faglig viden var det mest betydningsfulde dog gennem mange år udgivelsen af de faglige beretninger, der i årets begyndelse blev præsenteret på store møder i blandt andet stadionhallen i Århus. Her mødte mellem 1.000 og 2.000 interesserede frem for at øge deres viden om planteavl, husdyr-brug og økonomi.
39 135 ÅR I LANDBRUGETS TJENESTE – FORENINGEN AF JYDSKE LANDBOFORENINGER 1872-2007
Indgangspartiet ved Foreningen af jydske Landboforeningers jubilæumsdyrskue i Århus i 1897.
Administration af legater og fonde I 1880 overtog Foreningen af jydske Land-boforeninger Taurus Legat efter det opløste selskab Selskabet til Forbedring af jydsk Kvægavl ”Taurus” i form af obliga tioner.
Renterne fra disse skulle anvendes til ekstra-præmie for den bedste tyr af jydsk race på Foreningen af jydske Landboforeningers dyrskuer. De følgende årtier voksede antal-let af legater og fonde under Foreningen af jydske Landboforeninger. Legaterne og fondene havde til formål at støtte unge landmænd under uddannelse, studierejser og husdyravl.
Taurus Legat.
• Administreret af Fore ningen af jydske Landboforeninger fra 1880 Sophus Skeels Biblioteks Fond
•
oprettet 1881
Generalkonsul H. Pontoppidans store
•
Legat oprettet 1896
Statskonsulent Niels Pedersens Minde legat
•
til fremme af jydske mejeribrug og for-skellige andre landøkonomiske interesser oprettet omkring 1920
Statskonsulent Fr. Hansen og Hustrus
•
Mindelegat oprettet 1926
Antikvarboghandler Aksel R. Sønder gaards
•
Legat oprettet cirka 1960 Jyllandspræmie for Orner
• oprettet 1942
Statskonsulent Appels Mindelegat
•
oprettet 1945
Jyllandspræmie for Rødt dansk
Malke-•
kvæg oprettet 1945
Statskonsulent J. Jensens Mindelegat
•
oprettet 1945
Proprietær Kai Johansens Legat til hjælp
•
for unge landmænds uddannelse oprettet 1969
Proprietær Kai Johansens Legat til hjælp
•
for opdragelse af forældreløse børn på landet eller i købstæderne oprettet 1969 Søren Chr. Sørensen og hustrus
Minde-•
legat oprettet 1989
Med tiden blev fl ere af fondene og legaterne opløst eller lagt sammen. I 1981 blev Stats-konsulent Niels Pedersens Mindelegat til fremme af jydske mejeribrug og forskellige andre landøkonomiske interesser lagt under Generalkonsul H. Pontoppidans store Legat.
I 1994 blev Taurus Legat, Statskonsulent Appels Mindelegat, Jyllandspræmie for Rødt dansk Malkekvæg og Jyllandspræmie for Or-ner lagt sammen under navnet Foreningen af jydske Landboforeningers fond til fremme af husdyrbruget i Jylland. Denne forening blev dog opløst i 2004. Samtidig blev også
40
135 ÅR I LANDBRUGETS TJENESTE – FORENINGEN AF JYDSKE LANDBOFORENINGER 1872-2007
Sophus Skeels Biblioteks Fond opløst. Tid-ligere, i 1995, blev Antikvarboghandler Aksel R. Søndergaards Legat og Proprietær Kai Johansens Legat til hjælp for opdragelse af forældreløse børn på landet eller i købstæ-derne opløst.
I 2002 blev det på Foreningen af jydske Landboforeningers generalforsamling be-sluttet, at en større del af foreningens for-mue skulle afsættes til oprettelse af en fond.
Foreningens formue var på dette tidspunkt vokset betydeligt efter salget af forsøgsgår-den Godthåb. Beløbet blev ved generalfor-samlingen året efter fastsat til 8 millioner.
Fondsmidlerne blev lagt ind under Søren Chr.
Sørensen og hustrus Mindelegat og i 2003-2004 blev Søren Chr. Sørensen og hustrus Mindelegat, Foreningen af jydske Landbofore-ninger, Generalkonsul H. Pontoppidans Legat, Statskonsulent Niels Pedersens Legat til fremme af jydske mejeribrug og forskellige andre landøkonomiske interesser og Proprie-tær Kai Johansens Legat til hjælp for unge landmænds uddannelse lagt sammen under navnet Fællesfonden mellem Søren Chr.
Sørensen og hustrus Mindelegat og Forenin-gen af jydske Landboforeninger. Dermed var antallet af fonde og legater reduceret til én.
Fondens formål er at yde støtte til:
1: Produktivitetsfremmende udviklings-arbejde i landbruget
2: Landbrugsrelevante studierejser og studieophold i udlandet
3: Andre almene, landøkonomiske for-mål efter fondsbestyrelsens beslut-ning i de konkrete tilfælde, eksempel-vis indenfor husdyrbrug, mejeribrug, biavl og information
4: Hjælp til unge, der uddanner sig indenfor land- og mejeribrug Reorganisering og nedlæggelse
Allerede i 1968 blev tanken om en reorgani-sering af landbrugets faglige arbejde frem-sat på et landsformandsmøde i Herning.
Baggrunden var blandt andet de store æn-dringer, der de foregående årtier havde fun-det sted i landbruget. Her var antallet af landbrug reduceret betydeligt, og de reste-rende brug blev stadig mere specialiserede.
Denne udvikling, som landboorganisation-erne antog, ville fortsætte, betød færre medlemmer af de lokale landboforeninger, og dermed forringet økonomi, samt større krav om specialviden til landboforeninger-nes konsulenter. For at imødegå denne ud-vikling blev en reorganisering på området iværksat i 1970.
De mest gennemgribende ændringer skete med nedsættelse af faglige landsud-valg for hvert enkelt fagområde (økonomi, kvæg, svin, planteavl oo så videre) og opret-telse af et landskonsulentkontor under De samvirkende danske Landboforeninger.
Hermed blev de fællesopgaver og det konsulent arbejde, som de fi re provinsielle landbofore ninger – heriblandt Foreningen af jydske Landboforeninger – hidtil havde udført, fremover varetaget, videreført og videreudviklet i et landsdækkende forum. I praksis fortsatte mange konsulenter fra Foreningen af jydske Landboforeninger under den nye landsledelse, og som sekre-tariatsleder valgtes Bjørn B. Christensen, sekretær i Foreningen af jydske Landbo-foreninger.
41 135 ÅR I LANDBRUGETS TJENESTE – FORENINGEN AF JYDSKE LANDBOFORENINGER 1872-2007
Tildeling af ærespræmie ved Foreningen af jydske Landboforeningers jubilæumsskue i Århus i 1897.
Lokalt blev reorganiseringen ikke så omfattende. Ansættelse af lokale konsu-lenter og tilrettelæggelse af konsulent-arbejde hos landmændene blev fortsat varetaget i lokalforeningerne. Dog fulgte anbefalinger om et udbygget samarbejde de lokale foreninger imellem. Det blev an-befalet, at de lokale landboforeninger gik sammen i enheder med et samlet med-lemstal på ca. 2000 og at man oprettede et konsulentcenter, så de fortsat kunne yde en tilfredsstillende service. Større enheder skulle muliggøre bedre arbejdsdeling såvel fagligt som administrativt, bedre udnyt-telse af tekniske hjælpemidler og faglig vidensdeling.
Som konsekvens af reorganiseringen blev Foreningen af jydske Landbofore ningers virkefelt betydeligt reduceret i første halvdel af 1970’erne. Af de mange faglige udvalg, der tidligere havde hørt under foreningen, var nu alene Husholdningsudvalget tilbage.
Dette udvalgs arbejde på Godthåb fortsatte frem til 1987, og i 1990 blev udvalget lagt under De danske Landboforeninger.
Ungskuet, Dansk Landbrugsmesse blev efter reorganiseringen fortsat afholdt af Foreningen af jydske Landboforeninger, men et faldende besøgstal op gennem 1980’erne førte i 1992 til, at Foreningen af jydske Landboforeningers bestyrelse be-sluttede at stoppe som arrangører. Afhol-delse af messen fortsatte herefter under navnet Landsskuet. Som arrangører bag skuet stod en nyoprettet forening, hvis be-styrelse bestod af repræsentanter for sku-ets garanter. Som garant for det nye skue stod kvægavls- og raceforeninger,
Fore-ningen af jydske Landboforeninger, Ham-merum Landboforening og Landbofore-ning erne i Ringkøbing amt. Ud over at stille garanti støttede Foreningen af jyske Land-boforeninger også skuet økonomisk.
Som et led i reorganiseringen blev de provinsielle delegeretmøder afskaffet og er-stattet af årlige landsdelegeretmøder i 1980.
Foreningen af jydske Landbofore ninger fort-satte dog parallelt hermed at afholde årlige møder under nye navne: Årsmøde 1980-85 og Jydsk Landbrugskongres 1985-90. Det blev imidlertid stadig sværere at mobilisere interesse lokalt for Fore ning en af jydske Landboforeninger, og i 1990 blev det beslut-tet, at de årlige møder skulle ophøre. Som erstatning for Jydsk Landbrugskongres skulle bestyrelsen fremover årligt afholde en generalforsamling, der nu blev forening-ens højeste myndighed. Bestyrelsen havde allerede året for inden – i 1989 – fået bemyn-digelse til at udarbejde forslag til ophævelse af Foreningen af jydske Landboforeninger.
42
135 ÅR I LANDBRUGETS TJENESTE – FORENINGEN AF JYDSKE LANDBOFORENINGER 1872-2007
Foreløbig fortsatte foreningen dog. En ned-læggelse kunne ikke umiddelbart med for-del gennemføres blandt andet af skatte-mæssige årsager.
Forsøgsstationen Godthåb, som Fore-ningen af jydske Landboforeninger ejede, blev i 1974 forpagtet bort til De samvirkende danske Landboforeninger og De samvir-kende danske Husmandsforeningers Lands-udvalg for Planteavl, senere Landskontoret for Planteavl, og blev anvendt som forsøgs-station frem til slutningen af 1980’erne, hvor forsøgsvirksomheden blev fl yttet til Kold-kærgård ved Skejby. Herefter afhændede Fore ningen af jydske Landboforeninger over de følgende 15 år Godthåb. Ejendom og jord blev splittet op og solgt til blandt andet Skanderborg Landboforening, Skanderborg kommune og private. I 2004 var handlen en-delig gennemført, og foreningens aktiviteter i Skanderborg afsluttet.
I 2004 var foreningens aktiviteter såle-des i hovedtræk reduceret til administration af den tilbageværende fællesfond samt øko-nomiske mellemværender i forhold til fore-ningen bag afholdelse af Landsskuet. Vedrø-rende fonden blev der efterfølgende udarbejdet en plan der indebar, at admini-strationen af fonden efter nedlæggelse af Foreningen af jydske Landboforeninger overtages af Dansk Landbrug. De økonomi-ske mellemværender mellem Foreningen af jydske Landboforeninger og foreningen bag afholdelse af Landsskuet blev ligeledes taget op til revision, og gennem nye økono-miske aftaler blev Foreningen af jydske Landboforeninger ”frikøbt”. Dermed var de resterende aktiviteter afviklet.
Foreningens ophævelse og 135 års jubi-læet har bestyrelsen ønsket at markere dels med en særudstilling i efteråret 2007 på Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup om Foreningen af jydske Landboforeninger dels med udarbejdelse af en oversigt over genstande, arkivalier, centrale litterære værker, artikler med videre vedrørende Fore ningen af jydske Landboforeninger.
Foreningen af jydske Landboforeningers historie frem til begyndelsen af 1970’erne er særskilt behandlet i tre jubilæumsskrifter, som foreningen har udgivet i henholdsvis 1897, 1922 og 1972 samt enkelte artikler.
Derudover er foreningens historie som en del af landbrugshistorien og Danmarks-historien generelt omtalt i fl ere større histo-riske litterære værker.
Til belysning af Foreningen af jydske Landboforeningers historie hører desuden det materiale, som foreningen og udvalgene har udgivet gennem årene i form af beret-ninger, stambøger, medlemsblade, artikler, bøger, kataloger, pjecer, plancher med mere.
På Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup fi ndes mere end 100 genstande, som Mu-seet har modtaget i gave fra Foreningen af jydske Landboforeninger siden slutningen af 1990’erne. Samlingen består af blandt andet en række medaljer, en medaljekasse, emblemer, platter og porcelænsfi gurer. På Museet fi ndes desuden et større billedar-kiv, der indeholder billeder med motiver fra dyrskuer, udstillinger, foreningsaktiviteter, Husholdningsudvalgets virksomhed med videre samt en større samling udstillings-kataloger, beretninger fra de faglige udvalg og andet materiale udgivet af foreningen.
43 135 ÅR I LANDBRUGETS TJENESTE – FORENINGEN AF JYDSKE LANDBOFORENINGER 1872-2007
Stamtræ over Foreningen af jydske Landboforeningers virksomhed 1872-1947. Udarbejdet til brug ved jubilæumsskuet i 1947.
Arkivmateriale vedrørende Foreningen af jydske Landboforeninger fi ndes på Erhvervs arkivet i Århus, der siden 1948 med års mellemrum har modtaget materiale fra fore ningen dels fra hovedkontoret i Århus dels fra forsøgsgården Godthåb ved Skan-derborg. Det omfattende arkiv rummer mere end 1500 pakker og bind. Efter fore-ningens ophævelse i efteråret 2007 vil
Er-hvervsarkivet modtage yderligere materiale vedrørende de legater og fonde, foreningen administrerede, forsøgsgården Godthåb samt de seneste års regnskaber og journa-ler. Oversigten over bevaret materiale ved-rørende Foreningen af jydske Landbofore-ninger blev udarbejdet i foråret 2007 og kan danne grundlag for fremtidigt arbejde med fore ningens historie.