• Ingen resultater fundet

Anbefalinger og pointer fra projekt ”Rens luften på plejehjemmet”

In document Rens luften på plejehjemmet – (Sider 6-10)

____________________________________________________________________________________

2

1. Anbefalinger og pointer fra projekt

”Rens luften på plejehjemmet”

"Der er sået mange frø rundt omkring."

Leder på plejecenter

Projekt ”Rens luften på plejehjemmet” blev igangsat for at undersøge, hvordan man kunne tage hul på tobaksrøg som et underkendt arbejdsmiljøproblem i plejesektoren. Projektet forløb fra oktober 2010 til december 2011 og blev gennemført i Allerød Kommune med støtte fra Forebyggelsesfonden.

Formålet med projekt ”Rens luften på plejehjemmet” var at tilbyde medarbejderne på tre plejecentre redskaber til at opnå et bedre arbejdsmiljø, bl.a. i form af øget viden om tobaksforurenet luft, igangsættelse af dialog mellem medarbejderne samt iværksættelse af konkrete tiltag og aktiviteter. Projektets to fokuspunkter har været røgfri arbejdstid og arbejdet med at begrænse udsættelsen for tobaksforurenet luft. Formålet har også været at indsamle erfaringer om processen, til brug for andre arbejdspladser der ønsker at indføre røgfri arbejdstid og beskytte medarbejderne mod tobaksrøg.

Viden og dialog om tobaksrøg i arbejdsmiljøet

Anbefalinger og pointer

Forhåndsviden og opbakning fra ledelse og forvaltning er vigtig Udpeg en projektleder på plejehjemmet, så projektet forankres lokalt Viden og dialog blandt medarbejderne helt fra starten

Informations-/temamøder gøres obligatoriske for alle medarbejdere Dialog om både beboernes og medarbejdernes egen rygning Små skridt kan skabe langsigtede forandringer

Forhåndsviden og opbakning fra ledelse og forvaltning er vigtig

For at sikre, at der afsættes den nødvendige tid og ressourcer til projektet, er det en hjælp hvis plejecenterledelsen bliver klædt på med viden om tobaksforurening og røgfri arbejdstid før projektet starter. At flere i den relevante forvaltning i kommunen har samme viden, kan give plejecentrene opbakning og gøre projektet mindre følsomt over for omstruktureringer især i start- og beslutningsfasen. Undervejs i dette projekt medførte en ny ledelsesstruktur i kommunen, at lederen i forvaltningen, der havde tilknytning til projektet, fratrådte sin stilling. Dermed forsvandt også kommunens viden om og forankring til projektet. Derfor oplevede plejecenterlederne, at de manglede opbakning til at indføre røgfri arbejdstid.

1. Anbefalinger og pointer fra projekt ”Rens luften på plejehjemmet”

____________________________________________________________________________________

3 Udpeg en projektleder på plejehjemmet, så projektet forankres lokalt

Det kan anbefales at udpege en projektleder på plejehjemmet, som ikke er lederen, og som bliver gjort ansvarlig for koordinering af møder, tilrettelæggelse af interviews med medarbejdere, pårørende og beboere.

Viden og dialog blandt medarbejderne helt fra starten

Ledere og medarbejdere på de tre plejecentre gav udtryk for, at de fik megen brugbar viden om betydningen af tobaksrøg i arbejdsmiljøet, som gav dem et fælles grundlag at tale ud fra. For at sikre medarbejdergruppens engagement og ejerskab, kan det anbefales, at alle informeres om projektet fra starten, f.eks. af projektlederen på et personalemøde, og at lederen løbende er i dialog med de medarbejdere, der har behov for det.

Informations-/temamøder gøres obligatoriske for alle medarbejdere

Temamøderne med viden og dialog bør være obligatoriske for alle medarbejderne, så det sikres, at alle har den samme viden og de samme forudsætninger for at indgå i en konstruktiv dialog. Det kan også anbefales at afsætte en hel dag til mødet, så der er god plads til dialog og til at inddrage medarbejdernes holdninger og bekymringer og til at forbinde viden om tobaksrøg i

arbejdsmiljøet med konkrete erfaringer med beboeres rygning.

Dialog om både beboernes og medarbejdernes egen rygning

Når man begynder at tale om udsættelse for tobaksrøg i arbejdsmiljøet, viser erfaringerne, at der også kommer fokus på medarbejdernes egen rygning. Derfor er det vigtigt, at ledelse og

medarbejdere forholder sig til begge dele. I dette projekt medførte indførsel af røgfri arbejdstid, at også de rygende medarbejdere begyndte at forholde sig til, at de også var udsat for tobaksrøg i arbejdstiden. Samtidig blev det lettere for rygere og ikkerygere at tale om beboernes rygning, fordi der ikke længere var konflikter omkring medarbejdernes rygepauser mm.

Små skridt kan skabe langsigtede forandringer

Små skridt i form af ny fælles viden og dialog om, hvad denne viden betyder for den enkelte, for det fælles arbejdsmiljø og for kulturen på arbejdspladsen, kan være med til at skabe langsigtede forandringer mod et bedre og sundere arbejdsmiljø. Røgfri arbejdstid opleves af nogle

medarbejdere som en stor forandring, mens dialogen om beboernes rygning opleves som små skridt, der langsomt vil være med til at skabe bedre arbejdsmiljø og renere indeklima på plejecentrene.

Indførsel af røgfri arbejdstid

Anbefalinger

Røgfri arbejdstid vedtages som en klar ledelsesbeslutning Giv plads til medarbejdernes følelser og frustrationer

Korte rådgivende samtaler er en god hjælp for medarbejderne Fokus på god pausekultur for alle medarbejdere

Tilbyd hjælp til rygestop

1. Anbefalinger og pointer fra projekt ”Rens luften på plejehjemmet”

____________________________________________________________________________________

4

Røgfri arbejdstid vedtages som en klar ledelsesbeslutning

Processen omkring røgfri arbejdstid på de enkelte plejecentre forløber langt lettere og til større tilfredshed, når det er en klar ledelsesbeslutning. Derved undgår medarbejderne at skulle tage ansvar for, hvad de og deres kolleger må og ikke må i arbejdstiden. Men det er en god idé at inddrage medarbejderne i processen omkring røgfri arbejdstid, når først selve beslutningen er taget. Det kan f.eks. ske via medarbejderudvalget, som det gjorde i dette projekt.

Giv plads til medarbejdernes følelser og frustrationer

En erfaring fra projektet er, at det er vigtigt at give plads til medarbejdernes frustrationer og bekymringer i forhold til beslutningen. Både for medarbejdere, der ryger, men også de

medarbejdere, der er bekymrede for deres rygende kollegers trivsel. Bekymring kan være over, hvordan de skal klare den nye hverdag eller forandringen i sig selv. Medarbejdernes bekymringer og frustrationer kan drøftes konstruktivt på personalemøder, ved rådgivende samtaler eller ved at lederen er opsøgende og spørger om medarbejderne har brug for hjælp.

Korte rådgivende samtaler er en god hjælp for medarbejderne

Rådgivende samtaler med fagfolk fra f.eks. Kræftens Bekæmpelse kan hjælpe medarbejderne til at få afløb for deres frustrationer og bekymringer. De kan få konkrete redskaber til at håndtere ikke at ryge i arbejdstiden eller råd om, hvordan de kan gribe et rygestop an. Medarbejderne kan også få vejledning om, hvad de kan gøre for at nedsætte udsættelsen for tobaksrøg både på arbejdet og privat. Samtalerne kan med fordel tilbydes flere gange i forløbet: f.eks. i forbindelse med, at beslutningen tages og bliver offentliggjort, når den træder i kraft og et stykke tid efter, at røgfri arbejdstid er blevet indført.

Fokus på god pausekultur for alle medarbejdere

Når rygepauserne forsvinder, kan det bruges som en anledning til at skabe en ny og god

pausekultur på arbejdspladsen, hvor der er opbakning til at holde de nødvendige pauser. Uanset om man ryger eller ej, er pausekulturen ens for alle. Én af de positive ting ved røgfri arbejdstid, som de ansatte på plejecentrene fremhævede, er, at de nu holder fælles pauser og ikke er delt op i dem, der går ud og ryger, og dem, der sidder tilbage.

Tilbyd hjælp til rygestop

Selvom rygestop ikke er det primære formål med at indføre røgfri arbejdstid, bør arbejdspladsen tilbyde hjælp til rygestop til de medarbejdere, der ønsker at bruge røgfri arbejdstid som en anledning til at holde helt op. Men som dette projekt og andre projekter har vist, er det ofte få medarbejdere, der gør brug af tilbuddene, selvom mange efterspørger dem i starten.

1. Anbefalinger og pointer fra projekt ”Rens luften på plejehjemmet”

____________________________________________________________________________________

5

Begrænsning af udsættelse for tobaksrøg fra boligerne

Anbefalinger og pointer

Anerkend, at det er en langsigtet proces, der starter med dialog Fokus på beboernes livskvalitet og trivsel

Find individuelle løsninger og planer for hver beboer Forankring hos arbejdsmiljørepræsentanten

Forventning om udfasning af rygning indendørs

Anerkend, at det er en langsigtet proces, der starter med dialog

Det er en langsigtet proces at få reduceret tobaksrøgen indendørs på plejecentrene. Det starter med fælles viden om tobaksrøg som et arbejdsmiljøproblem, om hvordan rygningen påvirker den enkelte beboers daglige trivsel samt hvilke her og nu-fordele, der kan være for beboeren ved at holde op. Processen starter med at tage hul på overhovedet at tale om emnet, før man kan finde løsninger.

Fokus på beboernes livskvalitet og trivsel

Dialogen om, hvordan man kan reducere røgen indendørs bør tages med stor respekt for, at der er tale om beboernes private hjem og med respekt for vedkommendes behov og ønsker. Inddrag de pårørende, hvor det er relevant. Derved sikrer man, at ethvert tiltag eller forandring for den enkelte beboer har til formål at øge livskvaliteten.

Find individuelle løsninger og planer for hver beboer

For hver enkelt beboer skal der findes individuelle løsninger og tiltag afhængig af ønsker, behov og situation, og medarbejderne i teamet omkring den enkelte beboer bør inddrages. Der tages en snak med beboeren om, hvorvidt vedkommende ønsker at fortsætte med at ryge eller om

han/hun har lyst til at blive røgfri. Det bør også undersøges om det er muligt for beboeren at ryge udendørs, f.eks. på ledsagede gåture, eller at nedsætte tobaksforbruget. Med fokus på

beboernes livskvalitet kan man også undersøge, om andre aktiviteter giver større glæde end rygningen og kan erstatte nogle af cigaretterne, f.eks. samvær med andre beboere, en snak med personalet osv.

Forankring hos arbejdsmiljørepræsentanten

Arbejdet med at begrænse tobaksrøg i arbejdsmiljøet kan med fordel forankres hos

arbejdsmiljørepræsentanterne på de enkelte plejehjem. Yderligere forankring og opbakning til arbejdet kan skabes ved at integrere arbejdet med tobaksrøg i kommunens arbejdsmiljøarbejde, så erfaringerne fra plejecentrene også kan spredes til andre arbejdsmiljørepræsentanter og kommunens øvrige arbejdspladser.

Forventning om udfasning af rygning indendørs

I dette projekt gav både ledelse, medarbejdere og pårørende udtryk for, at de forventer en udfasning af tobaksrøg indendørs på plejecentrene i løbet af en årrække.

In document Rens luften på plejehjemmet – (Sider 6-10)