Svenske fædre tager en større andel af forældreorloven end danske fædre. Ud over den øremærkede orlov til svenske mænd, peger artiklen på det væsentligt lavere relative indkomsttab for svenske fædre end for danske fædre ved at deltage i orloven, som en mulig forklaring.
Karen Margrethe Dahl
Cand.scient.soc. fra Københavns Universitet 2004.
Forskningsassistent i Socialforskningsinstituttet fra 2004.
Charlotte Aakjær
Stud.polit. ved Københavns Universitet siden 2002.
Studentermedarbejder i Socialforskningsinstituttet fra 2004.
Hans Hansen
Cand.polit. fra Københavns Universitet 1967, ph.d.
fra University of Pennsylvania 1977. Konsulent i Socialforskningsinstituttet fra 1996.
Note 1Forsikringsoplysningen 2003 Note 2Folksam 2003
Tabel 1.
Modtagere af dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption i løbet af 2002
Danmark Sverige
Antal kvindelige
barsels-ydelsesmodtagere i alt 79.481 295.000 Antal mandlige
barsels-ydelsesmodtagere i alt 44.897 210.000 Mænds andel af samlet antal
barselsdage 5,5 pct. 16,6 pct.
Kilde: Nososco 2002: Social tryghed i de nordiske lande 2002
Samfundsøkonomen nr 4. Oktober 2005 Fædres barselsorlov i Danmark og Sverige 25 Tabel 1 viser fædres andel af barselsorloven i Danmark
og i Sverige. Som det ses, tager svenske fædre tre gange så stor en andel af barslen som danske fædre. I det følgende vil vi ved hjælp af mikrosimulationsbe-regninger vise, hvilken effekt barselsordningerne i hhv.
Danmark og Sverige har for et par, der skal vælge, hvordan deres barselsorlov skal fordeles imellem dem.
Mikrosimulation som metode
Resultaterne i denne artikel er frembragt ved anven-delse af en udbygget udgave af OECD’s statiske mikrosimulationsmodel Tax/Ben for 2003. Denne model simulerer i sin grundudgave beskatning af lønindkomst, tildeling af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, boligstøtte, ydelser til børn samt betaling for dagpasning af børn. Simulering betyder, at modellen for en given situation, f.eks. for en fami-lie med et barn, en given indkomst og en given boligudgift, beregner, hvad denne familie skal betale i skat, får tildelt i boligstøtte og ydelser til børn, samt hvad den skal betale for pasning af barnet efter de gældende regler i hvert land i det givne år.
Modellen er blevet udbygget med ydelser efter bar-sel, både for moderen og faderen, samt beskatning af sådanne ydelser. Denne udbygning er foretaget for 8 lande, hvoraf der her anvendes resultater for Danmark og Sverige.
Selv om formålet med modellen er at gengive virke-ligheden så tæt på som muligt, er det nødvendigt at foretage en række forenklinger. En sådan er forud-sætningen om familiens boligudgift. Familiernes valg af bolig i virkelighedens verden er en kompliceret proces, som resulterer i vidt forskellige boligudgifter.
Denne proces er her søgt gengivet ved, at familiens boligudgift afspejles gennem en bestemt procent, her 20, af familiens samlede brutto indtægt, når begge forældre arbejder. Det er en klar forenkling, hvis eneste retfærdiggørelse er, at den afspejler at boligudgiften for det meste varierer med indkom-sten. En yderligere forenkling er, at boligudgiften er en lejeudgift, der er set bort fra ejerboliger. Endelig er det også en forenkling, at vi kun ser på de offent-lige ordninger og ser bort fra overenskomstgarante-rede ordninger, som fx giver ret til fuld løn under hele eller dele af barselsorloven.
Det er også nødvendigt at træffe en række beslut-ninger. En af dem er om det indkomstbegreb, som resultaterne opgøres i. Der er mange muligheder, men her er valgt et rådighedsbeløb, som afspejler, hvad familien har til overs til forbrug eller opsparing, når de faste udgifter, her husleje og betaling for bør-nepasning, er afholdt. Det beregnes på denne måde:
En anden beslutning er, at alle lønindkomster opgø-res i andele af APW- indkomsten. APW er OECD’s standard indkomst for en fuldtidsarbejdende i frem-stillingsvirksomhed. Den afspejler bruttoindkomsten for personer med samme arbejdsfunktion i de lande, der sammenlignes, her Danmark og Sverige.
Fordelen ved at anvende statisk mikrosimulation er, at når modellen er valideret og afprøvet, kan der hurtigt foretages et stort antal beregninger med en høj grad af præcision.
Rådighedsbeløb for familier med forskellig indkomst, hvor faderen er på barselsorlov Figur 1 og 2 viser rådighedsbeløb, familieydelser og nettoboligudgift over forskellige indkomstniveauer gående fra 0,54 APW til 3,6 APW.
Rådighedsbeløbene og nettoboligudgift er angivet for et ægtepar uden børn, hvor begge arbejder, og for et ægtepar med ét barn, hvor faderen i familien er på barsel, mens moderen arbejder. Det er forud-sat, at moderen i familien har den laveste indtægt og at denne udgør 80 pct. af faderens bruttoind-tægt.
De to lodrette streger i de to grafer angiver de niveauer (1,8 og 3,6 APW), som tidsgraferne i det følgende tager udgangspunkt i (figur 3-6). Det sva-rer i det ene tilfælde til et gennemsnitligt lønnet par, hvor faderen i familien har en indtægt på 1 APW, når han arbejder, mens moderens indtægt er på 0,8 APW. Den lodrette streg længst til højre an-giver rådighedsbeløbet for et højtlønnet par, hvor Rådighedsbeløb =
Bruttoindtægt – Skat og sociale bidrag – Boligudgift + Boligstøtte + Ydelser til børn – Betaling for pasning af børn
Figur 1. Danmark 2003 regler. Ægtepar med et barn i alderen 0 . Far på barsel
R.B: = rådighedsbeløb 0
25000 50000 75000 100000 125000 150000 175000 200000 225000 250000 275000 300000 325000
0 1 2 3 4
APW-niveau
Familie ydelse R.B. med børn R.B. uden børn
Netto boligudgift med børn
Netto boligudgift uden børn DKK
Samfundsøkonomen nr 4. Oktober 2005 Fædres barselsorlov i Danmark og Sverige 26
faderen har en indtægt på 2 APW, mens moderens indtægt er 1,6 APW.
Følger man først ‘R.B. med børn’ barselskurven for danske par, ser man, at rådighedsbeløbet for de lavestlønnede par ligger over det beløb, parrene havde til rådighed inden de blev forældre. Ved omkring 1,0 APW flader kurven imidlertid ud og for par med tidligere indtægter over 2,3 APW er rådighedsbeløbet lavere, jo højere deres tidligere indtægt var. For svenske par følger barselsrådig-hedsbeløbet det tidligere rådighedsbeløb for par med tidligere indkomster op til et APW-niveau på 2.1 APW. Herefter flader kurven ud og rådigheds-beløbet stagnerer for par med tidligere indkomster på 2,8 APW eller mere.
Udjævningen og, for det danske par, faldet i rådig-hedsbeløb skyldes, at parrene når loftet for barsels-orlovsydelsen og at parrene, som beskrevet, bliver boende i den bolig, de havde, inden de fik børn og derfor får nogle forholdsvis høje boligudgifter, som ikke kompenseres via boligstøtteordningerne i de to lande.
Som det fremgår af figur 1 og figur 2, er det for-holdsvist attraktivt for lavtlønnede i Danmark, at gå på barsel, idet deres rådighedsbeløb er højere, end det var, før de fik børn. For de gennemsnitligt- og højtlønnede er den svenske model dog langt mere attraktiv.
De følgende fire figurer viser et forløb på 2 år for dels hhv. et dansk og et svensk par med en
gennem-snitlig indkomst (samlet indtægt: 1.8 APW) og dels hhv. et dansk og et svensk par med forholdsvis høje indkomster (samlet indkomst 3.6 APW).
Tidsforløbene giver os fx mulighed for at sammen-ligne perioder, hvor moderen er på barsel med perioder, hvor faderen er på barsel, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor familier i Danmark i min-dre grad vælger fæmin-dreorlov sammenlignet med svenske familier.
Figur 3 viser et toårigt forløb for et dansk par med en gennemsnitlig indkomst. I begyndelsen er begge forældre på barselsorlov i to uger, hvorefter mode-ren tager resten af sine 14 ugers lovpligtige barsel.
Derefter går moderen på arbejde og faderen tager den resterende del af barselsorloven på 32 uger.
Rådighedsbeløbet, når faderen er på barsel, svarer til det punkt, hvor den lodrette streg længst til venstre skærer kurven i figur 1 og 2. Når barselsperioden Figur 2. Sverige 2003 regler. Ægtepar med et barn i alderen 0 . Far på barsel
R.B: = rådighedsbeløb 0
50000 100000 150000 200000 250000 300000 350000 400000
SEK
0 1 2 3 4
APW-niveau
Familie ydelse R.B. med børn R.B. uden børn
Netto boligudgift med børn
Netto boligudgift uden børn
Figur 3. Danmark 2003 regler. Par med et barn - 1,8 APW. Far på længst barselsorlov
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120
0 20 40 60 80 100
Uger R.B. reference
R.B. med barselsorlov
R.B. med off. pasning R.B. i arbejde uden børn
1 2
Index
1) R.B = rådighedsbeløb
2) ‘R.B reference’ linien viser et par med 1 barn, som ikke bruger barsel eller pasning
Samfundsøkonomen nr 4. Oktober 2005 Fædres barselsorlov i Danmark og Sverige 27 udløber, går faderen tilbage på arbejde og barnet
passes i vuggestue. ‘R.B. reference’ linien er en fiktiv reference, der svarer til rådighedsbeløbet for et par med et barn, hvor begge arbejder, men hvor de ikke har udgifter til børnepasning.
Figur 4 viser på samme måde et toårigt forløb for et svensk gennemsnitligt lønnet par, hvor begge foræl-dre til at begynde med er på barsel. Derefter tager
moderen den resterende del af sine 60 dages orlov, mens faderen arbejder. Herefter begynder moderen at arbejde, mens faderen tager den resterende del af barselsorloven. Når barselsperioden udløber passes barnet i institution. Den linien svarer til samme situation som ovenfor.
Af figurerne ser man, at det generelt er mere økono-misk fordelagtigt for et gennemsnitligt lønnet par at få et barn i Sverige frem for i Danmark. Både under barselsorloven og senere, når barnet passes af det offentlige,3 er forskellen mellem det beløb, de havde til rådighed uden børn og det de har til rådighed med et barn en del mindre for det svenske par end for det danske. Det fremgår også forholdsvis tydeligt af figurerne, at ulemperne økonomisk ved at lade den højestlønnede ægtefælle (faderen) gå på barsel er langt større for det danske par end for det sven-ske. Det danske par har omtrent 15 pct. færre penge til rådighed, hvis de vælger at lade faderen gå på barsel sammenlignet med hvis moderen fortsætter på barsel. For det svenske par er der en indkomst-nedgang på nogle få procentpoint ved at lade fade-ren tage barsel frem for at lade modefade-ren fortsætte på barsel.
For højindkomstfamilien, vist i figur 5 og 6, med en samlet indkomst på 3,6 APW er det også tydeligt at det svenske system er mere fordelagtigt for familien end det danske. Når begge de danske forældre i begyndelsen af barselsperioden er på barsel er deres rådighedsbeløb nærmest ikke-eksisterende. Det skyl-des som før beskrevet, at boligudgifterne lægger beslag på en meget stor del af parrets indtægt. I perioden hvor moderen er på barsel og faderen arbejder ligger rådighedsbeløbet på omtrent 58 pct.
af referencerådighedsbeløbet,4 mens det er nede på omkring 42 pct., når faderen er på barsel, mens moderen arbejder. Når begge vender tilbage til arbejde efter barselsperioden og lader barnet passe i vuggestue, når deres rådighedsbeløb op på 90 pct.
af referenceløbet fraregnet udgifter til barnepasning.
For det svenske højindkomstpar ligger rådighedsbe-løbet, mens begge er på barsel, på omtrent 60 pct.
af referencebeløbet. Når moderen i de første 60 dage tager sin del af orloven ligger rådighedsbeløbet på omtrent 77 pct., mens det falder til omkring 62 pct. af referencebeløbet, når faderen tager den resterende del af orloven. Når begge forældre ven-der tilbage til arbejde og får barnet passet, når ven-deres rådighedsbeløb op på samme niveau, som det var, før de fik børn.
Figur 4. Sverige 2003 regler. Par med et barn - 1,8 APW. Far på længst barselsorlov
R.B: = rådighedsbeløb Index
R.B. reference
R.B. med barselsorlov
R.B. med off. pasning R.B. i arbejde uden børn
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120
0 20 40 60 80 100
Uger
R.B: = rådighedsbeløb
Note 3 I Sverige er der et fastsat maksimumbeløb for hvor meget en familie skal betale for offentlig børnepasning.
Beløbet var i 2003 for et barn 13.680 SEK pr år. I Danmark er fuld pris for en vuggestuestueplads 32.904 DKR pr år.
Note 4 Som i figur 3 og 4.
Index
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120
0 20 40 60 80 100
Uger R.B. med barselsorlov
R.B. med off. pasning R.B. i arbejde uden børn
R.B. reference
Figur 5. Danmark 2003 regler. Par med et barn - 3,6 APW. Far på længst barselsorlov
Samfundsøkonomen nr 4. Oktober 2005 Fædres barselsorlov i Danmark og Sverige 28
Refencer
Folksam 2003: Vår trygghet 2003, Våra sociale rättigheder.
ISBN 91-7044 203-7. Stockholm
Forsikringsoplysningen 2003: Sociale ydelser 2003, Hvem, hvad og hvornår. ISBN 87-90995-54-6. København Nososco 2002: Social tryghed i de nordiske lande 2002
Figur 6. Sverige 2003 regler. Par med et barn - 3,6 APW. Far på længst barselsorlov
R.B: = rådighedsbeløb 0
10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120
0 20 40 60 80 100
Uger R.B. med barselsorlov
R.B. i arbejde uden børn R.B. reference
R.B. med off. pasning Index
Både det svenske og det danske højtlønnede par når loftet for barselsorlovsydelse, men indtægtstabet er altså en hel del større for det danske par. I modsæt-ning til det gennemsnitligt lønnede par er forskellen på at lade moderen eller faderen gå på barsel i Danmark ikke meget større end i Sverige. Når ind-tægtstabet under barselsorloven er så stort, som til-fældet er her, kan der for den enkelte danske familie dog alligevel være grunde til at lade den lavestløn-nede tage hovedparten af barselsorloven.
Konkluderende bemærkninger
På baggrund af artiklen kan vi konkludere, at det for de lavest lønnede grupper i samfundet vil være mest fordelagtigt at tage barselsorlov i Danmark, mens der for mellem og højindkomstgrupperne er
store fordele ved den svenske barselsorlovsmodel.
Især for mellemindkomstgrupperne har vi vist, at økonomiske incitamenter kan være med til at for-klare, hvorfor danske fædre tager en mindre del af barselsorloven sammenlignet med svenske fædre.
Havde vi valgt en større indkomstforskel mellem ægtefællerne, ville vi have set endnu større forskel på den svenske og den danske model. Økonomiske incitamenter kan dog ikke alene forklare forskellene på fædres barselsorlov i Danmark og Sverige. De svenske regler om øremærket barsel til fædre er for-modentlig også en væsentlig forklaringsfaktor.
For de interesserede kan tilsvarende opgørelser for Finland, Norge og Storbritannien findes på www.sfi.dk/care_architecture
Samfundsøkonomen nr 4. Oktober 2005 Reform af reformen – den nye ellov 29 Denne model blev indført i 1999 efter forbillede fra de andre nordiske lande, der havde liberaliseret tid-ligt og på en måde, der var betydelig mere vidtgå-ende end krævet i EU-direktivet fra 1996 (se O.J.
Olsen m.fl., 2000: kap. 2). Organisatorisk skulle net-monopol (transmission, distribution og systeman-svar) skilles fra produktion og handel med el, fuld tredjepart adgang skulle gennemføres i løbet af nogle år, og endelig blev der oprettet en ny regule-ringsmyndighed, Energitilsynet, der i modsætning til det tidligere Elprisudvalg ikke havde branche- og forbrugerrepræsentanter som medlemmer.
Reguleringen af netmonopolet skulle også ske efter nye principper om incitamentregulering, der bedre end det hidtidige ”hvile i sig selv” forventedes at sti-mulere til omkostningseffektivitet hos netselskaber-ne.
Den faktiske udvikling i Europa havde vist en række problemer med implementering af reformen samti-dig med, at liberaliseringen flere steder var gået hur-tigere end ventet i retning af de mere liberale nordi-ske og engelnordi-ske modeller. Derfor vedtog EU et nyt elmarkeds direktiv under det danske formandskab i efteråret 2002 (EU 2003).
Det nye elmarked
Fra starten af elreformen blev der åbnet for fri adgang for handelsselskaber og større slutkunder til at vælge leverandør. I de følgende år blev denne grænse efterhånden nedsat og omfattede fra januar 2003 alle selskaber og kunder. Hvordan fungerer dette marked så?
Det danske elmarked er fysisk opdelt i Vest (Jylland og Fyn) og Øst (Sjælland og øerne), der ved liberali-seringen hver var domineret af en enkelt producent (Elsam og Energi E2). Denne dominans blev modifi-ceret af transmissionsforbindelser til nabolandene, der i forhold til det danske marked giver mulighed for at overføre betydelige mængder el. Til at begyn-de med var adgangen til disse forbinbegyn-delser ikke en del af det frie marked, hvilket skabte en række pro-blemer. Efterhånden blev både Vest- og Østdanmark optaget i den nordiske elbørs (Nord Pool), der driver et timemarked for spothandler, som i dag udgør den vigtigste prisreference for elmarkedet. Nord Pool driver tillige markeder for op- og nedregulering (hvis de på en gros markedet indmeldte mængder el