9. Overdragelse af ophavsret og ophavsret
9.2. CASES
9.2.1 Praktikanters ophavsret
► Gælder der sæ rlige regler for materiale produceret af praktikanter?
SVAR: D er findes ingen særregler for praktikanter.
Spørgsm ålet er derfor, i hvilket om fang praktikanter kan sidestilles med ansatte. M an må gå ud fra, at når praktikanter indgår på lige fod med andre ansatte, skal de også betragtes som ansatte, og navnlig hvis der udbetales løn, vil det tale for, at der er tale om et ansættelsesforhold.
M an må derfor gå ud fra, at retten til ophavsretligt beskyttede værker, der
9 . O V E R D R A G E L S E A F O P H A V S R E T OC O P H A V S R E T I A N S Æ T T E L S E S F O R H O L D
er produceret som en del af praktikantens opgave, er overgået til virksom heden. D et er dog en betingelse, at det har været en del a f den pågældendes arbejde at lave det pågældende materiale. For en sikkerheds skyld kan det være en god idé at lave en aftale med praktikanten.
M an skal være opmærksom på, at en aftale om overdragelse af rettighe
der altid fortolkes til ophavsmandens fordel. D et betyder, at retten til en ny eller udvidet anvendelse i forhold til den, der var kendt på aftaletidspunk
tet, som udgangspunkt ikke vil være overgået til arbejdsgiveren.
D et må derfor anbefales, at man får udarbejdet aftaler, der regulerer ret- tighedsspørgsmålet, og som samtidig tager stilling til, hvorvidt arbejdsgive
ren har ret til at frikøbe rettigheder, der ikke automatisk er overgået til ham eller hende.
9.2.2 Området for ophavsretslovens § 59
► Har en medarbejder ophavsret til et edb-program, der er udviklet uden for hans jobom råde?
SVAR: U dgangspunktet er altid, at den person, der har lavet værket, også har ophavsretten til det. D ette er dog ikke tilfældet, hvis man er ansat til at ud
vikle edb-programmer. I så fald overgår retten til edb-program m er til ar
bejdsgiveren, hvis der er tale om program m er udviklet a f en m edarbejder som led i dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens instruks, jf. ophavsrets
lovens § 59.
I den situation hvor en ansat på eget initiativ og uden for sit eget jo b o m råde udvikler et program, som den pågældende kan se, at arbejdsgiveren eller andre kan drage nytte af, falder rettighedsfordelingen uden for ophavs
retslovens § 5 9 ’s område. Udgangspunktet i disse situationer er derfor, at den ansatte selv har retten til programmet.
Praktikanter betragtes i ophavsretlig henseen
de typisk som egentligt ansatte og arbejdsgive
ren erhverver derfor ophavsrettigheder på sam m e vis som i andre ansæ ttelsesforhold.
aa
9 . O V E R D R A G E L S E AF O P H A V S R E T OG O P H A V S R E T I A N S Æ T T E L S E S F O R H O L D
Er man ansat til at udvikle edb-program - mer for sin arbejdsgi
ver, overgår ophavsret
ten til program m erne autom atisk til arbejds
giveren, men laver m edarbejderen på egen hånd programmer, som ikke er en del a f hans job, vil han selv kunne have rettighederne.
Hvor eksterne konsu
lenter udvikler et w eb
site, og der ikke forelig
ger en sæ rlig aftale, har virksom heden kun retten til at bruge det pågæ ldende design i det om fang, det er nødvendigt.
R etten kan dog være overdraget til arbejdsgiveren ved udtrykkelig eller stiltiende aftale. En stiltiende aftale vil navnlig kom m e på tale i relation til arbejdsgiverens eget brug, fx ved at m edarbejderen lader arbejdsgiveren bruge program tilpasningen og baserer sin edb-behandling på det.
D et skal bemærkes, at hvor der er tale om udvikling af overbygningen på et andet program, skal man altid have retten til at bruge begge programmer, og ophavsretten til et tilhørende program elem ent giver ingen rettigheder til
»hovedprogrammet«.
9.2.3 M ateriale udviklet af en ekstern part
► Hvis en virksomhed har ladet en professionel eller nogle af sine ansatte designe websitet, hvem har da retten til den?
SVAR: Hvis det er professionelle, der har udarbejdet w ebsitet, bør det frem gå a f den aftale, der er indgået, at virksom heden også har retten til at an
vende designet.
E r der ingen aftale, må det ligge forudsætningsmæssigt, at virksom heden vil have retten til at anvende det pågældende design i det om fang, det er nødvendigt for virksom hedens virke.
M en man har således ikke automatisk ret til at lade andre anvende desig
net, sælge det eller bruge det i anden forbindelse uden at få tilladelse først.
Hvis man har ladet nogle af de ansatte lave et website, kan der være ind
gået en særlig aftale om, hvem der har retten til slutproduktet. Hvis der ikke er indgået en sådan aftale, vil udgangspunktet også her være, at virksom he
den alene får de nødvendige rettigheder.
D et kan anbefales at lave aftaler for at forhindre, at der opstår
uklarhe-9 . O V E R D R A G E L S E A F O P H A V S R E T OG O P H A V S R E T I A N S Æ T T E L S E S F O R H O L D
9.2.4 Ret til læreres materiale
► Må man som uddannelsesinstitution lægge fx lærebogsmateriale, der er lavet af lærerne, på en server og tilbyde fjernstuderende online-adgang til materialet?
SVAR: Hvis der er indgået en aftale med den pågældende lærer, er det afta
lens ordlyd, der er afgørende. Hvis der ikke er nogen aftale, afhænger sva
ret helt a f de konkrete omstændigheder, idet det da vil være parternes fo r
udsætninger, der er afgørende.
Hvis m aterialet er produceret til brug for skolen, og fjernstudier var alm indeligt kendt på produktionstidspunktet, vil udgangspunktet være, at retten er overgået til uddannelsesinstitutionen. Hvis fjernstudier er en helt ny udnyttelsesform, vil udgangspunktet være det modsatte.
Hvis lærerne er ansat på skolen, afhænger offentliggørelsen a f deres m a
teriale således helt af deres ansættelsesforhold og de aftaler, der er indgået.
På universiteter er udgangspunktet anderledes, idet man her lægger til grund, at den enkelte lærer bevarer sine rettigheder. U dvikling af edb-pro- gram m er i uddannelses- og forskningsinstitutioner om fattes a f ophavsrets
lovens § 59, hvorefter ophavsretten til edb-programmer, der udvikles af videnskabeligt eller andet personale, som er ansat på institutionen, overgår til institutionen i det om fang, edb-program m erne er udviklet som led i den ansattes arbejde eller efter institutionens anvisninger.
9.2.5 Ret til tegninger lavet af en illustrator
► Hvis man får en layouter til at illustrere en cd-rom eller noget reklam e
materiale, hvilke rettigheder har man så til materialet? Gør det fx nogen for
skel, om man fortæller, hvordan man ønsker, at illustrationerne skal se ud?
Trykt m ateriale kan ikke bruges til fjern u n dervisning uden op
havsm andens tilladel
se. Hvis man har købt materialet, kan tilladel
sen været givet i fo r
bindelse med købet, men det er ikke alm in deligt.
9 . O V E R D R A G E L S E AF O P H A V S R E T OG O P H A V S R E T I A N S Æ T T E L S E S F O R H O L D
En layouter vil som udgangspunkt have retten til illustrationer, også selvom man har givet den pågæ ldende ideer eller skitser. Det er derfor vigtigt at sik
re sig de fornødne ret
tigheder ved en aftale.
SVAR: G rafik eller illustrationer kan sagtens være beskyttet af ophavsretten.
D erfor skal man have tilladelse fra layouteren til at bruge hans eller hendes materiale.
Selvom m an selv er med til at bestemme, hvordan illustrationerne skal se ud, kan layouteren stadig have ophavsret, m en hvis man har bidraget til illustrationerne med væsentlige elementer, kan man få del i ophavsretten.
Selvom man har del i ophavsretten, kan m an ikke disponere alene, men skal altid aftale brugen i fællesskab med layouteren.
9.2.6 Retten til erhvervet materiale
► Vi har købt kom pendier i bogform på vores uddannelsesinstitution, og vi vil gerne omskrive dem, så vi kan bruge dem til fjernundervisning. I forbin
delse med dette ønsker uddannelsesinstitutionen at sælge dem, men må vi det, og gør det nogen forskel, at der er ændret i teksten?
SVAR: En bearbejdning a f kom pendierne ændrer ikke ved, at der stadig er ophavsret til disse, og der derfor skal tilladelse til at anvende dem.
D erfor afhænger retten til at udnytte dem af, hvad der er aftalt i forbin
delse med købet, forudsat at de pågældende kom pendier har tilstrækkelig værkshøjde.
Hvis man kun har købt nogle eksem plarer a f kompendierne, har man ikke ret til at bruge eksem plarerne på anden måde.
Ophavsretten tilhører den lærer, der har skrevet kompendiet, men der kan også være flere involverede, enten direkte fordi der er m edforfattere, eller indirekte fordi man i kom pendiet har gengivet tekster, artikler eller lig nende, som andre har skrevet. E r kom pendiet udgivet a f et forlag, vil retten som udgangspunkt være overgået til forlaget.
Opdateringen og eventuelle bearbejdelser har uddannelsesinstitutionen
9 . O V E R D R A G E L S E A F O P H A V S R E T OG O P H A V S R E T I A N S Æ T T E L S E S F O R H O L D
selv ophavsret til, men de kan ikke udnyttes, uden at m an har tilladelse til at udnytte originalværket.
9.2.7 Skolers ophavsret til læreres materiale
► Hvis man som lærer har udarbejdet undervisningsm ateriale, hvem har så retten til dette materiale, hvis der ikke er indgået nogen aftale med uddan
nelsesinstitutionen?
Ophavsretsbeskyttet m ateriale må ikke pla
ceres på internettet, fx til brug for fjern un der
visning, medm indre der foreligger en klar aftale med ophavs
mændene.
SVAR: D er findes ingen regler, der regulerer forholdet m ellem uddannelses
institution og lærer, hvad angår retten til det materiale, der er udarbejdet af læreren, bortset fra retten til edb-programmer, jf. herom nedenfor samt af
snit 9.1.4.
Hvis uddannelsesinstitutionen ønsker at disponere over undervisnings
materiale, kræver det tilladelse fra læreren. O g her er det ligegyldigt, om det er trykt eller digitalt lagret.
Skolen kan derfor få overdraget selve ophavsretten - og ikke kun en be
grænset brugsret - til det ønskede materiale ved at lave en aftale med læ re
ren.
Hvis der ikke er indgået en udtrykkelig aftale, kan retten være overgået til arbejdsgiveren ved en stiltiende aftale.
Hvis der er tale om edb-program m er - egentlig program m ering - er der en regel i ophavsretslovens § 59, der siger, at retten til edb-program m er ud
viklet i et ansættelsesforhold er arbejdsgiverens.
For edb-programmer, der er udviklet af en lærer som et led i undervis
ningen eller efter uddannelsesinstitutionens ønske, vil retten til program m erne derfor være skolens.
Der findes ingen regler, der generelt regulerer forholdet m ellem ud
dannelsesinstitution og lærer hvad angår retten til materiale, som er udarbejdet af læreren. Ophavsretten kan dog være overgået til uddannelsesinstitu
tionen ved en egentlig aftale eller som følge af ansæ ttelsesforhol
det.
9 . O V E R D R A G E L S E A F O P H A V S R E T OG O P H A V S R E T I A N S Æ T T E L S E S F O R H O L D
Studerende har op
havsretten til studie
projekter. Retten kan i visse tilfæ lde være overdraget, fx til en virksom hed, som pro
jektet omhandler.
9.2.8 Rettigheder til studieprojekter
► En gruppe studerende har lavet et bachelorprojekt for en virksomhed. Kan virksom heden frit anvende de studerendes opgave eller videreudvikle det system, som de studerende har udviklet, eller kan virksom heden bruge ret
tighederne mod betaling?
SVAR: Udgangspunktet er altid, at de studerende har alle rettigheder til deres opgave og det materiale - design, edb-program m er m.m. - som de har udviklet.
D ette gælder dog ikke for eventuelle edb-programmer, der er udviklet, såfrem t de studerende har udviklet disse under virksom hedens instruktion og er blevet lønnet af virksom heden for deres arbejde. I denne situation overgår rettighederne til program m erne automatisk til virksom heden, jf.
ophavsretslovens § 59.
E r dette ikke tilfældet, afhænger virksom hedens ret til at anvende de stu
derendes opgave og materiale af, hvilken aftale der er lavet med de stude
rende om virksom hedens udnyttelse a f rettighederne.
E r der ikke lavet nogen aftale, skal virksom heden have de studerendes til
ladelse til at anvende deres opgave og materiale - fx mod betaling. Se også case 9.2.1 om praktikanter.
9.2.9 Aftale om overdragelse af ophavsret
► Kan man som virksom hed indgå en aftale med sine ansatte om, at man får retten til alt materiale, som den pågældende udarbejder, og er der krav til, hvordan aftalen skal indgås?
SVAR: D er kan godt indgås en aftale med de ansatte om, at retten til
mate-9 . O V E R D R A G E L S E A F O P H A V S R E T OG O P H A V S R E T I A N S Æ T T E L S E S F O R H O L D
ríale, som de udvikler, er virksomhedens. D et er dog en betingelse, at afta
lens rækkevidde ikke er urim eligt vidtgående.
Hvis overdragelsen af rettigheder er m eget vidtgående, kan det nem lig være i strid med aftalelovens § 36, og det kan føre til, at aftalen tilsidesæt
tes helt eller delvist.
D er er ingen retningslinier for, hvor bredt man kan overdrage rettighe
der, uden at aftalen er i strid med aftalelovens regler. M en god skik på op
havsrettens område siger, at aftalen skal præciseres på en sådan måde, at par
terne har mulighed for at overskue og vurdere dens praktiske og økonom i
ske konsekvenser.
D et er derfor vigtigt, at der i aftalen tages højde for det overskuelige, lige
som man skal være opmærksom på, at aftalen ikke må være urim eligt vidt
gående.
Når m an udform er en aftale, bør man derfor i videst m ulige om fang spe
cificere, hvilke rettigheder virksom heden har. D er bør også tages højde for, at virksom heden ikke favoriseres økonom isk på bekostning af den ansatte.
For eksisterende ansættelsesforhold betyder en ændret rettighedsforde- ling form entlig, at der sker en ændring af ansættelsesvilkårene, og dermed skal ændringen varsles ifølge reglerne.
9.2.10 Stiltiende rettighedsovergang
► Hvis man som virksomhed ikke har fået lavet en aftale med de ansatte om, at ophavsretten tilkom m er virksomheden, kan den så alligevel være overgået til virksomheden?
SVAR: D er er mulighed for, at ophavsretten kan overgå ved en stiltiende aftale. For at dette sker, skal m aterialet være produceret som led i ansættel
sen. D et vil sige, at det er en del af m edarbejderens arbejde at udarbejde det
M an bør i videst m uli
ge om fang specificere hvilke rettigheder, der tilkom m er virksom he
den. Der bør også tages højde for, at virksom heden ikke på urim elig vis favoriseres økono
misk på bekostning af den ansatte.
9 . O V E R D R A G E L S E A F O P H A V S R E T O G O P H A V S R E T I A N S Æ T T E L S E S F O R H O L D
O phavsretten kan være overgået stiltiende til virksom heden, hvis en m edarbejder har lavet m aterialet som et led i sit arbejde, og rettig- hedsudnyttelsen falder inden for virksom he
dens sæ dvanlige virke.
pågældende materiale. M ateriale, som den ansatte har produceret i sin fritid, er derfor ikke en del a f denne aftale, m edm indre den ansatte lader virksom heden bruge det.
Herudover skal overdragelsen a f rettighederne harm onere med virksom hedens sædvanlige område. D ette forbehold har betydning for fx m edarbej
dere på et universitet og deres ret til lærebogsmateriale. H er er de pågæl
dende ganske vist ansat til at skrive/forske, m en det er klart antaget, at ophavsretten tilhører den enkelte lærer.
9.2.11 Privat kontra offentligt ansatte
► Har medarbejdere i private virksom heder de samme rettigheder som med
arbejdere i offentlige institutioner?
W A R : D er er ikke forskel på det at være offentligt eller privat ansat i fo r
bindelse med ophavsretten. M an skal dog være opmærksom på, at der kan være en særlig regulering i ansættelsesaftalen eller eventuelt i en overens
komst.