7. Ophavsret på Internettet 43
7.2. CASES
7.2.1 Hvad må man bruge m aterialet fra internettet til?
► Er det tilladt at printe eller kopiere print af sider fra internettet, og har det betydning, om man på kopierne angiver navnet på den person, der har op
havsretten?
SVAR: M an skal være opmærksom på, at det m este materiale er ophavsret
ligt beskyttet, og at anvendelse derfor skal ske i overensstem m else med ophavsrettens regler.
E n privat person kan downloade og printe fra internettet til privat brug efter privatkopieringsreglen i § 12, stk. 1. M an må også tage enkelte kopier a f print, så længe det er til privat brug. Herudover må m an også antage, at der i og med, at m aterialet er lagt ud på internettet, er givet tilladelse til de brugsbetingede nødvendige kopieringer.
Skal m aterialet bruges til andet end privat brug, skal m an indhente ophavsmandens tilladelse, og man har så pligt til at navngive ophavsm an
den, når man med hans tilladelse anvender det beskyttede materiale.
7.2.2 Foreningers w ebsites
► Må man i foreningsregi lægge indlæg fra medlemmer, tegninger eller m a
teriale fra fagbøger på foreningens website?
7. O P H A V S R E T PÅ I N T E R N E T T E T
SVAR: Hvis m aterialet er beskyttet a f ophavsretsloven, må det ikke lægges på internettet uden tilladelse fra ophavsmanden. D et gælder, hvad enten m aterialet er lavet af et foreningsm edlem eller af personer uden for fore
ningen.
D erfor skal man sørge for at få den nødvendige tilladelse fra ophavs
mændene, hvis m an ønsker at lægge deres materiale på internettet.
D er kan dog forekom m e den situation, at det frem går a f sam m enhæn
gen, at et indlæg fra et m edlem er bestem t til at blive lagt ud på internettet.
I så fald kan man indfortolke et samtykke fra m edlem m et. Er man i tvivl, bør m an spørge den pågældende forfatter af indlægget.
7.2.3 Faktuelle oplysninger på w ebsitet
► Må man på sit website videregive faktuelle oplysninger, litteraturlister eller fx statistisk materiale fra offentlige myndigheder?
SVAR: Egentlige data er ikke beskyttet a f ophavsretsloven, så faktuelle op
lysninger må gerne lægges på et website.
M en hvis fx statistisk materiale er bearbejdet i grafer eller er tilfø jet tekst eller illustrationer, skal m an cleare retten med ophavsmanden.
D et kan være relevant at lægge andre typer faktuelle oplysninger ud, fx oplysninger om m edarbejdere eller elever på en institution. H er skal man være opmærksom på, at persondataloven indeholder regler for hvilken slags personoplysninger, der må videregives, og at der som udgangspunkt skal til
ladelse til.
O plysninger om persondataloven kan findes på Datatilsynets w ebsite w w w .datatilsynet.dk.
M an kan ikke uden sæ rlig tilladelse gøre andre personers m ate
riale tilgæ ngeligt på sit website.
Faktuelle oplysninger kan gøres tilgæ ngelige på w ebsitet uden tilla delse.
7. O P H A V S R E T PÅ I N T E R N E T T E T
På ophavsretsbeskyttet m ateriale er det ikke nødvendigt at angive beskyttelsens omfang.
7.2.4 A ngivelser på w ebsitet
► Er det nødvendigt at angive, hvilken form for udnyttelse, der gives lov til på websitet? Hvis svaret er ja, skal det så angives på hvert enkelt dokument, eller kan det stå samlet?
SVAR: D er er ikke noget krav i ophavsretsloven om, at man skal angive, at m aterialet er ophavsretligt beskyttet.
D et er heller ikke nogen betingelse, at m aterialet er m ærket på anden måde, fx er det ikke noget krav at angive et © . Hvis m an anvender ophavs
retligt beskyttet materiale fra tredjem and, kan der være en pligt til at angi
ve den pågældendes navn.
D et kan dog a f præventive grunde være praktisk at angive, hvordan m aterialet på ens w ebsite må udnyttes, og hvor m an skal henvende sig, hvis man ønsker tilladelse til at bruge materialet.
7.2.5 M usik på internettet
► Vi er en gruppe unge, som er i gang med at udvikle internetm ateriale til unge, og vi ønsker i den forbindelse at lægge m usikfiler på siden. Skal vi be
tale en sæ rlig afgift til KODA eller andre?
SVAR: D er er tale om en ophavsretlig udnyttelse a f m usikken eller værket, og det skal der gives tilladelse til og betales for. Tilladelsen får m an hos KO DA og N C B, som har en række fælles aftaler om licens til musik på in ternettet. D et er også muligt, at der skal hentes tilladelse fra fonogram pro
ducenterne. D et er ligegyldigt, om man kun bruger et brudstykke a f m usik
værket, ligesom det som udgangspunkt heller ikke har betydning, om det sker til kom m erciel brug.
D er findes i alt 6 standardaftaler, som kan indgås med KO D A om brug a f musik på internetiet:
1. A ftale om internetradio
2. Standardaftale vedrørende udbud a f udelukkende lydprøver
3. Standardaftale vedrørende anden form for musikbrug (underlægnings
musik, baggrundsmusik mv.)
4. A ftale om udbud af m usikværker som m obiltelefonsignaler 5. A ftale om online levering a f m usikværker via internettet (D P D ) 6. Tilladelse til at bruge egne værker på egne websites
H ovedprincipperne i KO D A /N C B-aftalerne kan findes på KODAs w ebsite w w w .koda.dk.
Brugeren skal rapportere til KODA/NCB hvilke musikværker, der bruges, og hvordan brugen er foregået, og brugeren skal skrive følgende på websitet:
»Musikken på dette website er stillet til rådighed med tilladelse fra KO DA og N C B». Samtidig skal der etableres links til KODAs og N C B ’s websites. I det om fang det er en del af aftalen, at slutbrugerne skal kunne downloade musik
værkerne til egen computer, skal det fremgå a f brugerens website, at slutbru
gerne ikke må viderekopiere værkerne eller gøre dem offentligt tilgængelige.
D er skal betales for brugen. Hvis m an indgår aftale om brug a f musik til internetradio, skal man betale et om sætningsbestem t vederlag, dog som m inim um pr. udgangen af 2 0 0 2 D K K 6 .000 pr. måned.
For så vidt angår brug af uddrag a f m usikværker til m obilringetoner, skal udbyderen ligeledes betale et om sætningsbestem t vederlag, dog som m ini
m um pr. udgangen af 2 0 0 2 E U R 150 pr. måned. D et samme gælder, hvis m an indgår aftale om online levering a f m usikværker via internettet. I så fald er m inim um sbetalingen pr. udgangen a f 2 0 0 2 E U R 2 0 0 pr. måned.
For de øvrige standardaftaler, det vil sige lydprøver og baggrundsmusik, hvor form ålet ikke er salg eller videreform idling, men derimod baggrund
7. O P H A V S R E T PÅ IN T E R N E T T E T
M an må ikke lægge m usik på sit website eller trække m usik ind på w ebsitet via link uden tilladelse. Denne tilladelse kan fås via KODA og NCB.
M an må ikke videre
sende musikfiler, selv
om de lovligt er hentet på internettet.
til siden, har man endnu ikke fastsat endelige modeller for vederlagets størrel
se og beregning.
D erfor har KO DA og N C B valgt den løsning, at man som en forsøgs
ordning i en prøveperiode giver tilladelsen til internetbrugeren, alene med krav om betaling af et symbolsk beløb. D et er dog understreget i aftalen, at dette beløb er uden præjudice, det vil sige, der er tale om en midlertidig af
tale, som kan ændre sig, når en endelig aftale er på plads.
B ru ger m an sine egne m usikværker på sit eget website, skal m an princi
pielt også betale afgift til K O D A for dette, hvis man i øvrigt er under KO D A-ordningen. Dog kan man indgå aftale med K O D A om, at en sådan brug a f egne værker er gratis under forudsætning af,
► at w ebsitet er ikke-kom m ercielt,
«- at m usikværkerne udbydes uden betaling, og
«- at samtlige ophavsmænd til de pågældende værker er indforstået med brugen.
7.2.6 Kopier af m usik leveret over internettet
► Jeg er sam m en med et par kammerater gået sam m en om en tjeneste, hvor vi mod betaling dow nloader musik fra et dansk website. Herefter sender vi den til folk, der har tilm eldt sig vores musikservice. Vi er i tvivl, om det er lov
ligt, at kun én af os bestiller musikken, som han så sender pr. e-m ail til andre i gruppen?
SVAR: Når m an køber eller lovligt får et eksem plar a f et musikværk, må det
te værk alene kopieres digitalt til personlig brug. D et vil sige, at man ikke pr. e-mail må videresende det værk, man har m odtaget via internettet, til sine venner og bekendte uden for husstanden.
D en ordning, der er opbygget, er derfor ulovlig.
48
7.2.7 D agsordener og referater
► Må der lægges dagsordener og referater fra møder i en virksom hed på virksom hedens intranet?
SVAR: Ophavsretten til dagsordener og referater er som udgangspunkt »for
fatterens«, det vil sige den eller de personer, der har skrevet dem.
Ophavsretten vil im idlertid være overgået til virksom heden, fordi det bli
ver betragtet som en del a f arbejdet at lave de pågældende dagsordener og referater.
D et vil betyde, at virksom heden kan bestemme, om dokum enterne skal kopieres og runddeles til deltagerne af mødet, eller om dokum enterne skal lægges ud på et intranet.
I denne sam m enhæng er det en god ide at være opm ærksom på de emner, der bliver behandlet i dokumenterne. Hvis der fx er tale om personrelate
rede oplysninger, skal man følge reglerne i persondataloven, og der kan være begræ nsninger i retten til at lægge sådanne oplysninger ud på et net.
Se nærm ere herom på Datatilsynets w ebsite w w w .datatilsynet.dk.
7.2.8 M å man linke?
► Må man linke til et billede på en anden persons website? Skal man ved siden af billedet oplyse, hvilket website det stam m er fra?
SVAR: D et er endnu ingen klare regler for, hvad m an må i forbindelse med det at linke på internettet. M en det lægges til grund, at medmindre man lin ker for at omgå andre regler, da må m an gerne linke, m en man bør sørge for at linke loyalt, og det skal tydeligt fremgå, at der linkes til en anden persons website.
7. O P H A V S R E T PÅ I N T E R N E T T E T
Der er endnu ingen regler for det at linke til andre sider på inter
nettet. Det anbefales dog at linke loyalt, bl.a.
ved at linke til det enkelte website i sin helhed.
Fram ing antages ikke at være tilladt. Ved fram ing forstås, at fx et billede, der linkes til, hentes ind på w ebsitet og fremstår, som om billedet er en del a f det website, der linkes fra. M an skal altså tydeligt kunne se, at m an fo r
lader ét w ebsite og kom m er over på et andet.
For så vidt angår deeplinking, er retsstillingen i øjeblikket ikke helt afkla
ret. Ved deeplinking forstås, at man ikke blot linker til fx w w w .dansk-it.dk, m en til en underside på et website.
Problem et ved deeplinking er, at man ved at linke til en underside kan forringe annonceværdien a f det website, som der linkes til, og dermed fo r
ringes w ebsitets indtjeningsm uligheder.
I den m eget om talte sag om N ew sbooster blev der ikke direkte taget stil
ling til spørgsmålet, men der blev nedlagt fogedforbud mod en tjeneste op
bygget med deeplinks. N ew sbooster anvendte en søgemaskine, »N ew s
booster«, der crawlede igennem forskellige nyhedsmediers websites. A bon
nenterne a f N ew sboosters service angav de kriterier, de var interesserede i, og N ew sbooster afsøgte så nyhedsm edierne og etablerede deeplinks til de artikler, som matchede abonnenternes søgekriterier.
D ette blev a f fogedretten i København fundet at være i strid med den særlige databasebeskyttelse i ophavsretslovens § 71. M en endnu har vi ikke nogen afgørelser, der siger, om deeplinking generelt er retsstridigt, men man bør afstå fra at udnytte det kom m ercielt og illoyalt.
7.2.9 M å man læ gge fotos af m edarbejdere eller klassefotogra
fier på internettet?
► Må en virksomhed eller en skole lægge fotografier af medarbejdere eller elever ind på virksom hedens eller skolens website, hvis det firma, der har taget fotografierne, har givet sin accept?
7. O P H A V S R E T PÅ I N T E R N E T T E T
SVAR: D et er nødvendigt først at få tilladelse a f rettighedsindehaveren, det vil sige fotografen. D erudover følger det af persondatalovgivningen, at der skal gives tilladelse fra de personer, der er med på billedet.
Det samme gælder, hvis der ikke er tale om et portræ tfotografi a f en medarbejder, men et situationsbillede fra arbejdspladsen, hvor man kan genkende de enkelte medarbejdere.
7.2.10 M å man bruge grafik fra internettet?
► Er der ophavsret til grafik på internettet, eller kan man frit hente billeder fra internettet?
SVAR: G rafik kan være ophavsretligt beskyttet. G rafikken skal dog have særpræg, værkshøjde, for at være beskyttet. D et betyder, at den skal være udtryk for en individuel skabende indsats.
Hvis grafikken er beskyttet, må m an som hovedregel ikke anvende den, så længe værket er beskyttet - det vil sige, indtil der er gået 70 år efter op
havsmandens dødsår.
Hvis m an ønsker at kopiere m aterialet på nettet i videre om fang, end hvad der er nødvendigt for at surfe eller tage et enkelt print, må m an der
for indhente tilladelse. D et vil fx være nødvendigt, hvis man anvender m a
terialet på sit eget website.
Bestem m elsen i ophavsretslovens § 12 giver kun mulighed for at printe fra internettet til privat brug. Kopieres noget digitalt, fx ved at man gem m er downloadet materiale på com puterens harddisk, må det kun ske til per
sonlig brug for en selv eller for ens husstand.
C itatretten i ophavsretslovens § 22 er begrænset for digitalt materiale, m en man skal alligevel være opmærksom på, at denne paragraf i nogle til
fælde også kan bruges i forbindelse med grafik.
M an skal både have fotografens og de afbil
dede personers tilladel
se til at lægge fotos af m edarbejdere eller et skolefoto på internet
tet.
Grafik, der er lagt på internettet med op
havsm andens tilladelse må anvendes I det om fang, det er nødvendigt for at surfe eller tage et enkelt print. Videre udnyttelse kræver op
havsm andens tilladel
se.
7. O P H A V S R E T PÅ I N T E R N E T T E T
Digitalt m ateriale må alene anvendes i under
visningssam m enhæ ng, hvis der er indgået a f
tale med COPY-DAN eller rettighedshaver
ne.
7.2.11 Kopiering fra internettet til undervisningsbrug
► Hvis man ønsker at kopiere m ateriale fra internettet til sin undervisning, hvilke danske og udenlandske kopieringsaftaler er man så dækket af?
SVAR: D et er tilladt at kopiere fra internettet, hvis det sker i undervisnings
sam m enhæng, se ophavsretslovens § 13, forudsat at der er indgået aftale med en forvaltningsorganisation eller m an har indhentet tilladelse fra de enkelte rettighedshavere. C O P Y -D A N tager sig a f både danske og uden
landske kopieringsaftaler, og C O P Y -D A N har efter loven også mulighed for at lave aftaler om digital kopiering. D et er også m uligt at indhente tilla
delse fra de enkelte rettighedshavere.
D en ophavsretlige mulighed for at indgå aftalelicens med ret til at kopi
ere til digital brug i undervisningen gælder ikke digitale edb-programmer.
D erfor kan edb-program m er stadig ikke kopieres uden tilladelse fra rettig
hedsindehaveren.
7. O P H A V S R E T PÁ I N T E R N E T T E T
Vær forsigtig med at downloade musik, billeder og andet materiale fr a internettet.