• Ingen resultater fundet

års jubilæum Bestyrelsen har som målsætningen i dette

In document Kopi fra DBC Webarkiv (Sider 95-106)

Venneforeningen og laugene

Venneforeningens 25 års jubilæum Bestyrelsen har som målsætningen i dette

jubilæumsår, at Venneforeningen inden årets udgang skal nå op på 1.000 medlem-mer. Det nuværende medlemstal er på ca. 850. Alle nuværende medlemmer op-fordres derfor til at skaffe et nyt medlem, og som belønning modtager man et gra-tis eksemplar af Kirsten Eriknauers bog

”Gl. Estrup Gods 1926-1978”, som blev udgivet af Museet i 2001.

Lørdag den 17. november 2007 invite-res alle Venneforeningens medlemmer til jubilæumsreception på Museet, for at være med til at festligholde foreningens 25 års jubilæum. I forbindelse med receptionen præsenteres den nye jubilæumsårbog, som er skrevet af Kirsten Eriknauer. Hun har gennem det sidste år arbejdet på opgaven med at samle materiale om foreningens historie. Hun har også interviewet fl ere af de centrale personer, der har været med gennem årene, så der kan udgives en me-get spændende bog om Vennefore ningens store betydning for Dansk Landbrugs-museum gennem 25 år. Eftermiddagen byder på et let traktement, taler, under-holdning og meget andet.

Mejeristgruppen

Af Svend Ole Christensen, formand for Mejeristgruppen

Mejeristlauget, som det benævnes i daglig tale, er en interessegruppe under Venne-foreningen. I 2006 medvirkede mejerist-erne ved seks arrangementer, heraf fi re med

produktion af ost. Vi føler, at vores med-virken har været en succes, idet der hver gang har været stor publikumstilstrømning og ligeledes stor interesse for processerne.

Der har i årets løb været ført en dialog med Levnedsmiddeldirektoratet omkring godkendelse til fremstilling af og uddeling af smagsprøver af egne produkter. Direk-toratet har sluttelig afvist vores ansøgning,

90

ÅRETS GANG I VENNEFORENINGEN OG LAUGENE

Smeden byder altid velkommen til Smedjen. Udenfor står han smedet i jern – indenfor i kød og blod.

idet vi ikke har kunnet anvise egnede loka-liteter. Det er skuffende, at vi efter fl ere års medvirken endnu ikke har fundet en ende-lig løsning, men vi lever stadig i håbet og Landbrugsmuseet arbejder stadig i sam-arbejde med Venneforeningen på at fi nde en varig løsning. Stemningen og motivatio-nen i gruppen er fortsat i top, og vi ser fremad.

I 2007 har vi på nuværende tidspunkt deltaget ved Ølbrygggerdagen i marts med ølost og skal endvidere deltage ved Laugs-aftenen, Historisk Dyrskue, Æble- og Sylte-dagen og Julemarkedet. Mejeristgruppen har omkring 40 medlemmer.

Smedelauget

Af Poul Poulsen, formand for Gl. Estrup Smedelaug Årets gang i smedjen kan nemt komme til at lyde som en opremsning. Det er for det meste de gamle håndværkstraditioner vi arbejder med. I den udstrækning vi kan, drejer det hele sig om, at holde det gamle håndværk og laugsånden i live. For at gøre dette, er det nødvendigt at den sociale side også er i orden.

Laugsbestyrelsen begynder netop året med sonderinger omkring disse aktiviteter.

Vagtplaner er ligeledes et meget centralt punkt på årets første møde. Ingen plan, ingen på vagt, og dermed heller ingen ind-tjeningsmuligheder, og i sidste ende heller ingen basis for øvrige aktiviteter. Lige før 1. april, som er sæsonstarten, holder vi laugsmøde (generalforsamling), hvor alle medlemmer kan møde op og give deres

besyv med, og for at høre hvad der er sket, hvad planerne er for det kommende år og så videre. Det er også her man møder de mange andre kolleger, som man sjældent træffer i dagligdagen. Efter mødet har vi socialt samvær, hvor der serveres gule ær-ter med tilbehør.

Hen over sommeren deltager vi også i eksterne arrangementer, nogen sammen med Museets arrangementer, andre ved dyrskuer og lignende specielle aktiviteter.

Typisk er der to til fi re mand af sted med hele udstyret. Landbrugsmuseets høstdags-arrangement er et høstdags-arrangement, som skal fremhæves i denne forbindelse. Nostalgi fra en svunden tid.

Smedelauget har tradition for en aften-udfl ugt i løbet af foråret. I 2007 fi k vi arran-geret et besøg på Estruplund, hvor familien von Lowzow residerer. Vi fi k set godset og kirken, og fi k fortalt historien på en levende og interessant måde. Efterårsudfl ugten er på nuværende tidspunkt stadig i planlæg-ningsfasen, mere skal ikke afsløres her.

Uden nogle fl ittige laugsmedlemmer til at arbejde i smedjen hver eftermiddag fra april til november var ingenting muligt. Det at være på vagt er også forbundet med at møde en masse besøgende. Ind i mellem er der nogen, der lige kan huske fra deres barndom, hvordan smeden var i landsby-miljøet.

I slutningen af november holder vi jule-frokosten, som markerer afslutningen på et forhåbentligt godt år.

Der er lige knap 100 medlemmer. Hvor længe smedelauget består vides ikke, men vi håber på rigtig mange år endnu. I 2010

91 ÅRETS GANG I VENNEFORENINGEN OG LAUGENE

Karlene og pigerne i lauget er travlt beskæftiget på mange af Museets aktivitetsdage. En af de mange elskede situationer er, når der tærskes korn på de gamle tærskeværk på Høstdagen.

har vi 25 års jubilæum, og i den anledning har vi da gjort os nogle tanker om, hvordan det skal fejres.

Gl. Estrup Karle og Pigelaug

Af Jørgen Vest Rasmussen, landmand og formand for Gl. Estrup Karle- og Pigelaug

Gl. Estrup Karle- og Pigelaug er et laug, hvor medlemmernes fornemste opgave er at bevare og levendegøre traditioner og arbejdsmetoder fra tidligere. Vores opgave er at stille mandskab til rådighed når det øn-skes. Det er hovedsagligt i forbindelse med Dansk Landbrugsmuseums aktiviteter, men absolut også hvis det ønskes til høstmarke-der, sommerfester eller aktiviteter, hvor det kan være interessant at fremvise de gamle landbrugsmaskiner, husholdningsredskaber og fortællinger fra det virkelige liv. Vores styrke er, at vi ved hvordan tingene blev brugt, og hvordan de skal bruges. Karle- og Pigelauget hjælper med at passe de små jordlodder ved Museet, hvor der dyrkes for-skellige afgrøder i relation til landbruget før i tiden og så vidt muligt med de samme redskaber og det rette håndelag.

Som medlem oplever man et godt sam-menhold, og en masse minder kommer frem hver gang nogen mødes. Der betales kontin-gent som bruges på at fremme kendskabet til lauget, til vedligehold af laugets remedier og lidt til dækning af omkostninger i for-bindelse med arrangementer. Vi har Bryg-gerpigerne, som ved hvordan øl skal brygges og vi får et fl ot årsskrift, som læseren nu er bekendt med. Man får mulighed for at være

en del af historien. Karle- og Pigelauget har lige omkring 150 medlemmer.

Ølbryggerlauget

Af Jytte Frische, forkvinde for Gl. Estrup Ølbryggerlaug

Ølhistorie er interessant. Vi er stødt på et sjovt spørgsmål i vores øl-litteratur: Levede mennesker engang stort set af øl? – Nej, det gjorde de nok ikke – men øl, den gærede drik

92

ÅRETS GANG I VENNEFORENINGEN OG LAUGENE

Ølbryggerpigerne deltager aktivt overalt på Museet. Her tilberedes ”Æggesøbe” i forbindelse med arrangementet ”Ølbrygning på landet” i marts.

– blev meget tidligt i vores historie en vigtig del af kosten, og det er sandsynligt, at øl har tjent som en del af føden, før brødbagning blev almindelig kendt. Øl har været en natur-lig del af husholdningen såvel til hverdag som til fest.

Græsarten byg er blevet kultiveret af men-nesker, længe før de kunne skrive og deres første ide med at dyrke byg kan meget vel have været den: at brygge øl. For mange tusinde år siden brugte ægypterne at

”bage” byggen, som så blev brækket i styk-ker og lagt i vand til en ”urt”, som den søde væske kaldes, før den går i gæring. Det er svært at bage brød af byg, da byggen inde-holder så lidt gluten, at brødet smuldrer –

men det gør jo ikke noget, hvis brødet skal bruges til ølbrygning!

Årets gang for ”ølpigerne” på Gl. Estrup Vi bruger nu ikke brød til at brygge øl på – vores råstof er bygmalt, som vi henter på Råsted Bryghus. Siden vi begyndte at ge har vi benyttet os af den færdige malt, men kunne godt tænke os selv at dyrke byg og fremstille malt, blandt andet fordi det er en spændende proces, som vi tror publikum også vil synes er interessant at følge.

I 2005-2006 luftede vi tankerne overfor karlene i Gl. Estrup Karle- og Pigelaug. De var med på ideen, så vi forsøgte os med dyrkning af maltbyg i 2005-2006. Desværre slog høsten fejl, men i 2007 er Landbrugs-museet i gang med dyrkning af maltbyg, så til næste år får vi måske chancen for at afprøve vores kunnen som ”maltstøbere”.

Der har været bud efter ”øl-pigerne”

fl ere gange i årets løb. Museets nye ener-giske inspektør, Bettina Buhl, har sat gang i Humlehaven, hvorfra vi forhåbentlig snart kan høste vores egen humle.

Karle- og Pigelauget og ølpigerne var særdeles aktive på ”humledagene”i sep-tember 2006, hvor vi bryggede ”gammelt øl”og serverede pærevælling og æbleskiver i forbindelse med humleplukningen.

Vi har hidtil kun leveret øl til smags-prøver, men i år har vi udvidet vores område med levering af øl til madlavning og bag-ning, og mejeristerne har brugt vores øl til fremstilling af Ølost.

Vi er sikre på, at vi får nye ting på pro-grammet det kommende år.

93 ÅRETS GANG I VENNEFORENINGEN OG LAUGENE

Foruden de mange aktiviteter med bierne og tilberedning af honning på Honningdagen er kagebordet et til-løbsstykke for de mange besøgende. På glasfadet ses Margrethes Honningkage, der for øvrigt fi k 1. præmien ved Dansk Biavlerforenings kagekonkurrence i 2007.

Biavlerlauget

Af Svend-Erik Gissel, formand for Gl. Estrup Biavlerlaug

2006 blev et godt år. Blandt andet blev Honningdagen fl yttet tilbage til Central-hallen på Museet. Ikke bare det at være tæt på Biavlsudstillingen, men også nærheden til Bigården er uvurderlig for arrange-mentet. Desværre kom der ikke så mange besøgende som forventet, men det var en varm dag, hvor stranden trak i stedet for museumsbesøg.

Også Julemarkedet gik godt og som sædvanlig med mange gæster og Biavler-laugets placering i den forreste del af Centralhallen var fi n.

Medlemstallet har gennem fl ere år været stabilt, omkring 25 til 39 medlem-mer, men det vil da være glædeligt, hvis der efterhånden vil komme lidt fornyelse i kredsen med yngre medlemmer.

Gl. Estrup Torvelaug

Af Mette Dahl, kasserer i Gl. Estrup Torvelaug I april måned 2007 udarbejdes en ny med-lemsliste og den viste, at der var 28 aktive og 6 passive medlemmer i Lauget.

Da der i 2005 var et ringe fremmøde af stadeholdererne på de udendørs aktiviteter, så vi os nødsaget til at stramme op omkring disse dage i 2006, eftersom det er vigtigt, at vi er så mange som muligt hver gang, for den brogede mangfoldigheds skyld.

Det forgangne år blev på det område en positiv historie. Alle mødte fl ittigt op med

det sædvanligt gode humør som gør, at det er hyggeligt at deltage, også på stille dage.

Dagene med regn og rusk kan selv ikke torvelauget ændre.

I sin tid, da Torvelauget blev etableret, var udgangspunktet at produkterne skulle være fra mark, skov, have eller husfl idsar-bejde. Det grundlag er stadig gældende og det er samtidig en glæde at se, at der

sæl-94

ÅRETS GANG I VENNEFORENINGEN OG LAUGENE

Torvelauget deltager ved de fl este af Museets arrangementer, som her på Plantemarkedsdagen i maj.

ges så mange gode kvalitetsprodukter fra Laugets boder.

Som alle andre år har årets højdepunkt været Julemarkedet.

Gl. Estrup dyrlægelaug

Af Eigil Overby, medlem af Gl. Estrup Dyrlægelaug Lauget er generelt en seniorklub, hvor gen-nemsnitsalderen ligger på 75 år. Det

bety-der, at lauget har mange passive medlem-mer, der kun møder op til de arrangerede foredrag, men ellers ikke deltager i laugets arbejde, det vil sige, at de udelukkende ved deres medlemskab støtter laugets arbejde.

Hvad angår de aktive medlemmer, så har de været med til indretning af de lokaler, der sidste år blev overdraget lauget af Mu-seets ledelse. Rummene består af et for-kontor, hvor der i plancher blandt andet berettes om de første dyr lægebehand linger

95 ÅRETS GANG I VENNEFORENINGEN OG LAUGENE

Dyrlægelauget har netop fået opfyldt et mange år gammelt ønske, nemlig egne lokaler, hvor der arbejdes med registrering og der er etableret en mini-udstilling om erhvervet. Museet har stillet kælderetagen i bygning 1 til rådighed og der er åbent hver onsdag eftermiddag.

i verdenshistorien. Derefter følger et dyrlæ-ge-kredsdyrlægekontor, sådan som det var indrettet i sidste århundrede, og til slut ho-vedrummet, der er indrettet med plancher, der fortæller om det veterinære arbejde i alle dets aspekter, plus at der udstilles vete-rinære instrumenter. Af arrangementer i det forløbne år kan nævnes: Onsdag den 22. november hvor en del af laugets med-lemmer samledes til et møde på GI. Estrup.

Man blev inddelt i to grupper, hvoraf den ene, bestående af dyrlæger som havde væ-ret ansat ved kødkontrollen, fulgte med museumsinspektør Jens Aage Søndergaard til den tidligere kartoffelmelsfabrik og var med til at sortere materiale, bragt hertil fra det tidligere slagteri museum i Roskilde, og den anden gruppe, der havde været i eller havde haft tilknytning til praksis, forblev på Museets enemærker og var med til at sortere det materiale af veterinære hjælpe-midler, der de sidste år er blevet bragt til Museet.

Årets gang 2006

Sommerudfl ugten gik til Sahl Kirke og derefter til Hjerl Hede Frilandsmuseum, hvor karetmager, Ole Jespersen fortalte om restaureringen af dyrlæge Jens J. Ejskjærs gig. Giggen var, indtil 1960, opbevaret i Ejskjærs dyrlægebolig, hvorefter den blev overtaget af en nevø. Han havde til hensigt at restaurere den, men blev klar over, at det krævede professionel assistance. Efter diverse sonderinger blev giggen overtaget af Hjerl Hedes Frilandsmuseum, hvis karet-mager nu er i gang med den krævende opgave. I september afholdtes møde på

GI. Estrup. Dyrlæge Søren Nielsen fra Tåsinge fortalte om bedøvelse af dyr både herhjemme og i hans tid som praktiserende dyrlæge i New Zealand. Bagefter fortalte dyrlæge Ejgil Overby om erfaringer fra sin tid ved FAO, på Lindholm og som leder af det danske landbrugsråd i Saudi Arabien.

Foredraget omhandlede ikke mindst spørgs-mål om at begå sig i fremmede kulturer men også om forhold i et lukket øsamfund herhjemme. I oktober var der igen møde på GI. Estrup. Lauget havde besøg fra Frankrig af dyrlæge Jørgen Marquard-Andersen, Bedoin, der fortalte om dyrlægearbejde i Kenya. Marquard-Andersen rejste allerede i 1950’erne til Kenya, blev ansat af det bri-tiske ”Colonial Offi ce” og oplevede tiden omkring landets uafhængighed. Hele hans livsforløb er levende beskrevet i en bog

”African Memories”, som var til salg på da-gen. Efter fro kosten fortalte Erling Hart-mann Hansen om et besøg i Nigeria.

I november afholdtes årets sidste møde på Gl. Estrup. Denne gang i nødhjælpens tegn. Formiddagsmødet indledtes med et foredrag af generalsekretær for Folke-kirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, som stillede spørgsmålet ”Giver nødhjælp ud-vikling?” Svaret var naturligvis ja, men det gav anledning til mange spørgsmål fra de fremmødte. Efter frokosten berettede øko-nomichef Jakob Brix Christensen om et ophold i Dafur for ”Læger uden Grænser”.

Det måtte siges at være et højaktuelt emne, som blev behandlet meget nøgternt.

Museets Danske Landracefår er trukket i skyggen.

In document Kopi fra DBC Webarkiv (Sider 95-106)