Familierådslagning er en kommunikations- beslutningsmodel, der skal hjælpe til at kvali-fi cere de beslutninger, der vedrører barnet el-ler den unge og samtidig styrke samarbejdet mellem familien, kommunen og eventuelt anbringelsesstedet (Servicestyrelsen, 2011).
I denne sammenhæng skal familiebegrebet forstås bredt som værende forældre, søsken-de, bedsteforældre og andre nære slægt-ninge. Det kan også inkludere nære venner af familien eller andre personer, der har en nær tilknytning til barnet eller den unge
Formålet
Formålet med at afholde familierådslagning kan være, at:
• sætte fokus på barnet eller den unges situation
• få overblik over familiens netværk og afdække det nære netværks ressourcer
• vurdere hvordan netværket kan bidrage positivt til at understøtte barnet eller den unges udvikling
• inddrage familien og det nære netværk aktivt i forhold til at arbejde med barnet eller den unges vanskeligheder
En familierådslagning kan benyttes i alle faser ved en anbringelse – både udredning, placering, opfølgning og udfl ytning (Service-styrelsen, 2010).
Barnets møde
Familierådslagning er barnets møde. Derfor deltager barnet altid, uanset alder, og barnet har altid en bisidder med. Familien, sagsbe-handleren og samordneren af rådslagningen beslutter i fællesskab, hvem der skal deltage som informatører i møderne. Det kan eksem-pelvis være en lærer, en fodboldtræner eller en læge (Servicestyrelsen 2010).
Familierådslagning kan aktivere en sårbar-hed hos barnet og forældre, som placeres i en meget udsat position, hvor deres liv og van-skeligheder fremstilles for hele den udvidede familie, og hvor der kan være usikkerhed om de fremtidige indsatser (Rasmussen, 2002).
Derfor er det vigtigt, at barnet har en bisid-der med, som tager vare på dets interesser.
Neutral samordner
Det er som regel sagsbehandleren, der tager initiativ til en familierådslagning og træffer de indledende aftaler med familien. Det er dog en neutral samordner, der er ansat til op-gaven af kommunen, men ikke selv arbejder i forvaltningen, der hjælper familien med at planlægge og gennemføre rådslagningen og deltager i dele af rådslagningen.
Hvis en familierådslagning handler om anbringelse i en netværksplejefamilie, kan en familieplejekonsulent med fordel deltage med det formål at informere netværkspleje-familien om, hvad det vil indebære at påtage sig ansvaret for barnet samt hvilke krav,
kom-Model for gennemførelse af en familierådslagning
En familierådslagning afvikles i tre dele:
• 1. del: Informationer fra de professionelle
Familien mødes med samordneren, initiativtageren og andre professionelle et neutralt sted.
Det kan eksempelvis være på barnets fritidstilbud. Fagpersonerne informerer om, hvilke bekymringer, der ligger til grund for mødet, og hvilke ressourcer, de ser hos barnet eller den unge. Barnet eller den unge og forældrene er på forhånd orienteret om, hvad informatørerne vil sige.
• 2. del: Handler om, hvad familien vil gøre
De professionelle forlader lokalet, og familien afholder nu deres eget møde, hvor de drøfter inputtet fra de professionelle og foreslår en videre plan for barnet/den unge.
• 3. del: Præsentation af handleplan for de professionelle
Initiativtageren, som i de fl este tilfælde er kommunen, skal godkende planen, og
initiativtageren, samordneren og eventuelt andre informanter mødes derfor med familien igen. Her gennemgås planen, og initiativtageren sikrer, at alle tydeligt har forstået det aftalte.
Barnet eller den unge skal til sidst spørges, om det aftalte er i orden. Deltagerne bliver enige om et nyt tidspunkt for næste rådslagning, hvis der er behov for det.
Kilde: www.inddrag.nu
V æ rktøjskassen
munen stiller for at godkende en familie som netværksplejefamilie.
I værktøjskassen er det beskrevet, hvordan man kan gennemføre en familierådslagning.
Netværksmøde
Et netværksmøde er et møde, hvor barnet el-ler den unge, familien, sagsbehandel-leren, det relevante professionelle og private netværk kan deltage. (Servicestyrelsen, 2010). Det kan være en fordel forud for mødet at udarbejde et genogram eller netværkskort i samarbejde med familien for at sikre, at samtlige rele-vante personer deltager i mødet. Netværks-møder kan gennemføres i alle faser af et anbringelsesforløb.
Afdække problemstillinger
Netværksmøder er en række processuelle møder, hvor en familie og det professionelle og private netværk er samlet om at styrke og understøtte samarbejdet mellem familien og netværket. På møderne inddrages både fami-lien og netværket i at fi nde løsninger, der er til gavn for familien, og som alle kan støtte.
Gennem netværksmøderne får professionelle mulighed for at møde og konsultere barnet eller den unge, familien og netværket og høre om det enkelte barn i barnets hverdag.
Derved fremkommer en mangfoldighed af beskrivelser af det enkelte barn, som kan medvirke til at de professionelle undgår at blive låst fast eller begrænset i deres syn på familien eller barnet. Netværksmøderne kan være med til at give en nuanceret beskrivelse af barnets eller den unges situation – både set fra det professionelle og private perspek-tiv.
Modtagelsen
Når børn eller unge bliver anbragt uden for hjemmet, bliver de adskilt fra deres forældre – for en kortere eller længere periode.
Flytningen fra hjem til anbringelsessted mar-kerer et farvel til det hverdagsliv, som både forældrene og barnet eller den unge kender, men det betyder ikke, at barnet eller den unge mister relationen til forældrene. Det betyder derimod, at der bliver etableret en ny hverdag, hvor forældrene og barnet eller den unge skal fi nde nye måder at være sam-men på, så de kan bevare deres relation. I den forbindelse har det stor betydning, hvordan anbringelsesstedet modtager familien.