Dyrskue oplevelser

Situation fra ungskuet i Århus 1963, der udstråler fest, glæde og godt humør.

Af Tage Enevoldsen, pensioneret dyrlæge

Når ordet dyrskue nævnes, går tankerne automatisk hen på høj himmel, ﬂ ag, horn-musik, ﬂ otte dyr, professionelle udstillere, glade tilskuere og lange arbejdsdage. For ud-stillerne er det resultatet af års avlsarbejde og ugers – og dage og nætters intensive for-beredelser. For arrangørerne er det tilmed resultatet af mange måneders og ugers ar-bejde med at få alle detaljer til ”at klappe”

og som til sidst ender med afviklingen af et program, som gerne skal forløbe præcist og i god og fornøjelig atmosfære. Dyrskuet er stedet, hvor land og by, hvor unge og gamle

mødes og hvor udstillere stiller op til venlig kappestrid. Det er også stedet, hvor der bliver spist mange gode mellemmadder og druk-ket mange kopper kaffe rundt om i staldene.

Kort sagt, dyrskuet er stedet, hvor menne-sker mødes, og venskaber skabes.

Den allerførste gang

Den første erindring jeg – som seks til syv-årig dreng – har om et dyrskue, er dyrskuet i Aalborg. På dyrskuedagene var der indsat ekstra rutebiler fra oplandet, der var fyldte med festklædte dyrskuegæster. Hoved-attraktionen var dyrskuets tombola, som åbnede salget af lodder kl. 8. Det foregik i otte til ti salgsboder, der var placeret rundt om på pladsen. Der var lange køer ved disse boder. Mange af køberne skulle også købe for andre – blandt andet var der opkøbere fra de store fabrikker i byen, som værftet, bryggeriet, tobaksfabrikken, og så videre – som købte ﬂ ere hundrede lodder til kolle-gerne. Hovedgevinsterne var en bil, et som-merhus og lignende, så der var virkelig rift om lodderne.

Dyrskuet i Aalborg – var set med en drengs øjne – enormt stort. De blafrende ﬂ ag og hornorkestret satte ekstra kolorit på oplevelsen. Det kæmpestore tivoli med de mange gynger og luftkaruseller tiltrak som en magnet. Men med far og mor i hånden skulle vi først en tur hen fordi udstillingerne

61 DYRSKUEOPLEVELSER

Det karakteristiske indgangsparti fra ungskuet i Brønderslev 1936. Det blev senere ﬂ yttet til Horsens.

af de mange heste. Det var jyder, belgiere, frederiksborgere og nordbakker, som blev mønstret af unge mænd i spidsbukser og hvide skjorter. Jeg kan huske, at mange af de mandlige dyrskuegæster havde mørkt tøj på og var udstyret med hat og stok. Så gik turen til kvægudstillingen, hvor det sortbrogede kvæg var opdelt i det jyske og de hollandske, der var endvidere røde køer, korthorns køer og jerseykøer. Der var også en stor fåre- og svineudstilling, så der var meget, der skulle beses, inden den med-bragte madpakke kunne sættes til livs, og der blev tid til det allermest spændende, som var besøget i tivoliet.

En tur til Haderslev

Under mit researcharbejde til et foredrag om forfatteren Thomas Olesen Løkken, Blokhus (1877-1955) stødte jeg på følgende autentiske dyrskuehistorie. Forfatteren, der var kendt for at have en anstrengt økonomi, var først i 1920’erne taxavognmand i Løkken. Der blev han af tre af egnens

”stovte” gårdmænd hyret til at køre til ung-skue i Haderslev. De startede tidlig morgen fra Løkken i den gamle høje Ford bil. Inden de kom til Nørresundby punkterede bilen første gang. Da de kom til Rold Skov punk-terede den anden gang, og kort tid efter punkterede den tredje gang. Det tog lang tid hver gang med at afmonterede hjulene og lappe dem, og efterhånden kneb det lidt med gårdejernes tålmodighed, så da de kom til Randers, beordrede de vognman-den ind på et værksted, og de betalte ﬁ re nye dæk. Efter mange timers forsinkelse

kom de sidst på dagen til ungskuepladsen i Hesteparade på Ungskuet i Brønderslev 1936.

DYRSKUEOPLEVELSER

Mads 5 år: ”Hvad man i barndommen nemmer, man i alderdommen aldrig glemmer”.

Haderslev. Det fortælles, at de ﬁ re nye dæk var Thomas Olesen Løkkens betaling for den tur! De gæve vendelboer ﬁ k alligevel et godt udbytte af turen, da det var et tre-dages skue.

Bellahøj

Under min studietid på Landbohøjskolen var jeg et år med på Bellahøjskuet, hvor jeg skulle hjælpe til med at mønstre en toårs jysk hoppe, som blev udstillet af min sviger-far. Det var en stor oplevelse at være med til

et dyrskue ”indefra” og suge de mange ind-tryk til mig af den professionalisme, som prægede de mange aktører. Det var også sjovt at opleve københavnernes interesse for dyrene og landbruget. Det var i 1956, så det var kun 18 år efter, at det første Bellahøjskue i 1938 løb af stabelen i anled-ning af, at der var gået 150 år siden stavns-båndet blev ophævet i 1788. Men prikken over i’et, var alligevel, at jeg sammen med min forlovede, var inviteret med til den store dyrskuereception på Københavns

63 DYRSKUEOPLEVELSER

Et kæmpemuskelbundt fører sig frem i Herning i 1963.

Rådhus. Her var ﬁ n musikalsk underhold-ning, taler af overborgmesteren og borger-repræsentationens formand, og så var der et stort ta´ selv bord, som vi aldrig hverken havde hørt om eller smagt før. Det afslut-tede med de berømte rådhuspandekager, så vi var godt mætte af indtryk og af den gode mad.

Dyrskuer i Skjern, Ringkøbing og Videbæk Som nyuddannet agronom og assistent på kvægavlskontoret i Skjern blev jeg i 1958 involveret i forberedelsen og afviklingen af de lokale dyrskuer i Skjern, Ringkøbing og Videbæk. Konsulenten kørte ud til udstil-lerne og hjalp dem med at få de mest vel-egnede dyr udvalgt. Assistentens opgave var at skrive manuskriptet til kataloget.

Det foregik på en gammeldags skrive-maskine med gennemslag ved hjælp af to til tre karbonpapir. Derefter blev manu-skriptet sendt til sætning på bogtrykkeriet, herefter var det min opgave at læse korrek-tur to gange, inden den endelige trykning kunne igangsættes. Et par dage før skuets afholdelse mødtes landboforeningens be-styrelse, konsulent og assistent på dyrskue-pladsen for at klargøre denne. Der blev rejst telte til dyrskuets kontor og til afvikling af dyrskuefrokosten.

På dyrskuedagen mødte udstillerne op med dyrene tidligt om morgenen, og de blev klargjorte og påsat numre, så alt var klar til at bedømmelsen kunne begynde kl. 9. Dengang var der sædvanligvis tre dommere på hvert dommerhold, som ud-foldede stor ﬂ id for at få bedømmelsen foretaget korrekt. Der var udstillinger af

kvæg, heste, får og svin, og som noget helt specielt var der også en pæn stor 4H-udstil-ling. Her var det ikke eksteriøret, der blev lagt til grund ved bedømmelsen, men mere hvor velplejede og velfodrede dyrene var.

Der var også en ret fyldig maskinudstilling, hvor landmændene kunne studere årets maskinnyheder.

Som noget forholdsvis nyt var der på dyrskuet i Skjern i 1961 en faglig udstil-ling om udnyttelsen af græsmarken, hvor

”stribegræsning” blev introduceret, som en nyhed, der kunne forøge græsmarksudbyt-tet med op til 50 %.

Ved dyrskuefrokosten var der taler af borgmesteren, formanden for

landbo-Præmiefår med charmerende trækker på Ungskuet i Herning 1989.

DYRSKUEOPLEVELSER

Kong Chr. den 10 og landbrugsrådets præsident H. Hauch på Bellahøjskuet i 1938.

foreningen, formanden for handelsstands-foreningen, med ﬂ ere. De udtrykte alle de bedste ønsker for skuet, udstillerne og dansk landbrug.

Fra min tid som assistent på kvæg-kontoret i Skjern mindes jeg en morsom episode fra et besøg på ungskuet i Herning i begyndelsen af1960’erne. På førstedagen af tredages-skuet udbrød et voldsomt regnvejr, som satte store dele af dyrskue-pladsen under vand. Jeg var derfor udstyret med at par nye gummistøvler, da jeg an-kom til pladsen om morgenen på anden-dagen. På parkeringspladsen var der store søer af vand på op til 30-40 centimeters dybde, som man skulle forcere for at me ind på selve udstillingspladsen. På par-keringspladsen ved siden af mig, steg et ældre midtjysk ægtepar ud af bilen. De var iført almindelige sko, som ikke var særlig velegnet til at klare vandmasserne. Da landmanden så mine gode nye gummi-støvler, bad han mig om ikke, jeg kunne bære hans kone ind på tørt land. Selv om konens vægt lå noget over gennemsnittet, løftede jeg, som den høﬂ ige unge mand jeg var, hende helskindet gennem vandet. Det er den episode, som jeg bedst kan huske fra dette ungskue for cirka 45 år siden.

Dyrskuer på Læsø

På Læsø har man gennem mange år arran-geret lokalt dyrskue, som tillige var en fol-kefest. Jeg har ﬂ ere gange haft den for-nøjelse, at være tilkaldt som ”ekspert” til dette.

Skuet blev afviklet på en plads bag for-samlingshuset i Byrum. I samarbejde med landboforeningens og husmandsforenin-gens bestyrelse havde den lokale allround konsulent arbejdet med forberedelserne til skuet, som blandt andet omfattede

konsu-65 DYRSKUEOPLEVELSER

Kong Frederik den 9. fremviser en gris for prinsesserne Margrethe og Benedikte på Bellahøj i 1967.

lentens arbejde med at udvælge dyr, der var vel egnet til skuet. På dagen kom jeg med færgen til Vesterø, hvor jeg blev afhentet af lokalkonsulenten. Vi kørte direkte til dyr-skuepladsen, hvor dyrene var vel ankom-met, og man var ved at påføre krydsnumre.

Der var en kvægudstilling bestående af SDM, Jersey og enkelte kødracedyr, end-videre udstilledes får, og svin, samt 4H-dyr.

I alt var der 30-40 katalognumre. Den til-kaldte konsulent deltog i alt arbejdet på pladsen. Først var han leder af bedøm-melsen, derefter var han pennefører ved skrivning af præmieskilte, tildeling af æres-præmier og meget andet.

Der var ofte så mange ærespræmier, at det kunne være et problem at få dem udle-veret! Om eftermiddagen gav jeg karak-teristik af alle dyr. Det foregik via en mikro-fon, der var opstillet på ladet af en lastbil.

Her over middag summede pladsen af liv, der var ﬂ agudsmykning, tombola, festlig musik, cafeteria, salgsboder, og mange gæster. Mange var turister. En del af dem var født på Læsø, men de lagde hvert år ferien på fødeøen i den uge, hvor dyrskuet afvikledes.

Sidst på eftermiddagen kørte vi til lokalkonsulentens bolig, hvor der var tid til et lille hvil, samt omklædning til dyrskue-middagen. Denne afvikledes i forsamlings-huset, der var smukt udsmykket med blom-ster og ﬂ ag. Deltagerne var øens landmænd, borgmesteren og en del turister. Der blev serveret en tre-retters middag. Borgmes-teren, formændene for landboforeningen og husmandsforeningen holdt taler mens den egentlige dyrskuetale skulle holdes af

konsulenten, der var tilkaldt udefra. Talen skulle helst omtale det gode forhold, der var mellem land og by, udstillernes store arbejde med dyrene samt landbrugets betydning for det omliggende samfund.

Dyrskuemiddagen sluttede med at bordene bliver ryddet, og der bliver spillet op til

DYRSKUEOPLEVELSER

Bellahøj 1970. Karolinepiger serverer lækre mejeriprodukter.

dans. Så det blev som regel langt over mid-nat inden dyrskuedagen var slut. Efter overnatning i gæsteværelset hos lokalkon-sulenten, kunne den tilkaldte konsulent på anden dagen sejle hjem til fastlandet med

mindet om en rigtig god dyrskueoplevelse i selskab med en ﬂ ok engagerede øboere.

Dyrskuer i udlandet

I min tid som kvægavlskonsulent har jeg været gæst på mange indenlandske og udenlandske dyrskuer. Her skal nævnes nogle enkelte af disse oplevelser. På Royal Show i England i begyndelsen af 1970’erne oplevede jeg et fantastisk ﬂ ot skue. Der var masser af ﬂ ag og musik og der var en kvæg-udstilling med op mod 20 forskellige racer.

Alle dyrene blev bedømt af meget højtide-ligt udseende dommere, der som hoved-regel var iført en hvid kittel og sort bowler-hat. Trækkerne var også uniformerede i racens karakteristiske farver i skjorter og huer. Der var meget mere tempo over afviklingen, end vi på det tidspunkt var vant til i Danmark, og der var meget mere PR for den enkelte kvægrace.

I 1997 var jeg deltager i verdens-kongressen for Jerseykvæg, der blev afholdt i Sydafrika. Her var vi en aften til et Jersey-skue i Swellendam. Det blev afviklet meget professionelt, og der blev fremstillet mange meget veltrimmede dyr. Enedommer var formanden for Danmarks Jerseyforening, Preben Tving Andersen, som klarede opga-ven til alles tilfredshed.

Men det jeg husker allerbedst var dyr-skuemiddagen, hvor den lokale borgmester var vært. Her skal vi huske, at det kun var tre år efter, at Sydafrika havde haft deres første frie valg i 1994 efter 300 års engelsk kolonistyre. Borgmesteren var en sort ind-født, der ikke var vant til at lede en stor forsamling, hvor der var deltagere fra 17

67 DYRSKUEOPLEVELSER

Mor og far er blevet trætte. Århus 1963.

nationer. Han var helt overstrømmende i sin glæde over denne opgave, og hans smit-tende humør og glæde over ”friheden” vil jeg aldrig glemme.

Jerseykøer på skue

Jerseykoen blev indført til Danmark i 1896, via Sverige, fra kanaløen Jersey af etatsråd Jørgen Larsen, Gårdbogård ved Frederiks-havn. Dette jubilæum besluttede Danmarks Jerseyforening at markere ved at lægge årsmødet 1996 i Vendsyssel. Under de ind-ledende møder vedrørende planlægningen af årsmødet, blev der fremsat et ønske om, at der i tilknytning til årsmødet kunne afvikles et jubilæumsskue, som viste hvor Dansk Jersey stod rent eksteriørmæssigt.

Jeg ﬁ k til opgave at planlægge og forestå afviklingen af årsmødet i Brønderslev og jubilæumsskuet i Hjørring i dagene 3. til 5. juli 1996.

Som optakt til jubilæet arrangerede Vendsyssel Jerseyforening i maj måned en

”Dyrskueaften”, hvor der blev undervist i klargøring af dyrene med vaskning, klip-ning, trimming med videre. Aftenen slut-tede med instruktion i hvorledes dyrene skulle mønstres og fremstilles til bedøm-melse for dommerne. Mange staldtips blev udvekslet om, hvordan man fremhævede de gode egenskaber ved dyret, og hvordan man ”skjulte” eventuelle negative egen-skaber. Hvordan man ﬁ k yveret til at frem-stå som helt regelmæssigt fra side til side og fra for og til bagyver.

Mange måneder før skuets afvikling var de enkelte udstillere begyndt at overveje hvilke dyr, der var bedst egnet til udstilling.

I maj måned skulle den endelige tilmelding foregå. I mange tilfælde var jeg ude hos av-lerne og hjalp dem med at udvælge de eg-nede dyr. Efter tilmeldelsen gik mange ud-stillere i samarbejde med trækkerne i gang med at træne og opøve dyrene i at blive mønstret og trukket i grime.

På kvægavlskontoret var mange forbe-redelser til skuet allerede begyndt tidligt i foråret, blandt andet med at bestille de mange hjælpere, bestille alle papirer og skemaer, der skulle bruges til

bedømmel-68

DYRSKUEOPLEVELSER

Resultaterne diskuteres indgående af

”eksperter” i Århus 1963.

sen og så videre. Et stort arbejde var at arbejde dyrskuekataloget. En designer ud-formede en forsidetegning med en skon-nert, der kom sejlede med de første jersey dyr til Danmark i 1896. Kataloget kom til at omfatte 110 dyr, der fremstilledes som enkeltdyr, samt 13 besætningsgrupper og endvidere afkomsgrupper på i alt 27 dyr, endvidere blev to modelkøer fra hvert af skuerne i Roskilde, Odense og Landsskuet fremstillet. Det blev til 142 jerseydyr i alt.

Bedømmelsen af alle dyr blev foretaget af Jørgen Christensen, Revn ved Grenå og Jørgen Mikkelsen, Søften i nærheden af Hinnerup. De var i anledning af jubilæet trukket i originalt ”bondetøj” fra 1896 med

halm i spidsnæsede træsko. Et indslag som gav mange anerkendende tilkendegivelser.

Der blev fundet to ældre jerseykøer, som skulle vise modellen af den gamle type fra 1896. De blev fremført af to unge men-nesker iført egnsdragter. Der var tillige udarbejdet en historisk udstilling, som på plancher viste jerseykoens udvikling gen-nem 100 år i Danmark.

Jubilæumsskuet, som blev afviklet i sam-arbejde med Hjørring Dyrskue – Vendsyssels Landbrugsmesse, ﬁ k en forrygende ﬂ ot af-vikling i strålende solskinsvejr. Dyrskueplad-sen var tip-top, dyrene var veltrimmede og udstillerne og publikum strålede om kap med solen. Der var besøgende fra alle egne af Danmark, Norge og Sverige, samt Syd-afrika. Det sidste land var repræsenteret ved vicepræsidenten og direktøren for Jersey i Sydafrika. De var begge meget begejstrede for Dansk Jersey og afgav bindende bestil-ling på Dansk Jerseysæd. Denne forbindelse blev opretholdt og er det fortsat og med sti-gende omfang i 2006.

Som det står skrevet i ”Marken er me-jet”, så slutter høsten med et gilde og dans.

Dette gjorde sig også gældende her ved jubilæet, dog skete det af praktiske grunde aftenen før skuet blev afviklet. Der var en rigtig god stemning og formanden, Preben Tving Andersen sagde, at Jerseyracen er

”gearet” til de fremtidige økonomiske vilkår i dansk kvægbrug. Jerseykoen vil kunne honorere alle de krav, vi møder i fremtiden.

Der var ﬂ ere hyldesttalere til jerseykoen og dens ﬂ ittige brugere. Forhenværende for-mand for Jerseyforeningen, Chr. H. Olesen, havde skrevet en hyldestsang i anledning

”Uden mad og drikke du´r heltene ikke”. Ungskuet i Herning 1950.

69 DYRSKUEOPLEVELSER

af jubilæet. Jeg vil slutte disse betragt-ninger med at citere første vers fra denne sang:

Ja, attenseksog halvfems var året hun kom til Danmark vor Jerseyko.

Med skib hun blev over havet båret fra øen Jersey, blev Vendelbo.

Fra Gårdbogård højt mod nord ved Skagen hun bredte sig til det ganske land.

For mangen kvægbonde blev hun sagen, nu hundredeåret vi fejre kan.

Landboforeningernes formand H.O.A. Kjeldsen modtager en ærespræmie for en jerseyko på ungskuet i Herning.

”MED MADMOR I KØKKENET OG MED HUSBOND I MARKEN”

Af Karen Schacht, museumsformidler, Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup Det er næsten umuligt at give slip på

genkendelsens glæde, nysgerrigheden eller spørgsmålene fyldt med forundring, når man går gennem de historiske køkkener på Dansk Landbrugsmuseum. Vi bliver be-rørt af den historie, som måltidet fortæller, hvad enten vi er voksne eller børn! Heldig-vis er det stadig almindeligt for de ﬂ este børn at spise sammen med familien, men det er også en kendsgerning, at det fælles måltid og de faste spisetider er ved at for-svinde, fordi vores livsform stiller krav til nye spisevaner. Måske vil vi i fremtiden i højere grad forbinde de fælles måltider med fester end med den ganske alminde-lige hverdag.

Det veldækkede bord og fællesskabet omkring måltidet, udvekslingen af dagens arbejde, glæder og sorger er værdifuldt og har altid været det, derfor vil det Historiske Værksted give børn og unge mulighed for selv at skabe denne ramme. Vi vil med over-skriften ”Med madmor i køkkenet og med husbond i marken” sætte fokus på landbo-livet i tiden omkring 1950. Det centrale er anvendelsen af produkter fra stald, have og naturens eget spisekammer til årstidernes traditionelle retter og det fælles hverdags-måltid, hvor dagens arbejde ude og inde

udveksles. Temaet ”Med madmor i køkkenet

In document Kopi fra DBC Webarkiv (Sider 66-76)