netværkssamar-bejde i landdistrikterne, i den nyere samfundsviden-skabelige forskning også kaldet social kapital. I tråd med Kærgårds model har centralisering og effektivi-sering indenfor landbruget medført en nedbrydning af social kapital – ikke en opbygning af social kapi-tal, som det var tilfældet indenfor de mange folkeli-ge bevæfolkeli-gelser på landet indtil midten af 1960’erne (jf. Svendsen og Svendsen 2004). Som et godt eksempel herpå vil jeg i den sidste del af artiklen benytte den hæderkronede, danske andelsmejeribe-vægelse.
Dansk landbrug mellem effektivitet og bløde værdier
Niels Kærgård er med sine idéer om forholdet mellem effektivisering og ’bløde værdier’ en stor nytænker indenfor det landøkonomiske område. Men hvori består disse bløde værdier helt præcist? Og hvordan fremmer vi dem?
Den landbrugsøkonomiske opblødning Professor Niels Kærgårds nylige artikel i Samfundsøkonomen, ”Landbruget, dets betydning og problemer”, er et forfriskende indlæg i en dansk landbrugsøkonomisk debat, der har været skindød siden engang i 1950’erne. Det interessante er, at Kærgård ikke forkaster gode, gamle økonomiske principper som knaphed og efterspørgsel men bru-ger dem på en ny og kreativ måde. En måde, der efter min opfattelse skaber en helt ny og mere vir-kelighedsnær forståelsesramme for dansk landbrug anno 2005.
Der er nu ikke mere tale om den næsten neurotiske påkaldelse af ’tallenes tale’ (statistik), ’strukturæn-dringerne’, ’rationaliseringen’ eller ’udviklingens lov’
som legitimation for øget effektivisering og større enheder. Mantraer, der – udbasuneret i landbotids-skrifter som Andelsbladet og Tidsskrift for
Landøkonomi, men ikke i f.eks. Husmandshjemmet – har udgjort en lex regia for danske landbrugsøkono-mer siden midten af 1960’erne (se også Svendsen 2002). Mantraer, som man stadig hører i landbru-gerkredse – når der f.eks. ved et seminar tales om problemer i landbruget, og en landbrugsekspert, -konsulent eller –leder straks rækker hånden i vejret og udbryder: ”Er der ikke nogen tal på det der?”
Men – nej, alt kan ikke måles og vejes, indrømmer Kærgård i sin artikel. Alt handler ikke om bevidstløst at øge effektivisering og udbytte. En abstrakt
’Udviklingens lov’ eksisterer ikke – i hvert fald ikke den, man siden 1960’erne har taget for ligeså givet som sin mark derude, sin plov, eller sin grå Ferguson.
Nu handler det med andre ord om at indregne svært målelige og ofte usynlige, ’bløde værdier’ i de landbrugsøkonomiske regnskaber.
Landbrugets dilemma – og Kærgårds dilemma Hvorfor nu det? Fordi, siger Kærgård, dansk landbrug befinder sig i et dilemma mellem kunderne og den danske befolkning. Den langt overvejende del af kunderne er udlændinge, der ønsker at købe så bil-ligt og godt et produkt som mubil-ligt. For at tilfreds-stille denne gruppe tvinges landbrugerne til at effek-tivisere. Anderledes med den danske befolkning, der efterspørger bløde værdier som rent miljø, dyrevel-færd og smuk natur (som de udenlandske kunder naturligvis ikke kerer sig om). Denne gruppe kan
Gunnar Lind Haase Svendsen Forsker, Ph.d.
Gunnar L. H. Svendsen er ph.d. i kulturhistorie fra Odense Universitet i 2004. Har siden 2003 været ansat på Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, Esbjerg.
Samfundsøkonomen nr 4. Oktober 2005 Dansk landbrug mellem effektivitet og bløde værdier 40
Andelsmejeribevægelsen som case1 Økonomisk vinding og demokrati
Historisk er andelsbevægelsen vokset ud af det fro-dige foreningsliv på landet siden begyndelsen af 1800-tallet. Lige fra starten byggede man på to grundprincipper: fælles økonomisk vinding og demo-krati. ’Det ska ku betål sæ’, som vi siger på vestjysk.
Men der har også altid været et højere formål – andelsdemokratiet.
Demokratiet kunne imidlertid også ’betål sæ’, fordi andelskontrakten er en langvarig kontrakt. Et skæb-nefællesskab. Alle er i samme båd. Derfor er motiva-tionen og loyaliteten alt andet lige højere blandt leverandører og ansatte i andelsselskaber end i pri-vate selskaber. Man føler ejerskab til sit selskab og vil derfor yde en ekstra indsats. Derfor har den dan-ske andelsbevægelse fostret et væld af ildsjæle siden 1866, da den første brugsforening blev stiftet i Thisted. Som sådan har andelsbevægelsen medført kollektive goder som udbredt tillid (’et ord er et ord’) og frivillig tilvejebringelse af fælles goder, pri-mært på initiativ af ildsjælene men med relativt få free-ridere (netop derfor betegnelsen: bevægelse).
Ejerskabsfølelse og demokratisk medindflydelse har i høj grad kompenseret for den manglende konkur-renceevne på frimarkedet. Som sådan har andelssel-skaberne ikke forsøgt at konkurrere med de private virksomheder, når det gjaldt om at gå efter kortsig-tede profitter skabt af hurtige konjunktursvingnin-ger. Herved risikerede man nemlig at sætte andels-demokratiet over styr.
Demokrati tager tid. Og tid er som bekendt penge.
Men den økonomiske kapital, man taber nu og her, synes i vid udstrækning at være blevet opvejet af en anden form for kapital, social kapital, der netop fremmes gennem fri debat og demokratisk styre-form. Indenfor den nyeste forskning har man endvi-dere peget på, at tilstedeværelsen af en sådan social kapital bestemt også har betydning for, om der står sorte eller røde tal på bundlinjen af et regnskab.
Herudover udgør social kapital det, økonomer betegner en positiv eksternalitet, dvs. en samfunds-mæssig og – ofte – svært målbar, ’blød’ værdi, der ikke reguleres af markedet.
Social kapital og branding
Sædvanligvis defineres social kapital som samar-bejdsnetværk baseret på personligt kendskab og til-lid. Det er altså det, at folk kender hinanden person-ligt og på den måde får tillid til hinanden, der udgør et ’smøremiddel’ – også i rent økonomisk forstand.
Her ser man, at social kapital og demokrati hænger tæt sammen. F.eks. sikrer et andelsdemokrati, at man regelmæssigt mødes og debatterer og på den måde både lærer hinanden at kende, får tillid til hin-anden, holder gejsten oppe og finder frem til de
bedste, fælles løsninger – om end altså i et lang-somt tempo.
Det at folk er motiverede, loyale og engagerede i deres eget selskab og, ikke mindst, det at de kender hinanden, har tillid til hinanden og kan samarbejde – det kan man altså også anskue som en vigtig kapital. Akkurat ligeså vigtig som nye og moderne maskiner og produktionsbygninger, gode råvarer, overskud, god egenkapital og veluddannede medar-bejdere. Meget forenklet kan man derfor sige, at princippet om fælles økonomisk vinding har givet sig udslag i opbygningen af mere synlige kapitaler indenfor andelsbevægelsen, i form af økonomisk, fysisk og menneskelig (human) kapital. Derimod har demokratiprincippet ført til opbygning af en usynlig social kapital, der imidlertid har haft synlige effekter.
Social kapital har dog efter min bedste overbevis-ning været en overset, økonomisk faktor – også indenfor den danske andelsbevægelse. Her har man frem til i dag i høj grad taget gensidig tillid, samar-bejdsevne og høj moral blandt medlemmerne for
’givet’. Således også indenfor Arla, hvor den planlag-te men siden afblæsplanlag-te fusion med hollandske Campina blev begrundet med ”synergieffekter i
størrelsen 1 mia. kroner årligt”, hvor fusionsgevin-sten ville blive ”hentet på indkøb, effektivisering af produktionen og på det administrative område”
(Andelsbladet 2004, s. 579).
Problemet kan vise sig at være, at man ikke indreg-ner en social kapital faktor i sådanne beregninger (se Svendsen og Svendsen 2004). Social kapital er imidlertid en kapitalform, der ligesom mere synlige kapitalformer bliver forbrugt, hvis den ikke holdes ved lige. Og en voldsom produktionsmæssig og organisatorisk centralisering, herunder en reel afskaffelse af andelsdemokratiet, synes at føre til et fald i social kapital. Hermed forsvinder alt det, man tidligere kaldte ’andelssærpræg’, ’andelssind’ og
’andelssag’. Der bliver ene og alene penge mellem folk. Mellem selskab og leverandører.
Resultatet kan blive, at man i tilfældet Arla-Campina, eller en tilsvarende konstruktion, risikerer faldende overskud – på trods af rationaliseringsge-vinster og på grund af et fald i social kapital, jf.
Mulighed 1 (M1) angivet på figur 1. Dette fald vil dog formodentlig kunne undgås, hvis man rent organisatorisk søger at videreføre gode rammer for skabelse af social kapital, jf. Mulighed 2 (M2).
Figur 1
Overskud, størrelse og social kapital i andelsselskaber (modelfigur)
÷ social kapital Overskud (kr.)
hjemmemejerier
1870 1970 2005
fællesmejerier sognemejerier
regionale andelsmejerier
Arla
Arla-Campina
Størrelse (antal medlemmer,
geografisk udstrækning) M2
M1 + social kapital
MD
Samfundsøkonomen nr 4. Oktober 2005 Dansk landbrug mellem effektivitet og bløde værdier 41 Figur 1 ovenfor er en modelfigur, der viser
eksem-plet med de danske mejerier, der fra begyndelsen af 1880’erne frem til 1960’erne fungerede som vigtige mødesteder og dynamoer i landdistriktssamfunde-ne. I løbet af 1800-tallet sammenlagde man først de primitive hjemmemejerier i fælles- og privatme-jerier, siden fælles- og privatmejerier i sognebasere-de ansognebasere-delsmejerier, sisognebasere-den sognemejerierne i sognebasere-de regio-nale mejerisammenslutninger, derpå MD, Arla og – formodentlig – en kommende, supra-nordisk kon-struktion.
De historiske kilder vidner her om, at man frem til de regionale sammenslutninger i vidt omfang opret-holdt et netværkssamarbejde baseret på personligt kendskab, tillid og reelt andelsdemokrati – dvs. soci-al kapitsoci-al (+socisoci-al kapitsoci-al). Fra og med stiftelsen af ét stort dansk selskab, MD (senere MD Foods), i 1970 synes beholdningen af social kapital imidlertid at være faldet (-social kapital). I et nettoregnskab betyder dette fald i social kapital, at overskuddet bliver langt mindre end beregnet (hvis man alene regner med såkaldte ’fusionsgevinster’ i form af øget fysisk og økonomisk kapital).
I overensstemmelse med figuren er min påstand, at vedbliver man at overse en social kapital faktor i de danske andelsselskaber, risikerer man at ryge ind i en ond cirkel: motivationen blandt medlemmerne falder – ja, medlemmerne føler nærmest, de bliver reduceret til et ’hul i et hulkort’ (som det blev udtrykt i 1960’erne); man udnytter ikke idérigdom og kompetencer hos de menige medlemmer; debat-ten dør; mulighedshorisondebat-ten for fremtidige strate-gier snævrer ind, og tidligere så vigtige organer som Andelsbladet ender med at blive et beslutningsrefe-rat på glittet papir.
Sådanne signaler kan man heller ikke undgå at sende til omverdenen, herunder forbrugerne, der simpelthen forventer, at andelsselskaberne er noget særligt, et særligt ’brand’ så at sige. At de har et særligt ansvar – et særligt folkeligt engagement og demokratisk sindelag. Igen og igen er danskerne ble-vet skuffede. Man har svært ved at se forskellen på private selskaber og de hæderkronede danske andelsselskaber. Man ser ikke et andelssærpræg baseret på demokrati og social kapital – erfarer måske heller ikke noget om det i medierne. Derfor føler mange danskere, der er tale om ’falsk’ varebe-tegnelse og boykotter i stigende grad, i ren og skær trods, de største andelsselskaber. Og det uagtet, at disse selskaber ikke benytter sig af mere ufine metoder end de private selskaber (måske lige med undtagelse af Arlas aggressive adfærd for et par år siden).
Centralisering, decentralisering og opbygning af social kapital
Jeg har med dette debatindlæg ønsket at give et konkret eksempel på, hvorledes effektivisering og centralisering indenfor landbruget bidrager til at borterodere bløde værdier, herunder også social kapital. Dette betyder ikke, at jeg principielt har argumenteret imod sammenlægninger og fusioner, der har til hensigt at øge den økonomiske og fysiske kapital gennem rationaliseringsgevinster. Jeg peger blot på, at det formodentlig er et miks mellem de to klassiske andelsprincipper – fælles økonomisk vin-ding og demokratisk styreform, herunder sikring af medlemsengagementet – der fører til økonomisk vækst. Både før og nu.
Andelsdemokratiet bør som sådan ikke betragtes som en svaghed, som den overordnede tendens har været siden 1960’erne. Det bør derimod (atter) ven-des til en styrke, herunder et fornyet fokus på andelsbevægelsen – og i det hele taget: det danske landbrug – som en vigtig producent af offentlige goder. Det gælder ikke bare fysiske, synlige værdier, som Kærgård er inde på, men bestemt også mere usynlige, kulturelt betingede værdier, som har synli-ge effekter.
Det store spørgsmål her er naturligvis, hvordan man opnår den optimale balance mellem stordriftsforde-le og demokrati; melstordriftsforde-lem centralisering og decentra-lisering. Dvs. hvordan man øger den fysiske og øko-nomiske kapital, samtidigt med at man søger at fremme den sociale kapital og herigennem – som en sidegevinst – også forbedrer sit omdømme i befolkningen.
Kærgård gør sig til en forsigtig talsmand for en omdirigering af landbrugerstøtten fra støtte af føde-vareproduktion til støtte af en produktion af bløde værdier, dvs. i bund og grund en støtte til landbru-gerne som naturforvaltere. Men er social kapital ikke også en vigtig, blød værdi? Og hvorledes bliver land-bruget bedre til at opbygge social kapital og hermed et betydningsfuldt, offentligt gode – samtidig med, at man holder skindet på næsen rent økonomisk? En eventuel omdirigeret støtte burde altså gå til – ikke bare miljø- og landskabsmæssige tiltag – men også til opbygning af social kapital, der indebærer dialog mellem landbogrupper, tillid, fælles normer, opførelse af fælles mødesteder lokalt, samt lokalt og regionalt samarbejde indenfor kultur og erhverv.
Her er jeg imidlertid knap så sikker på, de effektive men måske tillige noget vanetænkende, danske fuld-tidslandbrugere vil være den eneste gruppe, der kommer i betragtning – en gruppe, der siden 1960’erne af mange forskellige årsager har bidraget til at nedbryde snarere end opbygge social kapital i landdistrikterne.
Litteratur
Andelsbladet, årgang 2004.
Kærgård, Niels (2004) ”Landbruget, dets betydning og pro-blemer”. Samfundsøkonomen, nr. 1, side 25-26.
Svendsen, Gunnar L.H. (2005) ”At vende svaghed til styrke.
Om andelsdemokrati og social kapital”. Andelsbladet, årgang 106, nr. 2, side 41-43.
Svendsen, Gunnar L.H. (2004) Samarbejde og konfrontation.
Opbygning og nedbrydning af social kapital i de danske landdistrikter 1864-2003. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet, Esbjerg:
http://www.humaniora.sdu.dk/phd/dokumenter/filer/Afhand linger-30.pdf
Svendsen, Gunnar L.H. og Gert T. Svendsen (2004) The Creation and Destruction of Social Capital:
Entrepreneurship, Co-operative Movements and Institutions.
Edward Elgar, Cheltenham, UK, Northampton, USA.
Svendsen, Gunnar L.H. (2003) ”Dansk mejeribrug og udvik-lingens lov 1950-70”. Historie, nr. 1, side 67-123.
Svendsen, Gunnar L.H. (2002) “Hvad er strukturændringer?”
Samfundsøkonomen, nr. 5, side 37-41.
Adresseoplysninger er baseret på oplys-ninger fra det Centrale Personregister (CPR). Udlandsadresser, midlertidige adresser m.v. bedes meddelt Medlems-administrationen i DJØF.
Danmarks Jurist- og Økonomforbund Gothersgade 133 . Postboks 2126 1015 København K
Danmarks Jurist- og Økonomforbund
Gothersgade 133 . Postboks 2126 1015 København K
Tlf. 33 95 97 00 . Fax 33 95 99 99 djoef@djoef.dk . www.djoef.dk