9. Overdragelse af ophavsret og ophavsret
10.2. CASES
10.2.1 Er det lovligt at printe fra internettet?
► Må man printe materiale fra en cd-rom eller fra internettet og distribuere det internt til alle sine kolleger eller til deltagerne på et kursus?
SVAR: H er er der tale om eksem plarfrem stilling, og den særlige ret til dette kun til privat brug, se m ere i ophavsretslovens § 12. Hvis der er tale om eksem plarfrem stilling til alle kolleger på en virksom hed eller til fx kursus
deltagere, er det ikke privat brug, og kopiering er ikke tilladt. M an må kun frem stille enkelte eksem plarer til privat brug, og man skal have en person
lig tilknytning til de, der m odtager kopierne.
Selvom m an angiver ophavsmandens navn, ændrer det ikke ved, at man ikke må bruge materialet. D er skal altid indhentes tilladelse, og man har derudover pligt til at navngive ophavsmanden i overensstem m else med god skik og brug.
For de virksom heder og undervisningsinstitutioner, der har en aftale med C O PY-D A N , vil kopiering dog kunne være tilladt inden for denne aftale, jf. ophavsretslovens §§ 13 og 14. Se herudover nærm ere kapitel 11 og 13.
10. R E T T E N TI L PR I V A T K O P I E R I NC
10.2.2 Digitale kopier af analogt materiale
► Jeg er medlem af en forening, hvor vi mødes en gang imellem og udveksler erfaringer og materiale vedrørende vores fritidsinteresse, som er m odeljern
baner. Må vi i foreningen indkøbe bøger om emnet, scanne dem og lægge kopierne på en diskette, så m edlem m erne selv kan tage de kopier, de ønsker?
SVAR: Fagbøger vil næsten altid være ophavsretligt beskyttet. Kopiering af ophavsretligt beskyttede værker kan foregå med ophavsmandens tilladelse, eller retten til kopiering kan følge a f privatkopieringsreglerne.
N år m an scanner en bog, foretager m an en digital kopiering. D en ind
scannede bog, som enten gemmes på com puteren, på en diskette eller bræ n
des på en cd-rom, må kun bruges til personlig brug for en fysisk person, der har købt eller lovligt erhvervet det fysiske eksem plar af bogen.
En forening kan ikke bruge privatkopieringsreglerne, og foreningen er derfor nødt til at have en tilladelse fra rettighedshaveren til digital kopie
ring af bøgerne.
10.2.3 Er surfing på internettet lovligt?
► Må en skole lade eleverne surfe på internettet og fx lade dem hente mate
riale hjem og bruge det i en projektopgave?
SVAR: M an kan roligt gå ud fra, at det er lovligt at surfe på internettet. D er foregår ganske vist såvel m idlertidig kopieringer som en cachekopiering til ens harddisk, når m an besøger et website.
D enne kopiering er i princippet en ophavsretlig eksem plarfrem stilling.
M idlertidige eksem plarfrem stillinger er tilladt og kan således ske uden tilladelse fra ophavsmanden, jf. ophavsretslovens § 11a.
•-ÜT^-aísaSI
i 69
1 0. R E T T E N T I L P R I V A T K O P I E R I N G
Det er ikke en ophavs
retlig krænkelse at sur
fe på internettet. M ate
rialet må også printes ud, men den videre ud
nyttelsesret er meget begrænset.
70 1 nsHHniir:
Hvis der er tale om perm anente kopieringer, er det ikke tilladt uden til
ladelse fra ophavsmanden. D er gælder dog den undtagelse, at m an godt må frem stille enkelte perm anente digitale kopier til personlig brug inden for husstanden, og dermed er også perm anente cachekopieringer lovlige.
En im plicit tilladelse til kopiering kan form entligt også indfortolkes i det forhold, at m aterialet er lagt ud på internettet. Teoretisk vil surfingen dog være ulovlig, hvor m aterialet der ligger på siden er ulovligt, idet privatko- pieringsadgangen forudsætter lovligt forlæg.
M an må ikke kopiere m aterialet på nettet i videre om fang, end hvad der er nødvendigt for at surfe eller tage enkelte print.
Hvis man derfor bruger m aterialet i sin projektopgave, hvor opgaven digitalt skal afleveres til lærer, censor og måske ens bibliotek, kræves der tilladelse fra ophavsmanden, hvis det pågældende m ateriale er ophavsret
ligt beskyttet.
10.2.4 Undervisning og w ebsider
► En uddannelsesinstitution vil lave et website. Har det betydning for hvil
ket materiale, man kan lægge ud på websitet, at der er begrænset adgang til siden, fx ved at man skal have et password? Adgangsbegræ nsningen kan være knyttet til uddannelsesinstitutionens elever, en bestemt årgang eller måske et bestemt hold.
SVAR: En adgangsbegrænsning vil ikke betyde, at materiale kan gøres til
gængeligt uden ophavsmandens tilladelse. En adgangsbegrænsning kan dog have betydning i den situation, hvor m an kun har fået ret til at anvende ophavsmandens materiale i undervisningssam m enhæng. Hvis m an kun kan få adgang via et password, kan man forhindre, at m aterialet anvendes i vide
re om fang, end hvad m an har tilladelse til.
1 0. R E T T E N TI L P R I V A T K O P I ER I NC
D er er dog en vigtig undtagelse med hensyn til adgangsbegrænsningen.
Hvis der er tale om antologier, som er frem stillet i henhold til ophavsrets
lovens § 18, er det vigtigt, at der er adgangsbegrænsning på w ebsitet. D et skyldes, at antologireglen kun gælder materiale lavet specielt til undervis
ning, og dermed må alle og enhver ikke have adgang til websitet.
10.2.5 Videnskabeligt personales kopieringsret
► Hvilke rettigheder har videnskabeligt personale til at bruge beskyttet digi
talt materiale?
SVAR: Ophavsretsloven giver i princippet ikke forskere specielle rettigheder i forhold til andre befolkningsgrupper.
Forskere må derfor frem stille enkelte kopier i analog form til privat brug, herunder til brug for arbejdet. D ette gælder også analoge kopier af digitalt materiale. M an må dog ikke videregive kopier til kolleger, som m an ikke kender personligt.
Som udgangspunkt må man ikke frem stille eksem plarer i digital form af et værk. D et kan dog ske til personlig brug inden for husstanden, og det kan altså ikke ske som led i arbejde, jf. ophavsretslovens § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 5.
10.2.6 Særligt om edb
► Hvilke særlige regler om kopiering af edb-program m erfindes der i ophavs
retsloven?
Selvom et w ebsite er beskyttet med pass
word, skal man stadig have ophavsm andens tilladelse til at placere vedkom m endes mate
riale på websitet.
SVAR: E fter ophavsretslovens § 36 må man for edb-programmers vedkom mende frem stille de eksemplarer, der er nødvendige for at bruge det pågæl
1 0. R E T T E N T I L PR I V A T K O P I ER I N C
Der findes i ophavsrets
lovens §§ 36 og 37 sæ r
lige regler, der giver ret til kopiering og reverse engineering af edb- program m er i begræ n
set omfang.
dende program efter dets form ål. M an må desuden frem stille de sikkerhed- seksemplarer, der er nødvendige for benyttelsen.
Efter ophavsretslovens § 36, stk. 1, nr. 3, må m an for edb-programmers vedkom m ende desuden undersøge eller afprøve program m et for at fastslå hvilke ideer og principper, der ligger til grund for de enkelte elem enter i programmet, hvis det sker i forbindelse med indlæsning, visning på skærm, kørsel, overførsel, lagring eller lignende.
I alle tilfælde er det en betingelse, at m an er retmæssig bruger a f pro
grammet.
E fter ophavsretslovens § 37 er det tilladt at foretage den eksem plarfrem stilling, der er nødvendig i forbindelse med »reverse engineering« a f edb- programmer.
Hvis m an har licens, må man bl.a. oversætte koden og foretage den eksem plarfrem stilling, der er nødvendig for at få edb-program m erne til at fungere sammen.
D et er dog en forudsætning, at oplysningerne er nødvendige for at få program m erne til at fungere sammen, og at de ikke tidligere har været til
gængelige eller på anden måde let har kunnet fremskaffes. Se m ere herom i kapitel 6.
10.2.7 Hvad er privat, og hvad er ikke privat brug?
► Hvis man vil »uddele« en artikel til et lille lukket hold, kræver det så tilla delse fra forfatteren?
SVAR: Ifølge ophavsretsloven må man ikke kopiere materiale, medmindre m an har fået tilladelse fra rettighedshaveren. Hvis der er tale om kopiering a f analogt materiale til privat brug, behøver m an ikke tilladelse til kopie
ring.
10. R E T T E N T I L PR I V A T K O P I E R I N C
Privat brug er kun til en m eget snæver kreds, og selvom der fx er tale om et lille lukket hold, vil det ikke blive betragtet som privat brug. D erfor kræ ver kopiering og uddeling i denne sam m enhæng tilladelse fra rettighedsha
veren.
Hvis kopiering sker til en uddannelsesinstitution, der har kopieringsafta- le med C O PY-D A N , kan det ske i henhold til C O PY-D A N -aftalen.
Privat brug skal forstås snæ vert som ens eget brug eller brug i fam ili
en eller blandt venner.
Brug i en lukket bru
gergruppe I undervis
ningssam m enhæ ng er ikke privat brug.
••nägssHSS
il. Erhvervsvirksomheders ret til kopiering
11.2 TEORI
n.1.1 Erhvervskopi-adgangen
V irksom heder kan ikke benytte sig a f privatkopieringsreglen i ophavsrets
lovens § 12, og det medfører, at en virksomhed, der gerne vil kopiere fag
lige artikler og andet fagligt materiale til sine ansatte, altid skal spørge op
havsmanden til artiklen om tilladelse, inden virksom heden foretager en ko
piering. Virksom heden kan indgå en aftale med C O P Y -D A N om såkaldt erhvervskopiering, jf. ophavsretslovens § 14, idet C O P Y -D A N repræsente
rer rettighedshaverne.
11.1.2 Hvilke virksom heder er omfattet?
O ffentlige og private institutioner, organisationer og erhvervsvirksom heder kan indgå en aftale med C O PY-D A N , så de mod betaling a f et vederlag kan foretage erhvervskopiering til intern brug i virksomheden.
D et er selve virksom hedens kopiering, der er om fattet a f kopieringsafta- len. D e enkelte ansatte kan stadig foretage privatkopiering efter ophavs
retslovens §12.
11.1.3 Hvilke værker kan kopieres under COPY-DAN-aftalen?
H ar en virksomhed en aftale om erhvervskopiering med C O PY-D A N , kan virksom heden mod betaling til C O P Y -D A N fotokopiere fagmæssige artik
ler i aviser, tidsskrifter og samleværker. Endvidere kan virksom heden
foto-75