• Ingen resultater fundet

Hvad må jeg? - en håndbog om ophavsret

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Hvad må jeg? - en håndbog om ophavsret"

Copied!
154
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Hvad må jeg?

- en håndbog om ophavsret

H anne Bender

DAMSK IT

(2)

Hvad må jeg?

- en bog om ophavsret 1. udgave, 1. oplag 2 003 Copyright © by DANSK IT

Forfatter: H anne Bender

O m slag og tilrettelæ ggelse: Lisa Ahrenkiel

Tryk: Jannerup Offset ISBN 87-88972-30-5

DANSK IT er en it-brugerorganisation stiftet i 1958 med det form ål at udbrede kendskabet til inform ationsteknologien og dens anven­

delse, at frem m e anvendelsen a f it til gavn for sam fund et og den enkelte bruger sam t at sam le alle it-brugere og it-professionelle om denne opgave.

Læs m ere om foreningen på internettet:

w w w .dansk-it.dk

© Alle rettigheder til den foreliggende ud­

gave tilhører DANSK IT. Enhver hel eller delvis kopiering uden skriftlig tilladelse fra DANSK IT er forbudt ifølge gæ ldende lov om op h avs­

ret.

DANSK IT

St. Kongensgade 59A 1264 København K

Forord

Ophavsretten er en af de mere fundam entale rettigheder, vi har lovgivning for. A t kunne beskytte sin ophavsret er nød­

vendigt for at undgå, at andre plagierer ens materiale. F ol­

ketinget har netop vedtaget en ny ophavsretslov, der trådte i kraft 1. jan u ar 2003.

Næsten alt materiale lagres nu om dage digitalt, og der­

for er det blevet utroligt nem t at frem stille kopier af bøger, musik, avisartikler og fotos, at snart sagt alle gør det i et eller andet om fang. Nogen gange er det tilladt at kopiere, andre gange ikke. D enne bog forsøger på en populær måde at forklare, hvad m an må, og hvad der er ulovligt - og ikke mindst bliver eventuelle gråzoner belyst på en måde, så alle bør være klar over, om ophavsrettigheder evt. bliver over­

trådt.

D A N SK IT arbejder for at frem m e anvendelsen a f it i sam­

fundet. Foreningen er derfor m eget positiv over for en udvikling, hvor det digitale samfund kom m er nogle skridt nærmere. M en vi skal ikke være blinde for, at det også bli­

ver nem m ere at begå ulovligheder - og ophavsretten bliver en a f de love, vi nok kom m er til at se blive overtrådt m an­

ge gange. Ganske ofte sker det sikkert på grund af uviden­

hed - hvem tæ nker på, om man nu må kopiere en avisarti­

kel og give den videre til en kollega? E ller hvordan er det med cd’er? M å m an tage en kopi til sig selv og må man lave den om til mp3-filer?

»Hvad må jeg?« er derfor en bog, der har en m eget bred målgruppe; skoler, biblioteker, avisredaktioner, udøvende

(3)

kunstnere, den grafiske branche og især virksomheder. Kort sagt alle der kom m er i berøring med at tage kopier af materiale bør kende til ophavsret­

ten.

D A N SK IT er glad for med denne bog at kaste lys over, hvad det er tilladt, og hvad der er ulovligt inden for ophavsretten. Til bogen er der oprettet en hjem m eside på w w w .d a n s k -it.d k , hvor foreningen løbende samler oplys­

ninger om spørgsmål og sager, der vedrører ophavsretten. M edlem m er af D A N SK IT kan stille spørgsmål til H anne Bender. Udvalgte svar offen tlig­

gøres.

Tony F ran ke Direktør, D A N S K I T

(4)

Indholdsfortegnelse

1. Hvorfor er ophavsretten relevant?...6

1.1. Sådan bruger du denne bog ... 6

1.2. Bogens opbygning ... 6

1.3 Ophavsrettens relevans ... 6

1.4 Facts om ophavsret ... 8

2. Hvad er omfattet af ophavsretten? 10 2.1 TEORI ...10

2.2 CASES ...13

3. Hvornår er materialet beskyttet? 20 3.1. TEORI ... 20

3.2 CASES ... 21

4. Hvad indebærer ophavsretten? ...24

4.1. TEORI ...24

4.2. CASES...26

5. Hvem har ophavsretten? ...35

5.1. TEORI ... 35

5.2. CASES...36

6. Særligt om edb-programmer 39 6.1. TEORI ... 39

6.2. CASES ...41

7. Ophavsret på Internettet 43 7.1. TEORI ... 43

7.2. CASES...44

8. Hvor længe varer ophavsretten? ...54

8.1. TEORI ... 54

8.2. CASES...55

9. Overdragelse af ophavsret og ophavsret i ansættelsesforhold ...57

9.1. TEORI ... 57

9.2. CASES... 58

10. 10. Retten til privatkopiering ...67

10.1. TEORI ... 67

10.2. CASES ... 68

11. Erhvervsvirksomheders ret til kopiering ... 75

11.1. TEORI ... 75

11.2. CASES... 76

12. Citatretten ...78

12.1. TEORI ... 78

12.2. CASES...79

13. Skolernes særlige rettigheder ...81

13.1. TEORI ... 81

13.2. CASES... 83

14. Særligt om biblioteker ...91

14.1. TEORI ... 91

14.2. CASES...93

(5)

15- Kopier til syns- og hørehandicappede 95

15.1. TEORI ... 95

15.2. CASES ... 95

16. Hvordan clearer eller undersøger man rettigheder? ... 98

16.1. TEORI... 98

16.2. CASES ... 99

17. Erstatning og straf ...102

17.1. TEORI ... 102

17.2. CASES... 103

18. Praktiske råd ...107

19. Vigtige kontaktadresser ...108

19.1. Cd-rom... 108

19.2. Musik ... 108

19.3. Samrådet for ophavsret ...110

19.4. COPY-DAN ...112

19.5. Spillefilm ...113

19.6. Internetbrancheforeninger ... 113

20. Tjekliste til kontraktudarbejdelse 115 20.1. Cd-rom ... 115

20.2. Musik ... 115

20.3. Samrådet for ophavsret ... 117

21. COPY-DAN-aftalerne 118 21.1. Hvem har aftaler med COPY-DAN? ... 118

21.2. Hvad må kopieres? ... 118

21.3. Mere inform ation...121

22. Ordforklaring ...122

23. Litteraturhenvisninger ... 124

24. Nyttige links ...125

LOV OM OPHAVSRET ... 127

(6)

i. Hvorfor er ophavsretten relevant?

1.1 Sådan bruger du denne bog

Bogen »Hvad må jeg?« er tæ nkt som en opslagsbog, hvor du får svar på kon­

krete spørgsmål om ophavsret. Bogen indeholder en let tilgæ ngelig oversigt over, hvad du skal passe på, så du undgår at kom m e i konflikt med ophavs­

retsloven.

1.2 Bogens opbygning

I kapitel 2 til 15 bliver udvalgte ophavsretlige problem er beskrevet. Disse kapitler indledes med en beskrivelse a f reglerne, og derefter gennemgås en række cases, der belyser teorien i praksis.

I kapitel 16 til 22 er der en række praktiske værktøjer, der både indehol­

der praktiske råd, en tjekliste til udarbejdelse a f kontrakter, henvisninger til vigtige kontaktadresser, ordforklaringer, litteraturhenvisninger og nyttige links.

Sidst i bogen er den gældende ophavsretslov pr. 22. decem ber 2 0 0 2 trykt, så læseren selv kan orientere sig om lovens bestemmelser.

1.3 O phavsrettens relevans

Ophavsretten er en eneret, og det betyder, at det materiale, der er underlagt ophavsretlig beskyttelse, ikke må anvendes uden tilladelse fra ophavsman­

den.

En stor del a f det materiale, der anvendes i dagligdagen hos virksom he­

der i forbindelse med it-anvendelse og i undervisningssam m enhæng, er u n­

derlagt ophavsrettens regler. Ligeledes vil en stor del a f det materiale, der

6

)

(7)

1. H V O R F O R ER O P H A V S R E T T E N R E L E V A N T ?

anvendes på websites, være beskyttet a f ophavsretsloven. D erfor er ophavs­

retten yderst relevant.

At ophavsretten er en eneret betyder, at det kun er ophavsmanden, der kan bestemme, om m aterialet skal kopieres og gøres tilgæ ngeligt for offen t­

ligheden.

Ophavsmandens eneret betyder bl.a., at man som udgangspunkt skal have tilladelse til at fotokopiere materiale. D et gælder også, hvis m an fx gør materiale tilgæ ngeligt via en database, lægger materiale ud på intranettet, internettet eller hvis m an bruger dét, der allerede er lagt ud på internettet.

D et samme gælder, hvis man viser materiale på en overhead eller spiller brudstykker af m usik på sit w ebsite eller telefonsystem . O phavsretligt be­

skyttet materiale må også kun i begrænset om fang udlånes eller udlejes til andre uden samtykke fra ophavsmanden.

D er er i ophavsretsloven en særlig ret til i visse tilfælde at kopiere og bru­

ge m ateriale internt i erhvervsvirksomheder, i undervisningssam m enhæng eller i privat sammenhæng. Reglerne er forskellige for kopiering a f analogt materiale og digitalt materiale.

Hvis m aterialet skal bruges i erhvervsvirksom heder eller i undervis­

ningssam m enhæng, kræves at der er indgået en særlig aftale med C O P Y - DAN, som er den organisation, der forvalter fotokopieringsret. Hvis man ser bort fra denne særlige ret til fotokopiering, er erhvervsvirksom heder og uddannelsesinstitutioner underlagt de samme restriktive regler, der gælder for alle andre, med hensyn til at udnytte materiale, der er beskyttet af op­

havsretten.

Ophavsretten har derfor en helt central betydning for alle, der ønsker at benytte materiale, der kan være beskyttet.

I p rin c ip p e t sk al du have tilla d e ls e til at f o t o k o p ie ­ re fra a n d re s m a te ria le

Du kan in d g å a fta le m ed CO PY-D AN

( 7

(8)

1. H V O R F O R ER O P H A V S R E T T E N R E L E V A N T ?

1.4 Facts om ophavsret

• Ophavsretten er en eneret.

• D er skal tilladelse til at anvende beskyttet materiale.

• Ophavsmanden er den fysiske person, der har lavet materialet.

• D er kan godt være flere ophavsmænd.

• Ophavsretten kan overdrages til andre.

• I et ansættelsesforhold kan ophavsretten være overgået til arbejdsgiveren ved en udtrykkelig eller stiltiende aftale.

• A rbejdsgiveren har altid retten til edb-programmer, der er lavet a f en an­

sat.

• Ophavsretten gælder, uanset i hvilken form m aterialet befinder sig.

• D er er ingen form aliteter knyttet til en ophavsretserhvervelse.

• D et er ikke m uligt at registrere ophavsretten.

• Ophavsretten varer i 70 år efter ophavsmandens dødsår.

• M an må citere i begrænset om fang uden tilladelse.

• M an må kopiere til eget brug såfremt det ikke sker i erhvervsmæssig sam­

menhæng.

• D igitalt materiale i øvrigt må kopieres digitalt til personlig brug.

■ Materiale, der hentes på internettet, kan være ophavsretligt beskyttet.

• Krænkelse a f ophavsretten kan betyde erstatningsansvar.

• Krænkelse a f ophavsretten kan straffes med bøde eller fængsel.

(9)
(10)

Hvad er omfattet af ophavsretten?

2.1 TEORI

2.1.1 Litterære og kunstneriske væ rker

I ophavsretslovens § 1 er angivet, hvilke værker, der er om fattet a f ophavs­

retten. Loven definerer dem som litterære eller kunstneriske værker, og iføl­

ge lovens § 1, stk. 3, henregnes edb-program m er til de litterære værker.

2.1.2 De litteræ re væ rker

Litterære værker er typisk bøger, artikler, kortere tekststykker, m en også en titel eller en bog, der udelukkende består a f billeder, kan være litterære væ r­

ker. I en sag, der blev afgjort a f H øjesteret om en billedbog, der kun bestod af billeder a f som m erfugle, blev det fastslået, at bogen både var et litteræ rt værk og et kunstværk.

2.1.3 Typiske eksem pler på litteræ re væ rker

• B øger og rom aner

• Faglitteratur

• Billedbøger

• N oveller

• D igte

• A rtikler

• Radioprogram m er

• Spilleregler

• Brugsanvisninger

>

(11)

2. H V A D ER O M F A T T E T A F O P H A V S R E T T E N ?

2.1.4 De kunstneriske væ rker

Typiske eksem pler på kunstneriske værker er musikværker, film væ rker og billedkunst. M en brugskunst og reklamer kan også være kunstneriske værker.

2.1.5 Typiske eksem pler på kunstneriske væ rker

• M usikværker

• Sceneværker

• Film værker

• Fotografier

• Enkeltbilleder

• Billedkunst

• Brugskunst

• R eklam er

• Varem ærker

• Bygningskunst

• V æ gm alerier

• Legetøj

• Sm ykker

• Figurer fra spil, tegnefilm mv.

2.1.6 Databaser

E fter ophavsretslovens § 71 eksisterer der en særlig beskyttelse af databaser.

D enne beskyttelse gælder kun databaser, der udgør en sam m enstilling a f et større antal oplysninger, eller databaser, som er resultat a f en væsentlig fag­

lig eller økonom isk investering.

D en person, der producerer en database, får eneret til at frem stille eksem ­

(12)

2. H V A D ER O M F A T T E T A F O P H A V S R E T T E N ?

Du h a r o p h a v sre t, hvis dit p ro d u k t h a r v æ rk s- h ø jd e

plarer af basen og til at gøre den tilgæ ngelig for offentligheden. Beskyttel­

sestiden er 15 år efter udgangen af det år, hvor arbejdet er frem stillet eller offentliggjort.

2.1.7 Fotografier

Fotografier kan være ophavsretligt beskyttede og er derudover også under­

givet en særlig beskyttelse efter ophavsretslovens § 70.

Hvis et fotografi gengiver et værk, er der tale om to værker i et, dels foto­

grafiet og dels det værk, der gengives. M an skal i disse tilfælde have tilla­

delse til at bruge værkerne fra begge ophavsmænd.

2.1.8 Beskyttelsen vedrører det udtrykte

D et er kun værket, som det kom m er til udtryk, der er beskyttet. Ideer og bag­

grundsviden kan aldrig være beskyttet a f ophavsret. H erm ed adskiller op­

havsret sig fra patentret.

Hvis to personer uafhængigt af hinanden kom m er til at lave det samme ophavsretligt beskyttede værk, er der ikke tale om en krænkelse, m en i ste­

det vil de begge have ophavsret til hver sit værk.

2.1.9 Særpræg. V æ rkshøjdekravet

For at noget er ophavsretligt beskyttet, er det en betingelse, at det pågæl­

dende litterære eller kunstneriske værk har et særpræg. I ju rid isk term ino­

logi er også brugt begrebet værkshøjde. V æ rkshøjde betyder, at værket skal være udtryk for en individuel skabende indsats. D et vil sige, at den person, der har lavet værket, har tru ffet nogle valg ved produktionen og derved lagt noget individuelt og skabende i det frembragte. H vorvidt værket har

(13)

2. H V A D ER O M F A T T E T A F O P H A V S R E T T E N ?

værkshøjde, vurderes a f en dommer, hvis der anlægges en sag om spørgs­

målet.

2.1.10 Kvalitet og kvantitet

I den traditionelle ophavsret gælder der ikke noget krav om kvalitet eller kvantitet. Ved tekster vil der indirekte være et krav om en vis kvantitet. Et bogstav eller et ord kan derfor ikke være beskyttet, m en der skal ikke m an­

ge ord til, for at der kan være tale om et værk.

H øjesteret afgjorde i 1 9 5 0 ’erne, at den danske titel »Hvem ringer klokker­

ne for« på Ernest H em ingw ays bog, »For W h o m The B ell Tolls« var op­

havsretsligt beskyttet.

De fleste tekster, billeder, edb-program m er mv„ der anvendes i virksom ­ heder og i undervisningssam m enhæng, vil være ophavsretligt beskyttet. Da m an ikke kan få nogen vished for, om m aterialet er beskyttet eller ej, før der opstår en retssag, må det anbefales, at man altid går ud fra, at m aterialet er beskyttet, og handler derefter.

2.2 CASES

2.2.1 Dækker ophavsret illustrationer, og hvordan forholder man sig?

► Hvis man har lavet nogle grafiske illustrationer til en tekst og designet et nyt udseende af de tolv stjernetegn - Vædder, Tyr, Tvilling, Krebs mv. - har man så ophavsret til disse symboler, og hvordan skal man i givet fald forhol­

de sig?

G å ud fra , at d e r er o p h a v s re t til det, du ø n s k e r at k o p ie re

(14)

2. H V A D ER O M F A T T E T A F O P H A V S R E T T E N ?

M an opnår ophavsret til et værk, hvis dette værk er udtryk for en individuel skabende indsats. Ophavsretten opstår, når værket ska­

bes, og der hverken kan eller skal ske form el registrering af ophavs­

retten.

SVAR: G rafik og illustrationer, herunder også stjernetegn, kan udgøre et op­

havsretligt værk.

D et skal dog være udtryk for en intellektuel skabende indsats, det vil sige være rim eligt selvstændigt. Stjernetegn er i vid udstrækning bundne, fordi tem aet er givet på forhånd. D et udelukker dog ikke, at man kan gøre dem specielle og på den måde få ophavsret.

M an skal ikke gøre noget for at få denne ophavsret. O phavsretten kan ikke registreres. Enten har man den, eller også har man den ikke. En konkret vished om, hvorvidt stjernetegnene lever op til ophavsretslovens krav om særpræg, vil man først få i det øjeblik, der opstår en retssag om spørgsmålet.

Hvis der er ophavsret, har man også eneret til at bruge materialet. D et betyder, at m an kan forbyde andre at efterligne det eller kopiere det, og hvis ophavsretten krænkes, vil man have mulighed for at kræve erstatning.

2.2.2 Er det tilladt at anvende m alerier i fotografisk eller anden gengivelse?

Må man bruge et fotografi af Mona Lisa i en brochure, som skal udgives?

SVAR: Fotografering a f et værk som fx et m aleri er en ophavsretlig udnyt­

telse a f værket, der kræver ophavsmandens samtykke, så længe m aleriet er beskyttet.

D et afgørende for, om billeder må gengives, er, om beskyttelsestiden er udløbet. D et vil sige for litterære og kunstneriske værker, om det er mere end 70 år siden, at ophavsmanden døde, og for fotografiske billeder 50 år efter udgangen a f det år, da billedet blev frem stillet. Da det er m ere end 70 år siden, at ophavsmanden til m aleriet M ona Lisa, Leonardo da Vinci, døde, må billedet godt gengives.

N år et maleri gengives, vil det ofte ske ved fotografering. Hvis det ikke

(15)

2. H V A D ER O M F A T T E T A F O P H A V S R E T T E N ?

er et fotografi, man selv har taget, skal man være opmærksom på, at foto­

grafiet i sig selv er beskyttet. Da de fleste fotografier er a f nyere dato, vil beskyttelsestiden, der er 50 år, sandsynligvis ikke være udløbet, hvorfor et fotografi a f M ona Lisa næppe må bruges uden tilladelse fra fotografen.

2.2.3 Er læ reres un dervisnin g om fattet af ophavsretten?

► Må en virksomhed eller skole bruge en optagelse a fe n lærer i en undervis­

ningssituation til udbud af fjernundervisning og frit sende undervisningen til andre filialer eller uddannelsesinstitutioner?

SVAR: En lærers undervisning vil ofte have karakter a f en frem førelse af et ophavsretligt beskyttet værk. Den slags situationer kan være ophavsretligt beskyttet, og når det er tilfældet, må m an alene a f den grund ikke videoop­

tage en lærer uden hans eller hendes samtykke.

M en der er også andre grunde. Ifølge dansk ret har en person ret til sit eget billede, især i kom m ercielle sammenhænge. D et betyder, at man skal sørge for at få tilladelse, inden man optager dem. D et er derfor udgangspunktet, at læreren skal give tilladelse til at blive optaget, samtidig med at han eller hun også giver tilladelse til, at optagelserne videregives.

D er kan i ansættelsesaftalen være givet en tilladelse på forhånd, eller til­

ladelsen kan i særlige situationer være en underforstået forudsætning i an­

sættelsesforholdet på den pågældende institution.

2.2.4 Er avis- og tidsskriftartikler ophavsretligt beskyttet?

► Må man på sit website eller i trykt reklam em ateriale for sin virksomhed bruge tekster, billeder, andres reklamer, tegneserier eller andet stof fra aviser eller tidsskrifter?

Der skal som udgangs­

punkt gives tilladelse fra læ rerens side til at lade sig optage og sam tidig til, at optagelser­

ne videregives.

(16)

2. H V A D ER O M F A T T E T A F O P H A V S R E T T E N ?

M ateriale fra aviser og tidsskrifter er ophavs­

retligt beskyttet. Tek­

ster, billeder, reklamer, tegneserier og andet stof fra aviser, ugebla­

de, tidsskrifter mv. må derfor kun anvendes, hvis man har indhentet tilladelse fra rettig­

hedshaveren.

Det må derfor tilrådes, at man går ud fra, at m aterialet er beskyt­

tet, og at der skal ind­

hentes tilladelse til at bruge det.

SVAR: Som udgangspunkt er svaret nej, fordi m aterialet er ophavsretligt beskyttet. D et betyder, at m an ikke må kopiere m aterialet eller anvende det til fx eget reklam em ateriale, m edm indre der er givet tilladelse fra rettig­

hedshaveren, eller der er en særlig tilladelse i ophavsretsloven.

I visse tilfælde vil det være tilladt at bringe korte citater fra andres op­

havsretligt beskyttede materiale, jf. ophavsretslovens § 22, m en netop i fo r­

bindelse med reklam e for virksom heder eller andre kom m ercielle form ål er grænserne for lovligt citat m eget snævre. D ette gælder i særlig grad, hvis m aterialet bruges på internettet.

2.2.5 Er brugsanvisninger, strikkeopskrifter, arkitekttegninger osv. beskyttet af ophavsretsloven?

► Må man fx bruge brugsanvisninger, arkitekttegninger, strikkeopskrifter eller oversigtskort i brochurer, på websites eller i undervisningsm ateriale?

SVAR: D et pågældende m ateriale kan godt være ophavsretligt beskyttet, hvis det har værkshøjde.

A rkitekttegninger vil næsten altid være beskyttet a f ophavsretsloven og må derfor ikke gengives. D et betyder, at m an ikke uden tilladelse fra arki­

tekten må gengive tegninger eller opføre et hus herefter, da det også er en eksem plarfrem stilling.

Kort kan være beskyttet efter ophavsretslovens § 1, stk. 2. H er står der, at kort og tegninger er beskyttede som litterære værker. D er kan dog være tale om så stiliserede tegninger, at de ikke har værkshøjde, men de fleste bykort m.m. vil være beskyttede og må derfor ikke gengives uden tilladelse. Bru gs­

anvisninger og strikkeopskrifter kan også være beskyttede.

16>

(17)

2 . HV A D ER O M F A T T E T A F O P H A V S R E T T E N ?

2.2.6 M å man eje kopieringsudstyr?

► Der kan købes kopieringsudstyr, som gør det m uligt at kopiere meget ophavsretligt beskyttet materiale, fx cd-brændere. Er det ulovligt at besidde sådant udstyr?

SVAR: D et er ikke ulovligt at besidde kopieringsudstyr. D en type udstyr kan også anvendes i lovlige sammenhænge, da man fx godt må lave eksem plar­

frem stilling a f materiale, man selv har lavet, ligesom man digitalt må kopi­

ere fx en musik-cd til personlig brug inden for husstanden.

M an skal dog være opm ærksom på, at det efter ophavsretslovens § 75 c ikke er tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren at bryde effektive tek­

niske kopispærringer, der har til form ål at beskytte digitale værker mod ko­

piering.

Typisk vil en kopispærring være en kode eller kryptering i et digitalt produkt, fx en musik-cd eller dvd-film, der skal sikre, at der slet ikke kan ske kopiering, eller at der kun kan frem stilles et begrænset antal kopier.

D et er heller ikke tilladt at fremstille, sælge eller reklam ere for produk­

ter, fx et edb-program, der kan bryde en kopispærring, hvis produktet pri­

m ært er udviklet til netop at kunne bryde kopispærringen eller markeds­

føres med det form ål.

Ophavsretslovens § 75 c gælder ikke for edb-programmer. Til gengæld er tekniske m idler til omgåelse af kopispærringer i edb-program m er reguleret a f ophavsretslovens § 75 b. E fter denne bestem m else må m an ikke sælge eller kom m ercielt besidde midler, hvis eneste form ål er at lette ulovlig fje r­

nelse eller omgåelse af tekniske indretninger, som er anvendt til at beskytte et edb-program.

Det er ikke ulovligt at besidde kopieringsud­

styr, men man må ikke uden samtykke bryde effektive tekniske kopi- spærringer, og man må ikke i kom m ercielt øje­

med eje, sæ lge eller markedsføre udstyr mv., der har til form ål at omgå kopispæ rrin­

ger eller lignende ind­

retninger, der skal be­

skytte m ateriale mod kopiering, jf. ophavs­

retslovens § 75 c. For edb-program m er gæ l­

der ophavsretslovens

§75 b.

(18)

2 . H V A D ER O M F A T T E T A F O P H A V S R E T T E N ?

2.2.7 Er forretningskoncepter beskyttede af ophavsretsloven?

► Jeg har udviklet et sæ rligt forretningskoncept, der indbefatter vareem bal­

lage, salgsteknik og indretning af en butik. En konkurrent har nu kopieret konceptet med både emballage, rabatsystem og opbygning af butikken. Hvad kan je g gøre for at stoppe konkurrenten?

SVAR: Ideer og koncepter er ikke som sådan beskyttet af ophavsretsloven.

Derimod kan de enkelte elem enter i konceptet nyde beskyttelse. D et kan fx være, at den konkrete udform ning a f vareemballagen er beskyttet, hvis em ­ ballagen har særpræg.

D et kan også være, at der er et beskyttet varemærke indeholdt i koncep­

tet, brochurer eller måske en webside.

Hvis konkurrenten snylter på en særlig indsats, der er lagt i at skabe et be­

stemt forretningskoncept, kan man i visse tilfælde forsøge at stoppe konkur­

renten via anden lovgivning, typisk markedsføringsloven.

18 >

(19)

2 . H V A D ER O M F A T T E T A F O P H A V S R E T T E N ?

Undersøg om andres koncepter eller dele deraf er beskyttede efter ophavsretsloven eller anden lovgivning, inden du benytter dem.

<J9

(20)

3- Hvornår er materialet beskyttet?

M an hverken kan eller skal registrere ophavs­

retten, og man skal heller ikke mærke væ r­

ket. Det lille ©, man ofte ser p i bøger og artikler mv., har ikke nogen juridisk betyd­

ning.

3.1 TEORI

3.1.1 Væ rkshøjdekravet

Ophavsretten er en beskyttelse, der ikke er knyttet til nogen formaliteter.

D et eneste, der er afgørende for, om m an har ophavsret, er, om det pågæl­

dende værk har særpræg, eller som det også kaldes, værkshøjde.

D et er vanskeligt at afgøre, om et værk har fornødent særpræg. I sidste ende er det alene en domstol, der kan afgøre det.

3.1.2 Registrering og m æ rkning

M an hverken kan eller skal registrere ophavsretten, og man skal heller ikke mærke værket.

D et lille © , man ofte ser på bøger og artikler, stam m er fra U S A og har ikke nogen ju rid isk betydning i Europa. M æ rkning a f værket kan dog have en præventiv og oplysende effekt, fordi man gør om verdenen opmærksom på, at man selv mener, at der er tale om et ophavsretligt beskyttet værk.

3.1.3 A ftalem æ ssig sikring

D en retlige beskyttelse kan suppleres med en aftalemæssig beskyttelse, fx ved at man beder forhandlingsparterne underskrive fortrolighedserklæ rin- ger og konkurrencebegræ nsende aftaler.

(21)

3. H V O R N Ä R ER M A T E R I A L E T B E S K Y T T E T ?

3.2 CASES

3.2.1 Hvordan sikres ophavsretten?

► Hvis man fx har lavet et edb-program, der skal bruges til bogføring i m in­

dre virksomheder, hvordan sikrer man så bedst og billigst sin ophavsret?

SVAR: Ophavsretten er en eneret, der forudsætter, at værket har særpræg;

for edb-programmers vedkom m ende taler man om originalitet. I modsæt­

ning til fx patenter er det ikke m uligt at registrere ophavsret, og man har ikke pligt til at mærke værket.

M an har derimod mulighed for at sikre sig mod misbrug a f ens ophavs­

ret i forhold til dem, man sælger program m et til eller på anden måde over­

lader det til.

Vi anbefaler, at der laves en god licensaftale, der bl.a. beskriver køberens rettigheder over programmet, og i mange situationer råder vi også til at regulere ansvarsforholdet m ellem parterne.

R ent teknisk kan man indsætte en kopispærring, der har til form ål at forhindre kopiering af programmet. H ar man ikke givet brugeren a f pro­

gram m et tilladelse til det, må program m et ikke kopieres, medmindre der er tale om sikkerhedskopiering eller teknisk kopiering i forbindelse med pro­

grammets kørsel.

M an må ikke sælge eller i kom m ercielt øjemed besidde midler, hvis eneste form ål er at omgå eller fjern e en kopispærring, jf. ophavsretslovens § 75 b.

3.2.2 Hvornår indtræ der beskyttelsen?

► I forbindelse med et projekt skal vi bruge noget baggrundsinform ation og teoretisk input. Men den konsulent, der skal levere dette input, kræver, at der

Ophavsretten til et værk opstår, når værket er frem bragt. M an kan ikke ansøge særskilt om beskyttelse.

(22)

3 . H V O R N Å R ER M A T E R I A L E T B E S K Y T T E T ?

M an har ikke ophavsret til idéer, tanker m.m. Er disse idéer og tanker im idlertid udtrykt i en eller anden form, kan der være ophavsret.

skal underskrives en erklæ ring, som sikrer, at han har ophavsretten til de ophavsm æssige rettigheder til sit materiale. Er det nødvendigt, og hvad be­

tyder det ved et senere salg af projektet?

SVAR: For at der kan være tale om ophavsret, skal der være tale om, at kon­

sulentens output har særpræg, og at det er udtrykt i en eller anden form . M an kan ikke have ophavsret til sine tanker eller til en oparbejdet viden, m en når de pågældende inform ationer er udtrykt i en eller anden form , kan selve udform ningen af dette udtryk være ophavsretligt beskyttet.

D et betyder, at man ikke bliver frataget m uligheden for at få ophavsret til sit projekt, selvom man får hjælp udefra. M en bidrager konsulenten, kan han blive medophavsmand.

Hvis to eller flere arbejder sammen om at skabe et værk, uden at den en­

keltes bidrag kan udskilles, opstår det, der kaldes et fællesværk, jf. ophavs­

retslovens § 6.

Ophavsretten til fællesværker tilhører ophavsmændene i fællesskab, og det betyder, at den ene ophavsmand ikke kan råde over værket uden den an­

dens samtykke. H ver af ophavsmændene kan dog påtale krænkelser af væ r­

ket.

Hvis man bruger sam arbejdspartnerens ophavsretligt beskyttede m ateri­

ale, skal man have tilladelse. D enne tilladelse er ikke givet i og med, at man har fået tilladelse til at frem stille eksem plarer og sælge slutproduktet.

H vor flere bidrager, må det tilrådes, at der laves en detaljeret aftale, som regulerer rettigheder til de enkeltes bidrag og til slutproduktet. Derved und­

gås tvist om spørgsmålet, ligesom det kan rydde uklarheder a f vejen om, hvem der egentlig har ret til at anvende materialet.

(23)

3. H V O R N Å R ER M A T E R I A L E T B E S K Y T T E T ?

3.2.3 Beskyttelse af brugskunst

► Jeg har set en vase hos en keramiker, som jeg, der selv er keramiker, kunne se nogle m uligheder i. Rent håndvæ rksm æ ssigt mener jeg, at den vase, jeg så, var dårligt lavet, og kvaliteten af bl.a. glasuren var også dårlig. Jeg har lavet en vase, hvor jeg har brugt grundform en i den anden vase, men jeg har ændret glaseringen og farverne. Det må jeg vel godt?

SVAR: Først må m an vurdere, om den oprindelige vase er ophavsretligt beskyttet. Brugskunst kan være ophavsretligt beskyttet, m en en genstand, der prim ært har et funktionelt form ål, kan være så simpel, at ophavsret er udelukket. D et kan være vanskeligt at vurdere, og i sidste ende skal spørgs­

m ålet afgøres ved en domstol.

D et må tilrådes, at man går ud fra, at vasen er ophavsretligt beskyttet. D et næste, der skal vurderes, er, om den nye vase er en kopi a f den oprindelige vase, eller om der er så mange æ ndringer og så store forskelle, at der er tale om to forskellige værker. E r der tale om en kopi, skal man have tilladelse fra ophavsmanden til den oprindelige vase.

Beskyttelsen af brugskunst er forholdsvis snæver, og det vil sige, at man må gå tættere på, uden at det m edfører krænkelse, m en der er ingen klare regler for, hvor grænsen skal trækkes. G enerelt kan man sige, at det er til­

ladt at lade sig inspirere a f andres værker, m en man må ikke plagiere dem.

(24)

4- Hvad indebærer ophavsretten?

M a n sk a l h a v e o p h a v s ­ m a n d e n s t illa d e ls e til at la v e e k se m p la re r, m e d ­ m in d re d e r e r ta le om p riv a t k o p ie rin g i s n æ v e rt o m fa n g

4.1 TEORI

4.1.1 O phavsm andens eneret

Ophavsrettens indhold frem går af ophavsretslovens § 2. Ophavsmanden har efter denne bestemm else eneret til at frem stille eksem plarer og til at gøre værket tilgængeligt for offentligheden.

4.1.2 Eksem plarfrem stil li ngsretten

Ophavsmandens eneret til at frem stille eksem plarer indebærer et forbud for andre mod at kopiere, reproducere og m angfoldiggøre værket. Eksemplar- frem stillingsretten forbyder også andre at kopiere værket i en ændret skik­

kelse, det vil sige i et andet medie eller i en anden kunstform . D er kan fx være tale om eksem plarfrem stilling, hvis man tegner en skulptur eller foto­

graferer den.

Ikke kun den direkte kopiering, m en også eftergørelse a f væsentlige ele­

m enter er i strid med ophavsmandens eneret.

4.1.3 Tilgæ ngeliggørelse for offentligheden

Ophavsmandens eneret til at gøre værket tilgæ ngeligt for offentligheden betyder, at han eller hun er den eneste, der kan vise værket offentligt, fx i en tv-udsendelse eller som et teaterstykke.

24

(25)

4 . Hv a d i n d e b æ r e r o p h a v s r e t t e n?

4.1.4 B earbejdninger og oversæ ttelser

Ophavsmandens eneret forhindrer ikke, at andre laver værker - fx edb-pro- gram m er - , der kan arbejde sammen med et andet værk.

D et kræver dog en tilladelse fra ophavsmanden, hvis bearbejdningen kræver, at man også udnytter det oprindelige værk.

Hvis m an oversætter et værk, bliver oversættelsen ophavsretligt beskyt­

tet, hvis oversættelsen er udtryk for en individuel præstation. En ren m eka­

nisk oversættelse a f en grundtekst er ikke beskyttet.

M an må kun udnytte ens egen oversættelse a f et værk, hvis man har til­

ladelse fra ophavsmanden til originalværket.

En oversætter a f en bog har derfor ophavsret til oversættelsen, m en kan ikke offentliggøre den uden tilladelse fra ophavsmanden til bogen.

4.1.5 De ideelle rettigheder

Ophavsmanden har ideelle rettigheder ifølge ophavsretslovens § 3. Disse rettigheder indebærer både, at ophavsmanden har ret til at blive navngivet, og at han eller hun er beskyttet mod, at værket ændres eller offentliggøres på en måde, der kræ nker ophavsmanden.

Retten til at blive navngivet gælder kun i det om fang, det er alm indelig skik og brug. D et vil derfor være en individuel bedømmelse fra gang til gang.

Det, at man ikke må gøre værket tilgæ ngeligt på en krænkende måde, kan have betydning fx i forbindelse med m anipulation a f værket og bear­

bejdning til ny teknologi.

Østre Landsret behandlede i 1997 dette spørgsmål i en sag, der handlede om instruktøren Sydney Pollacks film »Three Days o f the Condor«. Film en blev i 1975 optaget i cinem ascope-form at (w idescreen-form at). Ved udsen­

delse på tv blev film en tilpasset det alm indelige tv-form at.

M a n m å ik k e æ n d re et v æ rk , så d e t k ræ n k e r o p h a v s m a n d e n s k u n s t ­ n e ris k e a n s e e ls e

(26)

4 . Hv a d i n d e b æ r e r o p h a v s r e t t e n?

På den måde udnyttedes hele tv-skærm en, m en en del a f billedet blev skåret fra. Østre Landsret fandt, at der som udgangspunkt var tale om en krænkelse a f Sydney Pollacks ideelle rettigheder. Im idlertid havde instruk­

tøren accepteret, at der blev lavet en særlig tv-version a f film en og dermed også accepteret billedbeskæringen. H an fik derfor ikke erstatning for kræ n­

kelsen.

4.1.6 Begræ nsninger

Ophavsmandens eneret er begrænset på nogle punkter, og det betyder at m an på trods a f ophavsretten godt må foretage kopiering til privat brug a f analogt m ateriale, ligesom m an i begræ nset om fang må citere. M an må også digitalt kopiere andre digitale værker end edb-program m er og digitalt lagrede databaser, hvis det er til personlig brug for én selv eller ens hus­

stand.

4.2 CASES

4.2.1 Er en tegning af et væ rk en ophavsretlig gengivelse?

► Må man lave tegninger, der viser sider af en ting, eller tegninger af borde, stole eller køkkenting?

SVAR: Selve tegningen kan være ophavsretligt beskyttet, og i de tilfælde må den ikke gengives uden tilladelse fra ophavsmanden.

D en ting, der tegnes, kan også være ophavsretsligt beskyttet, og tegnes et ophavsretligt beskyttet bord, stol m.m., må tegningen alene udnyttes med respekt a f ophavsretten til det gengivne.

26

(27)

4 . Hv a d i n d e b æ r e r o p h a v s r e t t e n?

Lader m an sig inspirere, så der ikke er tale om en direkte gengivelse, vil der næppe være tale om en krænkelse, da beskyttelsen a f brugskunst er snæver.

4.2.2 Ret til oversæ ttelser?

► Må man oversætte en udenlandsk tekst og frit bruge den ved fx at lægge oversættelsen ind på et digitalt medie?

SVAR: Efter ophavsretsloven har ophavsmanden - det vil sige forfatteren til artiklen eller bogen på originalsproget - ophavsretten og dermed også ret­

ten til at oversætte værket.

M an må derfor ikke oversætte et værk og distribuere det uden at have ophavsmandens tilladelse. Hvis m an får tilladelse til at oversætte et værk, har man derimod som oversætter ophavsretten til oversættelsen. I så fald må andre ikke bruge oversættelsen. Se også afsnit 4.1.4 om oversættelse.

4.2.3 Er skæ rm dum ps en eksem plarfrem stilling?

► Vi skal til at udgive brochure og uddannelsesm ateriale om edb-program ­ mer og ønsker i den forbindelse at sætte skæ rm dum ps fra programmer ind for at illustrere og forklare program funktionerne. Må vi gøre det uden tilla ­ delse fra programleverandørerne?

SVAR: N år m an gengiver et skærmbillede, foretager m an en eksem plar­

frem stilling. I det om fang skærm billedet er ophavsretligt beskyttet, enten som et selvstændigt kunstnerisk værk eller som en del a f programkoden, kræver det en tilladelse fra ophavsmanden.

M ange skærm billeder vil form entlig ikke opfylde kravet om særpræg og

En tegning af brugs­

kunst er en eksem plar­

frem stilling, og for at bruge den kræves der i princippet tilladelse fra ophavsm anden.

M an må ikke oversætte og distribuere et værk uden at have ophavs­

m andens tilladelse. Får man den, har man ophavsretten til selve oversættelsen.

(28)

4 . Hv a d i n d e b æ r e r o p h a v s r e t t e n?

Et skæ rm billede kan også være ophavsret­

ligt beskyttet og der­

med omfattet af op­

havsretslovens forskel lige regler.

vil derfor frit kunne gengives. Hvis skærm billedet er beskyttet, skal der som nævnt indhentes tilladelse. I it-branchen vil det ofte være fra program pro­

ducenten.

I ophavsretsloven findes den særlige citatregel i ophavsretsloven § 22, hvor en vis ret form entlig kan findes. O m fanget er dog uklart, da spørgs­

m ålet ikke har været forelagt domstolene, og derfor bør man være varsom med at basere sin ret til anvendelse på denne bestemmelse.

4.2.4 M å man lade tekster indtale?

► Hvordan står man retligt, hvis man får en skuespiller til at indtale intro­

duktioner, man selv har skrevet til en undervisnings- eller reklame-cd-rom, som man i øvrigt også selv producerer?

SVAR: M an har ophavsret til det materiale, m an selv har skrevet. D erfor må m an selv bestemme, hvad m aterialet skal bruges til, og hvordan det skal bruges, fx kopiering, salg osv.

Hvis man har lavet m aterialet som ansat et sted, skal man være meget opmærksom på, at retten kan være overgået til arbejdsgiveren.

Hvis m aterialet til undervisnings-cd-rom ’en er indlæst a f en skuespiller, har han eller hun som udøvende kunstner som udgangspunkt retten til sin præstation, det vil sige oplæsningen, jf. bestem m elsen i ophavsretslovens

§ 65. Oplæsningen skal dog have en vis kunstnerisk standard, da en ren in ­ form ativ oplæsning - fx a f faglitteratur - næppe har præstationshøjde.

Hvis skuespilleren har retten til oplæsningen, er det afgørende, hvad man har aftalt med vedkommende. D et skal frem gå a f aftalen, at m an har ret til at optage indlæsningen på cd-rom, at man har ret til at foretage eksem plar­

frem stillinger a f optagelsen, og at eksem plarerne kan spredes videre. Hvis aftalen er lavet sådan, at m an kun har erhvervet udnyttelsesretten, fx til at

(29)

4 . Hv a d i n d e b æ r e r o p h a v s r e t t e n?

bruge m aterialet internt på en bestem t måde, må man ikke uden at indhen­

te skuespillerens samtykke bruge m aterialet på anden måde.

I den situation, hvor det ikke har været klart udtrykt, at man ønsker at anvende materialet, fx til fjernundervisning, må man derfor kontakte skue­

spilleren igen og få vedkommendes tilladelse. M an er i den forbindelse fo r­

pligtet til at betale, hvad skuespilleren kræver, medmindre man kan fo r­

handle beløbet ned.

4.2.5 Er scanning en lovlig eksem plarfrem stillin g?

► Må man tage en trykt tekst, fx en bog eller dele af en bog, scanne m ateri­

alet ind og gemme det på en diskette, som ens arbejdskolleger kan låne?

Eller må man lægge m aterialet på en server?

SVAR: D et kræver tilladelse fra ophavsmanden at bruge en bog eller en tekst på denne måde. Hvis han eller hun har overdraget rettighederne til andre, fx et forlag, er det forlaget, der skal give tilladelsen.

D et hænger sammen med, at m an digitalt kun må frem stille enkelte ek­

sem plarer a f et værk til sig selv og sin husstand. N år m an scanner et værk ind, laver man et digitalt eksemplar, og dette eksem plar må m an ikke give videre til personer uden for husstanden. D ette gælder, uanset om man gem ­ m er kopien på en diskette, eller man lægger m aterialet på en server.

Erhvervsvirksomheder, foreninger mv. har mulighed for at indgå aftale med C O P Y -D A N om erhvervskopiering, jf. ophavsretslovens § 14. Efter denne bestem m else kan virksom heder mv., som har indgået en sådan aftale med C O PY-D A N , foretage erhvervsmæssig analog kopiering a f faglige artikler og andre litterære værker a f relevans for virksom hedens fagområde til brug internt i virksom heden.

D er er tale om en såkaldt aftalelicens, hvorefter aftalen kan indgås med

Hvis man indgår aftaler med kunstnere eller andre, der skal yde bi­

drag til et værk, e rd e t vigtigt at Indgå aftaler, som i tilstrækkelig grad sikrer, at man kan ud­

nytte værket på den måde, man ønsker.

(30)

4 . Hv a d i n d e b æ r e r o p h a v s r e t t e n?

Ønsker man at foreta­

ge kopiering til digitale medier, skal man have sæ rlig tilladelse fra op­

havsm anden, m edm in­

dre kopien er til ens eget personlige brug.

30

C O PY-D A N , som repræsenterer rettighedshaverne. D igital kopiering kan derimod ikke om fattes a f aftalelicensen, og ønsker virksom heden at foreta­

ge digital kopiering til intern brug i virksom heden, er det nødvendigt at få tilladelse fra hver enkelt rettighedshaver.

4.2.6 G engivelse af kunstvæ rker i læ rebøger

► Må man gengive malerier, skulpturer eller andres tegninger i brochure­

eller lærebogsmateriale?

SVAR: Som hovedregel er svaret nej, så længe værket er beskyttet. M an kan derfor først afbilde kunstværker, når der er gået 70 år efter ophavsmandens dødsår.

D er findes dog en særlig undtagelse i ophavsretslovens § 23.

Bestem m elsen giver ret til at gengive offentliggjorte kunstværker i k riti­

ske eller videnskabelige fremstillinger, hvis det sker i tilslutning til teksten og i overensstem m else med god skik.

Gengivelse må dog ikke ske i erhvervsøjem ed.

H øjere læreanstalter og andre institutioner, der udfører forskningsvirk­

somhed, vil som udgangspunkt frit kunne gengive kunstværker i kritiske og videnskabelige frem stillinger, så længe det ikke sker i erhvervsøjem ed. Sker gengivelsen i erhvervsøjem ed, findes der i ophavsretslovens § 23 stk. 2 en bestemm else om aftalelicens, hvorefter gengivelsen kan ske i henhold til af­

tale med CO PY-D A N .

O pnår en forfatter et honorar for at udarbejde en lærebog, vil gengivel­

se af et beskyttet kunstværk i bogen ske i erhvervsøjem ed og dermed ikke være lovlig, m edm indre forfatteren indgår aftale med C O P Y -D A N om gengivelsen.

Hvis man tager et fotografi, og der indgår et kunstværk, er udgangspunk­

(31)

4 . Hv a d i n d e b æ r e r o p h a v s r e t t e n?

tet, at m an skal have særlig tilladelse. I tilfælde hvor et kunstværk står på et offentligt sted, må man godt fotografere, selvom værket kom m er med, men det er en betingelse, at kunstværket ikke er hovedmotivet.

E t fotografi a f en ophavsretligt beskyttet skulptur til fx et bogomslag kræver derimod tilladelse fra ophavsmanden.

Kunstværker må gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, hvis gen­

givelsen er a f underordnet betydning i den pågældende sammenhæng.

H vor der er tale om et allerede taget fotografi, fx af et maleri, skal man være opm ærksom på, at fotografiet kan være selvstændigt beskyttet.

D er findes i ophavsretslovens § 24 en særlig bestem m else om kunstvær­

ker. Ifølge den må kunstværker, der indgår i en samling, udstilles eller udby­

des til salg, gengives i kataloger over sam lingen og i meddelelser om udstil­

ling eller salg. M en det er kun i de nævnte specielle situationer, at gengi­

velse må ske.

I 2 0 0 0 afgjorde Østre Landsret en sag om, hvor langt bestem m elsen i op­

havsretslovens § 24 rækker. Kunstmuseet Louisiana udgav en publikation

»Louisiana Revy« og solgte en udstillingsplakat samt kunstkalender, hvori ophavsretsbeskyttede kunstværker blev gengivet. På vegne af rettighedsha­

verne sagsøgte C O P Y -D A N Louisiana, da Louisiana ikke havde indhentet samtykke hos kunstnerne til gengivelserne. Louisiana anførte, at gengivel­

serne var om fattet a f ophavsretslovens § 24, og at kunstm useet derfor ikke behøvede at indhente tilladelse.

Østre Landsret fastslog, at »Louisiana Revy« ikke udgjorde et katalog i ophavsretslovens forstand, samt at de øvrige udgivelser alene var udgivet med henblik på alm indeligt salg uden inform ationsform ål.

A f disse grunde var udgivelserne ikke om fattet af ophavsretslovens § 24 - og ej heller § 23 om kritiske kunstskrifter - hvorfor Louisiana skulle ind­

hente samtykke inden udgivelsen. Da dette ikke var sket, blev Louisiana forpligtet til at anerkende, at gengivelserne var sket uberettiget.

Gengivelse af kunst­

væ rker kræver som udgangspunkt ophavs­

m andens tilladelse.

Hvis der er tale om et allerede taget fotogra­

fi, fx af et maleri, skal man være opm æ rksom på, at fotografiet kan være selvstæ ndigt be­

skyttet.

(32)

4 . Hv a d i n d e b æ r e r o p h a v s r e t t e n?

Retten til at gengive fra kunstbøger skal afgøres efter sam me retningslinjer som ved gengivelse fra andre bøger. Der er en be­

græ nset ret til at gen­

give fra kunstbøger i ophavsretslovens § 23.

Det er ikke tilladt at kopiere de program ­ mer, man anvender på sin arbejdsplads, til sin hjemme-pc, m edm in­

dre det sæ rskilt er til­

ladt i program mets licensvilkår.

32 >

4.2.7 Må man gengive billeder fra kunstbøger?

► Må man gengive fotografier af m alerier eller andre illustrationer fra kunst­

bøger?

SVAR: D er findes ingen særbestem m elser om retten til at gengive fra kunst­

bøger. D erfor skal denne ret afgøres efter de samme retningslinjer som ved gengivelse fra andre bøger. D et vil sige, at der skal indhentes tilladelse fra ophavsmanden. D er er en begrænset ret til at gengive fra kunstbøger i op­

havsretslovens § 23, se case i pkt. 4.2.6.

M an skal være opm ærksom på, at billeder i kunstbøger kan indeholde to beskyttede værker, både det afbildede værk og selve fotografiet. D et betyder, at de begge kan være beskyttet. Hvis værket, der gengives, er ubeskyttet, m ens fotografiet er beskyttet, må man ikke gengive fotografiet a f værket.

4.2.8 Kopiering af program m er til hjem m e-p c’er

► Må man som ansat installere virksom hedens edb-program m er på sin hjemme-pc, sådan at man kan arbejde hjemmefra?

SVAR: Som udgangspunkt er svaret nej, fordi kopiering af program m er til en hjem m e-pc falder uden for det, der er tilladt efter ophavsretsloven. D er­

for skal man have en særlig tilladelse.

I nogle standardlicensbetingelser er det tilladt at foretage en kopiering af program m et til sin hjem m e-pc, men det må undersøges konkret i hver enkelt sag.

D en ret, der er til digital kopiering til personlig brug efter ophavsretslo­

ven, gælder ikke for edb-programmer.

(33)

4 . Hv a d i n d e b æ r e r o p h a v s r e t t e n?

4.2.9 Kom m erciel og ikke-kom m erciel brug af ophavsretligt m ateriale

► Omfatter ophavsretten såvel kommerciel som ikke-kommerciel brug, og må man anvende m aterialet i større udstræ kning, hvis det er ikke kom m er­

cielt?

SVAR: Ophavsretten om fatter både kom m erciel og ikke-kom m erciel brug.

D er er enkelte forskelle på kom m erciel og ikke-kom m erciel udnyttelse af ophavsrettighederne.

1. D er er forskel m ellem kom m erciel og ikke-kom m erciel brug i forhold til retten til at foretage analog eksem plarfrem stilling til privat brug, jf. ophavs­

retslovens § 12. Ifølge denne bestem m else har m an ret til uden tilladelse og uden vederlag til ophavsmanden at lave enkelte eksem plarer til eget ikke- erhvervsmæssigt brug.

Eksem plarerne må altså ikke udnyttes på en anden måde, og m an må ikke bruge dem kom m ercielt, m en kun til privat brug.

Efter bestem m elsen må m an frem stille enkelte eksem plarer i digital form af værker, når eksem plarfrem stillingen sker til brug for én selv eller ens husstand. M an må aldrig lave kopier a f edb-programmer, m edmindre der er tale om sikkerhedskopier, og m an må heller ikke digitalt kopiere digitale databaser.

2. D er er også en forskel på kom m erciel og ikke-kom m erciel brug til syns- og hørehandicappede. Efter ophavsretslovens § 17 er det tilladt at gengive og sprede eksem plarer af udgivne værker, når det sker til blinde, svagtseen­

de, døve og talelidende samt til personer med handicap, der ikke er i stand til at læse en trykt tekst.

(34)

4 . Hv a d i n d e b æ r e r o p h a v s r e t t e n?

Det kan i sæ rlige tilfæ l­

de have betydning, om en anvendelse sker i erhvervsm æ ssigt øje­

med.

D et betyder, at man fx kan lave en cd-rom særligt beregnet til handicap­

pede uden hverken at skulle have tilladelse eller betale ophavsmanden.

Hvis eksem plarfrem stillingen foregår i erhvervsøjem ed - det vil sige i kom m erciel sam m enhæng - kan man ikke bruge m aterialet uden at ind­

hente tilladelse fra ophavsmanden.

3. I reglerne om kring retten til at udlåne og udleje eksem plarer er der også forskel. Udlån må betegnes som ikke-kom m ercielt, mens udleje efter den danske ophavsretslov er kom m erciel, fordi der betales leje. Ifølge ophavs­

retslovens § 19, stk. 2, skal der ved udleje gives tilladelse fra ophavsm an­

den. Udlån kan derimod ske uden ophavsmandens tilladelse, dog må film ­ værker og edb-program m er i digital form ikke lånes ud uden ophavsm an­

dens tilladelse, m edm indre der er tale om, at edb-program m et er en del af et litterært værk og udlånes sammen med dette værk.

4. Ifølge ophavsretslovens § 21, som handler om retten til at frem føre et udgivet værk, må værker - undtagen et scene- eller et film væ rk - frem føres offentligt, hvis der er adgang uden betaling, og frem førelsen ikke er det væ­

sentligste. D et er også en betingelse, at frem førelsen ikke sker i erhvervsøje­

med. D et betyder, at den pågældende ret afhænger af, om der er et kom ­ m ercielt elem ent i forhold til tilhørerne eller tilskuerne.

5. I ophavsretslovens § 23 er der en regel om, at m an må gengive kunst­

værker i kritiske eller videnskabelige sammenhænge, så længe gengivelsen ikke er erhvervsmæssig. Hvis gengivelsen sker i erhvervsmæssig sam m en­

hæng, skal forfatteren have en aftale med C O PY-D A N .

(35)

5- Hvem har ophavsretten?

5.1 TEORI

5.1.1 Indehaveren

D et er som udgangspunkt de fysiske personer, som har skabt et værk, der har ophavsretten til værket. D et vil altid være en fysisk person, der har op­

havsretten. E t firm a kan ikke være ophavsmand. Firm aet kan godt bagefter få ophavsretten via en overdragelsesaftale.

Dyr, maskiner, edb-program m er og naturfæ nom ener kan heller ikke have ophavsret. Hvis man anvender et designprogram til at designe et op­

havsretligt værk, vil det enten være den, som bruger programmet, der har ophavsretten, eller de personer, der har lavet programmet. Program m et selv kan aldrig have ophavsret.

M an behøver ikke at være myndig for at have en ophavsret. D et betyder, at børn også kan have ophavsret.

O m overdragelse af ophavsret, se kapitel 9.

5.1.2 Sam levæ rker

Efter ophavsretslovens § 5 kan m an have ophavsret til et værk, der består af andres værker. M an kan dog ikke anvende et samleværk uden tilladelse fra de ophavsmænd, der har ophavsret til de elementer, som indgår i samle­

værket.

For undervisningsvirksom hed gælder en særlig regel, nem lig antologi­

reglen i ophavsretslovens § 18. Se kapitel 13.

Kun m e n n e s k e r kan h ave o p h a v s re t. D en kan d o g o v e rd ra g e s til et firm a .

(36)

5. H V E M H A R O P H A V S R E T T E N ?

S æ rre g e l fo r e d b - p ro g ra m m e r

5.1.3 Fæ llesvæ rker

Hvis der er flere, der har været med til at lave et værk, kaldes det et fælles- værk. De vil da have ophavsretten sammen. D et betyder, at der opstår sam ­ eje om kring ophavsretten, og personerne skal derfor være enige om at dis­

ponere over værket.

5.1.4 A nsæ ttelsesforhold

I et ansættelsesforhold opstår ophavsretten hos den eller de personer, der har lavet værket. D et betyder, at det som udgangspunkt er m edarbejderne, der har ophavsretten.

D er er en særregel i ophavsretslovens § 59 fo r edb-programmer. Reglen indebærer, at ophavsretten til edb-program m er altid overgår til arbejdsgive-

For alle andre typer værker kan ophavsretten også overgå til arbejdsgi­

veren, enten via en udtrykkelig aftale, eller fordi det er en underforstået fo r­

udsætning i ansættelsesforholdet.

5.2 CASES

5.2.1 Hvem har ophavsret til en videreud vikling?

► Jeg har lavet et specialm odul til et program, så hvordan finder je g ud af, om programmet er ophavsretligt beskyttet og hvem, der i givet fald har op­

havsretten?

SVAR: D et afgørende for, om der er ophavsretlig beskyttelse, er, om der er

(37)

5. H V E M HA R O P H A V S R E T T E N ?

lavet et originalt program m eringsarbejde. D et vil sige, at det udtrykker ens egen individuelle indsats, se også kapitel 2, afsnit 2.1.9.

H er kan m an fx bruge kriteriet, om andre ville have løst den samme opgave på samme måde som man selv, eller om der er tale om et stykke indi­

viduelt arbejde. Hvis programdelen - tilpasningen - er beskyttet, har man som udgangspunkt ophavsret til tilpasningen. M en man har kun ophavsret til sin egen tilpasning, ikke til grundprogrammet.

O phavsretten vil være overdraget til ens arbejdsgiver, hvis man har ud­

ført opgaven i forbindelse med sit arbejde, se kapitel 6, afsnit 6.1.3.

5.2.2 Fæ llesvæ rker

► Hvem har retten til edb-programmer, som flere er med til at producere?

SVAR: Udgangspunktet er, at alle, der bidrager med en intellektuel indsats, har del i ophavsretten. M en det er afgørende, at m an har bidraget med noget intellektuelt skabende. D et kan være vanskeligt at bevise, som det viste sig i den utrykte dom om Værdipapircentralen (Ø LD af 22. jan u ar 1990):

En m edarbejder i Værdipapircentralen havde m edvirket ved udarbejdel­

sen af en del a f Væ rdipapircentralens edb-programmer. H an havde ikke særlige forudsætninger herfor og forklarede under sagen, at program m erne

»ikke var blevet væ sentligt anderledes, hvis han ikke havde været med«.

Landsretten afviste, at han havde ophavsret til programmerne, da hans arbejde ikke i en tilstræ kkelig grad var »resultatet af en skabende ånds- eller intellektuel indsats og præget a f individualitet«.

Har man lavet et pro­

gram, der har originali­

tet - det vil sige er ud­

tryk for en individuel skabende indsats - har man ophavsretten.

Der kan være flere op- havsm æ nd til et o p ­ havsretligt beskyttet værk. Disse personer har ophavsretten i fæl lesskab.

5.2.3 Kan børn have ophavsret?

► Må man frit bruge børnetegninger, eller er de også ophavsretligt beskyttede?

(38)

5. H V E M H A R O P H A V S R E T T E N ?

Børns produkter kan væ re ophavsretligt beskyttet.

Der findes ingen regler for fordeling af indtæ g­

ter m ellem flere rettig­

hedshavere.

38 I

SVAR: O phavsretten har ingen aldersgrænse, og derfor kan børn godt have ophavsret. Retten overgår således ikke autom atisk til forældrene.

B liver der tale om at indgå aftaler med børnene, er det dog som m ini­

m um nødvendigt med værgens samtykke og medvirken.

5.2.4 Fordeling af indtæ gter

► Hvordan fordeler man indtæ gter mellem flere rettighedshavere?

SVAR: D er findes ingen standardnøgle til at fordele indtægter. D et er derfor vigtigt, at der foreligger en aftale, inden arbejdet begyndes.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Den norske skriftspråkssituasjonen skiller seg markant fra den danske b lan t annetved at man i de norske skriftnormalene finner langt større valg- fribet enn i den

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Spitzers optagelser afslører de tunge, varme og meget lys- stærke stjerner, der er blevet dannet i dette

Her ligger de kollektive transportmidlers styrke (heraf navnet), man kan bruge dem og forlade dem igen, hvor man ikke længere har brug for dem. Bilen og cyklen skal man foruden

Sammenlignet med deres nordiske modparter er der større forskelle, hvad angår egenkapitalforrentning, gearing og størrel- se, men ikke for selve afkastningsgraden mellem danske

4 Intra-familie determinanter kan selvfølgelig også være økonomisk determinerede. Dette er et grundlæggende tema i.. virksomhedsform - og for det fjerde kan det være et udtryk for

For at opnå sand viden om virkeligheden, skal man således ikke systematisk og metodisk udforske den, som man normalt ville gøre det i videnskab; i mange udgaver af kristendommen

Paradokset for den litterære kvindeforskning er, at jo swrre kvali- teten, dybden og bredden i analyserne af kvinders historie, liv og tekster er blevet, i jo