• Ingen resultater fundet

Baggrund

In document Rens luften på plejehjemmet – (Sider 10-13)

____________________________________________________________________________________

6

2. Baggrund

Pleje- og omsorgsmedarbejdere færdes dagligt i et arbejdsmiljø med stor risiko for både fysisk og psykisk nedslidning. Denne risiko forstærkes yderligere af kræftfremkaldende stoffer fra

tobaksforurenet luft, som for mange af medarbejderne er en del af hverdagen. Tobaksrøg i omgivelserne er klassificeret af WHO’s kræftforskningscenter, IARC, som et kræftfremkaldende stof i klasse 1, i samme gruppe som f.eks. asbest. Der er ikke nogen nedre grænse, hvor det ikke er skadeligt at være udsat for tobaksrøg.

64 procent af de ansatte i ældreplejen, i socialpsykiatrien og på specialområdet er udsat for røg fra borgere i deres arbejdstid.

Kilde: Undersøgelse blandt FOA’s medlemmer, FOA Kampagne og Analyse, 2012

Medarbejderne i plejesektoren er ikke beskyttet mod tobaksrøg af ’Lov om røgfri miljøer’

(rygeloven), da deres arbejdsplads samtidig er de ældre beboeres private hjem. Lovgivningen giver mulighed for at pålægge beboerne ikke at ryge, mens omsorgsmedarbejderne er til stede i boligen, men i praksis er det vanskeligt. Besøgene i boligerne er ikke altid planlagte, og

medarbejderne er ofte nødt til at gå ind til beboerne og hjælpe, til trods for, at der ikke er luftet ud, at beboerne er i gang med at ryge, eller at der ligger en cigaret i askebægeret og ryger sig selv. Selv hvis beboerne ikke ryger, mens medarbejderne er til stede i boligen, bliver personalet alligevel udsat for kræftfremkaldende stoffer fra røgen. Stofferne er nemlig stadig til stede i luften, hænger i tapetet, sengetøj, tæpper, møbler og er til stede i almindeligt støv, som løbende hvirvles op og indåndes. Desuden følger røgen de almindelige fysiske love og spredes rundt på plejehjemmet – også til de rum og boliger, hvor der ikke ryges.

55 procent af alle dødsbrande i Danmark skyldes rygning. For ældre over 80 år er risikoen for at omkomme i en dødsbrand fem gange forhøjet.

Kilde: Redningsberedskabets Statistik 2011.

Tobaksrøg i arbejdsmiljøet er en belastende faktor for medarbejdernes helbred og trivsel, men er samtidig et kontroversielt og tabubelagt emne, som mange har svært ved at forholde sig til. Til trods for, at mange medarbejdere er bekymrede for, hvordan tobaksrøgen påvirker deres helbred, ønsker man ikke at ”blande sig” i beboernes rygning og ”tage røgen fra de gamle”. Der er en berøringsangst over for at tale om ældres rygning – og for at tilbyde ældre hjælp til rygestop. En berøringsangst, som ikke findes, når det gælder mennesker i andre aldersklasser.

11 procent af de ældre over 70 år ryger dagligt.

Kilde: Monitorering af danskernes rygevaner 2012, Epinion for Sundhedsstyrelsen, Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse

2. Baggrund ____________________________________________________________________________________

7 Beboernes rygning og tobaksforureningen, den medfører, kan være svær at forholde sig til for medarbejdere, der selv ryger, fordi de dermed ikke kan undgå at forholde sig til deres egen rygning og hvad den gør ved deres krop og omgivelser. Nogle ikkerygende medarbejdere kan have svært ved at tale om tobaksrøg og rygning, fordi de ikke vil støde deres rygende kollegaer, og fordi emnet kan være konfliktfyldt i forhold til f.eks. rygepauser. Røgfri arbejdstid kan være med til at fjerne skellet mellem rygere og ikkerygere, fordi rygningen flyttes til privatlivet, og det dermed ikke længere er synligt, om man ryger eller om man ikke ryger.

Definition på røgfri arbejdstid:

Røgfri arbejdstid betyder, at det ikke er tilladt for medarbejderne at ryge i arbejdstiden, hverken indendørs eller udendørs - og heller ikke udenfor matriklen.

Røgfri arbejdstid kan sammenlignes med en alkoholpolitik, hvor man ikke må drikke i

arbejdstiden – heller ikke i selvbetalte pauser.Når der indføres røgfri arbejdstid handler det både om medarbejdernes sundhed og trivsel, om signalværdi og om det sociale samvær på

arbejdspladsen. I forhold til sundhed handler røgfri arbejdstid om at skabe en kultur på arbejdspladsen, der fremmer, at man ikke indånder kræftfremkaldende stoffer, og som

forebygger, at nye unge medarbejdere begynder at ryge og støtter medarbejdere, der ønsker at holde op med at ryge. Røgfri arbejdstid kan have den sidegevinst, at nogle medarbejdere får lyst til at holde helt op med at ryge og bruger det som en anledning.

Projekt ”Rens luften på plejehjemmet” blev igangsat for at undersøge, hvordan man kunne tage hul på tobaksrøg som et underkendt arbejdsmiljøproblem i plejesektoren. Projektet forløb fra oktober 2010 til december 2011 og blev gennemført i Allerød Kommune med støtte fra Forebyggelsesfonden.

2. Baggrund

____________________________________________________________________________________

8

De tre plejecentre

Oprindeligt skulle projektet gennemføres på fire plejecentre i Allerød Kommune. Men ved en brand i april 2010 – forårsaget af rygning hos en beboer – brændte det ene plejecenter ned.

Beboerne blev genhuset på to af de andre plejecentre. Projektet kom dermed til at omfatte tre plejecentre.

Plejecenter 1:

Indrettet til borgere med en demenssygdom

I alt 24 boliger, hvor der bor én borger i hver

Ved projektets afslutning var der kun én beboer der røg

Der er ansat 25 medarbejdere Der er ingen frivillige tilknyttet udover et par pårørende

Plejecenter 2:

I alt 97 boliger inklusiv pavillonen, der blev etableret efter det fjerde pleje-center brændte ned i april 2010 Boligerne i pavillonen er tilegnet borgere med demens

Der bor pt. 94 borgere, hvoraf de 4 er midlertidige

16 borgere er registreret som rygere Der er ansat cirka 85 faste

medarbejdere

Der er tilknyttet 18 frivillige

Plejecenter 3:

I alt 39 boliger Der bor 42 borgere Fem borgere ryger Der er ansat cirka 40 faste medarbejdere

Der er tilknyttet cirka 20 frivillige

3. Metode

In document Rens luften på plejehjemmet – (Sider 10-13)