Antallet er personer på overførselsindkomst er faldet med 136.000 personer fra 1994 til 2000. Hermed er en stort set ubrudt stigning siden 1960 endelig vendt. Faldet gælder dog ikke personer på tidlig tilbagetrækning, hvor der har været tale om en stigning.
Også her er der dog udsigt til fald i fremtiden, fordi tilgangen til de forskellige ordnin-ger er faldet. Det taordnin-ger dog tid før de ændrede regler og den ændrede adfærd slår ud i hvor mange personer, der er på de forskellige ordninger. Det, man påvirker, er nemlig tilgangen til ordningerne. De personer, der allerede er på ordningerne, påvirkes ikke.
den erhvervsaktive alder bliver forsørget af andre. Det er ikke korrekt. Underbe-skæftigelsen – altså hvor mange der ikke er i arbejde af de 15-66 årige – viser et nogenlunde konstant forløb siden 1960.
Det betyder, at der var lige så mange for-sørgede i 1960’erne. Forskellen til i dag er, at i 1960’erne blev de primært for-sørget af familien, mens de i dag primært bliver forsørget af det offentlige.
Figur 1 afkræfter også den myte, at fal-det i ledigheden bare er et udtryk for, at flere og flere personer bliver placeret på diverse tilbagetrækningsordninger, og at det samlede antal af personer på overfør-selsindkomst i den erhvervsaktive alder ikke er blevet nedbragt.
Figur 1. Modtagere af overførselsindkomst og underbeskæftigelse
Kilde: ADAM’s databank og Finansministeriet.
0 5 10 15 20 25 30 35
1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000
Pct. af 15-66 årige
0 5 10 15 20 25 30 35
Pct. af 15-66 årige
Modtagere af overførselsindkomst Underbeskæftigelse
Tabel 1 stiller skarpt på udviklingen i pe-rioden 1994-2000.
I 1994 var der 948.000 personer i den erhvervsaktive alder, der modtog overfør-selsindkomst. Dette antal er siden faldet med godt 136.000 personer, hvorfor der var godt 811.000 personer på overførsles-indkomst i 2000 i aldersgruppen 15-66 år.
Til sammenligning lykkedes det kun at nedbringe antallet af personer på overfør-selsindkomst med 4.500 under opsvinget i midtfirserne (perioden 1982-86). Og for hele perioden 1982-94 steg antallet af psoner på overførselsindkomst i den er-hvervsaktive alder med 265.000 personer.
Faldet i det samlede antal personer på overførselsindkomst kan i høj grad henfø-res til et fald i antallet af personer på dag-penge, kontanthjælp og orlov. I modsat retning trækker udviklingen i antallet af personer på revalidering, sygedagpenge og efterløn. Antallet af personer på over-gangsydelse steg stærkt frem til og med 1996. Herefter betyder afskaffelsen af muligheden for at gå på overgangsydelse,
at antallet af modtagere siden har været faldende.
Udover at dokumentere de senere års fald i antallet af personer på overførsels-indkomst, så indikerer tabellen også de områder, hvor der for alvor skal satses på at vende udviklingen i de kommende år.
Udbygningen af det rummelige arbejds-marked – ikke mindst gennem større so-cial ansvarlighed på virksomhederne – og en udbygning af virksomhedernes senior-politik er områder, der skal satses på, for at antallet af personer på revalidering, sy-gedagpenge, førtidspension og efterløn kan nedbringes.
Øget arbejdsmarkedstilknytning de seneste tre år
Udviklingen i arbejdstyrken bestemmes overordnet set af to forhold. Dels befolk-ningsudviklingen. Og dels graden af be-folkningens arbejdsmarkedstilknytning – dvs. erhvervsfrekvenserne.
Figur 2 viser udviklingen i arbejdsstyr-ken sammenholdt med befolkningsudvik-lingens bidrag til væksten i arbejdstyrken – det såkaldte demografiske bidrag.
Tabel 1. Personer på overførselsindkomst, 15-66 år
1994 2000 Ændring
——————— 1000 personer
———————-Dagpenge 278,6 123,4 -155,2
Kontanthjælp 139,1 99,4 -39,7
Revalidering 15,5 27,4 11,9
Orlov 48,8 26,3 -22,5
Sygedagpenge 38,6 51,7 13,1
Barsel 35 34,7 -0,3
Efterløn 111,1 156 44,9
Overgangsydelse 8,2 25,2 17
Førtidspension 267,3 263,9 -3,4
Delpension 5,6 3,5 -2,1
I alt 947,8 811,5 -136,3
Kilde: Finansministeriet.
I alle årene fra 1982 til og med 1996 bi-drog den befolkningsmæssige udvikling til en vækst i arbejdsstyrken på mellem 10.000 og 20.000 personer årligt. Siden 1996 er det demografiske bidrag gradvist blevet reduceret. Og i 2000 var der for første gang tale om et negativt bidrag.
Den faktiske arbejdsstyrke voksede med mere end det demografiske bidrag i perio-den 1983-88. I periode 1989-97 var det omvendte tilfældet. Fra 1998 og frem til 2000 er arbejdsstyrken dog igen vokset med mere, end den befolkningsmæssige udvikling skulle tilsige.
I forhold til den diskussion, der foregår omkring udviklingen i arbejdsstyrken, kan man for det første konkludere, at den faldende erhvervsdeltagelse ikke er noget særskilt problem for perioden efter 1993.
Det er et problem, der har eksisteret i hele perioden 1989-97. Den anden kon-klusion er, at fra 1998 og fremefter har der faktisk været stigende
erhvervsdelta-gelse. Den negative udvikling i erhvervs-deltagelsen er altså vendt i løbet af de se-neste år.
Fremtiden
Det, der i høj grad kommer til at bestem-me, om vi også i de kommende år kom-mer til at opleve en stigende erhvervsdel-tagelse, er udviklingen i tilbagetræknin-gen fra arbejdsmarkedet.
Umiddelbart betragtet kunne det se ud som om, den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet - overgangsydelse, før-tidspension og efterløn - bare bliver ved med at stige. Ser man således på antallet af personer på tidlig tilbagetrækning, har der været tale om en stigning på 56.400 personer fra 1994 til 2000, selvom det samlede antal personer på overførsel er faldet med 136.3000 i samme periode. En sådan umiddelbar betragtning overser dog to væsentlige forhold.
For det første, at der er foretaget en række lovændringer vedr.
overgangs--30 -20 -10 0 1 0 2 0 3 0 4 0
1982 1984 1 9 8 6 1 9 8 8 1990 1992 1994 1 9 9 6 1 9 9 8 2 0 0 0
1000 personer
Faktisk arbejdsstyrke Demografisk bidrag
Anm.: Det demografiske bidrag er beregnet som den ændring, der ville have været i arbejdsstyrken, hvis de alders- og kønsspecifikke erhvervsfrekvenser var fastholdt på samme niveau som året før. Figuren vedrører de 15-64 årige.
Kilde: Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Figur 2. Vækst i arbejdsstyrke og demografisk bidrag
ydelse, efterløn og førtidspension. Æn-dringerne har trukket i retning af at øge tilskyndelsen – og mulighederne for – at blive længere på arbejdsmarkedet. Over-gangsydelsen er helt afskaffet.
For det andet tager det lang tid, før æn-drede regler og ændret adfærd slår ud i hvor mange personer, der er på de forskel-lige ordninger. Det, man påvirker, er
nem-lig tilgangen til ordningerne. De personer, der allerede er på ordningerne, påvirkes ikke af ændringerne. På kortere sigt har regelændringerne ligefrem medført, at der er kommet flere personer på de tidlige tilbagetrækningsordninger. Det gælder f.eks. for overgangsydelsen, hvor afskaf-felsen af ordningen betød, at mange ham-strede overgangsydelse, lige før den blev afskaffet.
Figur 3. Tilgang til overgangsydelse og førtidspension
Kilde: Finansredegørelse 2001, Finansministeriet, Maj 2001.
0 5 10 15 20 25 30 35 40
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
1000 personer
0 5 10 15 20 25 30 35 40
1000 personer
Overgangsydelse Førtidspension
Figur 4. Andelen af 60-62 årige på efterløn
Kilde: Dansk Økonomi, forår 2001, Det Økonomiske Råd, Formandskabet, maj 2001.
00 99
98 97
96 45
40
35
30
25
20
15
45
40
35
30
25
20
15
Procent Procent
60-årig e 61 å ri ge 62-årige
Figur 5. Antal personer på overgangsydelse
Kilde: Finansredegørelse 2001, Finansministeriet, Maj 2001.
0
1990 1995 2000 2005 2010
1000 personer
Historisk udvikling Fremskrivning
Figur 3 viser tilgangen til overgangsydel-se og førtidspension. Hamstringen af overgangsydelse i forbindelse med afskaf-felsen i 1996 ses tydeligt. Det ses også, at tilgangen til førtidspension er faldet bety-deligt igennem 1990’erne. I første halvdel af 90’erne var der en årlig tilgang til før-tidspension på omkring 25.000 personer.
Denne er siden faldet til knap 13.000 per-soner i 1999 – altså næsten en halvering i løbet af de seneste fem år.
Også tilgangen til efterløn er faldet på det allerseneste. Det fremgår af figur 4, der viser udviklingen i andelene af 60-62 årige, som er på efterløn. Som det ses af figuren, lå andelen af 60 årige på efterløn ca. fire pct.point lavere i tredje kvartal 2000 end i 1998 og 1999.
Tilgangen til de forskellige tilbagetræk-ningsordninger er altså faldet betydeligt de seneste år. Og dette vil gradvist slå ud i antallet af personer på tidlig tilbagetræk-ning.
Fremskrivning af personer på tidlig tilbagetrækning
Tager man udgangspunkt i de seneste tal for tilgangen til de forskellige
tilbage-trækningsordninger, kan man, ved at kombinere dette med den fremtidige be-folkningsudvikling, få et billede af den fremtidige udvikling i antallet af personer på ordningerne. Det er altså et billede, der viser hvor mange, der i fremtiden vil være på overgangsydelse, førtidspension og ef-terløn, hvis den nuværende tilgang for de forskellige aldersgrupper fortsætter uæn-dret i fremtiden.
For overgangsydelsens vedkommende har der ikke været nogen tilgang siden 1996. Men som følge af, at overgangs-ydelse var muligt for aldersgruppen mel-lem 50 og 59 år, så vil der gå ti år fra til-gangen er stoppet og til, at der ikke mere er nogen personer tilbage på ordningen.
Først fremme i 2006 vil antallet af perso-ner på overgangsydelse således være re-duceret til nul.
Omvendt er man dog også ”110 pro-cent” sikker på, at det er tilfældet. Denne ordning vil altså bidrage med et fald på 25.000 personer i antallet af personer på tidlig tilbagetrækning.
Figur 5 viser den fremtidige udvikling i antallet af personer på overgangsydelse.
En fremskrivning af antallet af personer på førtidspension, på basis af tilgangstal-lene i 1999, er vist i figur 6.
Fortsætter den meget lave tilgang til før-tidspension, som vi så i 1999, vil antallet af førtidspensionister falde med ca.
30.000 personer i løbet af de kommende ti år. Dette fald sker på trods af, at der bliver flere personer i de aldersgrupper, der tra-ditionelt kommer på førtidspension. Det hører dog også med til billedet, at tilgan-gen til førtidspension lå meget lavt i 1999.
Derfor vil en fremskrivning med udgangs-punkt i 1999-tilgangen højst sandsynligt overvurdere det fremtidige fald i antallet af personer på førtidspension. Men vi er langt fra en udvikling, som indebærer, at der er flere og flere, som kommer på før-tidspension de næste 10 år.
Forskellige scenarier
Figur 7 viser tre forskellige fremskrivnin-ger af antallet af efterlønsmodtafremskrivnin-gere.
Hvis den tilgang til efterløn, vi så i 1998, var fortsat, måtte man forvente, at antallet af efterlønsmodtagere ville stige med ca.
50.000 personer i løbet af de kommende ti år. Men efterlønsreformen har haft indfly-delse på tilgangen, jf. figur 4. De to sidste søjler i figur 7 viser en fremskrivning, hvor man bruger de seneste tilgangstal.
Hvis faldet i tilgangen slår igennem på alle aldersgrupper på efterløn, så vil den sidste søjle ”2000-tilgang min.” være gæl-dende. I så tilfælde vil antallet af efter-lønsmodtagere stige med ca. 25.000 per-soner i løbet af de kommende ti år.
Med justeringen af efterlønsordningen er der størst tilskyndelse til at udsætte til-bagetrækningen i det 60. og 61. år. Hvis man antager, at det observerede fald i til-gang alene slår igennem på de 60- og 61-årige, så vil den anden sidste søjle ”2000-tilgang max” være gældende. I denne fremskrivning vil antallet af efterløns-modtagere stige med ca. 40.000 personer frem til 2010.
Figur 6. Antal personer på førtidspension
Anm. Når niveauet for antal personer på førtidspension ikke svarer til de tal ,der er vist i tabel 1, skyldes det, at der her kun ses på de 15-64-årige. Hermed tages der højde for den fremtidige nedsættelse af pen-sionalderen til 65.
Kilde: Finansredegørelse 2001, Finansministeriet, Maj 2001.
200
1990 1995 2000 2005 2010
1000 personer
Historisk udvikling Fremskrivning
Figur 7. Antal personer på efterløn
Anm. Når niveauet for antal personer på efterløn ikke svarer til de tal, der er vist i tabel 1, skyldes det, at der her kun ses på de 60-64-årige. Hermed tages der højde for den fremtidige nedsættelse af pension-alderen til 65.
Kilde: Finansministeriet, Det Økonomiske Råd og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
0 2 0 4 0 6 0 8 0 100 120 140 160 180
1990 2000 2010 m.
1998-tilgang
2 0 1 0 m . 2 0 0 0 -tilgang max.
2 0 1 0 m . 2 0 0 0 -tilgang min.
1000 personer
Når antallet af efterlønsmodtagere stiger frem til 2010 i alle tre fremskrivninger, skyldes det, at der i de kommende ti år bliver mange flere i aldersgruppen 60 til 64 år. Det er altså ikke, fordi efterlønsre-formen ikke virker. Den isolerede virk-ning af efterlønsreformen fås ved forskel-len mellem den tredje sølje i figur 7 og henholdsvis den sidste og den anden sid-ste søjle. Med de tilgangstal til efterløn, vi foreløbig har set, kan den isolerede
virk-ning af efterlønsreformen således opgøres til mellem 10.000 og 25.000 personer.
Det skal understreges, at fremskrivnin-gerne alene viser effekten af faldet i til-gangen fra 1998 til 2000 – og dermed ikke er en egentlig vurdering af efterløns-reformen. Effekten af denne kan vise sig at blive større eller mindre end ovenstå-ende foreløbige – mekaniske - vurdering.
Skat og afgifter for den enkelte skatte-yder
Den ofte benyttede - men forkerte - på-stand om indkomstskatten er, at man som lønmodtager og skatteyder betaler 70 øre af hver tjent krone i skatter og afgifter.
Ingen mennesker i Danmark betaler 70 øre i skatter og afgifter af hver tjent kro-ne. En gennemsnitlig skatteyder havde sidste år en indkomst på cirka 170.000 kroner og betalte cirka 69.000 kroner i arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat. I gennemsnit betalte hun altså 40,6 procent i skat af sin indkomst. På grund af vores