KONSTRUKTION AF KØNSIDENTITE- KØNSIDENTITE-TER, MENING OG SOCIALE
8.5. Drengenes selvpræsentation og læringsadfærd I dette afsnit vil jeg gå tættere på de forskellige drengegrupperinger og
undersøge mere detaljeret 1) Hvordan kommer drengenes maskulinitets-identiteter til udtryk i deres selvpræsentation og læringsadfærd? og 2) Hvordan ’konstruerer’ eleverne hinanden og de sociale relationer i interak-tionsprocesserne i klassen, og hvordan påvirker det læringsadfærden?
Som det vil fremgå varierer analyserne af de forskellige drengegrupperin-ger i omfang. Således har jeg valgt at lade analysen af de dominerende drenge fylde mest, lige som jeg i forhold til delanalysen af disse drenge har valgt at lave opsummeringer på individniveau, mens opsummeringerne af analysen af de andre grupperinger laves på gruppeniveau. (1)
8.5.1. ’BESTEMME-DRENGENE’
Når det gælder ’bestemme-drengene’, som en af pigerne i klassen beteg-ner de domibeteg-nerende drenge, tegbeteg-ner eleverne et billede af, at deres domi-nans langt hen ad vejen bygger på maskulinitetspraksisser, der involverer demonstration af kropslige kompetencer og fysisk overlegenhed. Der er som kort nævnt tale om drenge, der alle har en arbejderklassebaggrund (for en uddybning heraf, se side 209).
Hvad kendetegner i øvrigt disse drenges selvpræsentation og identitets-konstruktion, og hvilken indflydelse har den på deres læringsadfærd?
Frederik
Frederik udpeges af de fleste i klassen som den, der bestemmer mest, bl.a.
på grund af sin fysiske styrke. I Frederiks egen selvforståelse spiller hans overlegenhed på dette punkt da også en vigtig rolle for hans sociale
positi-on i klassen. På spørgsmålet om, hvorvidt han kunne risikere at blive lukket ude af fællesskabet, svarer han:
… nej, det kan aldrig ske for mig ... jeg har altid én, jeg sørger al-tid for at have én, én, jeg kan være sammen med … det kan jeg hurtigt sådan skaffe uden sådan. Hvis nu de kommer op i en slås-kamp, og så når … så kan de ikke forsvare sig selv … jeg er stærk, og hvis det er, de kommer op i en slåskamp, og så de ikke er ven-ner med mig mere … så har de et problem … så gider jeg ikke hjælpe … så har de et megastort problem …(og) … jeg kan en hel masse ting. Jeg kan også spille fodbold. Jeg kan … jeg kan sådan set noget af det hele ...
Som vi har set, indgår netop det at udfordre og udøve dominans ved ’at spille med musklerne’ også som en vigtig del af Frederiks selvrepræsenta-tion i interakselvrepræsenta-tionen med klassekammeraterne, jf. klip 7.
Desuden bruger han meget ofte dominansmarkører ved at producere høje lyde, kropsligt og stemmemæssigt. Helt karakteristisk for ham er hans høje og gennemtrængende ’påfuglelyd’, som han udstøder med jævne mellemrum.
Et andet karakteristisk træk ved hans selvfremstilling er hans selviscene-sættelse som leder af klassen.
Klip 8 episode 9 Om at tage lederskab
Klassen har vikar, deres gamle matema-tiklærer (Kurt) (jf. klip 5). Kurt har samti-dig en anden klasse, som han er gået ind til. Eleverne sidder og taler dæmpet sammen om regnestykkerne, de er sat til at lave. Frederik, Mathias og Magnus har sat sig ned til Eriks, Mads og Johannes bord. Emilie og Cathrine har sat sig over til Fridas og Katjas, Mathias og Peters bord i den anden ende af lokalet. Anna, Daniel, Tim og Kristoffer sidder på deres
Når de får lov/der ikke er læ-rerstyring, søger Drengegrup-pen sammen.
egne pladser ved bord tre, og det samme gør Isac, Yasmin og Nille ved bord fire.
Jeg tager min taske og går hen mod dø-ren. Erik spørger, om jeg skal til at gå. Jeg forklarer, at jeg kommer igen, at jeg skal interviewe Frida. Flere af eleverne kigger interesseret op. Da jeg er gået, stiger lydniveauet lidt, og drengene begynder at grine og snakke. Ved drengebordet er Frederik og Mathias livligt optagede af hinanden. Pludselig rejser Frederik hove-det og kigger hen mod døren. Han retter sig yderligere op, peger med strakt arm og siger ’huu’. Det viser sig, at Lene (de-res tysklærer) er dukket op i døren.
LEN: Hvor er det, Kurt ((deres vikar)) er henne?
EMI: Inde i C’eren.
Emilie rejser sig og går hen mod døren.
Cathrine og Katja rejser sig og følger efter hende.
FRE: [((med høj stemmeføring tværs gennem klasserummet, idet han holder tre fingre op foran sig))]
Erik er den eneste, der direkte giver udtryk for at være opta-get af, hvad jeg foretager mig.
Støjniveauet stiger, og nye dagsordener tager over, når der ikke er voksne til stede/når jeg ikke er til stede.
Frederik og Mathias bekræfter hinanden
Frederik har placeret sig stra-tegisk, så han har overblik over klassen.
Frederik reagerer årvågent og kropsligt på Lenes opdukken og udøver positive politeness /soli-daritet over for hende ved at reagere på hendes forespørg-sel. Han påtager sig rollen som talerør for klassen, selv om han sidder i det fjerneste hjørne af klasserummet.
Emilie er dog hurtigere end Frederik til at følge op på Lenes forespørgsel.
[Hallo, prøv at hør’ her ... I behø- ver ikke være tre, der går med.]
EMI: Jo, det er, fordi vi alligevel skal have hjælp, vi vil ikke gå derind alene, så det er perfekt timing, det her.
ISA: ((henvendt til Frederik)) Skal de på toilettet?
Drengene (mange deltager nu) snakker højrøstet videre, efter at pigerne er gået.
De taler om, at det kunne være sjovt at filme på toilettet. Tim bidrager med ’nede i toilettet’, og Daniel og Mads griner. Isac sidder atter koncentreret om sit arbejde.
Da pigerne kommer tilbage, bemærker drengene:
ERI: Skulle I fem på toilet?
FRE: Har I vasket fingre?
EMI: [((med høj stemmeføring, idet hun bøjer sig dramatisk forover ud mod drengene, grinende og rød i hovedet))]
[Vi skulle have hjælp, vi har ikke været på toilettet.]
Frederik påtager sig nu en le-derrolle i forhold til pigerne og kommenterer, at de altså ikke behøver at gå tre ud. Han laver et face-angreb på deres auto-nomiface/udøver negative impoliteness.
Isac, Erik og Tim forsøger at hægte sig på.
Magnus og Daniel griner med.
Erik efterligner Frederiks tidli-gere spørgsmål til pigerne.
Emilie går i ping-pong med drengene.
Katja og Cathrine sætter sig smilende, men vender sig væk fra drengene. Isac kigger smilende over på Frederik.
FRE: Har I vasket fingre, for det er noget med … nu er det ud på toilettet og vaske fingre med sæ- be og det hele …
((En efterligner højt en tisselyd)) Emilie sætter sig og tager sig leende til øjnene.
Katja og Cathrine går ikke i dialog med drengene.
Emilies ’accept’ af hans ’irette-sættelse’ gør, at han tager en tur mere ud ad sporet.
Emilie opfatter tilsyneladende Frederiks interesse positivt og accepterer, at han kan ’stille krav’ om, at hun og de andre piger skal forsvare deres ad-færd over for ham. Katja og Cathrine deltager dog ikke heri.
Frederik påtager sig en lederrolle både som klassens repræsentant ’udadtil’
og over for pigerne og bliver støttet i begge dele af såvel de andre drenge som Emilie, der vælger at acceptere hans dominerende adfærd og tolke den positivt som kammeratligt drilleri. At Frederik også kan finde på at selvpræsentere sig som leder over for elever i andre klasser, fremgår af følgende klip fra en episode i aulaen/fællesrummet.
Klip 9 episode 14 De er megaflabede
Det er i tysktimen. Eleverne er gået ud i fællesrummet for at løse opgaver (jf. klip 6). Daniel, Magnus og Mads sidder sammen. Jeg står foran dem og filmer med håndholdt kamera. Drengene ven-der sig om og kigger efter, hvad ven-der foregår i alrummet, hvor lydniveauet er meget højt. Pludselig rejser Frederik sig i
stolen og råber meget højt:
FRE: Hey, hey, er I ik’ søde lige at være stille.
En fra aulaen svarer ’Nej, ikke rigtigt’.
Mads kigger (spændt) over på Frederik.
FRE: [((meget højt))]
Amen, det skal du!
Daniel og Mads ser alvorligt ud i alrum-met.
FRE: Ik’ os, lille … ((han siger noget, der ikke kan høres)) Få dig et liv!
De vender alle tre tilbage til papirerne.
DAN: [((griner let))]
[De er megaflabede.]
Frederik påberåber sig autoritet til at irettesætte kammeraterne fra de andre klasser.
Mads ser op til hans mod?
Mads og Daniel understøtter Frederiks autoritet.
På en næsten lærerlignende autoritativ facon irettesætter Frederik de an-dre elever i fællesrummet, og han får sine kammeraters støtte til det. Også i andre sammenhænge er hans selvpræsentation præget af autoritetssigna-lerende attituder, fx sidder han ofte i formelle lærerstyrede læringssituati-oner med armene over kors. Netop i forhold til lærerne er det et karakteri-stisk træk, at han søger at selvpræsentere sig med stor autonomi. På for-skellige måder synes han nærmest at udfordre den asymmetriske relation, som lærer-elev-rollerne definerer. I forhold til en af lærerne danner han således en næsten ligeværdig alliance (som begge parter synes at profitere af?)
Klip 10 episode 2
Gensidigt ’samarbejde’
Det er i starten af en morgentysktime, efter navneopråbet. Lene, tysklæreren, begynder at instruere til selvstændigt arbejde på klassen.
LEN: Og så skal I til at arbejde. Jeg skal lige have tjekket, om det er nød- vendigt at have ordbøger med, eller om I kan bruge dem, der er bagi.
Både Frederik, Isac og Daniel sidder me-get tilbagelænede på stolen (kigger Dani-el på sin mobiltDani-elefon?), Frederik med armene over kors.
FRE: Jaah ...
LEN: Jaah ...
FRE: Jaah ...
LEN: Ja, der er alfabetisk ordbog bagi.
Vi prøver lige at se, om vi kan bruge den. Fordi den er både på tysk-dansk. Prøv lige at se ... den starter side 130.
Langt flertallet af eleverne følger lærerens instruks, bort- set fra Frederik, Daniel og Isac.
Allerede under instruktionen er Frederik stået af. Han sidder tilbagelænet og lægger armene over kors.
Samtidig hermed er det Frede-rik, der svarer på klassens veg-ne.
Alle eleverne, der kan iagttages på video-optagelsen, følger Lenes opfordring og slår op bag i deres bøger. Undtagen Isac, Daniel og Frederik.
LEN: Så skal I finde ud af ... alle de her ord, de står jo i ... eh i flertal, så skal I finde ud af, hvad de hedder i ental, og om der kommer der, die eller das foran. Er I med på det?-
FRE: Ja.
LEN: [((Kigger på Frederik))]
[og så skal man så oversætte til dansk herhenne]
[((peger i bogen, som hun hol- der foran sig))]
LEN: Værsgo’… Erik?
Erik har markeret. Hun går over til ham.
Emilie siger noget til de andre ved bordet.
Frederik kigger over på Emilie. Han smiler.
Han vender blikket væk igen og tager sig med hånden til ansigtet, gnider sig lidt i det ene øje.
Alle, der kan ses på optagelsen, er gået i
Det er igen Frederik, der svarer Lene på det åbne spørgsmål til klassen.
.
gang med at arbejde. Det gælder også Daniel og Isac.
Frederik arbejder ikke. Han har lænet sig fremover. Han tager en CD, der ligger på bordet op i hånden, kigger over mod Lene og Erik, læner sig derefter over mod Emi-lie og kigger i hendes hæfte. Han siger noget, der ikke kan høres. Hun smiler og vender tilbage til arbejdet. Han siger no-get igen, hun kigger ikke op.
Alle arbejder nu, bortset fra Frederik.
Man får næsten det indtryk, at Frederik har lavet den stiltiende alliance med læreren, at han viser respekt for og samarbejde med hende ved at svare på klassens vegne, og hun lader ham til gengæld slippe af sted med ikke at lave noget skolearbejde og støtter dermed hans selvrepræsentation som leder og autonom i forhold til selv at bestemme, se også klip 12 ne-denfor.
I andre situationer ser vi eksempler på, at Frederik synes at udfordre den asymmetriske relation igennem direkte eller indirekte oppositionel adfærd overfor læreren. Et eksempel på en direkte ’konfrontation’ med en vikar så vi i klip 5. En måske ikke ubetydelig gevinst ved at udvise oppositi-onel – og dermed til en vis grad risikobetonet - adfærd er, at den i sig selv kan give anerkendelse hos kammeraterne, jf. klip 5. Eksempler på indirek-te oppositionel adfærd ser vi især i forhold til maindirek-tematiklæreren Leo, som i følgende klip.
Klip 11 episode 5 Kan I huske?
Klassen har matematik. Leo, matematik-læreren, taler foran klassen. Der er stille i klassen. Leo står og slår hænderne sam-men.
LEO: Vi så det der, sidste gang, når man skriver, kan I huske, I kan
godt huske regnearkets celler, ikke også?
Han demonstrerer med store armbevæ-gelser og fortsætter sin argumentation, mens hans stemmeføring bliver lavere og lavere. Der er helt stille i klassen. Alle (i kamerafeltet) kigger på ham, undtagen-Frederik.
Og lidt senere …
Aflevering allerede fredag?
Leo: Godt, jeg fortæller lige, hvad I skal nu ... nu eh … tager vi lige en lynhurtig snak om, hvad valuta er for noget ’ ((han går ud på gulvet ned mod Erik, Johanne og Mads bord)), så får I et par op gaver, som ... jeg har fundet ((al- le kigger på ham)), og så giver jeg jer ... kan I huske, I lavede (?) opgaver sidste gang?
Så får I et andet ark deraf. Dem vil jeg gerne have, I laver færdige på fredag og afleverer til mig.
Emilie kigger ned med hånden mod ansig-tet. Frederik drejer spørgende/undrende (?) hovedet opad.
Frederik har en ignorerende attitude over for Leo med sin manglende opmærksomhed.
Han udviser dermed en vis grad af positive impoliteness.
FRE: Hvad sagde du?
LEO: Jeg skal nok give jer de ark [han går hen til sit bord med papirer]
Jeg har eh ... I kan huske, der stod: ... hver uge sætter Per 34 kr.
ind i banken … kan I huske det?
FRE: ((stille)) Neej.
ERI: Ja.
LEO: Så får I det her ark, og det er så- dan lidt ligesom det, I lavede sidst.
Han fortsætter med at forklare, vendt mod Frederik og Emilies bord.
Frederik har atter lagt armene over kors og vendt sig væk fra Leo. Leo fortsætter med at læse op af arket og slutter:
LEO: Så skal I lave det her til på fredag.
Vi er nødt til at lave lidt om på
det, for jeg går som sagt ... det kan I lave, når vikaren kommer.
Er I med?
ISA: Hvad hvis han ikke kan forklare os det ordentligt?
LEO: Det kan han også.
Frederik ’protesterer’ mod opgave-afleveringen fredag.
Først tror Leo, at Frederik ikke forstår, hvilke ark han henviser til.
Frederik fortsætter sin protest, mens Erik samarbejder.
Det virker, som om det først nu går op for Leo, at det, Frederik opponerede imod, var afleve-ringsfristen fredag.
Det er ikke ligegyldigt for Fre-derik, at afleveringsfristen flyt-tes.
Frederik er tilbageholdende med at stille højlydte
spørgs-Frederik spørger om noget, meget lavt, som Leo ikke hører. Magnus svarer ham, og han snakker videre med ham og Emi-lie. De griner.
mål til Leo. Af en eller anden grund insisterer han ikke. Han allierer sig i stedet med de andre ved bordet (imod Leo?)
Frederik er betydeligt mere indirekte i sin ’oppositionelle’ attitude over for matematiklæreren, end han fx var over for vikaren i klip 5. En årsag hertil kan være, at matematiklæreren generelt nyder popularitet hos de andre i klassen, ikke mindst på grund af sin humor. Frederik er stort set den ene-ste af eleverne i klassen, der udtaler sig stærkt negativt om Leo og altså også viser modvilje mod ham i læringssituationer.
Som det er fremgået, er Frederiks læringsadfærd i timerne, især når ele-verne er sat til selvstændig opgaveløsning, kendetegnet ved, at han dasker rundt og foretager sig andre ting; og altså af nogle lærere får lov til det, selv om de er til stede. Ofte forsøger han at få nogle af de andre med på en alternativ dagsorden, som det også er fremgået. I situationer, hvor læreren instruerer eller fører dialog med eleverne, står han ofte af, og han marke-rer meget sjældent.
Klip 12 episode 3
Kunsten at få ’gang i gaden’ med en lærer omkring sig
Det er ca. 25 minutter inde i en (morgen) tysktime (jf. klip 10). Eleverne er sat i gang med en opgave efter endt instrukti-on fra Lene, tysklæreren. Lene går nu rundt blandt eleverne og tilbyder sin hjælp. Hun starter med at gå hen til Nille, der har markeret. Derefter går hun over for at hjælpe Anna. Daniel ligger halvt ned på bordet ved siden af Anna. Emilie og Frederik sidder og snakker sammen ved deres bord. Cathrine, der sidder ved samme bord, kigger over på dem. Hun
Lene stiller sig til rådighed ved at gå rundt.
Cathrine er mere optaget af, hvad der foregår mellem Emilie
ryster rastløst med det ene ben. Johanne og Erik sidder ved deres bord i den anden ende af lokalet og taler stille sammen om opgaven. Mads og Yasmin sidder koncen-treret og arbejder. Isac har lænet sig til-bage med armene bag om nakken. Han kigger i sine papirer. Klasserummet er fyldt af en lavmælt mumlen. Isac læner sig frem, kigger over på Yasmin og ser opgivende ud.
Daniel har rejst sig op, vibrerer lidt med blyanten, piller sig i øret.
LEN: Er I med på det? Daniel, er du med på det?
DAN: [((kigger op på hende))]
[På hvad?]
LEN: På hvordan man gør.
Hun går om bag ved Daniel, bladrer i hans papirer. Frederik har lænet sig tilbage.
Han rækker armen i vejret. Emilie kigger på ham, siger noget til ham ((kan ikke høres)) og vender tilbage til sine egne papirer igen.
Cathrine ved samme bord sidder stadig og
og Frederik, end af opgaven.
Hun udtrykker rastløshed med sin benrysten.
Isac står hurtigt af, da de skal arbejde alene.
Lene observerer, at Daniel ikke går i gang.
kigger. Magnus, også ved samme bord, sidder og arbejder koncentreret. Frederik og Cathrine udveksler noget sammen.
Frederik smiler. Emilie kommenterer igen på noget, og Frederik forklarer, peger hen over bordet og griner. Emilie smiler. Lene går hen til Frederik.
LEN: Hvad så?
Frederik siger noget til hende, der ikke kan høres på optagelsen. Hun går derfra.
Frederik sidder tilbagelænet og smiler.
Isac kigger over på Daniel (ved det andet bord) og griner højlydt. Daniel smiler og ryster på hovedet, men kigger ikke på Isac, men ned på sine bøger.
LEN: Er der nogen, der ikke er med…?
Isac vender tilbage til sine papirer, stadig storsmilende. Daniel vender sig helt væk fra ham. Anna markerer. Isac kigger kort over på Nille og siger så:
ISA: [Så spændende er det her ikke …]
[((han sidder og kigger ud i luf- ten))]
Peter og Frida taler sammen om opgaven.
Lene står nu hos Emilie. Frederik har rejst sig fra sin plads og er gået om til vasken bag ved sit bord (og Lene). Han tager en ting op fra en hvid kurv og kigger under-søgende på den. Frida kigger efter ham.
Lene går over til Magnus, kigger kort efter Frederik, der stadig står ved vasken, men
Der er positiv kontakt mellem Frederik og Emilie.
Frederik går ikke i gang, efter at Lene har været der.
Isac forsøger sig med en alter-nativ dagsorden.
Daniel har svært ved at komme i gang, men han afviser at gå med på Isacs alternative dags-orden.
Isac udtrykker direkte, at han keder sig.
Lene lader Frederik have sin e-gen dagsorden.
siger ikke noget til ham.
Johanne har rejst sig og går hen mod Lene, øjensynligt for at søge hjælp. Isac sidder stadig og kigger ud i klassen og klikker med sin kuglepen.
Erik sidder og kigger efter noget uden for vinduet. Mads retter sig op fra bøgerne og strækker sig. Han følger Eriks blik.
Frederik sætter sig ned igen med sin bly-ant. Han siger en lille ’påfuglelyd’. Emilie siger pludselig:
EMI: Ej, jeg troede, vi skulle skrive, om det var hankøn eller hunkøn.
Frederik griner vendt mod hende. Emilie kigger efter Lene, der står og hjælper Frida ved bordet bagved. Cathrine sidder og kigger på Frederik og Emilie. Hendes ben ryster igen rastløst.
Frederik kigger ned og fingererer ved sin blyant. Anna rækker hånden i vejret. Da-niel, der sidder ved siden af, læner sig tilbage i stolen, men ser ud til at skrive i
Frederik prøver med en ’påfug-lelyd’, men tør ikke sige den ret højt.
Frederik synes øjensynligt, det er interessant, at Emilie har misforstået opgaven.
sit hæfte. Lene går over til Anna.
YAS: Skal jeg så bare sætte m på her?
NIL: Det tror jeg.
Yasmin og Nille hjælper hinan-den uhinan-den at kontakte Lene.
Klippet er (igen) et eksempel på, at Frederik får lov til at have sin alternati-ve dagsorden, selv om læreren er til stede, og at han forsøger at inddrage de andre elever, her Emilie, i den.
Hvad angår hjemmearbejde og lektielæsning, sker det meget ofte, at Frederik ikke har lavet sine lektier. Som Emilie (der sad ved siden af ham, mens jeg var i klassen) udtrykker det: … han laver aldrig sine ting, gider ikke noget, er træt, har hovedpine og … enten så er han på og er supersmart … eller træt og ’ej, jeg gider ikke ret meget’.
Frederik bruger i øvrigt generelt megen energi på at holde øje med, hvad der foregår i klassen, både i læringssituationer og i uformelle situati-oner. Han er meget socialt opmærksom og derfor velinformeret om, hvor-dan relationerne er mellem eleverne, hvilket ikke mindst kom til udtryk i mit interview med ham. Den side af hans sociale kompetencer styrker uden tvivl hans mulighed for at fastholde sin position i klassen.
Opsummerende kan man sige, at Frederiks maskulinitetspræsentation er karakteriseret ved forsøg på at være den bedste (i forhold til kropslige kompetencer), at dominere, kontrollere, udøve fysisk overlegenhed, skø-desløs behandling af skolearbejde og udfordring af voksenautoritet. Frede-riks selvpræsentation matcher således umiddelbart de træk, Frosh et al (2002) i deres undersøgelse i londonske skoler fandt karakteriserede popu-lær maskulinitet. Se tidligere. Deres undersøgelser viste, at drenge generelt for at oppebære popularitet for det første måtte opretholde en forskel fra piger og dermed undgå alt, hvad der betragtes som piget. For det andet involverede populær maskulinitet ’hårdhed, sportslig overlegenhed, selv-sikkerhed, skødesløs behandling af skolearbejde, at være den bedste, at dominere og kontrollere. For det tredje fandt de, at det at være ’cool’ og populær ofte medførte modstand mod eller udfordring af voksen autoritet i klasserummet. Høj status eller popularitet blev således koblet til en